Helikopter_

Onsdag 18. marts 2020

Hej


Her er dagens nyhedsoverblik fra Zetland på en dag, hvor der bliver lagt an til at sende astronomiske beløb fra statskasserne i cirkulation for at hjælpe virksomhederne gennem corona-krisen.

Regeringen foreslår endnu en hjælpepakke. Så ... hvor skal pengene komme fra?

Regeringen vil kompensere de erhvervsdrivende for en del af det tab, de lider på grund af corona-virusset – og sammen med alle de andre økonomiske hjælpetiltag betyder det, at milliarder af kroner lige nu går fra statskassen til slunkne kasser. Men hvor længe kan man egentlig blive ved med det? Vi har spurgt to hjemmearbejdende økonomiprofessorer.

21 min

Dagens tal

6.800.000.000.000 kroner.

Størrelsen på den hjælpepakke, som præsident Trump har forslået at indføre i USA. Stablede man pengene i 100-dollar-sedler, ville det se sådan her ud.

Dagens store historier

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Økonomien

  • De økonomiske ministre præsenterede i dag en hjælpepakke, der skal holde liv i de små virksomheder og i de selvstændiges forretninger. Pakken kommer til at koste op mod 40 milliarder kroner (Politiken).
  • Storbritannien har stillet 330 milliarder britiske pund som garanti for lån til virksomheder, der er påvirket af corona-krisen (Express).
  • Blandt andre Frankrig og Tyskland har også på det nærmeste udskrevet blankochecks for at redde virksomhederne (CNN).
  • Men hvor skal pengene komme fra – og hvor længe kan det blive ved? Svaret – i hvert fald for Danmarks vedkommende – er opløftende (Zetlands Nyhedshelikopter).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Corona-status

  • 129 personer er nu indlagt med corona-virus. Det er en stigning på næsten 50 i forhold til i går. 24 af de 129 indlagte ligger på intensiv, og 18 af dem ligger i respirator (Sundhedsstyrelsen).

  • Også forsvarsminister Trine Bramsen holdt pressemøde i dag og advarede om, at hackere forsøger at angribe danske it-systemer i de her dage. Derfor skal man passe ekstra på med at åbne mails fra ukendte afsendere (DR).

  • Danmark sender nu tre fly af sted for at hente de strandede danskere hjem fra Marokko (Ekstra Bladet).

  • Australien er også i undtagelsestilstand, og premierminister Scott Morrison siger, at krisen kan vare op til seks måneder i landet, som nu er på vej ind i sin vinterperiode (Daily Mail).

  • Det internationale musikgrandprix, Eurovision Song Contest, er nu også aflyst – det samme er den britiske musikfestival Glastonbury (TV 2).

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dagens Zetland-historier

En klippe af ro. Vi tegner portrættet af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Hvor kommer hans rolige autoritet fra?

Noget fuldstændig andet. Vi kender den fra opslag i håndboldklubben og fra invitationer til familiefester – men hvad kommer skrifttypen Comic Sans MS egentlig af? Læs historien om en af smagløshedens vigtige markører.


Tak for nu fra Zetlands Helikopter, som i god samklang med tidens anbefalinger blev skabt, uden at redaktionen så meget som så hinanden i virkeligheden. Vi er tilbage i morgen tidlig klokken 6.30.

Jakob Skaaning

Med venlig hilsen

Jakob Skaaning

Helikopter-redaktør

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: