HJÆLP OS_
Skriver om mennesker og kulturer

“Hvornår opdager de, jeg ikke har noget at have det i?” Kender du følelsen, så skriv til mig

12. november 2019 | Værdier & Mening | 1 min.

Kære medlemmer

Føler I nogle gange, at I slet ikke kan det, I skal kunne, og at I kan blive afsløret, hvornår det skal være? Føler I, at I ikke har gjort jer fortjent til det, I har opnået i livet, at I faktisk er ret dårlige til jeres arbejde, og at jeres kolleger lige om lidt opdager det?

I så fald er I ikke alene. Der findes noget, der hedder impostor-fænomenet eller impostor-syndromet (på helt korrekt dansk ville man nok sige bedragersyndromet, men nu hedder det altså det andet), og man, altså videnskaben, regner med, at omkring 70 procent af os på et eller andet tidspunkt i livet oplever det. Det er vanvittigt almindeligt, jeg har fået et udsnit af Zetlands medarbejdere til at svare på et spørgeskema, som viser, om de føler sig som imposters, altså som bedragere, og det gør de næsten alle sammen. Jeg gør det helt sikkert selv.

Jeg vil gerne skrive en artikel om fænomenet, for jeg synes, det er grundlæggende interessant, at så mange af os går og tvivler så meget på os selv. Selv om den tvivl vel egentlig for de allerflestes vedkommende burde falme, hvis vi helt nøgternt så på, hvordan vores tilværelse egentlig har formet sig. Spørgsmålet er jo, hvordan det kan være, at vi har det sådan, og hvad man så kan gøre ved det. Om det i virkeligheden ikke bare er enormt menneskeligt. Tallene taler for, at det er det.

Jeg er nu ude efter jeres historier om jeres indre bedragere. Hvis I nogensinde føler, at I i virkeligheden ikke kan det, andre tror, I kan, at I ikke har gjort jer forjent til jeres karriere, og at afsløringen kan være lige om hjørnet, så må I endelig skrive til mig på andreas.t@zetland.dk eller i bidragssporet herunder. I plejer at være gode til at hjælpe, når jeg spørger, så nu spørger jeg igen.

På forhånd tusind tak!

Andreas

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: