Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Gitte Slejborg er medlem af Zetland og har delt den med dig.

HJÆLP OS_
Skriver om mennesker og kulturer

Er dit barn træt af at blive delt på Instagram (af dig)?

4. september 2019 | Fremtid & Idéer | 1 min.

Hej medlemmer

Jeg skal bruge jeres hjælp. Igen. I plejer at være så gode til at give mig den, når jeg spørger, og jeg håber på en gentagelse.

Sagen er den, at jeg gerne vil skrive om et fænomen, der i Amerika kaldes ‘sharenting’, og som er, som navnet måske antyder, når forældre deler billeder af deres børn på sociale medier som Facebook og Instagram, ofte uden børnenes samtykke. Nogle gange er disse billeder måske lidt pinlige for børnene, og da internettet som bekendt (næsten) aldrig glemmer, kan det gå hen og blive lidt pinligt i rigtig mange år. Det er en historie om, hvordan teknologiens fremskridt skaber dilemmaer og spørgsmål, som forældregenerationen ikke nødvendigvis har tænkt over. Fagre nye verden.

Det, jeg leder efter, er jeres refleksioner over det her, altså, er det for det første noget, I gør, og er faldgruberne så nogle, I tænker over? Jeg vil også meget gerne høre, om der er nogle af jer, der har nogle børn, som måske er begyndt at gøre lidt oprør mod jeres ‘sharenting’, og om jeg i så fald må tale med dem også. I den bedste af alle verdener kan jeg interviewe nogle børn til historien, for det er jo sådan set børn, den handler om.

Kan I hjælpe med det? Det håber jeg meget. Hvis ja, må I meget gerne skrive i kommentarsporet her eller på mail andreas.t@zetland.dk.

På forhånd tusind tak!

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem