Forhandlingerne hænger i en tynd tråd. Her er fem slags briter, der vil få et hårdt Brexit lige i sylten

Foto: Nicolai Oreskov Westh for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

13:21

  • 16. september 2020
  • Europa
  • 9 min.

Den 10. september forlod EUs Brexit-forhandler Michel Barnier et kontor i London, hvor han havde siddet i to dage og forhandlet om Storbritannien og EUs fremtidige relation. Pressen stod klar, da han kom ud på gaden, og en journalist spurgte, hvad Barnier mente om den britiske regerings udtalelse om, at de ikke ville bøje sig” i forhandlingerne.

Den 69-årige franskmand stoppede op. Hans svar var næsten uhørligt gennem ansigtsmasken.

Trust and confidence will be very important.”

Michel Barnier talte om tillid, og det var godt det samme, at ordene forsvandt en smule under mundbindet. Forhandlingerne om, hvordan EU og Det Forenede Kongerige skal handle med hinanden i fremtiden, er ikke præget af gensidig tillid for tiden.

Brexit-forhandlingerne virker uigenkaldeligt fastlåst,” skrev The Economist i en leder i sidste uge. Og tilføjede, at der nu var nogle i premierministerens gemakker på Downing Street nummer 10, der ligefrem foretrak, at der ikke blev lavet en aftale. Bookmakerne tror heller ikke på enighed. Lige nu får man kun sine penge halvanden gang igen, hvis man sætter 100 pund på et nej” til en aftale.

Her er fem slags briter, hvis hverdag kommer til at forandre sig fundamentalt, hvis det ikke lykkes at lave en handelsaftale. De er udvalgt med kyndig rådgivning fra lektor Thomas Sampson fra London School of Economics.

Tolderne

Dem, der kommer til at opleve den måske mest drastiske forandring i deres hverdag, er tolderne ved de britiske grænser. Hvis ikke der lander en aftale, så skal der ske et fuldt toldtjek,” siger Thomas Sampson, det vil blive meget synligt, og det kommer til at skabe forstyrrelser.”

Den britiske brancheforening for vejtransport har regnet ud, at der vil blive brug for 50.000 flere toldere ved de britiske grænser – de vil for eksempel være nødt til at få mange lastbiler til at holde ind til siden for at tjekke deres dokumentation for, at de har betalt den told, de skal, og så skal lastbiler, der kører med fødevarer og dyr, tjekkes endnu grundigere, for de skal leve op til strenge sundhedskrav.

Dét, der især vil være forskellen, er de nye afgifter. For hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige, så skal man handle på baggrund af Verdenshandelsorganisationen, WTOs, enorme opgørelse af afgifter på varer, der købes og sælges mellem lande – det kaldes også tariffer.

Selv om tarifferne ikke nødvendigvis skal betales ved selve grænsen, så skal der vises et bevis for, at de er betalt. Min vurdering er, at der vil være store forsinkelser ved grænserne i de første måneder. Det er et helt nyt system, der skal køre, og der er meget, der tyder på, at den britiske regering slet ikke har den infrastruktur på plads,” siger han. Heller ikke de mange nye medarbejdere.”

Landmændene

I det sydvestlige Nordirland, tæt på grænsen, har fårefarmeren John Sheridan en gård. Det er uundgåeligt, at mennesker som ham vil blive ramt, hvis der ikke kommer nogen aftale mellem Storbritannien og EU. Ikke mange kilometer fra familiegården ligger nemlig et af landmandens vigtigste markeder: Irland. Men når Storbritannien – inklusive Nordirland – ikke længere skal være en del af EU, så bliver det meget dyrere for John Sheridan at sælge sit lammekød.

Jeg havde håbet, at mine sønner kunne tage over, og at min kone og jeg kunne træde tilbage,” sagde den dengang 57-årige landmand til Al Jazeera i 2019. Men Brexit kan ende med at køre vores forretning i sænk.”

Hvis briter som John Sheridan vil eksportere ferske, afkølede lammeben til EU efter et hårdt Brexit, så koster det en tarif på 12,8 procent, og så skal man derudover betale en afgift på 1.800 kroner per 100 kilo kød. Det betyder, at prisen vil stige med næsten 50 procent, og det kan gøre det sværere at afsætte kødet.

Det gælder ikke kun Nordirland. I Wales sælger man for eksempel en tredjedel af sit lammekød til udlandet – heraf lander næsten 93 procent i EU.

Det er imidlertid grænsen mellem Nordirland og Irland, der har været kilde til de seneste uenigheder mellem London og Bruxelles. Mandag aften gav det britiske parlament en foreløbig godkendelse til et lovforslag fremsat af Boris Johnsons regering, der vil give Storbritannien ret til ændre på reglerne for handel på tværs af den nordirske grænse. Men da Irland fortsat vil være medlem af EUs indre marked, er det et klart brud på den skilsmisseaftale, Boris Johnson skrev under på i begyndelsen af 2020. EU anklager Johnson for at bryde international lov, mens Johnson anklager EU for at skabe en fødevareblokade mellem Irland og Nordirland.

Grunden til, at det bliver problematisk at handle med Irland (og andre EU-lande), er, at landbrug og fødevarer er nogle af de områder, hvor der stadig er meget høje afgifter for handel, hvis man ikke har lavet en aftale om at fjerne tarifferne, fortæller økonom Thomas Sampson. Branchen kommer til at få et chok,” siger han. Risikoen er, at landmændene ikke længere føler, at de kan sælge til EU. Det vil tydeligvis have store konsekvenser for deres indkomst”

Fabriksarbejderne

I forsommeren 2020 havde Nissans globale chef, Ashwani Gupta, en barsk besked til englænderne. Hvis der ikke blev lavet en handelsaftale mellem Storbritannien og EU, ville fremtiden være usikker for Storbritanniens største bilfabrik. Den ligger i byen Sunderland i industribæltet i det nordlige England, og den producerer næsten 350.000 Nissan-biler hvert år.

