Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Det er forbudt at sælge kildevand på apoteket! Hvorfor ingen statsminister har magtet at rydde ud i regeljunglen

Så stort er omfanget af regler – og derfor vokser de så meget (med nogle sjove eksempler undervejs).

Illustration: Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


9. juni 2022
12 min.

Ordene står og blinker lige der. Og nej, sætningerne er ikke de mest medrivende. Men betydningen er dybt interessant.

På sin hjemmeside har Finanstilsynet samlet EU-love for blandt andet banker og pensionskasser. Men på grund af den store mængde EU-regulering, herunder de hyppige ændringer, tages forbehold for manglende opdatering, manglende retsakter eller anden fejlagtig information i Finanstilsynets EU-lovsamling”, står der på hjemmesiden. Finanstilsynet tager intet ansvar for tab” på grund af de love, man har samlet her.

Med andre ord: Har Finanstilsynet simpelthen mistet overblikket? Den myndighed, hvis fornemmeste opgave det er at føre tilsyn med lovgivningen, kan ikke følge med lovgivningen på sin hjemmeside.

Vi har fået så uigennemskuelig en lovgivning, at selv myndighederne ikke kan gennemskue den – som Finanstilsynet her,” siger Jakob Brandt, direktør for SMV, organisationen for små og mellemstore virksomheder. Det er da en falliterklæring.”

Finanstilsynets vicedirektør Rikke-Louise Ørum Petersen siger, man har overblik over lovgivningen. Disclaimer-teksten skal forstås sådan, at selve hjemmesiden med lovene ikke altid kan være fuldt opdateret. Det er altid de finansielle virksomheders ansvar at være opdateret på gældende lov,” siger hun. Når det er sagt, så deler Finanstilsynet bekymringen over den meget omfattende og detaljerede regulering på det finansielle område, der ofte udspringer af EU-regulering.”

Eksemplet her viser noget vigtigt: at vi har fået rigtig mange regler og love i Danmark. Antallet vokser og vokser, både i antal og i længde og kompleksitet, og det skaber en række udfordringer – for os alle sammen. For når selv myndighederne har svært ved at følge med i alle reglerne, hvad så med helt almindelige ansatte eller borgere, der skal navigere i dem i deres hverdag?

Her, i den anden historie i vores serie om problematiske regler, undersøger vi, hvor meget mængden af regler og love egentlig er vokset. Og hvorfor regel-væksten tilsyneladende virker så ustoppelig.

‘Dumme regler’

I artikelserien her undersøger vi væksten i regler og love i Danmark. Særligt ser vi på regler, der opstår efter medieombruste enkeltsager, som så kan skabe nye problemer ude i virkeligheden, som får langt mindre opmærksomhed end enkeltsagen. Målet med serien er at forsøge at få fjernet fem problematiske regler – og finde dem med hjælp fra massevis af Zetland-medlemmer og andre læsere. Du kan fortælle om en problematisk regel ...

For en del år tilbage undersøgte to forskere ved Aarhus Universitet, hvordan antallet af regler har udviklet sig fra 1989 til 2011. De fandt en støt stigning, men ikke så voldsom som frygtet. Den største relative regelvækst gjaldt flygtninge/indvandrere og forskning og kommunikation. Og langt de fleste nye love kom fra danske politikere på Christiansborg. Kun 10-20 procent af lovene var importeret fra EU.

Senere har tænketanken Cepos brugt de to forskeres metode til at lave opdaterede beregninger af udviklingen – de tal bliver også brugt af den nuværende socialdemokratiske regering. Opgørelsen viste en stigning i både antallet og mængden af love og regler. Antallet af ord i bekendtgørelser og love voksede fra syv millioner i 1989 til 21 millioner ord i 2020. Det er en tredobling. Regelvæksten var især markant hos Erhvervsministeriet, Transportministeriet og Miljøministeriet.

