Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

For et år siden forsvandt Kinas svar på Jeff Bezos. Nu er en magtkamp ved at ændre verden

En forsvundet rigmand, verdensrekord i at tabe penge og en mere magtfuld stat: Der sker noget vildt i Kina.

Foto: Nicolai Oreskov Westh for Zetland

For et år siden forsvandt Kinas rigeste mand. Den flamboyante Jack Ma havde holdt en regeringskritisk tale, og så var han pludselig væk. Nu står det så klart, at hans gigantiske firma har tabt mere værdi end noget andet selskab i verden det seneste år. Det er simpelthen verdensrekorden i at miste penge i den periode.

Så hvorfor forsvandt Jack Ma? Hvad skete der? Det mysterium fortæller historien om en ny skelsættende udvikling i Kina, der på sin vis vender op og ned på økonomien i stormagten. Udviklingen, som træder tydeligt frem nu, rækker langt ud over en enkelt rigmand og hans firma. Det handler om, at Kina har ændret sig. Og det har potentielt stor betydning for hele verden, for dig og mig.

‘Hakon og Sebastian elsker penge’

I lydversionen kan du høre en særlig samtaleartikel, hvor vi – økonomiskribent Hakon Mosbech og ph.d. i økonomi Sebastian Barfort – dykker dybere ned i historien. Vi kalder formatet Hakon og Sebastian elsker penge. Det her er anden sæson, afsnit 1.

Lad os begynde med Jack Ma, manden, der er – eller måske snarere var – Kinas rigeste og berømteste person. Han er kendt for sin karisma og ekstravagante personlighed. Han er typen, der har holdt virksomhedstaler på stadioner, klædt i læderjakke med nitter, kæmpe solbriller og med orange 1980’er-rockguitar.

Markederne elskede ham, han var tech-iværksætteren, der havde opbygget virksomheden Alibaba – en slags Kinas Amazon – med en værdi på over 1 billion dollars. Og i oktober skulle han så krones med en børsnotering af sit Ant Group, verdens største såkaldte fintech-firma, der eksempelvis laver digitale betalingsløsninger. Det skulle blive den største børsnotering nogensinde. Han skulle også være med i sit eget realityprogram a la Løvens Hule. Men så holdt han en tale.

Den 24. oktober 2020 stod Jack Ma foran en forsamling i Shanghai og kritiserede bramfrit Kinas finansielle system. Det fik konsekvenser. Kort efter blev han indkaldt til møde i regeringsbyen Beijing. Og så, med ét slag, var han forsvundet. Den planlagte børsnotering af Ant Group blev lynhurtigt annulleret af staten. Hans optræden i løvens hule’-programmet var pludselig aflyst. Den normalt så kommunikerende og udadvendte Jack Ma var tavs. Ingen vidste, hvor han var. Der gik en måned. Ingenting. En måned til. Ingenting. Var han overhovedet i live?

Det svarer lidt til, at Jeff Bezos fra Amazon eller Elon Musk fra Tesla pludselig forsvandt efter at have kritiseret regeringen. Eller herhjemme: at direktøren for Novo, ejeren af Lego eller måske iværksætter-stjernen Jesper Buch kritiserer det finansielle system i Danmark. Mette Frederiksen indkalder ham til møde – og så er han pludselig som sunket i jorden. Og staten griber ind over for store dele af hans firma.

IKON Jack Ma på scenen. Foto: AFP, Ritzau Scanpix

Men lad os forlade Jack Mas forsvinden lidt. For det her handler langtfra kun om ham. Det er stort. Kinas regering har nemlig generelt slået hårdt ned på landets tech-firmaer det seneste år – selv om de firmaer er nogle af de mest dynamiske og succesfulde i landet (og i verden måske endda).

Jack Mas eget Alibaba, et af Kinas og faktisk klodens store firmaer – en e-handelsgigant – har fået en bøde på tre milliarder dollars for monopoladfærd. Det kinesiske styre gransker Alibaba, har indsat regeringsfolk i ledelsen og har nærmest inddraget det fornævnte gigantiske finansielle firma Ant Group, som egentlig skulle børsnoteres.

Staten har samtidig indledt sager mod en stribe af landets andre tech-firmaer eller simpelthen taget en ejerandel i dem (i TikTok for eksempel). Grundlæggerne af en del af de vigtigste digitale virksomheder er trådt tilbage. Og Kinas præsident, Xi Jinping, sagde pludselig, at et privat tech-firma, Techedu, skulle være en nonprofitorganisation – aktierne blev med ét slag nærmest intet værd. Iværksættereliten har ikke været patriotisk nok – ikke givet nok til samfundet, har Kinas præsident Xi sagt.

Landets tech-selskaber har tabt ekstreme mængder penge på statens indgreb. Samtidig har regeringen selv født en række statsejede investeringsfonde eller firmaer på området på det seneste.

Det er en markant udvikling. Alle de ting, USA og Europa overvejer, men ikke endnu har gjort ved særligt de amerikanske tech-virksomheder, gør Kina på steroider. USA taler måske om at splitte giganter som Google eller Facebook op. Det gør Kina bare nu – eksempelvis med Alibaba og Ant Group, datterselskabet, der ejer Kinas største betalingsplatform, Alipay. Firmaet bliver i store træk nationaliseret.

Det er vigtigt, fordi det kan have konsekvenser for, hvordan de her store og vigtige teknologifirmaer kan udvikle sig i Kina. Og fordi udenlandske virksomheder bliver mere nervøse for at investere i landet. SoftBank fra Japan er en af verdens store investeringsbanker og en af de største udenlandske investorer i Kina. Men SoftBank, der i høj grad fokuserer på teknologi, har sat alle sine kinesiske investeringer på pause. Den politiske risiko er for stor.

Men det vigtigste er måske, at det her peger på noget endnu større. At Kinas præsident, Xi Jinping, og det kinesiske styre simpelthen er godt på vej i en helt ny retning, som jordskælvene i tech-branchen bare er en lille del af.

Lad os vende tilbage til Jack Ma. Vi er i januar 2021. Og i tre måneder – tre måneder! – havde man intet hørt fra ham. Alibabas aktier var bare raslet ned. Men så sker der noget. Det er det, kritikere kalder gidselvideoen. Det kommunistiske parti i Kina udsender en video med Jack Ma.

Det er en mærkelig video på under et minut. Landets rigeste mand besøger en nærmest tom skole ude på landet. Den ellers så flamboyante, guitarspillende iværksætter ser nærmest udtryksløs ud. Han siger nogle ord, uden store smil, ind i kameraet om, at han nu vil dedikere sig til undervisning og det store fællesskab.

Nogle jubler over videoen: Jack Ma er i live. Andre er skeptiske. De mener, det nærmest ligner en gidselvideo; altså at han er instrueret til at sige nogle linjer og vise ansigtet, men ikke reelt er fri. At landets vigtigste erhvervsleder bliver holdt i stram kontrol af det regerende kommunistparti.

Og netop partiets kontrol er vigtigt her. For vi skal se de hårde indgreb mod tech-firmaerne som en del af det. At staten får en endnu mere dominerende rolle. Det er det, det omtalte nybrud for økonomien i høj grad afspejler. For det handler ikke bare om teknologiområdet. Langtfra.

NY ÆRA Xi Jinping har slået hårdt ned på landets techgiganter og skruet op for statens – og sin egen – magtposition. Foto: Pool New / AFP / Ritzau Scanpix

Staten har selvfølgelig altid fyldt meget i Kinas særlige blanding af kapitalisme og kommunisme. Men de seneste år, og særligt faktisk nu i år, ser vi en helt ny æra, hvor staten har fået en mere og mere dominerende rolle – også i økonomien, som blandt andre præsidenten for Asia Society, Kevin Rudd, har påpeget i en analyse.

I 2017, på den vigtige partikongres, annoncerede præsident Xi den tredje æra for kinesisk kommunisme. Den første æra var formand Mao Zedongs tid, der handlede om at rejse sig som land. Den anden æra, groft sagt fra 1980’erne og de næste årtier frem, handlede om at skabe velstand og oparbejde en større middelklasse. Og i den tredje æra, nu, skulle Kina blive magtfuldt. Og her var det afgørende, at staten skulle blive mere dominerende over for markedet.

Der er flere grunde til, at staten skal fylde mere over for markedet. For det første skal det sikre, at landet bliver mere uafhængigt af omverdenen. Man skal sikre kontrol over sine egne data (derfor vil man have mere kontrol med tech-firmaerne). Man vil kunne lave sine egne teknologiske produkter såsom semikonduktorer, der er vigtige i stort set alle former for computerchip. Dermed vil regeringen undgå at være for sårbar over for eksempelvis handelskrige med USA.

For det andet drømmer præsident Xi om at opbygge et stærkere hjemmemarked med masser af kinesiske forbrugere, som driver økonomien. Det vil også hjælpe til, at landet ikke er så afhængigt af eksport som nu. Økonomien skal blive mere avanceret, man skal bevæge sig væk fra meget billig fremstilling. Men sådan et stort forbrugermarked kræver, at der er nok gode jobs og ikke for stor ulighed. Middelklassen skal være det altdominerende.

Det er også en grund til, at man slår hårdt ned på digitale giganter. De nye tech-rigmænd skal ikke rage til sig, men give en del af deres velstand tilbage til samfundet, lyder det fra øverste sted. Xi taler om den rigtige eller virkelige økonomi” – modsat den digitale gig-økonomi, hvor der måske ikke er så mange gode faste jobs. Det vil staten også ændre på.

Spørgsmålet er: Kan det lade sig gøre – og giver det mening økonomisk og politisk?

Tilbage til Jack Ma i 2021. Det bliver forår og sommer, og der er faktisk stadig mystik. Han er stadig reelt forsvundet, mener flere eksperter. Jo, der dukker enkelte underlige rygter og halvkvædede historier op. Nogle siger, de har set ham spille golf. En avis skriver, at data fra hans fly viser, det har bevæget sig rundt. Der cirkulerer et enkelt billede uden afsender. Men ingen verificerede kilder, fotos eller udtalelser fra ham selv eller hans firmaer. Ingen fri Jack Ma er reelt dokumenteret, selv om han lever i landet med en milliard smartphones, lyder det.

Blandt Kinas rigeste mænd oplever få lykkelige slutninger,” har Jack Ma engang sagt. Folk begynder at spekulere på, hvordan hans egen slutning bliver.

Den øgede magt hos staten – eller hos kommunistpartiet og præsident Xi Jinping – rejser et afgørende spørgsmål. Hvad betyder det? Er det en ny model, som kan vise en vej frem for økonomier verden over, eller er det en risikabel kurs mod afgrunden?

Lad os begynde med kurs mod afgrunden-argumentet. Det er for eksempel præsenteret af den kendte investor Jim Chanos. Vi har mødt ham før her i Hakon og Sebastian elsker penge-serien. Chanos er en berømt shortsælger, altså ekspert i at investere i, at ting taber værdi. Og han tror virkelig på, Kina vil tabe værdi – særligt i ejendomssektoren. Chanos siger, at Kinas økonomi i alt for høj grad har været båret af staten. Han kalder det investeringsdrevet vækst, hvilket betyder, at Kina optager meget gæld, særligt i den private sektor. De penge bliver brugt på forskellige investeringer, ikke mindst i byggebranchen. Det er altså ikke forbruget, der driver økonomien, som vi ellers lige har hørt, at præsidenten gerne vil have. Det er gæld og investeringer. Med staten som drivkraft.

Normalt ved lande jo ikke, hvordan deres økonomi vil udvikle sig i løbet af et år. Men Kina er det eneste land, der kender sin BNP-vækst i januar, siger Jim Chanos lidt provokerende. Med andre ord: Vi glemmer tit, hvor vigtige planøkonomiske elementer Kinas økonomi har – landet kan forudsige sin vækst, modsat Danmark, fordi staten selv styrer så stor en del af væksten.

De her store gældsoppumpede firmaer ser vi altså blandt andet på boligmarkedet. Her røg det store ejendomsfirma Evergrande i alvorlige problemer for nylig på grund af sin enorme gæld. Det fyldte meget i nyhederne. Folk frygtede et reelt kollaps i økonomien, en slags kopi af finanskrisen i 2008, hvor et firma med stor gæld falder sammen og hiver resten af økonomien med sig. Så når Kina slår ned på tech-branchen nu, siger Jim Chanos, er det faktisk i høj grad for at fjerne opmærksomheden fra de meget store problemer i økonomien, særligt på boligmarkedet. Men de problemer kan ikke bare fortsætte, advarer Chanos. De vil få konsekvenser.

Modargumentet – altså argumentet for Kinas nylige kurs – vil modsat lyde, at Kinas økonomi jo stadig vokser ganske meget. Langt mere end Vestens (også selv om landet kommer fra et lavere udgangspunkt og deres økonomiske tal er usikre). Landet har klaret sig langt bedre økonomisk gennem coronakrisen end mange andre, blandt andet på grund af hård statsstyring.

Og nogle vil sige, at Vesten kunne lære en hel del af Kinas indgreb mod techgiganterne, som mange mener har for meget magt her. Altså vi taler og taler om, at Facebook og Amazon ikke betaler nok skat eller misbruger vores data eller gør os ulykkelige. Kina handler. Landet sætter begrænsninger på gaming, clickbaits og særlige typer annoncer. De gør op med en måske usund forretningsmodel. Og det er jo heller ikke, fordi Vestens markedssystem fungerer optimalt – heller ikke som optimal kapitalisme, når man ser, hvordan monopolagtige internetgiganter til tider forvrider markedet, lyder kritikken ofte. Måske vil lande se Kina som en inspiration til, hvordan staten kan vinde indflydelse tilbage fra techgiganterne?

Men – og nu vender vi igen tilbage til argumenterne imod Kinas kurs – man kan ikke bare overføre Kinas håndtering af techgiganterne til Vesten. For helt grundlæggende: Nogle af Kinas indgreb hviler på fundamentale krænkelser af den personlige frihed og menneskerettighederne. Det er der selvsagt ikke nogen inspiration at hente i.

Men lad os bare holde os til de strengt økonomiske modargumenter. For det skaber også enorm usikkerhed, når staten griber ind, både hos landets firmaer og de udenlandske. Vi ser allerede nu i takt med de nylige indgreb, at de private investeringer falder, måske fordi det private erhvervsliv mister tillid. Væksten er faldet.

Eksport er også stadig helt afgørende for landets økonomi, trods målet om, at hjemmemarkedet skal fylde mere – og eksporten er ramt af corona og det dårlige forhold til USA. Det hjemlige forbrug virker stabilt, men er også udfordret af høj opsparing og øget ulighed under corona.

En sektor, der virkelig er boomet under corona, er e-handel, men det er netop her, Xi slår ned nu. Vil det stramme statslige greb ødelægge innovationskraften i teknologisektoren? Det er i øvrigt også i de digitale virksomheder, at en del unge arbejder – arbejdsløshed blandt de unge er nu oppe på 14 procent.

Og endelig: Kina er langt mindre produktivt end mange avancerede økonomier – nok fordi staten fylder så meget og holder usunde firmaer oppe. Det kunne tyde på, lyder det i den nævnte analyse fra Kevin Rudd, at Kinas æra for høj vækst står over for alvorlige udfordringer.

Omvendt – og nu hopper vi igen til argumentet for Kinas kurs: Andre vil pege på, at den mere og mere statsstyrede økonomi netop viser sit værd nu. Ikke bare kom landet økonomisk stærkt igennem corona. Men man sætter også kul på en masse industrier – fra global infrastruktur til grønne teknologier – så landet virkelig rykker hurtigt på helt centrale områder, også hurtigere end mange i Vesten gør. Og så må man bare blive ved med at henvise til Kinas vækstrater, der bliver ved med at forbløffe (selv om tallene nok er lidt sminkede).

Det vil vise sig i de kommende år, om Kinas øgede statsstyring – inklusive det strammere greb om tech-branchen – er den rigtige vej økonomisk set. I hvert fald er det en vigtig pointe, som vi tit overser i Vesten, at Kina er anderledes nu, end det var for nogle år siden. Blandt andet fordi ideologi stadig fylder meget. Det er en markant anderledes model, Kina forfølger nu i sin tredje fase – og på sin vis mere og mere, når det gælder statens magt. Det tilbyder et meget klart alternativ til den amerikanske model, som vi ser symboliseret ved statens indhegning af techgiganter som Alibaba og Jack Ma.

Og så lad os slutte med ham. For få dage siden dukkede selvsamme Jack Ma faktisk op igen. Og nu skulle den være god nok. Han blev i oktober set på Mallorca og i Hongkong, dog uden foto, ifølge blandt andet en kinesisk avis ejet af hans eget selskab Alibaba. Og for nylig var der endda billeder af ham fra Holland, hvor han besøger nogle forskningscentres drivhuse. Alibabas aktier, der ellers havde tabt enorme 344 milliarder dollars på et år, stiger igen.

Det kom også frem, at Jack Ma er begyndt at donere enorme summer i tråd med præsident Xis krav om tech-rigmænds ansvar for at dele ud. Han er nærmest ikke længere involveret i virksomheden. Og Kina udtaler officielt, at man er i gang med at rette firmaet til”, som de formulerer det.

Der er stadig ingen udtalelser fra den ellers så godt kommunikerende tech-leder, her et år efter hans kritiske tale, der fik så alvorlige følger. Kinas rigeste mand, den flamboyante guitar-iværksætter, er stadig tavs.