Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Hvem bestemmer, hvad der er en konspirationsteori eller ej? Coronakrisen har ændret vores opfattelse af sandheden

Konspirationsteorier stortrives i krisetider. Men nu er krisen snart slut, og hvad sker der så?

Illustration: Brian Stauffer for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


29. juni 2021
13 min.

Han stillede sig bag podiet i Det Hvide Hus’ presserum i maj 2020. Det samme podium, han havde stået på flere hundrede gange før. Men denne gang sagde Donald Trump noget, der fik de mange journalister til at spærre øjnene op:

Vi undersøger, hvor virusset kommer fra. Jeg tror, at vi snart får et tilfredsstillende svar. Og måske vil Kina endda fortælle os det.” Mere ville den daværende præsident ikke gå i detaljer, men ja, han havde set beviser, som han mente pegede i retning af, at coronavirus kunne være menneskeskabt i et kinesisk laboratorium. Det var ikke første (eller sidste) gang, Trump langede ud efter Kina under corona-pressemøderne, som fyldte flere timer af præsidentens skema hver dag. Men det var alligevel opsigtsvækkende, at han nu mente at vide, at coronavirus måske var skabt med vilje i et kinesisk laboratorium.

På kort tid blev teorien spredt i de corona-skeptiske miljøer på sociale medier. Det var især dem, som ikke anerkendte, at coronavirus var farlig, der spredte påstanden om, at virusset var menneskeskabt. Det blev utrolig hurtigt en polariserende påstand og afvist af både videnskabsmænd og medier som en konspirationsteori’. For noget så vildt kunne vel ikke passe? Især ikke, når det kom fra Donald Trumps mund. En mand, som flere gange var blevet taget i direkte at lyve eller fordreje sandheden til sin egen fordel. På Facebook blev det endda forbudt at dele teorien, som blev kategoriseret som misinformation.

Lad os spole et år frem. USA har fået en ny præsident i skikkelse af Joe Biden, og han siger nu, at laboratorieteorien endnu ikke kan afvises. Den bliver fortsat undersøgt. Facebook løfter deres forbud mod at dele teorien, og lige pludselig bliver det beskrevet som en teori frem for en konspirationsteori.

Der er sket noget, fra Donald Trump stod bag podiet og sagde noget, der blev betegnet som en konspirationsteori, til Joe Biden stod der og sagde præcis det samme, men nu er det bare en helt almindelig teori. Gråzonen mellem konspirationsteori og sandhed er blevet langt mere synlig, ikke fordi der er sket noget nyt, men fordi konspirationsteorierne netop har været så udbredte. Det har ikke været ualmindeligt at se teorier på sociale medier om, at coronavaccinen påvirkes af 5G-netværket, eller at virusset er en del af en ond global elites hemmelige plan. Men hvad skete der i det år, hvor virus, misinformation og konspirationsteorier hærgede manges liv online og offline? Den hårde linje, der blev trukket op mellem konspirationsteorier og fakta, blev sløret for nogle. Jeg har dækket konspirationsteorier i over et år, og jeg har også selv oplevet at komme i tvivl: Hvad er værd at undersøge til bunds, og hvad kan man regne med er sandt og falskt? Nu står vi tilbage i en tid, hvor vi forsøger at finde fælles fodfæste i, hvornår vi kan afvise en teori som en konspirationsteori, og hvornår det altså er helt okay og legitimt at sætte spørgsmålstegn ved en. Det forløb satte jeg mig for at undersøge, og det starter hos en biolog i Schweiz.

Min holdning har klart ændret sig. Ligesom mange andre videnskabsmænd var jeg utrolig afvisende i starten.” Sådan starter min samtale med Federico Germani, som er biolog på University of Zurich i Schweiz. Jeg ringede til ham, efter at jeg læste en artikel, han havde skrevet i ZME Science – et netmedie, der fokuserer på udvikling i videnskab – fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på, at han måske ligesom jeg også har gennemgået en ændring i sin holdning i løbet af det seneste år. Det var i hvert fald den fornemmelse, jeg fik af at læse hans tekst: How did the pandemic start? The fine line between truth and conspiracy.

Vi taler om laboratorieteorien, altså teorien, som hævder, at coronavirus blev skabt i et laboratorium i Wuhan, som lynhurtigt fik mærkatet konspirationsteori blandt medier og videnskabsmænd. Men hvorfor var man så hurtig til at afvise teorien? spørger jeg ham om i telefonen over en overraskende god forbindelse.