Det er svært at måle den her udvikling helt præcist. Vi måler kun toppen af isbjerget,” siger Jonas Herby, specialkonsulent hos Cepos, fordi mængden af regulering ville være langt større, hvis man talte vejledninger til love, EU-forordninger og alt muligt andet med.

Så hæng dig ikke for meget i det præcise tal. Det vigtige her er: Regelmængden vokser sig større og større – og klart større end for 30 år siden.

Men hvorfor egentlig?

REGLER Apoteker må ikke sælge massagebolde, kildevand og greb til at holde om smalle
genstande som bestik, pensler og blyanter.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Anders Raastrup Kristensen husker, da han begyndte som studentermedhjælper i Finansministeriet. Det var tilbage i 2001, og den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde lavet en særlig afdeling, der skulle skære ned på antallet af regler og administration.

Så tabte Nyrup valget, og Venstres Anders Fogh Rasmussen stod i spidsen for en ny regering. Han ville også skære ned på reglerne. Men det skulle lyde friskt og nyt. Vi fik besked på, at der skulle findes et nyt navn til kontoret for afbureaukratisering,” husker Anders Raastrup Kristensen. Så afbureaukratiserings-kontoret skiftede navn til Kontor for regelforenkling, som jeg husker det.”

Han griner over telefonen. Sådan kan man jo flytte lidt rundt på tingene,” siger Raastrup Kristensen, der er forsker ved CBS og Københavns Universitet og har undersøgt effekten af store mængder regler i det offentlige.

Alle regeringer siden Poul Schlüter har forsøgt at skære ned på regler og bureaukrati.

Konservative Schlüter indledte indsatsen i 1982 og kaldte det blandt andet Operation Regelstorm’. Socialdemokratiske Poul Nyrup kaldte det Kampen mod bøvlet’ i 1995. Venstres Anders Fogh kaldte det Kampen mod Systemdanmark’ i 2002. Lars Løkke Rasmussen, også fra Venstre, kaldte det Plan for statslig afbureaukratisering’ i 2010.

Socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt kaldte det Virksomhedsforum for enklere regler’ i 2012. Lars Løkke, igen, kaldte det Færre regler – mindre bureaukrati’ i 2018. Og nu, i 2022, kalder Mette Frederiksen sin kamp mod reglerne for en frihedsreform’.

Hvorfor vokser reglerne, når politikerne – tilsyneladende – så gerne vil det modsatte?

SVÆRT "Det er ren Djøf med Løg(n),” siger Anders Raastrup Kristensen om dengang, man i Finansministeriet skiftede navnet ud på to anti-bureaukrati-kontoret – med henvisning til det satiriske standup-show om Djøffere. “Men det viser også, hvor svært det er.” Foto: Privat

Lad mig være ærlig. Det her er historie to i vores artikelserie om regler, og jeg er allerede ved at miste overblikket. Hver gang jeg taler med en kilde om én problematisk regel, sender hun mig videre til to nye problematiske regler. Og hver dag jeg læser nyhederne, handler de om regler og love.

Minister indfører nye regler for overvågning af jomfruhummer-fiskekuttere, lyder en nyhedshistorie. Historisk særlov for ukrainere vedtaget, lyder en anden. Malaysia vil forbyde rygning for alle, der bliver myndige næste år, lyder en tredje. Alt sammen på én dag.

Det er, som om jeg har fået en ny linse at se verden igennem. Pludselig bliver det tydeligt, hvor meget nye regler og love fylder inde bag de fleste nyhedshistorier. Prøv at lægge mærke til det selv, næste gang du læser eller lytter.

Jeg forstår i stigende grad, hvordan Finanstilsynet har det. Hele tiden strømmer der bare ny og ændret EU-lovgivning ind. Sådan føles min researchproces også lidt. Der er simpelthen så mange eksempler og elementer og nuancer, jeg kunne tage med.

Jeg kunne fortælle om kildevand. Der findes simpelthen en dansk regel, der siger, at det er forbudt at sælge kildevand på apotekerne. Listen over, hvad de må og ikke må sælge, er lang og overraskende detaljeret. Milkymeter (termometer til at måle temperatur på mælk i sutteflaske) er forbudt. Myslibar med psyllium-frøskaller er forbudt. Inkontinensundertøj er forbudt. Cool-Kidz kirsebær-badeolie, næsesuger og små mortere er til gengæld helt okay.

Jeg kunne fortælle, at skattelovgivningen er blevet så kompleks, at hvis du vil have et bindende svar fra skattemyndighederne – et svar, du rent faktisk kan stole på – så skal du betale 400 kroner for det og i øjeblikket vente tre-seks måneder. For Skat er også i tvivl om, hvad reglerne er.

Jeg kunne fortælle om Linda Abildgren fra Esbjerg, der er mor til en dreng med infantil autisme. Hun måtte kæmpe i to år og seks måneder, før hun fik ham godkendt til specialundervisning, fordi reglerne var så komplekse. Det største problem,” sagde hun over telefonen, er, at reglerne støder sammen og spænder ben for hinanden.”

Når hun talte med skolerne, gjaldt én lovgivning. Når hun talte med børnepsykiatrien, var det en anden. Ingen havde det samlede overblik, fordi alle sad og forvaltede deres eget, afgrænsede felt.”

Og netop her nærmer vi os noget centralt. Regler skaber ofte problemer, når de støder sammen med andre regler og trækker i hver sin retning. Eksempel: En enlig, arbejdsløs mor skal i praktik nu, ellers mister hun sin kontanthjælp, siger beskæftigelsesloven. En anden lov, socialloven, har til gengæld entydigt fokus på barnets tarv. Så den trækker i retning af, at moren skal bruge mere tid sammen med sit barn nu – ellers kan det blive tvangsfjernet.

Men det er umuligt for hende at gøre begge dele. Og så er hun fanget mellem to sæt regler, mellem to forvaltninger,” siger Claus Ørum Mogensen, administrationspolitisk chef hos Kommunernes Landsforening.

I første afsnit af serien her fortalte jeg som nævnt om døve, der efter en svindelsag mærker, at reglerne er blevet strammet, så det er svært at få en tolk på jobbet. Måtte man overhovedet bruge tolken på jobbet, hvis børnehaven ringede om et sygt barn? Også her er retten til tolk nemlig delt op efter forskellige sektorer.

Hvis du er på arbejde, skal du følge et sæt regler eller veje for at få tolkehjælp. Skal du til læge eller tage en uddannelse eller snakke med børnehaven, er det en anden vej. Men vi lever jo ikke opdelt i forskellige sektorer,” siger Lars Ahlburg, landsformand for Danske Døves Landsforbund.

Forskningen viser, at den enkelte regel altid fremstår fornuftig i sig selv,” siger Peter Aagaard, lektor på Roskilde Universitet. En undersøgelse af Jørgen Grønnegård fra Aarhus Universitet gennemgik eksempelvis en stor mængde regler og konkluderede, at de hver især egentlig var rationelle og meningsfulde. Problemet opstår, når reglerne møder andre regler. Politikerne indfører jo ikke regler for at genere befolkningen eller administrationen. Men det kan sagtens blive resultatet alligevel,” siger Peter Aagaard.

Dét fører os nærmere et svar på, hvorfor det er så svært at stoppe regelvæksten. Du kan ikke bare hive en regel ud. For i sig selv giver den jo oftest god nok mening.

En tidligere projektleder, Camilla Mehl-Ludvigsen, fortæller om dengang, hun havde indkaldt en gruppe kolleger for sammen at luge ud i unødvendige regler i et dokument. De var alle sammen enige om, at store dele af dokumentet kunne udelades,” siger hun. De var bare ikke enige om hvilke dele. For de skulle jo hver især bruge noget, som de andre ikke havde behov for.”

Dét problem står politikerne over for, bare i gigantisk skala. Langt de fleste regler har en relevans på ét område, for en gruppe borgere eller ansatte. Det er svært bare at fjerne dem med et snuptag. Det er en forklaring på, at regelvæksten har været umulig at stoppe indtil nu.

OVERBLIK “Finanstilsynet har naturligvis overblik over den finansielle lovgivning,” understreger styrelsens vicedirektør Rikke-Louise Ørum Petersen. Men man er også bekymrede over den virkelig store og detaljerede regulering på området, tilføjer hun, og Finanstilsynet prøver derfor i EU-forhandlinger “at begrænse reguleringen til det nødvendige og have klare, forståelige regler”. Foto: PR, Nicolai Mørk

En anden forklaring på regelvæksten handler om stigende kompleksitet. Når verden bliver mere kompliceret, kan det føre til flere regler, påpeger Anders Raastrup Kristensen, forskeren fra CBS. Hvis omverdenen er kompleks, prøver organisationen at matche den stigende kompleksitet med mere og mere komplekse regler,” siger han.

En samfundsudvikling i retning af øget kompleksitet er også svær at kæmpe imod, hvis man vil skære ned på reglerne. Her spiller nye love fra EU også en rolle.

Desuden har der simpelthen været områder, hvor der ikke var særligt mange regler før, men så begyndte politikerne at rette opmærksomheden mod det – flygtningeområdet eksempelvis. Det øgede politiske fokus her de seneste årtier medvirket til flere regler og love ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

En tredje forklaring handler om penge. Hvis politikere på Christiansborg giver en gruppe borgere ekstra penge – lad os sige en varmecheck til pressede ældre – kan de se krone for krone, hvad det koster. Man har en slags budget, og det har disciplinerende effekt. Men der er ikke noget budget for regler.

Vedtager du en ny regel for det offentlige, bliver det ikke registreret, hvilken byrde det pålægger de ansatte at administrere reglen,” siger Jakob Brandt, direktøren for de små og mellemstore virksomheders organisation. Siger reglen, at det skal dokumenteres, at alle ældre får et bad hver dag, skal nogen sidde og tælle det op.”

Det koster tid og penge, som ikke altid er tydelige, når der indføres nye regler. Den disciplinerende effekt er svag.

Endelig er der en sidste forklaring. Nemlig at de fleste politikere gerne vil gøre noget for at løse samfundets problemer – surprise! Og de vil også gerne vise, at de gør noget for at løse samfundets problemer. Så når en stor sag ruller i medierne – en enkeltsag – kan det også føre til nye regler.

Det sikrer en form for våbenhvile, hvor politikerne kan sige: Vi har handlet’, så der falder ro på sagen i medierne,” siger Anders Raastrup Kristensen fra CBS. Problemet er bare, at det dels skaber flere nye regler, dels skaber regler ud fra en enkeltsag – en undtagelse – der så kan skabe nye problemer ude i virkeligheden, som vi sjældent hører om. Som de døve, der havde svært ved at få tolke efter en opstramning, som vi skrev i den forrige artikel i serien.

Man skal aldrig lave en regel for en undtagelse,” siger Anders Raastrup Kristensen. Det kunne godt være en god regel.”

Derfor er det så svært for statsminister efter statsminister at stoppe væksten i regler og love. Derfor – af de fire grunde – er regler og love tredoblet til 21 millioner ord.

Men det betyder ikke, at der ikke bliver gjort ihærdige forsøg. Det gælder alt fra frikommuner uden så mange regler til en ældrelov, der skal skrives helt forfra, til konkrete og ret vilde løsninger i danske kommuner og ude i den store verden. Nogle af de løsninger dykker vi ned i i en af de næste artikler i serien her.

Jeg vil også gerne undersøge, hvad konkrete regler indført efter enkeltsager koster. Altså: Hvad koster kontrollen eller reglerne, der blev lavet i kølvandet på en stor mediesag, i tabt arbejdstid eller andre omkostninger?

Hvis du har viden om den slags – eller noget helt andet input om problematiske regler – så skriv endelig på [email protected] eller krypteret til [email protected] Du kan også ringe til Zetlands telefonsvarer på 93 93 01 92.

Eller du kan bare trykke …