Så hvor slemt står det til på sygehusene? Nu har vi måske et svar

Travlhed og underbemanding medvirker ifølge læger og sygeplejersker til, at patienter får det værre – og i værste fald dør. “Vi kan ikke mere. Hospitalerne bløder,” siger fagforening.

Foto: Thomas Vilhelm / Ritzau Scanpix
  • 21. oktober 2021
  • 10 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Historierne har vi hørt utallige gange. Om patienter, der må ligge på hospitalets gange. Om stressramte sygeplejersker, der bliver tvunget til at tage dobbeltvagter på 16 timer. Om læger, der går grædende hjem. Her på Zetland har vi selv fortalt om de læger og sygeplejersker, som har sagt op i protest mod arbejdsforholdene på de danske hospitaler og sygehuse. Det var også en af grundene (foruden den primære, som var lønnen) til, at tusindvis af sygeplejersker for nylig strejkede – og at nogle stadig gør det, nu blot overenskomststridigt. Det står slemt til i det danske sygehusvæsen, må man forstå. Men hvor slemt? Og hvilke konsekvenser har det for den patient, der lægger sit liv i sygehusvæsenets hænder?

Det har vi nu fået en form for svar på. Det er ikke endegyldigt, men det er med til at tegne en vigtig del af billedet. TV 2 har nemlig i forbindelse med en ny dokumentarserie – Opråb fra sygehuset, som har premiere på hovedkanalen i aften, torsdag – lavet en undersøgelse, der kortlægger, hvor alvorligt lægerne og sygeplejerskerne selv synes, at problemet med travlhed og underbemanding er. Den korte sammenfatning af deres svar: pænt alvorlig. Som lægen Thomas Emil Christensen fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde – en af flere læger og sygeplejersker, der står frem i dokumentaren – siger til TV 2:

Vi har alle sammen lavet fejl, som har gjort, at patienter er kommet galt af sted, og vi har det frygteligt med det.”

Undersøgelsen, som TV 2 har lavet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, Overlægeforeningen og Yngre Læger, er en af de første, der forsøger at vise sammenhængen mellem travlhed på sygehusene, og hvor mange fejl der bliver begået. Den består af tre spørgeskemaer, der er blevet sendt ud til medlemmerne af de tre fagforeninger. Svarene, som TV 2 har sendt videre til os, tegner et billede af et sygehusvæsen, som er så hårdt spændt for, at det ikke blot går ud over medarbejdernes trivsel og tryghed, men også patienternes sikkerhed.

Eksempelvis siger over 40 procent af både lægerne og sygeplejerskerne, at travlhed og underbemanding inden for det sidste år har ført til det, man på fagsprog kalder en alvorlig utilsigtet hændelse. Det vil sige en fejl eller en anden uønsket begivenhed med potentiel fare for patienten.

En alvorlig utilsigtet hændelse kunne for eksempel være fejlmedicinering af en patient, men det er forskelligt fra afdeling til afdeling og fra medarbejder til medarbejder, hvad man definerer som alvorligt. Derfor er det måske mere illustrativt at se på, hvor mange af lægerne og sygeplejerskerne, der mener, at travlhed og underbemanding inden for det seneste år har ført til, at en patient har fået det værre – eller ligefrem er afgået ved døden. Blandt sygeplejerskerne er det 46 procent, der svarer ja til det første spørgsmål, mens næsten hver tiende – ni procent – mener, at travlhed har været en medvirkende årsag til en patients død. Lægerne svarer cirka det samme: Omkring halvdelen mener, at travlhed og underbemanding har medvirket til, at en patient har fået det værre. Hos Yngre Læger er det også ni procent, der svarer ja til, at travlheden har været en medvirkende årsag til, at en patient er afgået ved døden. Blandt Overlægeforeningens medlemmer er det seks procent af respondenterne, der svarer ja til dét spørgsmål.

Her skal vi lige have nogle forbehold med. For det første var det ikke alle, der fik tilsendt spørgeskemaet, som også svarede på det. Eksempelvis sendte Yngre Læger undersøgelsen ud til alle deres lidt over 14.000 medlemmer, hvoraf små 3.000 deltog. Dansk Sygeplejeråd sendte undersøgelsen til små 2.000 tilfældigt udtrukne medlemmer, og af disse deltog cirka halvdelen. Vi ved af gode grunde ikke, hvorfor nogle svarer, og andre ikke gør, men man kan godt forestille sig, at de, der oplever at have travlt, er mere tilbøjelige til at svare på et spørgeskema om travlhed – særligt i en tid, hvor der er fokus på arbejdsforholdene i sundhedssektoren. For det andet er spørgeskemaundersøgelserne baseret på respondenternes subjektive oplevelser og vurderinger. At en læge eller sygeplejerske vurderer, at travlhed og underbemanding har medvirket til en patients død, er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det forholder sig sådan.

