På internettet ser det ud, som om et russisk krigsskib har lagt til i Skagen. Men skibet er et spøgelse

Datagenererede krigsskibe skaber spændinger på verdenshavene.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Mandag den 1. november i år lagde et russisk forskningsskib til i Skagen for at tanke til sin videre rejse. Men de 60 russere ombord kom aldrig videre, for danske myndigheder tilbageholdt skibet. På Facebook skrev den russiske ambassade, at dokumenter ombord blev konfiskeret. At vi tilbageholder et russisk skib, er i sig selv en diplomatisk krise, men om torsdagen, om aftenen, spidsede det gevaldigt til.

I buldermørket ude over havet kunne lokale ane, at et skib havde lagt sig tæt på forskningsskibet, og på MarineTraffic.com, som er et kort, hvor man kan se, hvilke skibe der er på havet, og læse oplysninger om skibene, fremgik det, at det nye skib var et Russian warship. TV2 Nord gik i breaking. Russisk krigsskib tæt på tilbageholdt skib i Skagen Havn,” lød overskriften. Og Jyllands-Posten skrev: Russisk krigsskib ankommet til Skagen – kredser om tilbageholdt forskningsskib.” Nu var det alvor. Det så ud, som om den russiske flåde var kommet for at hente deres skib hjem, og de havde taget missiler med.

Men da solen om fredagen stod op over Skagen, var der intet krigsskib i syne. Forskningsskibet lå alene og vuggede på bølgerne. Forvirringen var total, for på MarineTraffics kort kunne enhver gå ind og se, at det russiske krigsskib stadig lå lige ud for Skagen Havn. Og forklaringen på mysteriet skal findes til søs … på internettet, fordi krigsskibet var et datageneret spøgelsesskib.

Hvis du vil høre mig forklare Lea Korsgaard, Zetlands bestyrelsesformand, hvordan spøgelsesskibe skaber forvirring og kaos på verdenshavene, skal du høre lydudgaven af denne Frederik forklarer internettet. I serien forklarer jeg internetfænomener, man er nødt til at forstå for – til fulde i hvert fald – at forstå den verden, vi lever i. Find hele serien i bunden af denne artikel.

Der er meget, vi ikke ved om, hvorfor danske myndigheder tilbageholder det russiske forskningsskib, der hedder Akademik Ioffe. Der har været forlydender om, at tilbageholdelsen sker på anmodning fra en tredjepart, og at skibets tidligere ejere, et canadisk cruiseselskab, i 2018 var indblandet i en påsejlingsskandale – og at den russisk stat gerne vil have det hjem i havn. Men vi er jo også mere interesseret i det russiske spøgelseskrigsskib. TV2 Nord har undersøgt, hvad det var for et skib, der torsdag aften i sidste uge lagde sig tæt på forskningsskibet – for fra havnen kunne man ane et nyt skib. Det var ikke et virtuelt fatamorgana.

TV2 Nord har researchet sig frem til, at det nye skib formentligt var en båd fra Redningsstation Skagen, der på det tidspunkt stille og roligt bragte en kutter med motorstop i havn i Skagen. På Facebook skrev redningsstationen: Lidt i syv blev vi alarmeret. Cirka fire sømil syd for havnen lå en stålkutter med motorproblemer. Vi sendte Lars Kruse af sted for at få ham i havn igen. De var hurtigt derude og fik en slæbeline over til ham … En lille fin aktion i fint vejr. Højt humør og gode grin gjorde aftenen rigtig god. God aften derude.”

Ikke ligefrem det højspændte storpolitiske drama, som mange troede udspillede sig på havet ud for Skagen den aften. Den aften troede mange, mig selv inklusive, at det nye skib var et russisk krigsskib. Den oplysning havde vi fra MarineTraffic.com.

MarineTraffic.com / Skærmbillede

Det er ikke sådan, at MarineTraffic ofte har rod i deres data. Kortet bruges af skibsentusiaster og professionelle til at få overblik over, hvem der sejler hvor. Det er et internationalt lovkrav, at alle større skibe med sekunders mellemrum skal udsende GPS-data om, hvem de er, altså om de er en yacht, et containerskib eller et krigsskib, hvad deres kurs er, og hvor mange knob de sejler med, så skibe i området kan orientere sig. Al det data indsamler MarineTraffic.com og visualiserer på deres kort, som er utrolig detaljeret. Man kan zoome ind på en hvilken som helst blå plet på kloden og se, hvilke skibe der lige nu sejler dér. Og zoomede man ind på Skagen torsdag aften, lå der et russisk krigsskib. Stoikiy, hed det.

Det fremgik, at Stoikiy var sejlet fra en havn i Kaliningrad, en russisk enklave ved Polen, i september og senest havde sejlet op og ned langs Nordjyllands gren for at smide anker ved Skagen. Der var også et billede af Stoikiy: grå og aggressivt kantet og i stand til at affyre supersoniske missiler mod hvem end, den russiske flåde ser sig sure på. Så hvis man holdt vejret i Skagen, så forstår jeg det. Jeg tror, at alle, der fulgte dramaet, enten fra havnen eller internettet, så krigsskibets ankomst som en vild eskalering.

Nu kan man tænke, at krigsskibet overhovedet ikke findes, fordi jeg kalder det et spøgelsesskib. Men det russiske krigsskib findes – Stoikiy har bare ikke været i Skagen for nylig. Eller i dansk farvand for den sags skyld. Det er skrækkeligt forvirrende, men det vil give mening snart.

I løbet af torsdag aften fik TV2 Nord en reporter på havnen i Skagen. Mediet beskrev, at der drev et skib rundt om forskningsskibet med slukkede lys, og da det matchede med oplysningerne på MarineTraffic.com om et russisk krigsskib ved Skagen, lagde mediet to og to sammen: Forskningsskibet havde fået selskab, og gæsten var Stoikiy. Men da TV2 Nord ud på aftenen fik Forsvaret i røret, sagde en presserådgiver: Det er rigtigt, at man kan se et krigsskib på MarineTraffic, men der er ikke noget.” Forsvaret ville ikke spekulere i, hvorfor det så fremgik af MarineTraffics side, men understregede, at man har styr på de danske farvande”.

Men jeg er ikke for fin til at spekulere i, hvordan et russisk spøgelsesskib kan opstå ud af det blå på MarineTraffic. Panikken omkring Stoikiys tilstedeværelse i Skagen skriver sig ind i en foruroligende global trend, hvor krigsskibe får deres gps-positioner forfalsket, og de falske positioner bliver så vist på MarineTraffics kort, ifølge det amerikanske techmedie Wired.

Siden august sidste år har over 100 krigsskibe fra europæiske lande, Rusland og USA fået deres positioner, nogle gange hele ruter, forfalsket ifølge en opgørelse. Den har nonprofitterne SkyWatch og Global Fishing Watch lavet. Det er altså mange spøgelsesskibe derude. Sidste år kunne irerne eksempelvis se på MarineTraffic, at det største skib i den britiske flåde, hangarskibet HMS Queen Elizabeth, havde kurs mod Det Irske Hav med en eskorte af destroyere og mindre skibe fra den britiske, hollandske og belgiske flåde. I virkeligheden lå skibene spredt i havne rundtom på kloden.

Manipulation af de data, MarineTraffic får ind, er selvsagt farlig, fordi skibene bruger MarineTraffic til at manøvrere gennem tætpakkede farvande, og hvis man som kaptajn på en kutter tror, at man er ved at påsejle kronjuvelen i den britiske flåde, kan det skabe kaos til søs. Men det er udenrigspolitisk, at den helt store fare lurer.

I november sidste år så det eksempelvis ud, som om den amerikanske destroyer USS Roosevelt lå fire kilometer inde i russisk farvand ved Kaliningrad – en position, som ville have provokeret russerne helt utrolig meget, hvis spøgelsesskibet var virkeligt. Også i Østersøen tæt på Rusland har svenskerne fået flere af deres krigsskibes positioner forfalsket, så det har lignet, at den svenske flåde førte sig aggressivt frem i det problemfyldte farvand. I et andet problemfyldt farvand, nemlig Sortehavet omkring den russisk-besatte halvø Krim, så det i sommer ud, som om den britisk destroyer HMS Defender havde kurs direkte mod Ruslands flådebase ved Sevastopol. Hvis det var sandt, havde den været ti minutter i en krigserklæring.

Lytter man til eksperterne, skal det russiske krigsskib ved Skagen ses som det nyeste eksempel på, at nogen forsøger at puste til eksisterende spændinger mellem to lande. For det virker til, at hvem end der forfalskede Stoikiys position, var klar over, at danske myndigheder tilbageholder et russisk forskningsskib i Skagen. Det var også derfor, at eskaleringen blev fulgt så intenst. Det føltes, som om vi var vidne til noget, der var alvor. Det interessante spørgsmål er derfor: Hvem dælen står bag manipulationen?

Analytikere, der undersøger de her spøgelseskrigsskibe, har forsøgt at spore, hvor de forfalskede gps-datastrømme stammer fra, men har ikke fundet beviser, der kan udpege nogen ansvarlige. Det eneste, de siger, er, at hvem end der står bag de data-genererede flådeskibe, er dygtige til at få dataet til at se vældigt troværdigt ud. Det er ikke narrestreger, men nogen med forstand på det, de laver. Og der findes kvalificerede gæt på, hvem der kunne have forstand på den slags.

Ifølge militæranalytikere passer den her slags manipulerende militærtaktikker, der bruger misinformation til at sprede kaos og forvirring, nemlig ret godt på Rusland. Da den britiske destroyer HMS Defender fik sin position forfalsket i Sortehavet, sejlede destroyeren faktisk rundt i Sortehavet – den var bare ikke nær flådebasen i Sevastopol, som det forfalskede data sagde. Det interessante ved det er, at to dage efter at HMS Defender fik sin gps-position forfalsket, lød det fra russiske medier, at landets militær angivelig havde affyret varselsskud mod den britiske destroyer. Den var kommet for tæt på, lød det. Det afviste den britiske flåde. Rusland havde ingen varselsskud affyret, lød det. Så hvorfor lyve om det, kunne man spørge, og her er teorien fra militæranalytikere, at Rusland kan bruge HMS Defenders manipulerede gps-data til at skabe forvirring omkring, hvorvidt destroyeren var eller ikke var for tæt på. Som en militæranalytiker sagde til techmediet Wired, så elsker Rusland at operere i det territorium, hvor ingen kan sige præcis, hvad der er sandt og falsk.

Hvis teorien om, at Rusland bruger spøgelsesskibe til at legitimere aggressioner, holder vand, kan vi kun spekulere i, hvorfor Rusland så forfalsker positioner for et af sine egne krigsskib, som Stoikiy i Skagen. Er det en bizar måde for Rusland at sige: Hør, Danmark, vi tager jeres tilbageholdelse af vores forskningsskib dødsens alvorligt”, eller skulle spøgelsesskibet teste vores reaktion på, hvis faktisk Stoikiy pludselig lå uden for Skagen og truede med sine supersoniske missiler? Ingen synes at vide det. Men det illustrerer, hvor farligt manipulerbart internettet er, og jeg kan allerede se dommedagsfilmen for mig: En flåde af spøgelsesskibe på MarineTraffic skaber så meget panik, at nogen gør noget virkelig dumt i den fysiske verden.