Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Mari-Louise Pedersen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Ny abortlov handler om mere end Texas. Den kan koste amerikanske kvinder vigtige rettigheder

Verden over får kvinder fortsat bedre mulighed for abort. Men det gælder ikke i USA’s næststørste stat.

Foto: Bob Daemmrich / Splash / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


14. september 2021
7 min.

Når et fosters første hjerteslag kan måles, ved de fleste kvinder endnu ikke, at de er gravide. Der går nemlig typisk over seks uger, før mange kvinder opdager, at de er gravide. Herefter står nogle af dem over for et valg: Skal de beholde barnet eller ej? Hvis man bor i sydstaten Texas i USA, er valget allerede truffet. For efter seks uger er det nu ulovligt at få en abort.

Allerede tilbage i maj 2021 underskrev guvernør Greg Abbott en ny lovgivning for den næsten 30 millioner indbyggere store delstat, som gør det ulovligt for kvinder at få en abort efter den sjette graviditetsuge. Og fra den 1. september trådte loven i kraft, som altså ikke tager hensyn til, om der er tale om graviditet efter voldtægt og incest.

Det er ikke første gang, at en konservativ delstat forsøger at indføre strengere betingelser for abort, men det er første gang, at det lykkes. Hidtil er forsøgene blevet blokeret af højesteretten, som har henvist til den skelsættende abortlovgivning – den såkaldte Roe versus Wade-dom – fra 1973, som sikrer kvinder retten til at bestemme over egen krop. Men i denne sag har højesteretten afvist at blande sig. Derfor åbner lovgivningen nu også en indbygget mulighed for, at flere delstater kan følge i Texas’ fodspor og indføre strengere regler, som ikke stemmer overens med den føderale lovgivning. Med andre ord, så kan Texas’ nye lov være med til at give forskellige rettigheder til kvinder, alt afhængigt af hvor i landet de bor.

Den nye abortlov har været undervejs i et par måneder. Derfor er mange texanske abortklinikker allerede stoppet med at udføre aborter efter sjette graviditetsuge, lang tid før loven trådte i kraft. Lovgivningen blev strikket sammen på en særlig måde, så den ikke kunne blokeres af en dommer, før den trådte i kraft – hvilket den gjorde den 1. september. Og som altid i det enorme land ruller det nu ind med søgsmål fra alle sider, blandt andet fra det amerikanske justitsministerium, abortudbydere og borgerrettighedsorganisationer.

Ifølge de abortudbydere, som lige nu forsøger at få ændret den nye lovgivning, udføres 85 til 90 procent af alle aborter i Texas netop efter sjette graviditetsuge. De, som kæmper mod lovgivningen, argumenterer for, at loven kommer til at ramme skævt og gå ud over de ressourcesvage, mens ressourcestærke kvinder stadigvæk kommer til at få en abort, uanset om der er gået mere end seks uger. Der er nemlig intet, der står i vejen for, at kvinderne kan rejse til en nabostat for at få en abort der, men det kræver penge og tid. Og det hjælper ikke, at Texas er USAs næststørste delstat – og 16 gange større end hele Danmark.

Texas gør nu op med en historisk dom i højesteretten fra 1973, som har været med til at præge kvinders rettigheder og amerikansk politik i årtier. Roe versus Wade-dommen blev afsagt for næsten 50 år siden og fastslog, at forbud i delstater mod abort inden for de første 12 uger var forfatningsstridige. Det var efter den dom, som faktisk blev rejst af en kvinde fra Texas, at den frie abort blev legaliseret i USA. Men med den nye lov ændres hele præmissen for kvinders ret til fri abort i landet. Og det slutter ikke her. Højesteretten skal næste år se på en ny abortsag, og afgørelsen i den sag kan for alvor give konservative delstater momentum. Højesteretten i USA består af ni dommere, og lige nu er der tale om seks republikanere og tre demokrater. Den nyeste dommer – republikaneren Amy Coney Barrett, der blev indsat under præsident Donald Trump – har flere gange udtalt, at hun er direkte imod abort.

Loven i Texas er bygget på en juridisk spidsfindighed, som det er værd at dykke lidt ned i. For det er ikke op til staten at opretholde forbuddet. Man kan altså ikke sagsøge selve staten for loven. Loven giver i stedet privatpersoner muligheden for at sagsøge dem, som udfører aborter eller på andre måder hjælper kvinder med at få en abort. Det kan være alt fra en sygeplejerske, der anbefaler en abortklinik, til personen, som udfører aborten, der hver især kan sagsøges for, hvad der svarer til cirka 63.000 kroner.

Borgerrettighedsorganisationen ACLUs Reproductive Freedom Project er en af de organisationer, som lige nu kæmper for at få omstødt loven. På Twitter skriver de:

Adgangen til stort set al abort er lige blevet fjernet for millioner af mennesker. Effekten af loven vil være øjeblikkelig og ødelæggende.”

Guvernør Den nye lovgivning tager ikke hensyn til, om graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest. Texas’ guvernør, Greg Abbott, siger i stedet, at man vil “eliminere voldtægt” i delstaten. Foto: Lucas Jackson / Reuters / Ritzau Scanpix

De seneste 25 år har givet monumentale fremskridt for kvinders rettigheder til abort. En sammentælling fra det amerikanske center for reproduktive rettigheder viser, at 59 procent af klodens kvinder bor i lande, hvor der erret til fri abort. Og det er heller ikke kun i USA, at debatten om abort er blusset op igen. Lige nu er spørgsmålet om abort faktisk et af hovedspørgemålene ved den netop overståede valgkamp i Norge. Men her er diskussionen en lidt anden.

I Norge kan man få foretaget abort til og med 12. uge af graviditeten. En lovgivning som den nuværende statsminister Erna Solberg ønsker skal forblive. Men Sosialistisk Venstreparti ønsker at hæve grænsen til 22. uge – ligesom i Australien og Island – mens Arbeiderpartiet kun vil gå med til at hæve grænsen til 18. uge. Under en ophedet debat på det norske TV 2 blev emnet omdrejningspunktet, da partilederne ikke kunne blive enige om, hvor de mener, at grænsen skal ligge. I Danmark gælder de samme regler som i Norge. Det er tilladt at få en kirurgisk eller medicinsk abort til og med 12. uge af graviditeten Hvis man ønsker en abort efter 12. graviditetsuge, kræver det særlig tilladelse fra et samråd om abort og sterilisation.

Også i Mexico er abort et emne, som fylder meget på alles læber. Kvinder i Mexico må nemlig ikke længere straffes på grund af abort. Det besluttede landets højesteret, kun en uge efter at lovgivningen i Texas trådte i kraft. Det har tidligere været en forbrydelse for kvinder at få abort i Mexico, og den nye afgørelse ses som en gigantisk sejr for kvinders rettigheder i landet. Lovændringen får også flere til at spekulere i, hvorvidt kvinder i Texas i fremtiden vil krydse grænsen til Mexico og få foretaget en abort dér.

Trump ville bygge en mur for at holde mexicanerne ude, men nu kan der altså opstå en rejse den modsatte vej. Fra USA til Mexico.

I USA er det dog ikke kun borgerrettighedsforkæmpere, der er utilfredse med loven. Også USAs demokratiske præsident, Joe Biden, har kaldt loven for ekstrem” og en åbenlys krænkelse af den forfatningssikrede ret”.

Loven i Texas vil gøre det markant sværere for kvinder at få adgang til de sundhedsydelser, de har brug for, særligt i lokalsamfund med farvede og lav indkomst,” siger præsidenten.

Men uanset om loven en dag skulle blive omstødt, er det faktum, at det lykkedes Texas’ guvernør, Greg Abbott, at få den igennem, i sig selv en kæmpe sejr, både for ham og Det Republikanske Parti. En sejr af den slags, som partiet i den grad bemærker i en tid, hvor Trumps præsidentvalgsnederlag stadig gør ondt.

Senest har Texas da også indført en ny valglov, som reviderer valgreglerne i delstaten. Den betyder blandt andet, at det ikke længere vil være lovligt at have døgnåbne valgsteder, og beslutningen får massiv kritik for at gøre det sværere at stemme for for eksempel afroamerikanere og latinamerikanere. Siden præsidentvalget i november har hele 18 delstater ændret valgreglerne ved blandt andet at gøre det sværere at brevstemme, i højere grad kræve billed-ID og andre krav, som samlet set gør det sværere for samfundets svageste at stemme. De nye love viser tydeligt, at Joe Bidens forsøg på at forene USA ikke går helt som planlagt. Især Texas udfordrer lige nu de demokratiske spilleregler i landet og giver andre delstater mulighed for at finde smuthuller i den føderale lovgivning og dermed ændre på de forenede amerikanske staters DNA.

Kampen for den frie abort kulminerede i Texas for årtier siden. Nu er selvsamme stat skueplads for et helt nyt omfattende opgør, og slutningen på den fortælling mangler fortsat at blive skrevet.