Grunden til, at jeg var afvisende, var, at teorien kom fra den konspiratoriske verden’. Det var de samme mennesker og profiler på sociale medier, der delte laboratorieteorien, som også delte en række andre ubegrundede konspirationsteorier. Og laboratorieteorien havde bare konspiratoriske træk, der gjorde, at jeg var afvisende,” forklarer han. Jeg spørger ham, hvad han mener med konspiratoriske træk, og han forklarer, at de, der delte den, ofte argumenterede for, at grunden til, at virusset skulle være skabt i et laboratorium, måtte være, at der var en stor hemmelig og ond plan, som flere magtfulde mennesker og organisationer står bag. Og det er her, mange begyndte at tabe tråden.

Det er vigtigt at tilføje, at der findes flere former af laboratorieteorien. Den ene er, at virusset blev skabt som et biologisk våben i et laboratorium, og at man slap virusset ud med vilje. Det er ikke den, som Federico Germani mener. Han mener bare ikke, at man skal afvise, at virusset kan være skabt i et laboratorium.

Mellem april og juni måned i 2020 – altså på kun to måneder – fjernede Facebook hele syv millioner opslag fra platformen, som indeholdt misinformation om coronavirus. I samme tidsperiode satte det sociale medie advarselsmærkater på hele 98 millioner opslag for at sprede falske nyheder. Men hvornår er noget en konspirationsteori? Biologen Federico Germani fra University of Zurich i Schweiz forklarer det ved at dele det op i tre slags teorier.

Der er beviste teorier, der er konspirationsteorier, og til sidst er der teorier. Bare teorier. Og uanset hvor underlige eller usandsynlige de kan lyde, er de stadigvæk teorier, så længe der ikke findes beviser for det modsatte. Godt så, Federico Germani mener, at der er tydelige forskelle på de tre former for teorier. Men hvad har så gjort, at han gik fra at mene, at laboratorieteorien var en konspirationsteori til at være en ganske almindelig teori? Jo, det er, fordi han har arbejdet mere og mere med misinformation og indset nogle vigtige ting undervejs.

Federico Germani har under coronakrisen især arbejdet med misinformation, både om virusset og vaccinerne. Og det arbejde har sendt ham på en rejse, hvor han har indset, at misinformation kan komme fra alle, og det har udfordret, hvad han mener, burde være normen i den videnskabelige verden.

Jo mere jeg arbejdede med misinformation, jo mere forstod jeg, at misinformation også kan komme fra eksperter og videnskabsmænd. For reaktionerne i den informationskrise, vi lever i lige nu, har været meget stærke fra den videnskabelige verden,” siger Federico Germani.

Alt, der ikke var baseret på videnskabelige beviser, har fået mærkatet konspirationsteori, og det er ikke i nogens bedste interesse. Federico Germani mener i stedet, at videnskabsmænd hellere burde følge Sokrates’ citat: Det eneste, jeg ved, er, at jeg intet ved.” Fordi situationen, vi har gennemgået det sidste år, har været uden fortilfælde, er det endnu vigtigere at undersøge alle muligheder, uanset hvor usandsynlige de end lyder, siger biologen.

Federico Germani mener altså, at man i videnskaben burde undersøge alle teorier til bunds, før man mærker dem som konspirationsteorier. Men hvad så med teorier, som ikke kan undersøges ved at blive målt og vejet? Lad os prøve at se på nogle flere eksempler.

Han var endnu ikke præsident, men hvis han nogensinde blev det, så svor han, at han aldrig ville gøre grin med nogen, der påstod, at de havde set en ufo. Og han lovede at gøre al information om emnet frit tilgængeligt for offentligheden. For Jimmy Carter mente nemlig selv, at han havde set en tilbage i 1969 – to år inden han blev guvernør i sydstaten Georgia. Få år senere blev han USAs præsident, og selv om han stod ved, at han havde set et uidentificerbart objekt, men det var selvfølgelig ikke en flyvende tallerken, sagde han. Og af forsvarsmæssige årsager’ blev der ikke delt meget ud om ufoer til offentligheden.

Lad os spole frem til 2021. Marco Rubio, den republikanske senator, sidder i et mørkt rum med en amerikansk journalist. Det er et emne forbundet med meget stigma,” siger han og fugter sine læber. Nogle af mine kolleger er meget interesserede i det, mens andre fniser lidt, når de hører det. Men vi kan ikke lade stigma stoppe os i at få svar på nogle helt fundamentale spørgsmål.”

Senatoren fra solskinsstaten Florida sidder i sit blå jakkesæt og røde slips, på venstre krave er en lille badge med det amerikanske flag fastgjort. Han er rolig og fattet, mens han taler om noget, der fylder i hans politiske dagsorden: ufoer. Et emne, som nok havde fået langt de fleste til at fnise eller rulle med øjnene, hvis vi ser et par år tilbage, og som kunne være slutningen på din karriere”, hvis man talte for højt om det, som John Podesta har udtalt. Podesta var Bill Clintons tidligere stabschef og har i mange år holdt interessen for sig selv af frygt for at blive anklaget for at have set for meget The X-Files. Men i dag er det en helt normal ting, der bliver talt om. Måske findes de, måske gør de ikke, vi ved det simpelthen ikke. Forleden talte jeg med en kollega om ufoer, og vi jokede med, hvor let hele verden egentlig tager på det faktum, at ufoer kan være en reel ting. Altså ikke noget, man joker med, ikke en tegnefilm eller et dårligt plot-tvist i en science fiction-film, men en helt seriøs ting. Jeg genså for nylig filmen Signs med Joaquin Phoenix og Mel Gibson fra 2002. Hvis du googler den, er det første, der kommer frem, filmens hovedperson og hans to børn, der sidder med sølvpapirshatte på – bogstavelig talt.

I slutningen af juli udkom en rapport om ufoer, som kongresmedlemmer havde anmodet om. Den undersøgte 144 uidentificerbare objekter, og i slutningen af rapporten var kun ét af dem blevet identificeret. Rapporten viser derfor ikke noget nyt om selve objekterne, men den viser, at det nu bliver taget alvorligt, og at der endnu ikke findes noget svar på, hvad der helt præcis er blevet spottet.

Konspirationsteorier er intet nyt. De har været der i mange år og forsvinder næppe. Spørgsmålet er, hvordan man bedst håndterer dem uden at latterliggøre, men samtidig ikke puster til ilden. Noget, der kendetegner de mest udbredte konspirationsteorier, er, at de tager afsæt i noget virkeligt.

Rikke Alberg Peters har en ph.d. i idéhistorie og er medforfatter til bogen Den skjulte sandhed, som handler om konspirationsteorier. Hun fortæller, at det i virkeligheden er konspirationsteorier, der tager afsæt i noget virkelighed, som har allermest sprængkraft. Som for eksempel at medicinalfirmaer har skjulte agendaer og misbruger situationer for at tjene penge – den teori bliver også kaldt Big Pharma.

Nogle konspirationsteorier om myndigheders magtmisbrug og Big Pharma er jo ikke så langt væk fra virkeligheden. Der er elementer, som faktuelt kan afvises, men der kan også være dele eller elementer, som kan pege på en sandhed, og her ser vi jo gråzonen, som i virkeligheden altid har været der, men som især er blevet forstærket det seneste halvandet år, hvor konspirationsteorierne er eksploderet,” siger hun.

Lad os tage et eksempel, som er relevant lige nu: The Great Reset.
Jeg har fulgt konspirationsteorier i rigtig lang tid og må ærligt indrømme, at jeg hørte om The Great Reset i de konspiratoriske miljøer, før jeg hørte det fra organisationer som World Economic Forum (WEF). Lad mig forklare, for som en del konspirationsteorier er The Great Reset en cocktail af fakta og spekulation.

Sidste år lancerede den britiske prins Charles samt formanden for WEF et nyt initiativ, som de kaldte for The Great Reset. I den officielle YouTube-video for lanceringen hører man prinsens raspede stemme, mens billeder af skovbrande, overbefolkning og smeltende indlandsis sætter de dramatiske scener.

Hvis der er én vigtig lærestreg ved denne krise, så er det, at vi bliver nødt til arbejde ud fra naturens behov,” siger han. De to initiativtagere mente, at pandemien var en fantastisk mulighed for at skabe en ny, bæredygtig industri og gentænke, hvordan man kunne genskabe verden på en anden måde. Det handler om alt fra klima og teknologi til sikkerhed. Ud af den idé blev en konspirationsteori hurtigt født.

Ifølge BBC har begrebet Great Reset” haft over otte millioner interaktioner på Facebook og næsten to millioner på Twitter, siden det blev lanceret i juni 2020. Og de mest populære opslag er dem, hvor det påstås, at The Great Reset er en del af en ond global elites plan om at indføre en ny verdensorden. Hvis man tror på konspirationsteorien om The Great Reset, så tror man også på teorien om, at COVID-19 er menneskeskabt som et biologisk våben for at indføre denne nye onde verdensorden.

Rikke Alberg Peters siger, at det altid har været vanskeligt – i nogle tilfælde – at skelne mellem sandhed og konspirationsteori. Men det, der skiller sig ud lige nu, er mængden.

Det nye er nærmere, at der er dukket så mange konspirationsteorier op i forbindelse med corona, og de smelter sammen med andre teorier og udvikler sig med lynets hast. I gamle dage’ opstod konspirationsteorier efter en større begivenhed, og så blev det en mere eller mindre fasttømret teori. Nu ser vi en tendens, hvor konspirationsteorierne har en kortere livscyklus og hurtigt fusionerer med en række andre teorier.”

Et eksempel på en gammel, men fasttømret konspirationsteori er terrorangrebet 11. september. Selv om der findes en masse afstikkere og former for konspirationsteorier om angrebet, så er der alligevel én teori, som er den klassiske konspirationsteori’. Her tror nogle nemlig på, at det faktisk var den amerikanske regering, som stod bag angrebet, der dræbte knap 3.000 mennesker, selv om teorien er afvist af både FBI og en række forskere, som har konkluderet, at det altså var al-Qaeda, der stod bag.

De store techgiganter påbegyndte deres kamp mod misinformation og konspirationsteorier for godt et år siden. Den første på scenen var Twitter, som fjernede alt indhold, der promoverede QAnon-teorien. QAnon er en konspirationsteori, der bygger på, at der findes en global pædofil og satanisk elite bestående af højtstående medlemmer af Det Demokratiske Parti, techgiganter og store Hollywood-stjerner. Teorien kom frem i 2017, men tog for alvor fart under coronakrisen. QAnon blev så udbredt i 2020, at den kom på listen over årets ord’ af Oxford English Dictionary. Det næste, techgiganterne gik efter, var misinformation om coronavirus, som var begyndt at brede sig som en løbeild.

Da coronavirus for alvor tog fat verden over, introducerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) et nyt begreb: infodemic. Verden var ikke kun angrebet af en pandemi, men også en infodemi, lød det fra organisationen, som sammen med FN og UNICEF advarede om, at misinformation om coronavirus også kunne koste liv. Ordet infodemic dækker altså over en overflod af informationer, blandt andet bevidste forsøg på at dele misinformation og underminere myndighedernes retningslinjer under coronapandemien både online og offline. Facebook slettede blandt andet opslag, som delte laboratorieteorien, da de vurderede, at den gik ind under misinformation’. Men for en måned siden løftede Facebook altså forbuddet om at dele laboratorieteorien, som endnu ikke kan afvises. Det skal dog også siges, at der stadigvæk ikke er beviser for, at coronavirusset skulle være menneskeskabt.

Rikke Alberg Peters er enig i Federico Germanis udlægning af, at medier og eksperter måske har været for hurtigt ude med sølvpapirshatten.

Til dels tror jeg, at medier og eksperter har været for hurtige til at sætte mærkatet konspirationsteori på teorier, som virker usandsynlige. Det, man kan se inden for de sidste få år, er, at ordet konspirationsteori og sølvpapirshat er blevet en form for politisk kampbegreb eller et prædikat, man hæfter på dem, man er uenige med, for at diskvalificere vedkommende som en legitim samtalepartner i debatten.”

Men samtidig fortæller hun også, at der er skabt en form for dobbelthed. Det er utrolig stigmatiserende at kalde nogen for en konspirationsteoretiker, men samtidig er begrebet også blevet mere afstigmatiseret.

Det er langt mere accepteret at have holdninger om, at der eksempelvis kan ligge mere skumle motiver bag politiske beslutninger. Før i tiden var det ikke noget, man delte vidt og bredt, hvis man troede på diverse teorier, men nu er det blevet langt mere legitimt.”

Og hvad kan vi så lære af alt det? Af mine egne oplevelser som journalist, af Federico Germanis rejse gennem videnskaben og af sociale medier og almene mediers måde at håndtere konspirationsteorier på det seneste år? Hvis der er noget, den uoverskuelige mængde af information og misinformation det seneste år har lært os, så er det, at vi bliver nødt til at indse, at der findes gråzoner. Situationer, som man aldrig i sine vildeste drømme kunne forestille sig – såsom en verdensomspændende pandemi, der lukker hele verden ned – kan faktisk ske. Det er ikke ensbetydende med, at alt kan ske, men nogle ting kan altså. Så måske skal vi løfte blikket lidt.

Ordet konspirationsteori er blevet brugt og brugt og misbrugt det seneste lange stykke tid. Og ligesom ord kan ende med at lyde helt fjollede og miste deres betydning, hvis man gentager dem 30 gange, så gælder det også begreber, som ikke nødvendigvis skal smides til højre og venstre.

Ordet konspirationsteori er blevet enormt værdiladet, og det er blevet en måde at positionere sig på i en debat og politisk,” siger Rikke Alberg Peters om udviklingen det seneste halvandet år.

Konspirationsteorier betyder noget, de betyder noget i den virkelige verden, og netop derfor bør vi tænke os om en ekstra gang, før vi tager sølvpapirshatten frem og placerer den på hovedet af alle, som vi ikke er enige med.