Vi er den største bilproducent i Storbritannien,” sagde Ashwani Gupta til BBC. Det vil vi gerne fortsætte med at være. Men hvis ikke vi får de nuværende tariffer, så vil forretningen ikke være bæredygtig. Det er alle nødt til at forstå.”

Uden en aftale vil bilerne blive pålagt en afgift på ti procent, og det vil betyde meget for bilindustrien, fortæller Thomas Sampson. Det vil gøre det sværere at konkurrere med andre lande, fordi bilerne simpelthen bliver ti procent dyrere. Men der er også en anden grund til, at et hårdt Brexit bliver svært for bilindustrien. Det er en af de sektorer, der er meget afhængig af handel på tværs af grænser,” siger Thomas Sampson. Særligt fordi de producerer efter en japansk filosofi, man kalder just-in-time-produktion. Det betyder, at man både køber delene og producerer produkterne i sidste øjeblik. Det giver høj fleksibilitet og betyder, at man ikke skal have et stort lager. Modellen er imidlertid stærkt afhængig af, at man gnidningsfrit kan modtage motordele og andre varer fra andre lande.

Hvis vi kommer til at se forsinkelser og forstyrrelser ved grænsen, så bliver det meget svært at køre den slags forretningsmodel,” siger Thomas Sampson.

Forretningsmændene

I Londons forretningsdistrikt City of London er bankfolk, advokater, forsikringsmæglere og andre forretningsfolk begyndt at forberede sig på et Brexit uden en handelsaftale. I forsommeren sagde Catherine McGuinness, der er den politiske leder ved City of London Corporation (et slags lokalråd i bydelen), at hun lige nu var i gang med at støve vores papirer for forskellige løsninger af”.

Finansielle ydelser som advokatbistand, forsikring, investering og aktiehandel er en stor eksportvare for Storbritannien (man eksporterer for mere end 200 milliarder kroner hvert år), og firmaerne i især London har haft stor glæde af, at de som medlem af EU kan købe og sælge varer i et andet EU-land under britiske regler – uden at skulle have yderligere tilladelser fra det pågældende land. Tusindvis af britiske firmaer har arbejdet på den måde, men det kan de ikke længere, hvis der bliver et Brexit uden en aftale for deres branche.

Det betyder altså, at der må findes alternative løsninger, og de er sådan set allerede gået i gang. Konsulentfirmaet Ernst & Young har vurderet, at britiske finansielle virksomheder allerede har brugt mere end ti milliarder pund på at flytte virksomheder og personale ud af England. Ernst & Young forventer, at omkring 7.000 jobs vil blive flyttet, ligesom 8.000 milliarder kroner af de penge, der forvaltes i branchen, vil blive flyttet ud af landet, hvis der ikke bliver indgået en aftale, der dækker den finansielle sektor.

Den her branche kommer under pres,” siger Thomas Sampson. Men han tror ikke nødvendigvis, at mange forretningsmænd vil opleve at blive fyret. Måske vil en del af dem komme til at arbejde i Paris i stedet for London. De er meget mobile, så det er ikke sikkert, at det vil gøre den store forskel for dem,” siger han. Bankmænd plejer som regel at klare sig.”

Familien

Til sidst er der hr. og fru Storbritannien. For hvis der ikke lander en aftale, vil de fødevarer, der bliver solgt til Storbritannien, også blive ramt af WTOs store indeks over afgifter (der er tusindvis af forskellige tariffer i WTOs system). Det vil betyde, at der kommer højere priser på mad for forbrugerne”, siger Thomas Sampson. Han har selv lavet forskning, der viste, at Storbritanniens nej til EU-medlemskab i 2016 øgede leveomkostningerne i Storbritannien med knap tre procent. Det skyldtes især, at pundets kurs blev svækket og gjorde importerede varer dyrere. De tre procent svarer til omkring 7.000 kroner for en gennemsnitlig britisk husstand.

Det er svært at regne ud, præcis hvad der vil ske med priserne på mad uden en aftale,” siger Sampson, men jeg forventer, at de vil stige.”

I 2018 lavede den britiske regering en vurdering, der lød, at 15 år efter et hårdt Brexit ville kongerigets BNP være 7,6 procent lavere, end det ellers ville have været. Vi bliver altså fattigere, end vi ellers ville have været,” siger Thomas Sampson. For eksempel kan man forvente, at lønniveauet vil vokse mindre.

Konsekvenserne af et no-deal-Brexit er et direkte vidnesbyrd om, hvor stor indflydelse EU har på de enkelte landes økonomi. Handelsaftaler mærkes sjældent direkte i hverdagen, men de har afgørende betydning for vores økonomiske situation.

Det er jo sådan med handelspolitik, at forandringerne ikke viser sig med det samme. De kommer gradvist over tid,” siger Thomas Sampson. Fra et økonomisk synspunkt er det svært at se en fordel ved ikke at lave en aftale.”

Det er der uden tvivl en masse andre økonomer, der har fortalt den 56-årige britiske premierminister Boris Johnson. Men der er tilsyneladende noget, der er vigtigere for ham. Nemlig at vise sin befolkning, at han vil gøre stort set hvad som helst for at give dem, hvad de bad om ved den folkeafstemning, der fik lavinen til at rulle i 2016: lov til at bestemme selv.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: