Denne historie har vores medlem Søren Poul Nielsen foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Søren Poul Nielsen – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Misforståelserne florerer (igen) i debatten om nationale tests. Vi prøver at rydde op

HUH?De nationale tests er for svære, mener nogle. Men det er faktisk en misforståelse. Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Foto

Derfor skal du læse denne historie

Diskussionen om de nationale tests i folkeskolen ruller igen, men det gør misforståelser også. Vi rydder op i de fem største misforståelser i debatten om de nationale tests. Den diskussion er nemlig vigtig, for det handler om, hvorfor vi tester, hvordan det er hensigtsmæssigt at teste, og i sidste ende: hvilken skole vi ønsker.

Under kommunalvalget meldte den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, ud, at partiet ville sløjfe de nationale tests for børn i 2. og 3. klasse.

Jeg synes, det er for tidligt med nationale tests, når børnene kun er 8-9 år. Jeg er ikke sikker på, at de er klar til at gå igennem den proces, som en national test er,” sagde Mette Frederiksen (S) til DR.

Den 29. november slog folkeskolelærer Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg fra Sevel Skole mellem Holstebro og Skive et opslag op på sin Facebook-væg, hvor hun blandt andet skrev, at hun som lærer bliver næsten grædefærdig”, når de nationale tests skal laves. Opslaget blev delt 3.000 gange.

En af dem, der læste opslaget, var folketingspolitiker Zenia Stampe fra De Radikale. Hun ville gøre en ende på galskaben”, skrev hun i BT og refererede nogle af opgaverne, der har været en del af de nationale tests:

Spørgsmål til 4. klasse
Sæt to streger, så der bliver tre ord:
enepigerensemblerepaulet
informeretillumineretinvaderet
granulaterlatteromskole
immatrikulationsfestkalksandstenindstiksbog.

Zenia Stampe kaldte opgaven for absurd” og hendes kritik antændte en større debat om, hvorvidt de nationale tests er for svære, om det grundlæggende er en god idé at teste – og om børnene bliver testet på en hensigtsmæssig måde.

Det, mange kritikere af testene mener, er, at testen i sig selv er problematisk, fordi testen kan skade børnenes selvværd og skabe en kultur, hvor alt skal måles. Omvendt mener den modsatte position, at testen er et nyttigt redskab for både lærere, forskere og for ministeriet, der løbende evaluerer skolereformen.

Den uenighed har gødet en række misforståelser. Så her skal det ikke handle om for eller imod nationale tests. Her skal det handle om de fem største misforståelser, der har ramt diskussionen.

1. De nationale tests er alt for svære

Faktisk er det sådan, at det ikke giver mening at tale om svær eller let, når vi taler om nationale tests. Det lyder måske lidt forbløffende, og forklaringen er lidt statistik-teknisk, men hæng på alligevel.

Det handler om, at de nationale tests er det, der hedder adaptive. Det vil sige, at testen regner barnets faglige niveau ud og tilpasser spørgsmålene efter det enkelte barns niveau. Det betyder for det første, at alle børn i klassen får stillet forskellige spørgsmål, og det betyder for det andet, at testen er lige svær for alle børn.

Helt konkret sørger testen for at ramme et sværhedsniveau, hvor alle børnene vil svare forkert på 50 procent af spørgsmålene og svare rigtigt på 50 procent af spørgsmålene. Derfor giver det ikke mening at tale om, hvorvidt prøverne er for svære.

Der er ikke noget, der er for svært i de nationale tests. Hvis der er noget, der er for svært, så er det en fejl,” siger professor (og statistiker!) ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Peter Allerup.

2. Spørgsmålene er meget svære fra begyndelsen. Så eleverne skal lige dunkes, før de kan få lov til at føle sig dygtige

Det her er knyttet til den første misforståelse. Når et barn bliver testet, er første del af prøven ikke en del af det endelige resultat. De første spørgsmål bliver brugt til at finde barnets faglige niveau. Så barnet vil allerførst møde spørgsmål, der ligger i midten af sværhedsgraden, og så vil testen finjustere sværhedsgraden, afhængigt af hvordan barnet svarer. Når niveauet er reguleret, vil barnet have 50 procents sandsynlighed for at svare rigtigt.

Det adaptive er lavet for at undgå, at der er grupper af elever, der bliver kede af det, fordi de ikke kan løse opgaverne, eller at der er elever, der keder sig, fordi de kan løse alle opgaverne,” fortæller Allerup.

Det betyder også, at i forhold til ikke at kunne svare på opgaverne vil den fagligt svage og den fagligt stærke elev have nogenlunde samme oplevelse under testen. For dem begge vil der være mange spørgsmål, de ikke kan svare på. Men især de fagligt stærke elever vil opleve, at den adaptive test er ganske anderledes end de klassiske papir-og-blyant-tests, hvor de dygtigste typisk kan svare på de fleste spørgsmål.

Faktisk er det sådan, at det adaptive testsystem – og her bliver Allerup ivrig i telefonen – bygger på den gamle danske statistiker Georg Rasch, som udtænkte en testmodel, der i dag er standard i USA, og som kan placere alle elever på den samme skala.

Raschs model betyder, at man kan sammenligne resultaterne fra år til år, fordi man kan sammenligne elevernes resultater, uanset hvilke opgaver de har fået. Det kan man for eksempel ikke med 9. klasses afgangseksamen, der består af et nyt sæt opgaver hvert år, men er ens for alle eleverne på årgangen.

Til gengæld betyder det også – og her er vi inde i de sorte dele af maskinrummet”, som Allerup siger – at opgaverne bliver nødt til at være af en bestemt art. Det bringer os til næste punkt, der handler om de enkelte opgaver.

3. Ministeriet må være helt ude af trit med virkeligheden, når det laver så svære opgaver

Opgaver, som dem Zenia Stampe (R) har refereret, har fået flere til at spørge, hvem i alverden der står bag opgaverne. Svaret er, at det er udvalg med i alt 20 fagfolk som lærere, læsevejledere, matematikvejledere og forskere, der har lavet opgaverne.

Når udvalgene har lavet opgaverne, så skal de igennem en sproglig, testmetodisk og faglig kvalitetssikring, fortæller kontorchef i Undervisningsministeriet Rasmus Vanggaard Knudsen. Derefter bliver opgaverne testet på 700 elever.

Derfor har vi udelukkende opgaver, som børnene er i stand til at svare på. Ellers ville de ikke komme igennem afprøvningen,” fortæller Vanggaard Knudsen. Det er det, der er meningen med afprøvningen.”

4. Læreren kan ikke bruge resultaterne fra de nationale tests

Indtil for nylig var det her ikke nogen misforståelse, men en reel kritik. Det anerkender kontorchef i Undervisningsministeriet Rasmus Vanggaard Knudsen. Læreren har kunnet se samtlige opgaver og resultater, som klassens elever har været igennem. Men eftersom alle i klassen får forskellige opgaver, så kan en enkelt klasse blive stillet 400-500 forskellige opgaver. Selv om ministeriet har vejledt lærerne til primært at se på testforløb, der virkede overraskende, så har det været en omfattende opgave.

Derfor har ministeriet relanceret den side, der viser elevernes resultater, så det er lettere at få overblik. For eksempel kan læreren se en oversigt over opgavernes sværhedsgrad, en grafisk visning over elevens tidsforbrug og et visuelt overblik over, hvilke elever der fagligt er gået frem eller tilbage sammenlignet med tidligere tests. Og så kan læreren se den statistiske usikkerhed i resultatet, der altid vil være til stede i en test.

Vi anerkender, at det tidligere har været ret svært at gå i dybden med elevernes resultater. Det har været enormt tidskrævende, men fremadrettet kan det anvendes langt mere smidigt,” siger Vanggaard Knudsen.

5. Børn i 4. klasse kan ikke løse opgaven med informeretillumineretinvaderet

Et af de opgaveeksempler, som Zenia Stampe (R) nævner, er den med informeretillumineretinvaderet”, hvor eleverne skal dele ordkæden med to streger, så der dannes tre ord. Hun kalder opgaven absurd og spørger: Var det for svært?”

Svaret på det spørgsmål er, at 50 procent af de 15.459 børn i 4. klasse, der fik den opgave, svarede rigtigt. Opgaven er ganske rigtigt en af de svære. Den har sværhedsgrad 92 på en skala op til 100 og tester det, der hedder afkodning.

Afkodning handler om ordenes endelser, bøjninger og sammensætninger, altså den tekniske side af at kunne læse. Ud over afkodning tester den nationale test sprogforståelse og tekstforståelse. Men det er især opgaver fra afkodningsdelen, der har cirkuleret, som den med informeretillumineretinvaderet”.

Pointen er, at det ikke er en forudsætning at kende ordene for at kunne løse opgaven. Faktisk er det tværtimod vigtigt, at de opgaver, der handler om afkodning, ikke kommer til at handle om sprogforståelse, fortæller Vanggaard Knudsen.

Det er svære ord, og de forekommer ikke så ofte, men vi tester heller ikke, om nogen forstår dem. Vi tester, om de kan finde ud af at afkode,” siger Vanggaard Knudsen, og det er fine opgaver til at teste afkodning.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem