Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Mari-Louise Pedersen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Skal vi bare smitte børnene med corona og få det overstået?

Alle vil gerne beskytte børnene. Spørgsmålet er, hvad det egentlig vil sige.

Foto: Jens Dresling / Politiken / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


26. august 2021
8 min.

Lige siden pandemiens første dage har coronakrisen stillet os over for det ene nærmest uløselige dilemma efter det andet. Hvor forsigtige skal vi være i mødet med et nyt og ukendt virus? Hvor meget skal unge og raske mennesker ofre for at beskytte samfundets svageste?

Lige nu er der et nyt dilemma, der presser sig særligt på: Hvad gør vi med de børn, der ikke kan, bør eller vil vaccineres? Skal vi blive ved med at skærme dem mod virusset, eller skal vi i stedet acceptere, at de kommer til at blive smittet før eller siden og, groft sagt, få det overstået?

Ingen coronavacciner er godkendt til børn under 12 år, og Sundhedsstyrelsen forventer, at vi som minimum skal frem til slutningen af året, før vi får svar på, om de overhovedet er sikre og effektive på de yngste. Derfor er vi som samfund nødt til at overveje, om vi skal sætte børnene fri fra de restriktioner, der stadig jævnligt sender dem hjem i isolation, når en kammerat tester positiv for sygdommen.

Spørgsmålet er svært, netop fordi det handler om børn. En gruppe, som alle er intuitivt enige om, at vi som voksne har et særligt ansvar for at beskytte. Det rigtige spørgsmål at stille er imidlertid, hvad det helt præcist er, vi bør beskytte dem mod. Er det et virus, som i yderst sjældne tilfælde kan føre til hospitalsindlæggelser og ubehagelige følgevirkninger? Eller bør vi snarere beskytte børnene mod hjemsendelser og isolation, der kan gå ud over både trivsel, læring og livskvalitet?

Uanset hvor gerne vi vil, kan vi ikke beskytte dem mod det hele på en gang. Så hvad er vigtigst?

Lone Graff Stensballe er børnelæge ved Rigshospitalet og professor i vaccinologi ved Københavns Universitet. Derfor ser hun løbende med egne øjne, hvad coronavirus gør ved de få børn, som bliver så syge, at de skal indlægges. Lad os begynde med hendes svar på det mest presserende spørgsmål: Giver det mening at blive ved med at sende skolebørn hjem, fordi en enkelt kammerat tester positiv?

Sundhedsstyrelsen lempede reglerne inden skolestart, så man ikke automatisk sender hele skoleklasser hjem, men kan nøjes med dem, der enten har haft direkte fysisk kontakt med den smittede kammerat eller været inden for en meters afstand i mere end et kvarter. Men det kan være svært at holde styr på for skolelærerne, og i praksis betyder det hurtigt, at hele skoleklasser bliver sendt hjem (lige med undtagelse af dem, der allerede har været smittet). Så giver det mening at blive ved med at sende børnene hjem, mens resten af samfundet ryster de allersidste restriktioner af sig?

Nej,” svarer Lone Graff Stensballe med det samme. Konsekvenserne af at blive ved med at sende børnene hjem, mener Lone Graff Stensballe, er simpelthen for store sammenlignet med sygdommen, der for langt de fleste børn er mild og ikke giver nogen langvarige problemer. Under de langvarige nedlukninger gjorde skolerne deres bedste for at sikre, at hjemsendelsen gik så lidt ud over børnenes læring som muligt ved hjælp af onlineundervisning. Det er sværere og langt mere tilfældigt, om det også sker under de nuværende og mere uforudsigelige nedlukninger. Samtidig er isolationen særlig hård for børnenes mentale velvære.

Lone Graff Stensballe minder selv om, at hun hele vejen gennem pandemien har været en af de eksperter, der har forholdt sig skeptisk til de hyppige nedlukninger af skolerne. Det er derfor værd at notere sig, at hendes holdninger ikke altid har flugtet med majoriteten af de danske eksperter. Men i den nuværende situation står hun langtfra alene.

Da jeg for et par uger siden, den 10. august, skrev om coronakrisens næste kapitel, spurgte jeg Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, om det var tid til at give slip og lade børnene blive smittet. Og selv om hun kaldte det et svært valg”, hældte hun til, at vi var nødt til at lade børnene vende tilbage til hverdagen, også selv om mange af dem ville blive smittet, fordi det ikke var okay at lade dem sidde tilbage med lorten”, som hun udtrykte det.

Tirsdag i denne uge, den 24. august, var en anden ekspert i Ekstra Bladet ude at advare om, at vi risikerer at overreagere på den stigende smitte blandt børnene, hvis vi for eksempel begynder at lukke hele skoler ned igen. Det ville være en utrolig dårlig beslutning. Vi vinder ikke noget på det. Vi trækker måske blot pinen ud, fordi vi så vil have en stor gruppe mennesker, der kan blive smittet ude i fremtiden,” sagde Christian Kanstrup Holm, der er lektor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, til avisen. Hans kollega samme sted, professor i virologi Søren Riis Paludan, er enig i, at tiden, hvor vi skulle sende børn hjem i isolation, bør være forbi. For dem under 12 år går vi mod, at de får immunitet ad naturens vej. Specielt med delta-varianten,” skriver han til mig i en mail.

Delta-varianten, som er ekstra smitsom og udgør langt størstedelen af tilfældene i Danmark, gør det sværere at forhindre de uvaccinerede danskere i at blive smittet med coronavirus før eller siden. Det kan være et argument for simpelthen bare at droppe restriktionerne og lade børnene blive smittet nu og her. Med restriktioner og hjemsendelser kan vi udskyde, at de får corona, men medmindre vi også vil vaccinere børn under 12 år, kan vi næppe forhindre dem i at blive smittet. Så hvorfor trække pinen ud?

På den anden side har børnelæger i særligt USA over sommeren udtrykt stor bekymring over, at netop delta-varianten ifølge deres observationer på hospitalerne gør børn mere syge end de tidligere varianter. Der er ingen data, der beviser, at det skulle være tilfældet. Men ændrer observationerne alligevel på facit?

Ikke hvis man spørger Lone Graff Stensballe. Skræmmeeksemplerne fra udlandet hører jeg selvfølgelig med stor interesse,” siger hun. Men hun advarer samtidig mod at tro, at de kan overføres direkte til en dansk kontekst. Både fordi det danske sundhedsvæsen er enormt godt rustet, hvis smitten stiger, og flere børn måske skal indlægges, og fordi den amerikanske befolkning er helt anderledes sammensat end den danske. I USA har langt flere afrikansk eller latinamerikansk baggrund, hvilket giver genetiske forskelle, der muligvis kan have betydning for, hvor mange der bliver alvorligt syge. Samtidig har langt flere amerikanske børn et dårligt helbred til at begynde med som følge af fedme, dårlig kost eller underliggende kroniske sygdomme. En stor del af befolkningen lever under sociale kår, vi slet ikke kan forestille os i Danmark. Derfor kan vi ikke sammenligne det,” siger Lone Graff Stensballe.

Betyder det her, at vi i Danmark, med vores gode helbred og velfungerende sundhedsvæsen, bare skal få det overstået og skynde os at få børnene smittet i en fart? Nej, ikke helt. I hvert fald ikke endnu.

Det giver snart ikke mening at forsøge at forhindre, at børnene bliver smittet,” skriver Søren Riis Paludan. Kodeordet i den sætning er snart’. For hvis vi for alvor slipper smitten løs blandt børnene nu og her, vil også de danskere, der endnu ikke har besluttet sig eller fundet tid til at blive vaccineret, få øget risiko for at blive smittet. Samtidig er det nu så længe siden, de mest udsatte fik deres første to stik, at det snart kan være tid til at tilbyde dem et tredje med en såkaldt boostervaccine. I min optik skal vi have en så høj tilslutning som overhovedet muligt blandt dem på 12 år og opefter og også tilbyde et tredje stik til alle,” skriver Søren Riis Paludan. Først derefter, når så stor en del af befolkningen som overhovedet muligt er beskyttet ved hjælp af vacciner, kan vi slippe smitten fri blandt børnene.

Lone Graff Stensballe har et forbehold mere. Der er nemlig meget, vi endnu ikke ved om, hvad virusset gør ved børnene. Hun er ikke så bekymret for senfølger såsom koncentrationsbesvær eller kronisk træthed, der har fyldt meget i debatten. Til gengæld er hun opmærksom på en alvorlig tilstand, der i sjældne tilfælde rammer børn, særligt i alderen seks til 12 år, og som går under navnet MIS-C.

MIS-C er stadig lidt af et mysterium for lægerne. Det kan ganske sjældent opstå efter smitte med corona og er karakteriseret ved betændelse i to eller flere organer. Og det er så alvorligt, at det kræver hospitalsindlæggelse. Lone Graff Stensballes kolleger har på baggrund af danske data estimeret, at det rammer et ud af 4.100 børn, der har haft corona. Tallet er stadig usikkert, og hvorfor enkelte bliver ramt, mens de fleste slipper, ved lægerne endnu ikke.

MIS-C kunne være et godt argument for at forsøge at forhindre børnene i at blive smittet. Problemet er bare, at vaccinerne faktisk også – i meget sjældne tilfælde – kan give alvorlige og indlæggelseskrævende bivirkninger i form af hjertebetændelse. Lone Graff Stensballe tror, at vaccinens ulemper i form af sjælden hjertebetændelse bliver opvejet af vaccinens fordele i form af færre tilfælde af MIS-C. Men vi ved det endnu ikke med sikkerhed, ligesom vi heller ikke ved, om det i så fald også gælder for de mindre børn.

Selvom Lone Graff Stensballe ikke mener, det giver mening at sende børnene hjem fra skole for at forhindre dem i at blive smittet, så er det altså for tidligt at konkludere, om det er en god idé at vaccinere danske børn under 12 år. Det vil kræve, at epidemien i Danmark bliver ved med at være under kontrol, og at vi lærer mere om, hvor mange der udvikler MIS-C efter smitte, og hvor mange af de små børn, der får alvorlige bivirkninger efter vaccinen. Vi ved altså endnu ikke nok til at svare entydigt på spørgsmålet om vaccination kontra smitte af børn under 12 år.

Alligevel er det langtfra utænkeligt, at vi i den nære fremtid kan ende et sted, hvor den bedste måde at passe på børnene simpelthen er ved at lade dem blive smittet. Og det kan blive en svær kamel at sluge, ikke mindst for forældrene. Allerede i pandemiens første fase argumenterede enkelte eksperter for, at den bedste vej ud af pandemien var at lade alle undtagen samfundets allersvageste blive smittet i en fart. Den holdning blev hurtigt, og nok med god grund, skudt ned som både kynisk og naiv. Idéen om at lade børnene blive smittet kan umiddelbart lyde som et ekko af den diskussion. Men det er vigtigt at huske, at vi i dag er i en helt anden situation. Samfundets svageste er med ekstremt få undtagelser vaccineret. Og børnenes immunforsvar har foreløbig vist sig imponerende modstandsdygtigt i kampen mod den ene coronavariant efter den anden.