I et par uger var verdens øjne rettet mod Amazonas’ brændende regnskov. Men hvad skete der, efter at opmærksomheden forsvandt?

  • 22. oktober 2019
  • 8 min.
UDE AF ØJE I august var verdens øjne rettet mod Amazonas. I dag er brandene færre og mindre, men regnskovens problem ligger måske et helt andet sted. Foto: Carl De Souza / AFP / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

I august var nyheder og sociale medier fyldt med historier om Amazonas-regnskoven, der brændte tre gange voldsommere, end den plejede. Statsledere verden over kritiserede Brasiliens regering for ikke at tage problemet alvorligt, hvilket fik brasilianerne til at anklage dem for kolonialisme og hykleri, men siden gled historien i baggrunden. I dag er brandene færre og mindre, men regnskovens problem ligger måske i virkeligheden også et helt andet sted.

Den 22. august skrev Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på Twitter, at vores hus var i brand, bogstaveligt talt”, for der var ild i Amazonas-regnskoven, skrev han, ild i de lunger, der står for en femtedel af verdens produktion af ilt. Det var der virkelig også. Da det var værst, dengang i august, var der næsten tre gange så mange buldrende brande i den brasilianske regnskov som på samme tid året før, 30.901 præcist.

Macron bad det internationale samfund om at hjælpe, han mente, at G7-landene, der alligevel snart skulle mødes, burde sætte de mange brande på dagsordenen. Tysklands Angela Merkel var enig, men så blev Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, vred. Han anklagede Macron for at søge en billig politisk sejr og skrev, også på Twitter, at den franske præsidents forslag om, at Amazonas skal diskuteres ved G7-mødet uden deltagelse af lande fra regionen, minder om en kolonialistisk tankegang, som er uacceptabel i det 21. århundrede.” Verden over var nyhedsudsendelser tungt lastet med billeder af brændende regnskov. Leonardo DiCaprio var forfærdet på Instagram. Det var Madonna også.

Så gik der nogle måneder, og nu er det så oktober. Nu er det, som om Amazonas er gledet lidt i baggrunden. Emmanuel Macron tweeter i hvert fald ikke om regnskoven længere, han virker mere optaget af Brexit, Syrien og Europa-Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, hvilket jo sådan set også er i orden, men uanset at nyhederne har rykket sig, så er regnskoven der endnu, og det er dens problemer også. Selv om verdens blik ikke længere hviler på den, brænder Amazonas stadig.

Men faktisk er det muligt, at brandene slet ikke er regnskovens største problem. Og så er der det her: Vi har set på Amazonas med bekymrede øjne, men som vi har gjort det, har vi overset et andet område, en nabo, som måske har endnu mere brug for hjælp.

For det første skal det siges, at det er normalt, at der er skovbrande i Amazonas. Det, der i august ikke var normalt, var altså antallet af dem, i en almindelig august måned ville der typisk være omkring 10.000.

Især i den tørre afdeling af året, juli til oktober, er der skovbrande i regnskoven, nogle af dem som følge af naturligheder som lynnedslag, andre af menneskelige årsager, og det er, i hvert fald ifølge mange miljøorganisationer, på grund af de sidste, at der i år har været så mange. Menneskene, lød det fra organisationer som Amazon Watch og WWF Verdensnaturfonden, har været forskellen. I august 2019 forsvandt et område på størrelse med en fodboldbane hvert fjerde minut.

Jair Bolsonaro, præsident i Brasilien, hvori 60 procent af Amazonas ligger, talte under sin valgkamp sidste år for udvikling af regnskoven. Han ville skabe velstand og arbejdspladser, blandt andet gennem mine- og skovdrift, og efter hans sejr i oktober begyndte flere og flere træer at falde. Afskovningen steg 67 procent i de første syv måneder af 2019 i forhold til året før og blev mere end tredoblet i juli alene.

Det var i den måned, The Intercept beskrev, hvordan afskovning førte til skovbrande. Mineselskaber, der ville bygge infrastruktur, og bønder, der ville skabe plads til marker og græsningsarealer, brændte ifølge avisen skoven af, hvilket i mange tilfælde var ulovligt, men med tanke på præsident Bolsonaros valgkampsløfter var der ikke den store frygt for, at regeringen ville slå ned på det. Ser man på tallene, taler de et ret entydigt sprog. Antallet af bøder for ildspåsættelse i Amazonas faldt med næsten en tredjedel fra januar til august sammenlignet med året før.

For regeringen handlede det om en ambition om vækst, og da Emmanuel Macron så blandede sig, blev det tilmed et spørgsmål om det, vi har som vores helligste værdi, vores suverænitet”, som Bolsonaro sagde ved FNs generalforsamling i New York i slutningen af september. Macron truede med at bremse en kæmpe frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur.

Så, i slutningen af august, blødte præsident Bolsonaro lidt op. Han underskrev efter et krisemøde i regeringen et dekret, der sendte hæren til Amazonas for at slukke brande, og han indførte også et fuldt stop for dem af afbrændingerne, der var lovlige, i 60 dage. Det virkede. Fra august til september faldt antallet af brande med en tredjedel. Her i oktober er det faldet endnu mere, og nu hvor den årlige regntid er begyndt, hjælper det i sagens natur også på det.

Så det brænder altså mindre, end det før gjorde, og det er jo godt. Problemet er så bare, at brandene ikke er regnskovens største problem. Det er afskovning. Normalt, når man i Amazonas rydder plads til for eksempel landbrug, så fælder man træerne, lader dem ligge til tørre og brænder dem så til sidst. Den proces har altså været i det helt høje gear i år, og da Jair Bolsonaros 60 dage begyndte, var enorme områder allerede fældet. Det eneste, forbuddet forhindrede, var flere brande.

INPE, det statslige institut, som fører tilsyn med regnskoven i Amazonas, rapporterer, at mindst 7.747 kvadratkilometer er blevet ryddet i år (hvilket svarer til cirka en femtedel af Danmarks 43.000 kvadratkilometer), men flere miljøorganisationer, for eksempel Amazon Environmental Research Institute (Ipam), mener, at tallet i virkeligheden ligger mindst 30 procent højere, hvilket ville gøre 2019 til det værste år for afskovning i Amazonas siden 2008. Brandene slukkes, men problemet, som de er et meget tv-effektivt, men ikke helt retvisende billede på, består.

Og så er sagen også den, at antallet af brande nok er for nedadgående i Amazonas, men det er det til gengæld ikke i et andet område, som – hvis man spørger flere miljøorganisationer – er lige så vigtigt for biodiversiteten og CO2-lagring som regnskoven.

På Cerrado-savannen, som ligger syd for regnskoven i det centrale Brasilien, og som WWF Verdensnaturfonden kalder for et af de mest truede økosystemer på planeten”, var der i september flere brande end i Amazonas. Antallet steg fra august til september med 78 procent til 22.989. Cerrado er et af de mest biodiverse områder i verden, omkring 40 procent af dyre- og plantearterne her findes ingen andre steder, men ifølge Ipam er cirka halvdelen af dets skove og vådområder allerede forsvundet. I stedet ligger der nu sojabønnemarker.

Også med hensyn til CO2-lagring er savannen ekstremt vigtig. Ipam estimerer, at antallet af træer, der er blevet fældet på savannen i 2016 og 2017, svarer til, at omkring 440 millioner tons CO2 er røget op i atmosfæren, hvilket er mere, end hvad hele Storbritannien udleder på et år. Jair Bolsonaros forbud mod afbrændinger gjaldt kun for Amazonas, så mens regnskoven fik 60 dages ro, betalte savannen prisen. Da samfundet så mod Amazonas, tænkte man på Cerrado, at okay, her kan vi gøre, som vi vil,” siger forskningschefen hos Ipam, Ane Alencar til BBC.

I oktober har der indtil videre været 1.800 brande på savannen, men de forventes ligesom i Amazonas at dø ud, når efterårets regn for alvor begynder.

Uanset hvad der er det største problem, brande eller afskovning, og uanset om det er værst i Amazonas eller på Cerrado-savannen, så har alle problemerne én fælles rod, og det er mennesket. Menneskets behov for plads at være på.

Brasiliens præsident Bolsonaro vil skabe økonomisk fremgang for sit land (Brasilien er kun så småt ved at komme sig over en recession i 2015 og 2016, som mindskede økonomen med 7 procent) og henviser til, at europæiske lande gennem århundreder har fældet deres skove for at gøre plads til netop det, og så er det, han får ballade af Emmanuel Macron, og så er det, han svarer tilbage med anklager om hykleri. Hvorfor må Sydamerika ikke bruge de midler til velstand, som Europas lande engang benyttede for at blive økonomiske supermagter? I slutningen af august takkede Bolsonaros stabschef, Onyx Lorenzoni, nej til økonomisk støtte fra G7-landene ved at sige, at Brasilien sætter pris på tilbuddet, men måske er de ressourcer mere relevante i forhold til at genrejse skovene i Europa”. I forhold til sojabønnemarkerne på Cerrado-savannen kan det i den forbindelse lige indskydes, at 19 procent af al soja, der forbruges i EU, kommer fra Brasilien.

Jair Bolsonaros tanker ser man også andre steder i Sydamerika. I Paraguay er store dele af træerne i verdens største tropiske vådområde, Pantanal, forsvundet, og WWF Verdensnaturfonden mener, at udviklingen skyldes, at bønder brænder områderne af til fordel for deres arealer til kvæggræsning. Data fra INPE, det brasilianske regnskovsinstitut, viser, at der i år har været 18.200 brande i Paraguay, hvilket er 16 procent flere end sidste år, og samme historie ser man i Bolivia. Her har præsident Evo Morales gennemført lovgivning, som tillader bønder at rydde fire gange så meget land som før.

Brandene i Amazonas og på Cerrado-savannen udstiller således et dilemma – mennesket kræver vækst, men samme vækst ødelægger naturen omkring os. Det er ikke holdbart. Og så ender europæiske og sydamerikanske præsidenter i slagsmål på Twitter.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: