Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Tænk, hvis 50 minutters ekstra søvn kan forbedre livet for en generation af teenagere. I Silkeborg gør de forsøget

Det er ikke (kun) sløvsind. En teenagehjerne er bare ikke klar klokken 8.

Illustration: Benny Box for Zetland

Skoleleder i Silkeborg Tine Kristiansen har i flere år haft en drøm. Først var drømmen mest inde i hendes eget hoved. Så drøftede hun den med sine nærmeste kolleger, og sammen begyndte de for alvor at læse sig ind på forskningen på området. Og så en dag kunne hun og resten af ledelsen på den midtjyske privatskole ganske enkelt ikke finde ét eneste godt argument for lade være med at føre drømmen ud i livet.

Om morgenen mandag den 8. august sker det så. Når det klokken 8.10 ringer ind til første time på Th. Langs Skole i midten af Silkeborg, vil der mangle en stor del af eleverne – 176 for at være helt præcis. Og det med fuldt overlæg. De får lov at sove længere.

Nogle af eleverne vil måske stadig ligge i deres seng, andre vil strække sig, gå i bad, spise havregryn i ro og mag. Pakke skoletasken. Simpelthen vågne langsomt op til en ny dag.

Fra på mandag og tre år frem i tiden vil 7., 8., 9. og 10. klasse nemlig møde til første time klokken 9. Hvis man ikke har nået at spise morgenmad, serverer skolen lidt at spise klokken 8.45. Håbet og ambitionen er at begynde skoledagen på et tidspunkt, hvor teenagehjernen rent faktisk er klar til at lære, fortæller skoleleder Tine Kristiansen.

Hvad er det for nogle unge mennesker, I møder lige nu klokken 8.10 om morgenen? spørger jeg.

Vi møder nogle typiske teenagere, der hænger lidt ind over bordet og er lidt trætte. De skal læse fra morgenen af, og de er ikke så koncentrerede. Det siger de selv, og det siger lærerne. I anden og tredje time mærker vi, at de begynder at vågne op. Jeg er ikke i tvivl om, at der er noget om den her snak. Det viser søvnforskningen også,” siger Tine Kristiansen.

Når de når til anden time, begynder der til gengæld at være mere liv i dem. Og de deltager mere i undervisningen. Derfor giver det også meget bedre mening at begynde undervisningen der.

Både læringsmæssigt og trivselsmæssigt tror vi, at det her kommer til at give en hel masse. Jeg mødte et forældrepar i morges, der sagde, at de var overordentligt glade for det på deres teenagesøns vegne.”

Denne idé er baseret på langt mere end en fornemmelse af, at teenagere er sløve om morgenen. Det er baseret på ret solid forskning, der viser, at teenagehjernen rent faktisk er indrettet anderledes og helt objektivt har en anden døgnrytme. Alligevel er det en provokerende idé for mange. Dels går det stik imod en ret central måde, vores samfund er indrettet på, dels er der også lige det her spørgsmål: Hvis de voksne giver teenagerne frihed til at sove længere, er vi så sikre på, at teenagerne kan administrere den frihed?

Både i Danmark og internationalt har der længe været en bevægelse i gang med at få skubbet skoletiden for de ældste elever. I hele den vestlige verden har arbejdslivet og skolelivet været indrettet efter de voksnes arbejdsrytmer, men nu argumenterer både søvnforskere og nogle skoleledere for, at senere mødetider vil gavne de unge, både hvad angår resultater og karakterer i skolen, men også højne deres generelle trivsel.

Og tænk, hvis 50 minutters mere søvn kan forbedre livet for en generation af teenagere.

Det er der en del forskning, der tyder på. USA er nok det sted i verden, hvor flest skoler har forsøgt sig med senere mødetider for de ældste elever. I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at amerikanske skolebørn i gennemsnit møder tidligere i skole end danske børn.

Som den britiske søvnprofessor Matthew Walker skriver i sin bog om søvn, så er det mere end 80 procent af de offentlige high schools i USA, hvor eleverne begynder skoledagen før klokken 8.15. Og halvdelen af dem begynder før klokken 7.20 om morgenen. Rigtig mange amerikanske børn bliver hentet med skolebusser, der mange steder derfor allerede begynder at samle børn op ved 5-6-tiden om morgenen for at nå frem til skolen i tide.

Et større antal amerikanske skoler er ifølge Matthew Walker begyndt at gøre oprør mod de tidlige mødetider. Og det har tilsyneladende en stor effekt.

En amerikansk undersøgelse viser, at ved at begynde skoledagen blot 50 minutter senere kan man se en bemærkelsesværdig positiv effekt på de unges faglige resultater. De får simpelthen bedre karakterer, og deres faglige niveau bliver hævet.

Et studie fra Israel har vist lignende resultater. Her fik en gruppe 14-årige skoleelever i en periode mulighed for at sove længere om morgenen. I gennemsnit sov de 55 minutter længere, end de plejede – og det ændrede alt. Forskerne konkluderede, at de kraftigt anbefalede, at man lod elever i denne aldersgruppe begynde skoledagen mindst en time senere, fordi det havde en positiv effekt på deres kognitive performance, forbedrede deres koncentrationsevne og reducerede antallet af fejl og impulsive handlinger”.

I den mere alvorlige afdeling bliver risikoen for at udvikle psykiske lidelser som depression og angst mindsket, når de unge sover længe nok og godt nok.

Og det er præcis derfor, de nu ændrer mødetiden på Th. Langs Skole i Silkeborg. For skolelederen er der tale om et dannelsesprojekt og om en lyst til at ændre på de strukturer, der har været nærmest urokkelige siden industrialiseringen.

Hvorfor skal vi gøre mere af det samme, når alt tyder på, at vi kan indrette os på en måde, der gavner de unge mennesker langt mere?” spørger Tine Kristiansen.

Teenagere møder to udfordringer i kampen om at få nok søvn, så længe deres hjerner stadig er under udvikling. Den første er de biologiske ændringer i deres system. Hvor et barn på ni år for eksempel ret nemt vil falde i søvn klokken 21 om aftenen, fordi barnets melatoninniveau er stigende på det her tidspunkt, så forholder det sig modsat for en teenager. Teenagerne er på toppen af deres vågenhed på det tidspunkt, hvor deres forældre måske synes, det vil være på sin plads at gå i seng.

Så når forældrene tænker, at deres trætte teenager har godt af at komme tidligt i seng, er det forkert. I hvert fald biologisk. Jo, det unge menneske har helt sikkert brug for søvnen, men det er bare ikke klar til at sove endnu.

Lektor og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet forsker i søvnens biologi og er forfatter til bogen Forstå din søvn. Og når man spørger hende, om det overordnet er en god idé at lade teenagerne sove lidt længere om morgenen, så er svaret utvetydigt: Ja, det skal man, siger hun, det er utroligt vigtigt for teenagehjernen med den søvn.”

Det handler simpelthen om, hvad der rent biologisk foregår i hovedet på børn, der er i færd med at blive voksne. Og det er altså ikke så lidt, understreger søvnforskeren.

Den er under en underfuld ombygning og skal have ro og fred til at optimere de nye forbindelser, den er i gang med at skabe.”

Lidt forenklet beskrevet går mange store børn i perioden 13-21 år fra at være A-mennesker til B-mennesker. Birgitte Rahbek Kornum forklarer, at alle mennesker har et indre ur i hjernen med en 24-timers rytme. I løbet af natten har vi alle et peak af hormonet melatonin, hvor det er allernemmest at sove. Hos teenagere ligger det peak sent – også senere end hos voksne.

Så selvom en 15-årig bliver sendt i seng klokken 22, kan det være nærmest umuligt at falde i søvn der, fordi hjernen simpelthen ikke er klar endnu.

Det er faktisk ægte hårdere at stå tidligt op, når man er teenager. Det er sværere at vågne, og derfor ser vi også, at mange elever i de år er meget uoplagte de første timer om morgenen,” siger Birgitte Rahbek Kornum.

Og det er altså et biologisk faktum og ikke en diskussion om holdninger, siger hun. Det beroligende er, at hjernen helt af sig selv pusler sig på plads, i takt med at man bliver voksen. Så fra begyndelsen af 20’erne og op begynder det igen at blive nemmere at være klar klokken 8 om morgenen, fortæller søvnforskeren.


Unge i alderen 14-17 år skal helst sove otte-ti timer hver nat. Men mange sover langt mindre.


Kilde: National Sleep Foundation


I Danmark har flere skoler taget idéen om senere mødetid til sig. På True North Efterskole i Snaptun ved Horsens har de det seneste tre måneder både ændret elevernes mødetid og sovetid. De unge går senere i seng og står senere op. På Islev Skole i Rødovre har de ældste elever hvert efterår otte uger, hvor de møder senere, for at se, hvilken betydning det har for de unges indlæring.

Høng Efterskole på Vestsjælland er lidt længere fremme med halvandet års søvnforskydningserfaring i bagagen. Jeg fanger viceforstander og leder af søvnprojektet på efterskolen, Thomas Østergaard.

Og her er erfaringen både, at eleverne har brug for at gå senere i seng og stå senere op, så det passer med deres biologiske ur. Men også at det er nødvendigt at hjælpe den gode søvn på vej. Og det betyder, at al elektronik skal ryddes af vejen. Som det også blev tydeligt i det netop offentliggjorte studie om unges dårlige søvn.

Klokken 22.00 i hverdagen skal eleverne aflevere smartphones, computere og iPads til en lærer, som låser det inde i et skab indtil næste morgen klokken 8.30. Til gengæld får de lov at være længere oppe. Før skulle lyset være slukket på elevværelserne klokken 22.30. Men oplevelsen var, at eleverne og deres biologiske ur ikke var parat til at sove endnu på det tidspunkt. De faldt alligevel først sent i søvn og var til gengæld ikke meget værd tidligt næste morgen.

De er sødere ved hinanden, mere hjælpsomme og mindre knotne. Og så er de skarpere og mere deltagende i undervisningen, fordi de sover mere og bedre,” siger Thomas Østergaard.

Det er klart, tilføjer viceforstanderen, at nogle elever også synes, det er vildt irriterende, at de skal aflevere deres mobiltelefon, men omvendt finder flere ud af, at det faktisk er helt vildt hyggeligt at have en time, hvor man taler sammen eller måske ovenikøbet læser en bog.

Thomas Østergaard er blevet så begejstret for skolens søvnprojekt, at han har talt med flere andre skoler i Kalundborg Kommune og foreslået, at man generelt implementerede senere mødetider for de ældste elever, både i grundskolen og på gymnasierne.

Men så strander det ofte på, at det skal passe med, at der kører en landbus klokken 7.30. som skal fragte gymnasieeleverne frem i tide. Hver gang man forsøger at gøre noget andet, så er det de ydre strukturer, der begrænser udviklingen. Det er frustrerende,” siger Thomas Østergaard.

HVIS man nu forestiller sig, at udskolingen og gymnasierne indførte senere mødetider, hvad ville der så ske? Er der ikke en risiko for, at de unge bare går endnu senere i seng, og effekten udebliver?

Nej, svarer Tine Kristiansen, egentlig ikke. Erfaringer fra lignende undersøgelser viser, at de unge egentlig går i seng, når forældrene siger, de skal. Men problemet er, at de ikke kan falde i søvn så tidligt. Så er det er egentlig okay, at de lægger sig lidt senere og sover lidt længere.

Men, siger jeg, kan der ikke også være noget læring i, at man som lidt sløv teenager forstår, at man skal møde på et bestemt tidspunkt og indrette sig efter samfundets systemer?

Det har ikke noget med sløvsind eller curling at gøre. Eller at vi pussenusser om dem. Nej, det handler om, at deres biologiske ur er anderledes end dit og mit – det er derfor, vi gør det og tror på, at det skaber bedre trivsel og bedre læring,” siger hun.

Hun erkender, at den allerstørste udfordring for projektets succes bliver de unges skærmbrug. I slutningen af juli udkom Statens Institut for Folkesundhed med en ny undersøgelse, hvor flere end 11.000 personer over 16 år blev spurgt til deres søvnvaner. Cirka halvdelen af de 16-24-årige i undersøgelsen angiver, at de slet ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet. Og at skærmtid klart er den dominerende årsag til, at de ikke sover. Tine Kristiansen taler både med de unge og forældrene om, at det er en rigtig god idé at lægge mobilen væk i god tid, inden de skal sove.

Vi ved godt, at vaner er svære at ændre, og det ikke sker i løbet af en nat eller dag. Men jeg håber, at der måske er fire-fem elever i hver klasse, der vil gå foran og være med til at inspirere de andre,” siger hun.

En af dem, der har gjort sig nogle erfaringer med søvnhygiejne, som det også bliver kaldt, er 17-årige Jonatan Sandfeld fra København. Han venter på at begynde på HF efter sommerferien. Han bor sammen med sine forældre og sin storebror, og så var han for et år siden elev på Høng Efterskole, da de søsatte deres søvnprojekt.

Jeg savner det faktisk,” siger Jonatan i telefonen. I begyndelsen var han en af dem, der syntes, det var latterligt, at eleverne skulle aflevere deres devices før sengetid. Men så fandt han ud af, hvor hyggeligt det faktisk var at sidde og snakke med sine værelseskammerater i stedet for at stene videoer på YouTube, fordi han alligevel ikke kunne falde i søvn.

Om morgenen følte han sig mere klar, fordi undervisningen begyndte senere. Efter at han er stoppet på efterskolen, har han ikke holdt fast i de nye vaner. Men jeg gjorde det længe nok til at vide, at det er godt for min søvn at lægge telefonen væk i god tid, inden jeg skal sove. Så hvis jeg skal noget vigtigt tidligt næste morgen, så lægger jeg telefonen væk, fordi jeg ved, det hjælper mig.”

HF skal han møde klokken 8.30. Altså en slags mellemting, og det passer ham godt, at det ikke er tidligere. Hans oplevelse fra søvnprojektet på efterskolen var, at bare en halv til en hel times ekstra søvn kan betyde meget.

Dagen var lettere at komme i gang med, og jeg følte mig hurtigere frisk i hovedet. Før skulle man bruge halvanden time på at komme til sig selv,” siger han.

På Th. Langs Skole i Silkeborg blev skoleleder Tine Kristiansen og hendes kolleger enige om, at det var det rigtige at gøre at flytte mødetiden for skolens ældste klassetrin. Hun ville ønske, at flere skoler kunne have lyst til at gøre op med vanetænkningen, som i bund og grund er det, der er forhindringen i hendes øjne. Ofte er det en skolebus eller en anden praktikalitet, der afgør det, er hendes indtryk.

Det er mærkeligt, at vi i Danmark bare fortsætter med at lave skole efter nogle vaner, bare fordi vi altid har mødt klokken 8. Arbejdsmarkedet er også begyndt at ændre sig, vi ser folk, der arbejder hjemmefra, møder lidt senere og får det til at passe ind. Vi bør i det mindste lytte til, hvad forskningen siger, og prøve at rette os til som skoler,” siger hun.

Og selvom det kun er 50 minutter, det drejer sig om, har det ikke været en helt enkel manøvre. Mange lærere underviser både de yngste og de ældste elever, så det krævede noget knofedt at få skemaerne til at gå op. De ældste elevers skoledage er ikke blevet længere, men mere fokuserede.

Skolelederen fra Silkeborg er også blevet kontaktet af halvbekymrede forældre, som var vant til, at både vække, spise morgenmad sammen med og måske også køre de unge mennesker i skole. Så hvordan skulle det nu gå, når de selv skulle stå for det? Men deri ligger der jo også en læring for eleverne.

Mange af vores unge mennesker skal stå op selv og komme i skole selv, fordi forældrene allerede er kørt. Så der er også et stort dannelsesprojekt i det. Og det er fedt at være en del af.”

Søvnprojektet på privatskolen i Silkeborg bliver evalueret hvert halve år. Det bliver især interessant at følge 7.-klasserne, siger Tine Kristiansen, fordi de kommer til at være med alle tre år. Og virkelig har mulighed for at ændre vaner, hvis de går all in.

Hun tror på, at det her bliver det allerbedste, skolen nogensinde har gjort.

Vi ved, hvor mange unge der har det svært i dag, mange flere end nogensinde. Vi ved, hvor vigtigt det er, at de får deres søvn, og hvis vi kan gøre lidt til, at de får det bedre her, og de samtidig lærer mere på kortere tid, så er det jo fantastisk,” siger skolelederen.

Og det er da vildt interessant, synes jeg. Jeg har længe været optaget af de her spørgsmål om danske unges velbefindende. Den ene undersøgelse efter den anden viser, hvordan det mentale helbred hos de store børn nærmest styrtdykker ved tærsklen til teenageårene. Men tænk nu, hvis noget af forklaringen ligger i den manglende søvn. Tænk, hvis der er knapper, vi forholdsvis nemt kan skrue på, hvis vi ellers er villige til at indrette vores hverdag og vores samfund på en lidt anden måde.

Også Shakespeare var optaget af søvn. I Macbeth skriver han, at søvnen er den, der efter hver dags møje trevler bekymringens sammenfiltrede strikketøj op. Sådan her:

Sleep that knits up the ravelled sleave of care, The death of each day’s life.”

Det er præcis det, Tine Kristiansen håber på at se i øjnene på de unge mennesker, når de møder i skole klokken 9 på mandag. Blikke, hvor den lindrende søvn har haft tid til at virke, så de både er parate til at lære og parate til at være sammen med andre mennesker.

Dét er hendes drøm.