Hvert forår udkommer en vigtig rapport, som fortæller, hvilken kurs Danmark er på i forhold til klimaet. Det er det vigtigste papir, når dansk klimapolitik skal planlægges. På omkring 100 sider fortæller Energistyrelsen i detaljer om de kommende års forventede udledninger af drivhusgasser.
Hvor meget CO2 vil cementfabrikken Aalborg Portland for eksempel udlede i 2030? Og hvad med olieraffinaderierne? Eller affaldsforbrændingsanlæggene? Fagfolk opsøger på hvert enkelt område al den information, de kan finde, og samler det hele i én stor beregning.
Men ifølge en række centrale embedsfolk i Energistyrelsen, som vi har talt med, afviger 2023-udgaven, som udkommer i dag, på væsentlige punkter fra fagfolkenes bedste vurdering. Tallene er ikke, som de burde være, og derfor ser det ud, som om den klimapolitiske situation slet ikke er så slem.
Kilderne fortæller uafhængigt af hinanden, at embedsfolk i Energistyrelsen er blevet presset af Klima- og Energiministeriet til at ændre deres antagelser og regnemetoder, så udfordringen med at nå vores klimamål ser mindre ud, end den ellers ville have gjort.
Det er ifølge vores oplysninger sket gennem lange udvekslinger af mails og telefonopkald, hvor Energistyrelsens folk til sidst har måttet give sig. “Det kan være det samme notat, som bliver sendt frem og tilbage, og hvor den samme formulering bliver rettet frem og tilbage igen og igen,” siger en embedsmand. Typisk, fortæller flere kilder, er det endt med et telefonopkald eller et møde, hvor Energistyrelsen har fået besked på at regne, som ministeriet ønsker.
Samlet set er embedsfolkene i Energistyrelsen ifølge vores oplysninger blevet tvunget til at nedjustere den forventede udledning af drivhusgasser i 2030, med hvad der svarer til omkring 1,1 millioner tons CO2. Det betyder, at udfordringen med at nå vores klimamål for 2030 er kommet til at se 17 procent mindre ud som følge af de ændringer, ministeriet har tvunget igennem.
“Det er på ingen måde uvæsentlige tal,” siger Torsten Hasforth, cheføkonom i den grønne tænketank CONCITO. “Det er problematisk, hvis der er en systematisk bias i forhold til gerne at ville se store resultater af klimapolitikken, og så risikerer man jo at undervurdere udfordringen med den omstilling, der skal til.”
Bent Ole Gram Mortensen, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet, er også bekymret over, at Energistyrelsen tilsyneladende bliver presset til at regne på en anden måde, end fagfolkene selv finder rigtig.
“For mig som professor i miljø- og energiret er det vigtigt, at en fagstyrelse som Energistyrelsen dels repræsenterer en høj grad af faglighed, herunder i deres skøn, dels at de optræder så uhildet som muligt, det vil sige, at de ikke bliver politisk påvirket af den til enhver tid siddende regering,” siger Bent Ole Gram Mortensen.
Konkret drejer det sig om tre forskellige steder, hvor fagfolkene i Energistyrelsen ifølge vores kilder er blevet tvunget til at levere nogle lavere tal for fremtidige drivhusgasudledninger, end de ellers ville have gjort.
Det ene er cementindustrien. Her er det lagt ind som en forudsætning i årets klimafremskrivning, at produktionen af cement på Aalborg Portlands fabrik de kommende år vil falde drastisk på grund af den CO2-afgift på industrien, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i sommeren 2022. I udgangspunktet havde fagfolkene i Energistyrelsen kun forventet en mindre nedgang i cementproduktionen på baggrund af deres kendskab til markedet, teknologien og Aalborg Portland, som er Danmarks eneste cementfabrik. Men Klima- og Energiministeriet har ifølge kilderne tvunget Energistyrelsen til at bruge en simplere fremgangsmåde, hvor man dybest set bare antager, at en bestemt størrelse afgift vil give en bestemt nedgang i cementproduktionen, uden at tage nærmere hensyn til de faktiske forhold i cementindustrien.
Denne metode giver en betydeligt større forventet CO2-reduktion. Ifølge vores oplysninger svarer forskellen til lidt over 0,3 millioner tons CO2. Tallet fremgår faktisk af den nye fremskrivning, men blot som en sidebemærkning om en mulig, alternativ udvikling, der fremstår mindre sandsynlig.
En lignende historie gælder for raffinaderierne. Her ville embedsfolkene i Energistyrelsen i udgangspunktet have forventet, at raffinaderierne i store træk kører videre som hidtil, trods CO2-afgiften. Det skal blandt andet ses i lyset af sanktionerne mod Rusland, som betyder, at det er blevet forbudt at importere russisk brændstof til EU. Men i stedet er embedsfolkene ifølge vores kilder blevet tvunget til at regne på samme måde som i forhold til cementindustrien. Her er det 0,2 millioner tons CO2-udledning i 2030, som ifølge vores oplysninger er forsvundet fra klimafremskrivningen efter pres fra ministeriet. Også dette tal fremgår af følsomhedsberegninger, som ledsager den nye klimafremskrivning.
Både i forhold til cementproduktion og raffinaderier har Klimarådet kritiseret den regnemetode, som altså alligevel er endt med at blive brugt i fremskrivningen. Metoden er ifølge Klimarådet “for generel, (…) da den ikke tager højde for specifikke forhold i de enkelte brancher”.
Og så er der affaldssektoren. Her handler det om de 23 hovedsageligt kommunale forbrændingsanlæg, som i dag producerer strøm og varme ved at fyre med affald. Nogle af dem importerer skrald fra udlandet for at brænde det af her, og det er skidt for Danmarks klimaregnskab. Regeringens plan er derfor at få nogle af anlæggene til at lukke ved at udsætte dem for fri konkurrence. Men det er ifølge Klimarådet ikke nok. “Klimarådet vurderer, at der ikke er noget, der tyder på, at den planlagte konkurrenceudsættelse af forbrændingsanlæg fører til anlægslukninger,” har rådet skrevet. Potentielt drejer det sig om 0,6 millioner tons ekstra CO2-udledning i 2030, hvis anlæggene ikke lukker, som regeringen forventer, vurderer Klimarådet. I den nye klimafremskrivning ville Energistyrelsen ifølge vores oplysninger i udgangspunktet lægge sig på linje med Klimarådet. Men i den endelige udgave af klimafremskrivningen hedder det alligevel, at jo, jo, adskillige forbrændingsanlæg skal nok lukke som følge af regeringens planer.
Tilsammen er der altså tale om cirka 1,1 millioner tons CO2, som Energistyrelsen er blevet presset til at nedskrive nationens samlede forventede drivhusgasudledning i 2030 med. Dermed er der også – i hvert fald på papiret – blevet behov for tilsvarende færre nye, klimapolitiske tiltag for at nå målet om 70 procents lavere drivhusgasudledning i 2030 sammenlignet med 1990.
Derudover er Energistyrelsen ifølge vores oplysninger også blevet presset til at ændre sine antagelser om, hvor hurtigt der kan komme gang i fangst og lagring af CO2 på danske fabrikker og forbrændingsanlæg. Det har betydning for klimamålet for 2025, hvor regeringen har lovet at nedbringe CO2-udledningen med 50-54 procent, igen sammenlignet med 1990. Kort sagt er styrelsen ifølge vores kilder blevet tvunget til at gå ud fra, at der vil komme hurtigere gang i CO2-fangsten, end embedsfolkene egentlig finder sandsynligt. Her taler vi årlige CO2-reduktioner i størrelsesordenen 0,4 millioner tons CO2.
Uenighederne mellem Energistyrelsen og regeringen fremgår i det skjulte af flere offentligt tilgængelige notater om den nye fremskrivning. Her skriver embedsmændene, at den nye regnemetode for raffinaderier og cementproduktion udgør “væsentlige ændringer” i forhold til den metode, der tidligere er blevet brugt.
Forudsætningsnotatet for affaldssektoren er samtidig blevet stærkt forsinket, hvilket ifølge vores kilder skyldes lang tids tovtrækkeri mellem Energistyrelsen og Klima- og Energiministeriet om sandsynligheden for, at forbrændingsanlæg vil lukke som følge af regeringens politik.
Uenighederne mellem regeringen og Energistyrelsens fagfolk kaster også et særligt lys over en mail, som samtlige medarbejdere i Energistyrelsen modtog onsdag den 26. april, blot to dage før udgivelsen af 2023-udgaven af klimafremskrivningen. Vi har set mailen, og heraf fremgår det, at Klimastatus og -fremskrivning 2023 er den sidste, som Energistyrelsen får ansvaret for. Fremover overtager Klima- og Energiministeriet udgivelsen. I mailen står der, at “det store politiske fokus på klimaområdet” har betydet, “at både klimastatus og klimafremskrivning har udviklet sig fra at være ENS’ (altså Energistyrelsens) tekniske vurdering til at være ministeriernes, regeringens og Folketingets styringsværktøj for realiseringen af klimamålene”.
Udviklingen bekymrer Torsten Hasforth fra den grønne tænketank CONCITO.
“Der er en betydelig risiko for, at troværdigheden omkring det her faglige produkt svækkes,” siger han. “I dag er Klimastatus og -fremskrivning dét, vi alle sammen kan tale ud fra, et fælles referencepunkt for politikerne, Klimarådet, os og andre. Men hvis det pludselig bliver et politisk produkt, som tjener et politisk formål, begynder vi at tale ud fra forskellige virkeligheder.”
I mailen til Energistyrelsens medarbejdere begrundes flytningen med et øget behov for at koordinere beregningerne med andre ministerier. Samme begrundelse har departementschef i Klima- og Energiministeriet Lars Frelle-Petersen givet til specialmediet Klimamonitor.
“Jeg forstår logikken,” siger Torsten Hasforth. “Men jeg kan være meget bekymret for konsekvenserne.”
Også professor Bent Ole Gram Mortensen sætter spørgsmålstegn ved fornuften i, at ansvaret for beregningerne nu flyttes væk fra Energistyrelsen. “En fagstyrelse formodes at have specialistviden. Går du et trin op til departementet, så er du i det politiske. Det ville jeg meget gerne have en forklaring på: Hvorfor fjerner man sådan en opgave? Umiddelbart synes den at ligge bedst i en fagstyrelse,” siger han.
Alternativets klimaordfører, Theresa Scavenius, har allerede kaldt statsminister Mette Frederiksen i samråd om sagen. “Det her er et rigtig godt eksempel på, hvad jeg ser som en systematisk udfordring, nemlig at det faglige grundlag for de politiske beslutninger er for dårligt,” siger hun. “Vi er ude i en demokratisk skandale, hvor vi har et system, der bygger på kviksand. Vi skal have en stat, der arbejder ordentligt og faktabaseret. Vi kan ikke have en stat, der bare selv kan skønne, hvad den har lyst til, og så skrive to sætninger om, at mere konkurrence fører til mindre import af affald. Det er ikke en dansk stat værdigt.”
Vi har via Klima- og Energiministeriets pressetjeneste spurgt klima- og energiminister Lars Aagaard fra Moderaterne, hvorfor embedsfolkene i Energistyrelsen tilsyneladende er blevet tvunget til at regne på måder, der får regeringens klimapolitik til at se bedre ud. Vi har også spurgt ministeren, om man fortsat kan stole på tallene i klimafremskrivningen, og hvilken betydning uenighederne mellem ministeriet og Energistyrelsen har haft for beslutningen om at flytte klimafremskrivningen væk fra Energistyrelsen. Han er ikke vendt tilbage.
Til gengæld har vi fået en skriftlig udtalelse fra departementschef Lars Frelle-Petersen. Han skriver: “Effektvurderinger bygger på en række antagelser, data, tidligere erfaringer med videre, som altid drøftes og testes mellem de involverede parter. Det sikrer det bedste grundlag for de faglige vurderinger. Ministeriet står fuldt på mål for de endelige produkter og indgår gerne i en faglig dialog om ministeriets vurderinger.”