Når det er sagt, så er det stadig dybt bekymrende tal, synes Anni Pilgaard, som er førstenæstformand (det hedder det altså) i Dansk Sygeplejeråd.

Det er desværre ikke overraskende. Sygeplejersker har fortalt om det her igennem årtier,” siger hun, da vi taler sammen i telefonen. Men det er i allerhøjeste grad alarmerende. Vi har en stor tillid til sundhedsvæsenet i Danmark, og den tillid er man ved at sætte over styr, når man kan opleve, at en patients tilstand bliver forværret efter indlæggelse, fordi situationen er så kritisk på afdelingerne. Vi står på grænsen til, at borgere ikke længere er trygge, når de selv eller deres kære skal indlægges. Så nu siger vi, at vi kan ikke mere. Hospitalerne bløder.”

Lignende toner lyder fra Helga Schultz, som er formand for Yngre Læger, en af de tre fagforeninger, der medvirker i undersøgelsen. Det bekymrer mig i den forstand, at det jo ikke burde være sådan. Men samtidig vil jeg også sige, at jeg ikke er overrasket,” siger hun. Hun hæfter sig især ved, at næsten hvert tiende af hendes medlemmer vurderer, at travlhed har medvirket til en patients død inden for det seneste år. Jeg synes, det er et højt tal. Der kan være nogle mangler i undersøgelsen, fordi det jo er baseret på folks opfattelse. Men selv hvis man tager det forbehold med, så synes jeg, det er et tal, som man skal tage meget alvorligt.”

Selv om det som regel er sygeplejerskerne, vi hører om, når det gælder underbemanding på sygehusene, understreger formanden for Yngre Læger, at der også mangler læger inden for bestemte faggrene, ikke mindst psykiatrien.

Folk vil stadig gerne være læger, men vi hører samtidig fra flere og flere læger, der undersøger, hvilke muligheder de ellers har på jobmarkedet. Hvis man føler, at man på grund af travlhed ikke kan give den behandling, man gerne vil give, så bliver det et meget utilfredsstillende arbejde. Vi er ikke nået dertil, hvor lægemangel er noget stort problem, men det kunne man godt frygte, hvis vi kigger frem,” siger Helga Schultz.

Til gengæld er vi for længst nået dertil, hvor mangel på sygeplejersker er et problem, fortæller Mickael Bech, som er forsknings- og analysechef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han har undersøgt det voksende gab mellem, hvor mange sygeplejersker vi har til rådighed, og hvor mange vi reelt har brug for.

Det skræmmende er, at vi kun ser begyndelsen lige nu,” siger forskeren fra sin ferie i udlandet. Udviklingen vil blive endnu kraftigere i de kommende år.”

Problemet, forklarer Mickael Bech, er ikke, at vi ikke uddanner flere sygeplejersker end tidligere. Der er blevet opnormeret på sygeplejerskeuddannelsen, og i 2020 optog man 225 flere studerende end året forinden (det er et kendt, men typisk forbigående fænomen, at flere får lyst til at blive læge eller sygeplejerske efter en sundhedskrise som den, vi lige har været igennem). I stedet er problemet, at vi ikke uddanner nok flere til at følge med samfundsudviklingen. I takt med at den gennemsnitlige levealder stiger, får vi flere og flere ældre borgere, der oftere end andre har brug for behandling og pleje. Vi får altså flere patienter, men ikke flere sygeplejersker – blandt andet fordi rigtig mange forlader faget i de her år.

Jeg kender mange sygeplejersker, som går og laver noget andet, men som egentlig stadig gerne vil være sygeplejersker. De orker det bare ikke på grund af de arbejdsbetingelser, de har lige nu,” siger Anni Pilgaard, førstenæstformanden i Dansk Sygeplejeråd. Det er sygeplejerskerne, der må kigge patienten i øjnene og sige: Det har jeg ikke tid til lige nu.’ Vi hører om flere, der får stress, fordi de ikke føler, at de kan udføre deres arbejde forsvarligt.”

Dansk Sygeplejeråds seneste arbejdsmiljøundersøgelse var da heller ikke verdens bedste reklame for faget. Her svarede 61 procent af de adspurgte sygeplejersker, at de altid eller ofte føler, at de er nødt til at arbejde meget hurtigt. 30 procent svarede, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af deres arbejde, eller at de ikke når alle deres arbejdsopgaver.

Der har været forsøg på at løse det her problem. I januar 2020 lavede regeringen og Danske Regioner en aftale, der skulle sikre 1.000 ekstra sygeplejersker på de danske sygehuse. Seneste melding fra april var, at man var lidt over halvvejs: 584. Der er dog stadig et godt stykke op til de 6.000 sygeplejersker, som fagforeningen Dansk Sygeplejeråd i 2018 estimerede, at vi ville komme til at mangle i 2025. Dansk Sygeplejeråd har da også opfordret politikerne på Christiansborg til at sætte penge af på finansloven til at skaffe yderligere 2.000 sygeplejersker – samt hæve antallet af uddannelsespladser på sygeplejerskeuddannelsen.

Det her er resultatet af årtiers underfinansiering,” siger Anni Pilgaard fra Dansk Sygeplejeråd. Vi har i mange år forsøgt at appellere til regioner, kommuner og Folketinget, men der er ikke blevet lyttet. Man har villet have flere i behandling og flere igennem systemet for de samme penge, og bildt befolkningen ind, at det kunne man sagtens, hvis man bare omstrukturerede og prioriterede.”

Men måske kan man hverken ansætte eller uddanne sig ud af problemet med hospitalernes hastværk. Flere af dem, jeg har talt med, efterlyser en hårdere prioritering af de forskellige sundhedstilbud fra politisk side i en tid, hvor den demografiske udvikling – altså dét, at vi bliver ældre og ældre – gør, at presset på sygehusene stiger.

I princippet har sundhedsvæsnet jo brug for uendelige ressourcer, for vi kan altid gøre det bedre,” siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger. Der er brug for politikere, som siger: Det her skal vi have i sundhedsvæsnet, og det her skal vi ikke have i sundhedsvæsenet.’ Rigtig mange af de ting, vi tilbyder i dag, havde vi ikke for 40 år siden.”

Hun nævner et eksempel: Udrednings- og behandlingsretten, som vi har i dag, betyder lidt firkantet sat op, at vi som læger ikke har mulighed for lægefagligt at prioritere ved at sige: Den her skæve hofte kan altså godt vente lidt, for der er en anden skæv hofte, der haster mere’.”

Mickael Bech, forsknings- og analysechefen fra VIVE, nævner også en kritisk prioriteringsdiskussion” som noget af det, der bliver brug for i de kommende år. Hvad er vigtigt at opretholde, og hvad er mindre vigtigt? Kan man gøre nogle tilbud billigere ved hjælp af digitale løsninger, og er der nogle tilbud, som ikke skal gives til alle, men hvor man må differentiere? Derudover, siger han, skal man understøtte en sund aldring”, så ældre kan klare sig i længere tid.

Som en tredje og sidste ting mener han, det er vigtigt at sørge for, at fag som sygeplejerske og sosu-hjælper, som der er lige så slem mangel på, fremstår attraktive. Her er sygeplejerskefaget nok temmelig udfordret for tiden efter utallige historier om lønefterslæb, overarbejde, stress og strejke. Og den her nye undersøgelse og dokumentar fra TV 2 hjælper nok ikke på det. Men Anni Pilgaard, førstenæstformanden hos Dansk Sygeplejeråd, er sikker på, at ryet kan genoprettes.

Det er verdens bedste fag. Men lige nu er der ikke sygeplejersker nok til opgaverne. Folk kan ikke se sig selv og deres patienter i øjnene, og de kan ikke få familielivet til at fungere på grund af overarbejde. Vi kan ikke fikse det hele på én gang, men man kunne starte et sted. Hvis hver region begyndte med at tage nogle udvalgte områder og afdelinger ud, hvor man skabte attraktive arbejdsforhold og hævede normeringen, så skulle du nok se, at folk har lyst til at være sygeplejerske igen. Og så kunne man tage de andre afdelinger efterhånden.”

Dokumentarserien Opråb fra sygehuset’ har altså premiere i aften, torsdag den 21. oktober, klokken 20.40 på TV 2. Andet og sidste afsnit kommer næste torsdag, den 28. oktober. Begge afsnit kan ses på TV 2 Play fra i dag.

Hvis du vil læse mere om emnet, anbefaler jeg de her tre Zetland-artikler af Sidsel Hoe:

De gik fra sundhedsvæsenet i desperation. Her er deres opråb

De er blevet for at knokle i det sundhedsvæsen, de holder af. Her er deres liste af løsninger til politikerne

Kan man spare penge og gøre sundhedsvæsenet bedre på samme tid? Ja, siger en overlæge