I det sydøstlige Amsterdam ligger bydelen Bijlmer.

I dag er den præget af socialt boligbyggeri, men den var tænkt helt anderledes, da den lå på arkitektens tegnebræt i 1960’erne. De grå betonhøjhuse med lynhurtige elevatorer, affaldsskakter og rummelige parkeringsanlæg skulle tiltrække middelklassen, men middelklassen foretrak stadig traditionelle huse. Også selv om de moderne lejligheder bød på grønne parker, brede cykelstier og frisk luft i højderne.

I stedet blev Bijlmer med tiden en spøgelsesby, og til sidst rykkede Amsterdams mange immigranter ind. I dag ligger cykelstierne, der fører til folkeskolen De Achtsprong, øde hen. For cykling er ikke nødvendigvis en del af kulturen hos de 130 forskellige nationaliteter, der er repræsenteret i Bijlmer.

Men den sociale slagside har ikke bare sat sit aftryk på bydelen. Den har sat sit aftryk i folks kroppe – i form af overvægt. Det gælder i høj grad eleverne på skolen, der på grund af manglende fysisk aktivitet og usund mad kæmper med vægten. De Achtsprong var i 2007 på toptrelisten over skoler i Amsterdam, hvor eleverne var mest overvægtige. På den måde afspejler skolen et generelt problem i Amsterdam og i en stor del af resten af verden. Spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere den voldsomt stigende overvægt, er en af tidens store sundhedspolitiske debatter, også her i landet. Få har fundet på en effektiv kur mod de stigende kilo.

Men måske vil netop Bijlmer blive en del af undtagelsen.

For seks år siden var hvert femte barn i Amsterdam overvægtigt, og bystyret besluttede sig for at forbedre børns sundhed. Resultaterne har været bemærkelsesværdige.

Fra skoleåret 2012-2013 og tre år frem er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn faldet fra 21 procent til 18,5 procent, hvilket svarer til et fald på 12 procent. Det mest opsigtsvækkende er, at det største fald i vægt kan spores hos børn i de mest marginaliserede grupper i samfundet. En gruppe, der normalt er svær at rykke, og som er årsagen til, at lovgivere og eksperter fra eksempelvis Storbritannien har været på studietur i byen.

Så hvad er hemmeligheden?

Lad os igen zoome ind på skolen De Achtsprong.

Skolen var med fra begyndelsen, da Amsterdam i 2012 rullede sit Sund Vægt-program ud. Hvert år måles og vejes skolens børn for at holde øje med, hvordan kiloene fordeler sig på de små kroppe. Hvis barnets BMI er for højt, får de hjælp. Alle elever – uanset om de er tykke, tynde, brede eller smalle – må lade brikjuice og sodavand blive hjemme, for der må kun drikkes vand på skolen. Har eleverne fødselsdag, kan de dele skåret frugt ud og ikke længere cupcakes. Den lokale McDonald’s er endda gået med til, at børn uden følgeskab af voksne må gå et andet sted hen og brænde lommepengene af. McDonald’s sælger nu kun æbler til børn, der kommer uden voksne.

Uden for skolen arrangerer medborgerhuse madkurser for børn og voksne, hvor traditionelle retter fra hele verden tilberedes i en slankere version. Også helt små børns mad får et servicetjek, når sundhedsplejersker hjemme hos nybagte forældre opfordrer mødre til at amme børnene selv og lægge den søde erstatning på hylden. Det er også blevet mere legitimt for fattige familier at søge bystyret om penge til fodboldstøvler og kontingentet i den lokale fodboldklub, ligesom forældre opfordres til at erstatte klapvognen med en løbecykel til de små. Bare for at nævne et par eksempler på den omfattende indsats, Amsterdam har tilrettelagt.

Det handler ikke kun om at ændre det overvægtige barns vaner. Ofte må man ændre en hel families mad-, motions- og endda søvnvaner. I sit arbejde som sundhedsplejerske i Bijlmer ved Siegnella Concincion, at det kan være svært at få forældre til at erkende problemerne. “Det vokser hun fra” eller “I vores familie har vi meget tunge knogler” er nogle af de bortforklaringer, hun lægger øre til.

“Når vi skal hjælpe et overvægtigt barn, kan forældrene være en barriere. De er måske selv overvægtige og mener ikke, det er så farligt,” siger hun.

“Børn skal ikke være overvægtige, for jo yngre alder du udsættes for overvægt, jo større risiko har du for at få alle mulige følgesygdomme. Så forklarer jeg forældrene, at der er forskel på at være 41 år og overvægtig og seks år gammel og overvægtig. Når man gør dem klart, at de ikke skal sammenligne med sig selv, så vågner de.”

En anden øvelse, fortæller Siegnella Concincion, er at stille barnet foran spejlet og spørge: Hvordan har du det?

Foran sit eget spejlbillede fortæller barnet eksempelvis, at det ikke kan løbe så hurtigt som de andre børn i gymnastik, klatre lige så højt op i klatrestativet på legepladser, og at det bliver forpustet, når det går på trappen.

“De er kede af det, bliver kaldt grimme ting og er skuffede over sig selv,” siger Siegnella Concincion. “Når børnene selv sætter ord på, hvordan overvægten påvirker dem, så indser forældrene, at deres barn er ulykkeligt.”

Amsterdams viceborgmester Eric van der Burg var den politiske motor, der samlede bystyret om en forstærket indsats for børnenes sundhed. Han har selv boet i Bijlmer i sin barndom og deler parti med landets liberale statsminister Mark Rutte. Blandt politiske kolleger på rådhuset var det ikke svært at få opbakning til projektet, da Amsterdam traditionelt har været en venstreorienteret by. Men hos ærkeliberale har Eric van der Burgs indsats vakt panderynken.

For hvordan kan man være fortaler for frihedsrettigheder og samtidig indrette et program, der ikke er bleg for at blande sig i borgernes livsførelse?

Eric van der Burg synes efterhånden, det er trættende at svare på spørgsmålet, og slår fast, at Amsterdams politikere er forpligtede til at værne om deres bysbørn, uanset om de er liberale eller ej:

“Jeg er for frihed og lige muligheder,” skriver Eric van der Burg i en mail. “Men i vores hverdag har nogle forældre ikke lige mulighed for at opdrage deres børn sundt. Jeg taler om forældre, der ikke kan læse, eller som har migrantbaggrund, få penge eller andre alvorlige problemer. I en verden fuld af usunde valg er det vores fælles ansvar at beskytte børnene. Det er deres ret.”

Et af viceborgmesterens tiltag har været at anlægge en hård linje over for virksomheder og madproducenter. Eksempelvis kan fastfoodkæder og sodavandsproducenter ikke få lov til at reklamere i metroen eller sponsorere en sportsbegivenhed. Samtidig har bystyret appelleret til industrien og butikskæder om at kaste sig ind i det sundhedsfremmende arbejde.

Et samarbejde, der skal sættes endnu mere blus under frem mod 2033, hvor projektet indtil videre udløber. Til den tid skal ingen børn i Amsterdam have en usund opvækst, lyder visionen. Den kan opnås, fordi fødevareproducenter og små og store dagligvareforretninger har udvist interesse for projektet, forklarer vice-program manager i bystyrets Sund Vægt-program Karen den Hertog, der har været med til at udtænke programmet.

Nogle butikskæder har fjernet chokoladebarer – der på forunderlig vis altid havner i indkøbskurven, mens man venter på at betale – fra kasselinjen. Visse dele af detailhandlen producerer i dag mindre portioner til kølediskene og har fjernet unødvendigt fedt, sukker og salt fra opskrifterne. En mærkningsordning, der ligesom det danske nøglehulsmærke gør det nemt for forbrugeren at udvælge sunde produkter, er i støbeskeen. Ligesom marketing af madvarer målrettet børn kun er velkommen, hvis produkterne er sunde.

Kun de producenter, der er villige til at ændre noget hos sig selv, kan smykke sig med bystyrets blåstempling som samarbejdspartner Kommunen er meget opmærksom på ikke at tage imod såkaldte greenwash money, hvor industrien køber sig til et grønnere image ved for eksempel at donere penge til et sportsanlæg uden reelt at ændre noget i sin egen butik.

“Vi samarbejder kun med dem, der er villige til at ændre noget i deres egen forretning,” siger Karen den Hertog. “Vi opfordrer dem i stedet til at bruge pengene på at udvikle deres produkter i en sundere retning.”

Det er ikke kun Amsterdam, der kæmper med overvægtige børn. Overvægt er, som nævnt, et globalt problem – og et dansk problem.

Det vurderes, at mellem 10 og 15 procent af danske elever i 0. klasse er overvægtige. Kigger man på den voksne del af befolkningen, ser det endnu mere dystert ud. 51 procent er enten moderat overvægtige eller svært overvægtige, afslørede Den Nationale Sundhedsprofil, der blev offentliggjort i marts i år.

Mange kommuner læner sig i høj grad op ad den såkaldte Holbæk-model, når overvægtige børn skal hjælpes til en sundere livsstil. Modellen bygger på en række simple kost- og motionsråd, som har en god dokumenteret effekt på hele familien. Tre ud af fire børn taber sig og holder efterfølgende vægten.

Men når vi taler om at forebygge, at børn bliver overvægtige, findes der ingen veldokumenterede danske indsatser, som kommunerne kan gribe ud efter, selv om nogle kommuner efterspørger netop det, fortæller lektor Mette Rasmussen ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Med penge fra TrygFonden er Mette Rasmussen sammen med kolleger fra SDU i gang med det indledende arbejde i at udvikle en tidlig overvægtsforebyggende indsats.

“Problemet er, at når sundhedsplejersker ønsker at prioritere tidlig overvægtsforebyggelse, så er der lige nu ikke en effektiv og evidensbaseret indsats, vi kan bruge,” siger hun. “Det skyldes blandt andet, at vi endnu ikke ved, hvad virker.”

Det internationale studie Global Burden of Disease estimerer, at hvis alle danskere spiste sundt med det formål at minimere risikoen for at udvikle sygdomme, ville man årligt kunne vinde 143.000 tabte leveår. Svært overvægtige kæmper ofte med forhøjet blodtryk, fedtlever, forstadier til diabetes og søvnforstyrrelser. På længere sigt kan svær overvægt udvikle sig til type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft.

I februar offentliggjorde det uafhængige Vidensråd for Forebyggelse rapporten Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. I den kan man læse, at danskerne siden 2000 er blevet bedre til at følge kostrådene. Men vi indtager stadig op til seks gange mere søde sager og sukkersøde drikkevarer, end der tilrådes i en sund kost.

Den søde tand er lige så udbredt hos børn af forældre med en lang uddannelse som børn af forældre med kort uddannelse. Til gengæld får børn af forældre med lang uddannelse mere fisk, flere fuldkornsprodukter samt frugt og grønt. Med andre ord hænger forældres uddannelsesniveau sammen med børns kostkvalitet.

Rapporten peger på, at en sund livsstil grundlægges i hjemmet med bevidste forældre som gode rollemodeller, og at man tager de gode vaner med sig hele livet. Men det kan også fra et samfundsperspektiv nytte at lovgive og regulere sig frem til sundere fødevarer i supermarkedet, da det rammer samfundet bredere. Børn i de laveste socialgrupper har 3-4 gange så høj forekomst af overvægt end børn i den højeste socialgruppe.

Spørger man hovedarkitekten bag Holbæk-modellen, overlæge Jens-Christian Holm, skal der nye og mere vidtrækkende instrumenter til end kostråd og smukke tanker om forebyggelse, hvis vi for alvor vil rykke ved danskernes sundhed. Han minder om, at 50 år med oplysningskampagner har slået fejl:

“Det giver sig selv, at vi ikke er gode nok til at hjælpe vores børn, inden de bliver overvægtige. Politikerne, lægerne, skolelærerne og medierne har ikke taget det her problem alvorligt nok. Hvis du er i tvivl, så gå ind i en håndboldhal og se, hvad kantinen serverer af sodavand, pomfritter og burgere. Det er fuldstændig uacceptabelt.”

Første skridt er at anerkende fedme som en sygdom, og så ønsker Jens-Christian Holm, at vi som samfund stiller krav til madproducenter, akkurat som i Amsterdam:

“Hvis vi bare lader stå til, så vil der opstå en lang række problemer og sygdomme. For fødevareindustrien har udviklet mad, som vores hjerne craver – altså fedt, salt og sukker. Vi bliver nødt til at stille skarpt på disse grundproblematikker. Gør vi ikke det, er konsekvenserne uoverskuelige.”

Det er tilsyneladende, hvad de har indset i Bijmerparken, der i dag ser helt anderledes ud, end arkitekterne havde tænkt i 1960’erne, og ikke kun, fordi de, der bor der, er nogle andre end planlagt. Legepladsen, der ville gøre ethvert dansk forlystelsesland misundeligt, tæller skriggule gyngestativer, klatrestativer med labyrintiske forhindringer i flere niveauer og en af Amsterdams mest ambitiøse skateparker. Selv tørsten er der tænkt på.

I dag behøver man ingen brikjuice for at slukke den. Man kan blot besøge en af de mange vandposter, der i dag er spredt rundtom i Amsterdam med det formål at give byens børn et gratis og nemt alternativ til de søde sukkerdrikke.