Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emma Martiny er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Kvinder over 45 larmer mere end før. På den gode måde

MIDTVEJSSisse Skovbakke er 56 år. Hun er meget lidt klar til at tænke på sig selv som ‘ældre’. Foto: Mads Krabbe / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Den midaldrende kvinde er ikke en figur, vores samfundskultur typisk har udvist særlig meget interesse for. Men lige nu er der en række modne kvindestemmer, der sætter dagsordenen i den offentlige debat. De mener, der er hårdt brug for ældre kvindelige rollemodeller, og i bøger, på tv-skærmene og på sociale medier forsøger de at bryde de tabuer, der er omkring kvinders aldring.

Sisse Skovbakke vågner altid med solen. Hun trækker aldrig sine gardiner for. Det er et privilegium, føler hun, ved at være alene i soveværelset.

Hun er 56 år gammel, blev skilt, da hun var i begyndelsen af fyrrerne, og lever sit singleliv i nordvestjyske Lemvig. De tre voksne sønner er flyttet hjemmefra, så der er roligt i huset, når Sisse Skovbakke står op og laver dagens første kop kaffe.

Sisse Skovbakke er musiker og underviser på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum. Hun elsker arbejdet med sine kursister, og hun er vel det, man kalder et livstykke. Eller – som Den Danske Ordbog foreslår som synonymer – “overskudsmenneske, entusiast, kapacitet, initiativtager, igangsætter, drivkraft, energibombe, energibundt, arbejdshest, jern, krudttønde”.

Alt det passer rigtig godt på Sisse Skovbakke. Eller rettere – det gjorde det. For siden hun fyldte 55, er det gået op for hende, at hun også er blevet noget andet. Noget, hun ikke er vant til at være.

Sisse Skovbakke er rædselsslagen.

Nu siger jeg det ligeud,” siger hun, da jeg taler med hende. Jeg har ikke lyst til at blive 60. Alt i mig stritter imod. Jeg ville foretrække at gå i opløsning to dage før min 60-års fødselsdag og puf, blive til en sky eller en sommerfugl, og så ser I ikke mere til mig, for jeg kan ikke finde ud af at komme så langt hen i mit liv.”

Man skal ikke tale ret længe med Sisse Skovbakke for at forstå, at det er en regulær identitetskrise, hun står i. Problemet: Hun er en midaldrende kvinde, der snart bliver en ældre kvinde. Og hun aner ikke, hvordan hun skal finde sig til rette i det. Hun har det mildt sagt ikke godt med at vide, at der kommer en dag, hvor hun har brug for andres hjælp, hvor hukommelsen ikke slår til længere, og hvor hendes humoristiske, udadvendte personlighed måske vil gøre hende til en skør gammel kone i omgivelsernes øjne.

Jeg sidder i en kano på vej mod vandfaldet,” siger hun. Og de står inde på kanten med flag og skilte, hvor der står 60 på, og siger, der er dejligt, men jeg nægter bare at sejle derind. Jeg vil ikke! Så jeg padler og padler, for det er det eneste, jeg ved, hvordan jeg gør.”

Hun har ikke let ved at tale om det, for hun føler, at hun burde kunne klare sådan noget her. Og klare det selv. Men hun aner ikke, hvad hun skal stille op. Og vandfaldet kommer nærmere og nærmere.

RÅDVILDDet er ikke spejlbilledet, der generer Sisse Skovbakke. Hun holder af de grå hår i hestehalen. “Det er noget med min opfattelse af, hvilken person jeg er. At være sådan lidt glad i låget. På en eller anden måde har jeg ikke tiltro til, at det kan videreføres i en højere alder.” Foto: Mads Krabbe / Zetland

I Danmark lever der i dag 794.934 kvinder, der er mellem 45 og 65 år. Det ville være vanvittigt at påstå, at de alle sammen oplever, at det er problematisk at blive ældre. Men det ville være lige så vanvittigt at påstå, at Sisse Skovbakke er den eneste af dem, der gør.

Det er bare ikke noget, vi hidtil har talt så forfærdelig meget om. Den midaldrende kvinde er historisk set ikke en figur, som vores samfundskultur har udvist særligt stor interesse for. Men lige nu er det, som om den samtale er begyndt at gro frem i den danske offentlighed. Med langt flere nuancer end klichéerne om hedeture og hængebryster.

I slutningen af april i år kom bogen Jeg er f✶cking hot, skrevet af Renée Toft Simonsen, der ud over en fortid som en af verdens mest kendte fotomodeller er både uddannet psykolog og forfatter til mere end 20 bøger. Den nyeste handler om netop kvindelivet omkring de 50 år: om hvordan kvindens selvbillede ændrer sig, i takt med både de fysiske forandringer og med forandringerne i hendes rolle i familien, parforholdet og samfundet.

Sidste år udgav lægen Lotte Hvas, tidligere medlem af Etisk Råd, bogen Overgangsalderen – bedre end sit rygte. En fagbog om både de biologiske fakta omkring menopausen og om de bredere samfundsmæssige og kulturelle aspekter af kvinders aldring.

Der var 62-årige Sanne Salomonsen, som blev hele Danmarks 2018-forårsforelskelse, da hun trådte ind som X Factor-dommer med integritet, erfaring og feeling. Der var hendes tidligere og jævnaldrende bandsøstre Anne Linnet og Lis Sørensen, som sammen med Sanne annoncerede en fælles koncertturné, der blev lyn-udsolgt, også selv om billetpriserne var oppe omkring Beyoncé-klassen.

Der var Alexandra, eksprinsessen, grevinden og forretningskvinden, som for et par uger siden vakte vild jubel, da hun viste, at hun sådan set også havde en sensuel side med et pivfrækt portrætmaleri. Og der var TV-værten Puk Elgård, der efterfølgende lavede en Alexandra’ med væsentligt mindre glamour, men både humor og stolthed over sin 50-årige kvindekrop. Over 12.000 mennesker gav hende et Instagram-hjerte for dét initiativ.

Reneé Toft Simonsen og Lotte Hvas er ikke de første, der har skrevet bøger om det midaldrende kvindeliv. I 2010 udgav DR-radiolegenden Monica Krog-Meyer Plus-alderen – vi bliver jo bare ved, der satte fokus på årene efter 50 som en særlig og måske endda særligt god tid i en kvindes liv. Omvendt udgav forfatter Marianne Eilenberger i 2012 bogen Sex, sandhed og sammenbrud om, hvordan hun oplevede det som en meget vanskelig periode af sit liv, da hun indså, at hendes ungdom var ovre. Og helt tilbage i 1950’erne skrev Simone de Beauvoir, forfatteren, filosoffen og feministen, i sine erindringer:

Alderdommen groede inden i mig. Den vedblev at fange mit blik fra spejlets dyb. Nogle gange blev jeg paralyseret, når jeg så, hvordan den støt nærmede sig, når intet i mig var klar til den.”

Så stemmerne har i virkeligheden været der længe – men samtalen er ikke for alvor startet, måske fordi lydhørheden i det offentlige rum har været til at overse. I bedste fald har den midaldrende kvinde kvalificeret sig til at blive betragtet som et nichefænomen, hvis behov – hvis man skal tage skønhedsbranchen og damebladene som en pejling – primært har været at føle sig og se ud, som om hendes alder ikke påvirkede hende det mindste.

VÆRDIERFor Renée Toft Simonsen er det ikke så underligt, at mange kvinder har det svært med, at deres udseende ændrer sig med alderen. “Vi får at vide, fra vi er helt små, at det er den store værdi ved os, hvor smukke vi er, og når vi bliver teenagere, så er det, hvor sexede vi er. Det er klart, at vi ikke pludselig kan sige, at det ikke betyder noget for os.” Foto: Morten Germund / Ritzau Scanpix

Men det, der sker lige nu, er, at de kvinder, der hæver røsten i samfundsdebatten for at fortælle en mere kompleks historie om, hvem den midaldrende kvinde er, bliver modtaget med åbne arme.

Der er ligesom sådan et mellemrum mellem 45 og 65, hvor man ikke i vores samfund har vidst, hvad man skulle stille op med den her kvinde, som ikke var mor, og som ikke var mormor, men som var kvinde i sin egen ret,” siger Reneé Toft Simonsen, da jeg taler med hende om Jeg er f✶cking hot, der strøg direkte ind på plads nummer 1 på bestsellerlisterne hos Bog & idé og Arnold Busck.

Vi er blevet tysset på, og vores erfaringer er blevet bagatelliseret som en kvindeting’, og jeg gad det ikke mere. Jeg tænkte, nu siger jeg det her højt. Nu skriver jeg det her, jeg har lov til at sige det. Og det kan godt være, der ikke er nogen, der har brug for at læse det, men jeg har brug for at sige det.”

Men der var nogen, der havde brug for at læse, hvad Renée Toft Simonsen ville ud med. Jeg er f✶cking hot holdt sin bestseller-førsteplads lige indtil sidste uge, hvor en kronprinselig fødselsdag sendte to biografier om landets kommende konge ind på listerne og skubbede Reneé Toft Simonsens kampskrift for den midaldrende kvinde ned på tredjepladsen.

Selv er hun overrasket over, hvor godt bogen er blevet modtaget, fortæller hun. Der er rigtig mange, der har skrevet til mig: Halle-fucking-luja, hvor er det vigtigt, at du siger det her. Det har vi ventet længe på.”

Jeg selv hørte om bogen, da Zetlands designchef Katinka Bukh fortalte, at hun havde været til et middagsselskab med lutter kvinder omkring de 50. Én af dem havde rejst sig og læst op fra Jeg er f✶cking hot. Og hele bordet hujede og klappede.

At vi ældes, er et faktum for alle mennesker. Kvinder såvel som mænd. Og ligesom kvinder bakser mænd også ofte med de forandringer, der sker med kroppen og selvet, når de når midtvejs i livet. Men … der er forskelle på, hvordan de to køn bliver ældre.

Der er den biologiske, hvor menopause eller overgangsalder er en fysisk milepæl i et kvindeliv. Det er ikke uden grund, at den sidste menstruation også har et tredje navn: klimakteriet. Dét udtryk stammer fra det græske ord for trappetrin, klimakter, og rummer en rammende dobbeltbetydning:

I botanikken betegner klimakteriet det sidste stadie af en frugts modning, dens højdepunkt af smag, sukkerindhold og farvestyrke. Men samtidig også begyndelsen på den efterfølgende nedbrydningsproces, senecsencen  – bedre kendt som biologisk aldring. I grove træk er det faser, som stor set alle levende organismer gennemgår. Men i lægevidenskaben har man, måske i anerkendelse af, at mennesker er mere komplekse end frugter, siden 1600-tallet brugt udtrykket klimakterie om en kritisk periode eller krise i menneskets liv – og siden 1800-tallet har det været specifikt knyttet til kvindens menopause.

Lægen Lotte Hvas, som i mange år har forsket i kvinders overgangsalder, skriver i sin bog Overgangsalderen – bedre end sit rygte, at både den biologiske forandring og også symboleffekten af den sidste menstruation er stor. Man går, uanset om man ønsker (flere) børn eller ej, fra frugtbar til ikke-frugtbar. For mange kvinder er det et ret omfattende vendepunkt:

Selv om symptomerne fra de hormonelle forandringer ikke nødvendigvis er mange, får de fleste nogle kropslige erfaringer, som de ikke har mødt før. Samtidig dukker andre symptomer op på, at tiden går. Tegn, man måske førhen har skubbet væk, bliver pludselig mere tydelige, og mange kommer ind i overvejelser om, hvad det betyder at blive ældre. Både som menneske og specifikt som kvinde, mor og partner.”

Og så er der de kulturelle forskelle i mænds og kvinders aldring. Vi lever i et samfund og en kultur, hvor ungdom dyrkes som et ideal i et utal af sammenhænge. Og i forhold til kvinder er det, som om det ideal er lige den tand ekstra vigtigt at leve op til. Og ekstra skamfuldt, når man af naturlige årsager ikke længere gør.

OP OG NEDIllustrationen, der er lavet til Kählers keramikfabrikker i 1800-tallet, viser, hvordan samtiden så på kvindens aldring og funktion i tilværelsen. Nationalmuseets billedsamling (foto: John Lee)

I et af de interviews, Donald Trump i sine før-præsidentielle dage gav til radioværten Howard Stern, fortalte han, at han droppede sine kærester, når de fik for meget livserfaring.”

Hvad siger man ved 35, Howard?” sagde den dengang 56-årige Trump. Det er check-ud-tid.”

Man kan vælge at give lige præcis nul og niks for, hvad USAs 45. præsident mener om kvinder. Men det er svært at ignorere den enorme mængde af andre udsagn i vores kultur, der – mere eller mindre subtilt – faktisk siger præcis det samme som han.

Hele den verdensomspændende milliardforretning, der består af skønhedsindustriens mangfoldige anti-age-produkter, har bygget sin markedsføring op om akkurat det værdisæt: at kvinders aldring er noget negativt, og derfor skal det skjules og bekæmpes. Med alt fra vitaminholdige cremer til nervegift og ansigtsmasker med frysetørret pulveriseret moderkage.

Modebranchens idealisering af ungdom et et helt kapitel for sig. Vi kan nøjes med at konstatere, at en modelkarriere typisk starter i 14-15-årsalderen og for de fleste modeller, som ikke når Reneé Toft Simonsen-niveau, er karrieren slut, før man fylder 40.

Og så er der hele den verden, der lever af og for at fortælle vores samfunds historier i billeder og på scenen. Her er den midaldrende kvinde heller ikke ligefrem efterspurgt. I begyndelsen af året offentliggjorde Dansk Skuespillerforbund en undersøgelse om, hvornår deres medlemmer – skuespillere, dansere, operasangere og koreografer – oplevede, at det blev sværere at få jobs.

Tallene var ret markant: For en fjerdedel af kvinderne forsvandt jobtilbuddene i årene 40 til 50. Kun 7 procent af mændene i samme aldersgruppe oplevede det samme. Først i årene 60 til 69, det vil sige omkring der, hvor mange typisk selv trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fik mændene for alvor svært ved at finde arbejde i den meget synlige skuespiller- og performerbranche.

Populærkulturens fortællinger har længe dyrket forestillingenen om, at en kvinde skal være ung for at være interessant – ikke mindst som romantisk og seksuel partner. Webprogramserien Divided States of Women fra Vox Media lavede for nylig en optælling af aldersforskellen mellem mand-kvinde-par i hollywoodfilm. Tallene viste, at hvor mændenes alder lå jævnt fordelt fra tyverne til tresserne, var den kvindelige del af filmlærredets parforhold kun yderst sjældent over 35.

Med andre ord: præcis samme alder, som Ifølge Donald Trump er udløbsdatoen for den attraktive kvinde.

For en måned siden skrev jeg ud til Zetlands medlemmer og bad om input til denne artikel. Hvorfor må kvinder ikke blive gamle?” spurgte jeg lidt firkantet, men heldigvis var medlemmerne venlige nok til at lytte til den underliggende oprigtige undren over vores tabuisering af kvinders aldring – og svarede både flittigt og nuanceret.

Det var opmuntrende læsning.

Jeg ved, hvem jeg er,” skrev Elisabeth Due på 51 år. Jeg hviler i mig selv. Jeg kan med fuld ærlighed sige, at jeg har færre år foran mig end bagved, og at jeg derfor aktivt vælger til og fra, hvad jeg vil bruge min tid, min energi og mine kræfter på. Og er heller ikke bange for at melde det ud. Denne hvilen i sig selv havde jeg ikke som ung – og hold op, hvor er det dejligt.”

Og Birgit Meltinis på 69 år skrev, at hun var fuld af forundring over, at 40-årige følte alderen trykke. Jeg er 69 år og føler mig ikke sat til side, hverken der hvor jeg arbejder frivilligt eller blandt familie og venner. Det er muligt, at folk, jeg ikke kender så godt, ser mig som en gammel dame, men det behøver jeg jo ikke gøre til mit problem.”

Flere mandlige medlemmer gav deres besyv med, og den entydige holdning hos dem var, at den ældre kvinde for dem aftvang både respekt og beundring – og i øvrigt ofte var mere attraktive end de yngre medsøstre.

Men blandt de mange positive oplevelser og erfaringer var der også dem, der satte ord på mere besværlige tanker om alderens komme. Og 56-årige Sisse Skovbakkes mail gjorde særligt indtryk på mig. Hendes paradoks – at være en stærk og humoristisk kvinde, der var omgivet af glade ældre mennesker, men som var ude af stand til selv at forlige sig med sin aldring – lød for mig som en ret fortvivlende situation.

Og det er det også, fortæller Sisse Skovbakke. I hvert fald når hun sådan rigtig giver sig selv lov til at tænke og tale om det. Og det sker ikke så tit.

Ikke engang mine nærmeste veninder kan jeg dele dette her med, for de er alle sammen totalt klar til den tredje alder og går til yoga, efteruddanner sig eller regner på deres pension og ser frem til næste livsfase,” siger hun.

NY KURS“Vi navigerer i et ikke-kortlagt farvand. Altså masser har jo sejlet ruten før, men farvandet er jo individuelt, og man er nødt til at tegne sit eget søkort over den her livsfase,” siger Sisse Skovbakke. Foto: Mads Krabbe / Zetland

Sagen er jo, at Sisse Skovbakke skal leve sit liv hver dag. Hun kan ikke vente, til hun har passeret 60 og måske fundet sig selv igen i et nyt selvbillede og med den ro, alderen gerne skulle bringe. Hun er nødt til at deale med sin forandring, nu mens den sker. Ligesom alle andre kvinder, der bliver ældre, er.

Og det er okay at være dér,” siger Reneé Toft Simonsen.

Det er okay, at det gør ondt at blive ældre, at det er sorgfyldt. Og det er fandenfløjtenme ikke i orden, at det her bare er noget, man skal gå stille med og tage nogle hormoner, indtil man er kommet igennem, og det hele er blevet bedre. Jeg gider ikke pakke det væk. Jeg gider, at det må gerne være her, fordi jeg er her.”

I alle de mails og beskeder, hun har modtaget fra kvinder, der har læst Jeg er f✶cking hot, har der været ét gennemgående budskab.

Der er rigtig mange, der har skrevet Du skriver jo om mig’. Det at blive genkendt og blive set, at føle sig spejlet og selv kunne spejle sig i det, jeg skriver, det har været nøgleordet,” fortæller hun.

Det er derfor, mener Reneé Toft Simonsen, at der er brug for de midaldrende kvinder. I bøger, på film, på tv og i det hele taget i den offentlige samtale. Det handler ikke om, at det er synd for kvinder, at de ikke får roller, efter de er fyldt 40. Men om at de historier og forbilleder, der findes i det offentlige rum, er dem, vi identificerer os med, stræber efter og spejler os i, når vi prøver at forstå os selv og hinanden.

De historier bliver en del af os, og de bliver en del af det ubevidste. Og derfor er det stjernehamrende vigtigt, at der er nogle kvinder i det rum, som bliver ældre, og som er alt muligt andet end bedstemor og ikke kun er defineret i forhold til deres familie. Men som er kvinder i deres egen ret.”

TV-værten Puk Elgård har ikke fået Botox. Eller skønhedskirurgiske indgreb, der gør hendes udseende yngre at se til, end de 50 år hun er. Faktisk ser hun i ret høj grad ud, som kvinder gør, når de er midt i livet, og hudens elasticitet er for let nedadgående.

Det gør hende ikke til en heltinde. Det mener hun heller ikke selv, hun er. Efter hendes mening skal man gøre præcis så meget eller så lidt ved sine alderstegn, som man selv har lyst til – det bliver man hverken et værre eller bedre menneske af i Puk Elgårds verden. Men det gør hende faktisk til lidt af et særsyn på dansk TV. Selv om vi ikke er på niveau med amerikansk showbusiness, hvad angår glatte pander og snorlige perle-tandsæt, så er der ikke mange rynker på dansk TVs kvindelige ansigter.

Det synes Puk Elgård egentlig, der burde være. Eller rettere, hun synes i al fald ikke, rynker bør være en hindring for, at man hører hjemme på skærmen. Det gav hun udtryk for på Instagram, da en anden kvindelig TV-vært, som har passeret de 40, Annette Heick, sidste år lagde et billede op af sine øjne før og efter en Botox-behandling. Årsagen til, at Anette Heick benyttede sig af Botox, var ifølge TV-værten selv, at den makeup, hun brugte på skærmen, lagde sig i huden omkring øjnene og fik hende til at se rynket ud.

Det fik Puk Elgård til at poste et billede af sine egne øjenomgivelser på Instagram. Jeg vil gerne slå et slag for, at os, der beholder rynkerne, også kan ses i fjernsynet,” skrev hun under billedet.

Det er en naturlighed,” siger hun, da jeg ringer til hende for at høre, hvad det slag, hun valgte at slå, dybest set handler om. Hvis vi skal kigge på, hvordan vi ser ud som mennesker, hvordan vi ser ud som kvinder, og den forandring, som vi gennemgår, så vil vi få rynker, vil vi få slap hud, og vores røv vil jo falde ned om anklerne.”

Puk Elgård har meget svært ved at se, hvorfor den proces skal være så farlig – eller så forkert, at den diskvalificerer en i det offentlige rum. Folk må gøre, præcis hvad de vil, men det skal ikke være med det afsæt, at man ikke kan komme i fjernsynet, hvis man ikke ser ung ud,” siger hun.

Men det skal heller ikke være sådan, at man ikke føler, man kan være tandlæge, hvis folk skal ligge og kigge op på et rynket ansigt. Eller skolelærer. Eller nogens partner. Der hvor man føler, man ikke har ret til at være der og til at blive set, fordi andre ikke kan holde ud at se på et ældre ansigt, det er der, hvor jeg siger fra.”

Da jeg spørger, om hun gerne vil være en rollemodel for kvinder, der søger efter andre midaldrende kvinder at spejle sig i, siger hun, at hun ikke har tænkt på det sådan. Men jeg vil da være glad, hvis det kan inspirere nogen. Ja, hvis jeg kan være en rollemodel på den måde, så vil jeg da egentlig gerne være det.”

Desuden, siger hun, er hun ret sikker på, at hun ikke kommer til at stå der alene.

Vi er på vej ind i en ny epoke. Voksne kvinder har lige så langsomt bevæget sig ind på lystavlen, ikke bare i Danmark, men også resten af verden. Og det skal vores kultur nok lige vænne sig til. Men der er en port åben nu for kvinder, der er i min alder – og ældre. Og vi skal nok myldre ind, kan jeg godt love dig. Der er et kæmpe gab, og der skal nok være nogen, der udfylder det. Og så larmer vi lidt ekstra, de af os, der er her.”

Der er over 700.000 kvinder i Danmark, der er mellem 45 og 65 år gamle. En af dem hedder Sisse. En anden hedder Reneé. En tredje hedder Puk.

De har alle sammen en historie at fortælle.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem