En gigantinvestering har lige bragt fremtiden meget tættere på. Så nu er laboratoriebøfferne på vej til din tallerken

Foto: Mosa Meat, Presse

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

09:18

Forleden fik jeg en e-mail, som fik mig til at spærre øjnene op. Afsenderen var en ansat ved den hollandske virksomhed Mosa Meat, som i 2013 serverede verdens første laboratoriefremstillede hamburger. Burgeren var betalt af Google-stifteren Sergej Brin, som dengang ville bevise, at det i fremtiden ville være muligt at producere kød på en radikalt anden måde end i dag. Mosa Meat havde nemlig udviklet en banebrydende ny teknologi til at lave oksekød af stamceller fra køer, så man slap for at opfostre en hel ko for at få en hakkebøf.

Teknologien har virksomheden siden arbejdet med i mange år, og på mange måder er teknologien klar. Men dét, der stod i mailen, var dybest set, at nu bliver det alvor. Mosa meat havde netop lukket en aftale om investeringer for 55 millioner dollars – cirka 350 millioner kroner – blandt andet fra en schweizisk slagterikoncern. Det er klart det største beløb, der nogensinde er investeret i en virksomhed af den type i Europa, og mere end samtlige de virksomheder, der arbejder med cellebaseret kød, skrabede ind i hele 2018. Pengene skal bruges på at opskalere produktionen og få de første produkter på markedet – herunder i Danmark.

Det var ret vildt, syntes jeg. Nu var der altså ikke længere tale om, at nogen gik og arbejdede med at udvikle et produkt af den her type. Nej, der var tale om, at nogen skulle i gang med at udrulle en konkret plan for at få det på markedet.

Det er især spændende, fordi der er nogle ret vilde perspektiver i cellebaseret kød og derfor også florerer nogle ret vilde forudsigelser om, hvad teknologien kan føre til.

Rapporten Rethinking Food and Agriculture fra tænketanken RethinkX er for eksempel vild læsning. Den handler om en nært forestående revolution inden for alternative måder at lave proteiner på, som minder mere om softwareudvikling end traditionelt husdyrhold. Cellebaseret kød er ét af elementerne i revolutionen, og blandt forudsigelserne er, at markedet for traditionelt oksekød i USA, en af verdens mest bøf-elskende nationer, vil være halveret i 2030. Fem år senere kan et landbrugsareal større end Tyskland, Frankrig og Spanien tilsammen være frigjort – for eksempel til CO2-opsugende skov – alt imens den traditionelle kvægindustri vil være stort set bankerot”, står der i rapporten.

Samlet set vil protein-revolutionen føre til, at moderne madprodukter i 2030 vil have højere kvalitet og koste mindre end halvt så meget at producere sammenlignet med de husdyr-baserede produkter, de erstatter”, hedder det. Drivhusgasudledningerne fra sektoren vil falde med 45 procent, folk vil blive sundere, og millioner af mennesker vil miste deres jobs, når der ikke længere skal opfostres så mange dyr.

Det lyder sindssygt, og man skal også lige være klar over, at RethinkX er stiftet af fremtidsforskeren Tony Seba, som lever af at fremmane den slags vilde scenarier og blæse folk bagover med dem. Men med den store investering i Mosa Meat kunne noget altså tyde på, at Tony Seba allerede er i gang med at få ret – i hvert fald et stykke af vejen. Derfor takkede jeg ja til et interview med Mosa Meats direktør, Maarten Bosch. Jeg ville gerne vide, hvor langt vi er fra at virkeliggøre de vilde visioner.

Maarten Bosch er – det kan jeg lige så godt afsløre med det samme – lidt mindre storladen i sine fremtidsforventninger end Tony Seba. Men han giver den californiske fremtidsforsker ret i én central antagelse, nemlig at Mosa Meats cellebaserede oksefars vil være billigere end traditionelt hakket oksekød allerede i 2025. Altså om fem år.

Det mener jeg er realistisk, selv om nogle af deres andre konklusioner er lidt ekstreme,” siger Maarten Bosch.

Direktøren fortæller, at Mosa Meat lige nu holder til i en bygning, hvor virksomhedens 50 ansatte – som snart bliver til 150 – kun fylder halvdelen. Med de nye penge i hus skal den anden halvdel af bygningen indrettes til pilotfabrik, og når dén er færdig, skal der bygges en rigtig fabrik i større skala. De første produkter forventer direktøren at have på markedet i 2023 i burgerrestauranter af den type, hvor der hverken er legeland eller drive-in, men god stemning, specialøl og fancy dressing til pomfritterne. Det kunne blive i Holland eller et andet sted – det er ikke besluttet endnu. Senere kommer turen til de første supermarkeder, formentlig omkring 2025.

Forudsigelsen fra Tony Seba er, at cellebaseret kød i 2030 vil have erobret 15 procent af det samlede amerikanske marked for oksekød, mens en tilsvarende rapport fra analysevirksomheden A.T. Kearney forudsiger, at cellebaseret kød vil have hapset 10 procent af det samlede kødmarked på verdensplan i 2030, voksende til 35 procent i 2040. Maarten Bosch vil helst nøjes med at forholde sig til markedet for hakket oksekød.

Hakket oksekød udgør i øjeblikket 55 procent af markedet for oksekød, og i dét marked tror jeg, vi kan blive en meget stor spiller,” siger han. Og vores gennemslagskraft på markedet kommer mere end noget andet til at handle om, hvor hurtigt vi kan bygge fabrikker.”

På den måde kan man altså sige, at Mosa Meat om nogle år – hvis det går, som Maarten Bosch håber – kan komme til at minde lidt om Tesla på bilmarkedet i dag, hvor man teknologisk er foran, men rent lavpraktisk har svært ved at følge med efterspørgslen.

Når Maarten Bosch helst ikke vil blive for konkret omkring udsigterne i forhold til markedsandele på det samlede kødmarked, handler det om usikkerheden i forhold til, hvornår det vil lykkes at skabe den hellige gral” inden for cellebaseret kød – en steak. Mosa Meat arbejder på sagen, men der er noget længere i mål, og derfor er det stadig usikkert, hvornår det cellebaserede kød slår igennem på den del af kødmarkedet, som ikke er hakket kød.

ØKSEKØDSådan ser det ud, Mosa Meats cellebaserede kød. Som andet kødfars måske egentlig mest appetitligt, når det er stegt. Foto: Kasper Løftgaard

Det hører med til historien, at fremtidsscenariernes helt store disrupter, som det hedder på nudansk, faktisk ikke er cellebaseret kød, men nye typer af plantebaserede proteinprodukter – i hvert fald på den korte bane. Altså produkter, hvor forskellige mikroorganismer, gerne specialdesignede med genteknologi, omdanner plantemateriale til stort set lige, hvad man har lyst til, og på den måde skaber helt nye muligheder i fødevarebranchen. Produkter af den slags er allerede på markedet fra for eksempel amerikanske Impossible Foods, der leverer kødfrie burgerbøffer til blandt andet Burger King.

Maarten Bosch hilser de nye planteproteiner velkommen. Som han ser det, er de med til at åbne markedet for alternativer til traditionelt kød, inklusive Mosa Meats. De plantebaserede alternativer er i udgangspunktet billigere at fremstille og på nogle punkter sundere, men Maarten Bosch mener omvendt, at det cellebaserede kød har nogle klare fordele, som garanterer en plads på markedet.

Vi er bagud lige nu, men vi har et bedre udgangspunkt for at opnå produktparitet med konventionelt kød, fordi vi faktisk laver rigtigt kød. Vi er erstatter kød med kød og behøver ikke at efterligne det med plantebaserede ingredienser,” siger han. Og så har de heller ikke den bedste udgangspunkt for at lave en steak.”

En anden fordel handler om fleksibilitet. Hvor en virksomhed som Impossible Foods har brug for nogle helt særlige ingredienser for at lave sin meget roste kød-efterligning, er Mosa Meats koncept mere smidigt, fortæller Maarten Bosch. Cellerne kan nemlig fodres” med mange forskellige ting, mens de vokser. Og det betyder, at man altid kan basere produktionen på de afgrøder, som kan dyrkes lokalt i forskellige dele af verden.

Danmark har som bekendt en ganske stor husdyrbaseret landbrugsproduktion med omtrent 13 millioner grise og halvanden million køer. Og forudsigelserne i rapporterne fra RethinkX og A.T. Kearney har faktisk allerede været oppe at vende i Folketinget. Skulle disse forudsigelser blive en realitet, vil det givetvis også have en effekt på den danske produktion og eksport af animalske fødevarer,” lød det fra fødevareminister Mogens Jensen i et svar til Miljø- og Fødevareudvalget i februar.

Jeg spørger Maarten Bosch, om danske landmænd og resten af den danske fødevareindustri skal være bange for ham og de andre virksomheder bag de nye kød-alternativer.

Ja og nej. Ligesom i en masse andre industrier bør der være vilje til at tilpasse sig og innovere,” siger han. Og vi snakker faktisk med landmænd om, hvordan man kan tænke i muligheder. Når vi introducerer cellebaseret kød, kan vi også tænke i at gøre det på gård-niveau. Det vil give god mening, fordi vi har brug for afgrøder, vi har brug for næringsstoffer, og vi har brug for dyr til at tage biopsier fra.”

Maarten Bosch forestiller sig altså et fremtidigt landbrug, hvor landmænd opfostrer dyr, der kan levere stamceller til bioreaktorer placeret på selve gården, hvor det cellebaserede kød så kan blive fremstillet. Både dyr og celler kan fodres med det, landmanden kan dyrke på sine marker. Det er faktisk en vision, som visse forskere i cellebaseret kød også arbejder med.

Heldigvis findes der fremsynede landmænd,” siger Marten Bosch. Og vi diskuterer med dem, hvordan vi kan lægge nogle planer, der gavner alle. Det mener jeg virkelig er muligt.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: