Jeg faldt over en guldmine af data om dansk politik. Nu ved jeg nøjagtig, hvor svært oppositionen har det

FØLELSERHvordan har vi det i maven? Illustration: Maria Hergueta for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

De borgerlige partier bliver for tiden kaldt den svageste opposition, Danmark måske nogensinde har haft. De vil ikke rigtig snakke om det, men når man dykker ned i partiernes opførsel på Facebook de seneste måneder, kan man se helt præcis, hvad deres fælles problem er. Det handler om en kamp om fremtidens asylpolitik – og om en sweater med 26.000 likes.

For noget tid siden faldt jeg over en guldmine af data. Eller rettere, til CrowdTangle. Det er et Facebook-ejet analyseprogram, som gør det muligt at nærstudere, hvad der sker, når vores politikere og partier interagerer med befolkningen. Der er data for, hvor mange mennesker der kommenterer eller deler partiernes opslag, hvor mange der elsker’, liker’, er ked af’ eller wow’er de politiske opslag. Dataene i CrowdTangle findes i så rigelige mængder, at de på fascinerende vis kan vise ind i noget af det, der er allersværest at gennemskue ved politik, nemlig følelserne. Dataene kan selvfølgelig aldrig blive det perfekte spejl for, hvad der foregår i vælgerhavet, men med dem i hånden kan vi komme ret tæt på at kvantificere, hvilke følelser partierne gerne vil vække, og hvorvidt vælgerne så rent faktisk føler de følelser.

Jeg har analyseret en virkelig stor bunke af partiernes opslag på Facebook og Instagram siden nedlukningen 11. marts og dykket ned i dataene om, hvordan befolkningen har interageret med de opslag. Og de mønstre, der dukker op, kan hjælpe os med at forstå en af de største historier i dansk politik lige nu, nemlig historien om, hvordan oppositionen forsvandt under den alvorligste nationale krise i nyere tid.

Og det vilde er, at Facebook-dataene oven i det kan give os nogle ret præcise tal for, helt præcis hvor presset oppositionen er, og hvor svært det er at være Venstre-formand lige nu og endda hvorfor. CrowdTangles tal kan vise os, hvordan oppositionen blev og bliver tromlet af Mette Frederiksen, der under coronakrisen er blevet den mest dominerende danske politiker nogensinde, i hvert fald på sociale medier. Men oppositionen forsvandt også, viser dataene, fordi den stadig kæmper internt med gamle spøgelser og dybe holdningskløfter.

Lad os begynde med en selfie. Den er af Venstre-formanden Jakob Ellemann-Jensen og er omkring en måned gammel. Han sidder i en blåstribet hvid skjorte. Han smiler som for at se venlig ud, men rynker også panden som for at se seriøs ud. Til sin selfie skrev Ellemann-Jensen:

Jeg har her til aften været til møde med statsministeren (…) Og én ting bliver mere og mere tydelig: manglen på en langsigtet genåbningsplan, der både håndterer selve coronavirussen og den økonomiske krise, der følger i dens kølvand.” Han kritiserede regeringen for en zigzagkurs”. Opslaget blev sådan set taget godt imod, 2.000 danskere likede opslaget, men kommentarerne viste, hvad det er for følelser, oppositionen har måttet kæmpe med.

En kvinde ved navn Joan, hvis kommentar fik allerflest likes, skrev, at hun ønskede, at Folketingets partier ville komme ud af coronakrisen som I gik ind i den”. Arm i arm. I samarbejdede, I shinede sammen, I skabte tryghed, I skabte rammer, der efterlader overraskende positive tal, I er alle en del af denne succes, lad nu være med at gå tilbage til business as usual, hvor I bekriges og har travlt med at promovere jeres egen partifarve.”

Det var 400 danskere enige med Joan i. En anden populær kommentar kom fra en Christian, der skrev: Fint Venstre kommer lidt på banen. Pas nu på, der ikke går Christiansborg-fnidder i den, det taber man vælgere på i øjeblikket.” Som flere i kommentarsporet tog en Henrik også statsministeren i forsvar: Regeringen har navigeret i en meget vanskelig tid (…) Så kære opposition, undlad nu at skabe tvivl blot på grund af politisk fnidder, det er tiden ikke til.” Bum, så fik han den.

Som kommentarsporet under selfien illustrerer, kan selv antydningen af kritik af Mette Frederiksens corona-krisestyring blive mødt med svirpere. Og sådan har det været længe nu. Danskerne har slået ring om deres statsminister, og al kritik affejes som Christiansborg-fnidder”. Det er ikke let at være opposition. Desuden har oppositionspartierne stået bag den akutte nedlukning og hjælpepakkerne, så at kritisere Mette Frederiksen er som at kritisere sig selv. Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har ikke besvaret mine henvendelser om et interview.

Flere politiske kommentatorer har efterspurgt en tydeligere, mere kritisk opposition. Nedlukningen har nemlig haft store økonomiske og sociale konsekvenser. Og hvor er så Jakob Ellemann-Jensen, har politiske kommentatorer spurgt. Hvad mener han som oppositionens leder, vi bør gøre? Nyhed: Han har hele tiden været her – og ment noget.

Ellemann-Jensen foreslog lønkompensation kort efter nedlukningen og i sidste uge at fremrykke skattelettelser og en halvering af momsen samt en krisefond til eksportvirksomhed. Og når man kigger på dansk politik gennem Facebook med CrowdTangle, er Ellemann-Jensens problem ikke så meget, at han ikke mener noget. Hans problem er, at han er blevet fortrængt. Mette Frederiksen sidder tungere, end nogen anden dansk politiker nogensinde har gjort på den mest direkte hotline til hele befolkningen – nemlig Facebook og Instagram. Her har hun store dele af befolkningens øre og nyder stor lydhørhed. Mette Frederiksen har ikke bare styret slagets gang indadtil i forhandlingslokalet, men også i kommunikationen udadtil. Til danskerne.

Vi bruger hver dag timer foran skærme, og en del forsvinder ned i sociale medier. Så det er afgørende for partierne at kapre vores opmærksomhed her. Og man er interesseret i særligt ét mål: interaktioner. Det er likes, kommentarer og delinger. Interaktioner lyder tørt, men hver eneste interaktion er udtryk for, at én dansker har interageret med en politiker eller et partis indhold: Alle de gange, en borger har følt sig kaldet til at sige sin mening i et kommentarspor, alle de gange, borgerens følelser er blevet vakt, og borgeren har liket (eller givet en elsker’-emoji) eller delt det politiske budskab med sine nærmeste. Interaktioner er menneskelig aktivitet i form af data. CrowdTangle indsamler og analyserer de data. Og fordi hundredtusindvis af danskere interagerer med politik online, er dataene som et slags destillat af vores demokrati.

Og sætter man Mette Frederiksens interaktionstal over for oppositionens leder, Jakob Ellemann-Jensens, bliver det tydeligt, hvor langt han er fra befolkningens øre – og hvor tæt på Frederiksen er. Siden den 11. marts og frem til i dag har Frederiksens Facebook-opslag fået lige over en million interaktioner. Det er svimlende mange. CrowdTangle viser også, at ud af de fem mest populære opslag, hvor ordet corona’ indgår, fra Facebook-sider den seneste måned, er tre af dem fra Mette Frederiksen. Hendes opslag tager både første- og andenpladsen. Ud over pressemøderne har Facebook (og Instagram) været statsministerens vigtigste kanal til at kommunikere med befolkningen under krisen – og danskerne har i den grad svaret tilbage.

Skimmer man opslagene, reaktionerne og kommentarsporene igennem, er det som at træde ind i enhver SoMe-managers hedeste drøm. Et sigende eksempel: Efter forhandlingerne om genåbningen med partilederne i sidste uge trak Mette Frederiksen i en ulden sweater og fik så taget et billede af, at hun var trukket i uldsweater – og skrev som tekst til billedet: Der går lige præcis to sekunder, fra jeg kommer hjem efter en lang dag i Folketinget og Statsministeriet, til jeg ser sådan her ud 😊 På et døgn likede 26.000 danskere uldsweater-billedet, og 2.000 danskere gav opslaget elsker’-emoji. Det er da også billeder af statsministeren, der trækker meget af interessen: 822.000 af den million interaktioner er på billeder, hun har delt. På Instagram deler Mette Frederiksens billederne til sine 290.000 følgere (før coronakrisen havde Frederiksen lige over 60.000 følgere). Her fik uldsweateren over 40.000 likes.

For Jakob Ellemann-Jensen går det anderledes stille for sig, når vi kigger på de store linjer. På Facebook har han fået 31.000 interaktioner siden den 11. marts. Kun Alternativets Josephine Fock har fået færre blandt partilederne. Og det er ikke, fordi han ikke har delt opslag, det har Venstre-formanden, partiet har sågar betalt Facebook for at promovere formandens opslag. Lidt bedre er det gået Venstres Facebook-side, som danskerne har interageret med 55.000 gange under krisen. Men også her har partiet måtte betale flere tusind kroner for at pushe syv kampagner, fremgår det af Facebooks annoncebibliotek. Til sammenligning har Socialdemokratiets Facebook-side fået det dobbelte antal interaktioner end Venstres side, altså omkring 100.000. Uden at betale for én eneste kampagne. Det har ikke været nødvendigt.

Effekten på Facebook spejler de ting, som meningsmålere kan pejle sig frem til i folkehavet. Socialdemokratiet har som etpartiregering aldrig haft større opbakning til deres politik end lige nu. DRs nyeste meningsmåling giver Socialdemokratiet 65 mandater, hvis der var valg i dag. Det er hele 17 flere pladser i Folketingets sal end ved folketingsvalget i sommer. Blå blok har tilsammen 75 mandater. Og ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen har Socialdemokratiet vundet mere end 297.000 (!) flere vælgere siden valget. Det svarer til, at alle i Aarhus er blevet socialdemokrater. Størstedelen af vælgerne er vundet over de seneste to måneder. Samlet set støvsuger Socialdemokratiet over hele linjen,” sagde valgforskeren til Altinget.dk i sidste uge. De suger fra alle partier. Mette Frederiksen tager fra både højre, venstre, bund, top og hele molevitten. Socialdemokratiet tager fra alle grupper, og det gør, at det er en meget speciel fremgang.”

I samme periode er Frederiksens følgerskare på Facebook vokset endnu mere markant, fra 113.000 til 210.000 danskere. Det er mange – og markerer et virtuelt tronskifte: Mette Frederiksen har nu et større følge på Facebook, end Lars Løkke Rasmussen nåede at opbygge i sine mange år som statsminister. Det har Frederiksen klaret på mindre end et halvt år. Den 9. april overhalede hun også sin egen forgænger, Helle Thorning-Schmidt. Ingen dansk politiker har nogensinde haft et større følge, end Mette Frederiksen har lige nu, og hvis det at have det største talerør er lig med at have den største magt, så har Mette Frederiksen aldrig været mere magtfuld end lige nu. Dét er, hvad oppositionen er oppe imod.

Og som om det ikke var nok at skulle kæmpe med den største danske politiker i de sociale mediers levetid, viser dataene fra CrowdTangle os også ret præcist, hvilke interne problemer oppositionen har i sin egen baghave.

Så hvorfor egentlig gå så meget op i interaktioner, likes og sådan? Jo, det er vigtigt at forstå, hvilke dynamikker der er i spil, når den brede befolkning interagerer med de folkevalgte – og omvendt. Det møde sker ikke i Folketingssalen eller i avisspalterne eller i TV Avisen, det sker på sociale medier. Der er en grund til, at det var på Facebook, at partierne under folketingsvalget hver især lagde mellem hundredtusindvis og en million kroner i annoncekampagner. Platformen er vigtig at dominere.

Interessant er det derfor, at det ikke er Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, der dominerer, når man kigger på oppositionens Facebook-data. Det gør derimod manden, som han tog over fra, Lars Løkke Rasmussen. Den detroniserede statsminister og Venstre-formand har siden den 11. marts nydt tre gange så stor interesse fra danskerne målt i Facebook-interaktioner med knap 90.000 interaktioner. Det kan forklares med den status, den tidligere statsminister har fået under corona: Politiske kommentatorer har udråbt Løkke som en slags oppositionel enmandshær med sine klummer i BT, hvor han ugentligt har revset regeringens krisestrategi. Jeg er ikke sikker på, vi forfølger den rette strategi”, hed en af klummerne. Befriende, at oppositionen har fået en stemme,” tweetede Christina Egelund, tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance og nu medstifter af partiet Fremad. Dataene her bekræfter en fornemmelse: at Lars Løkke Rasmussen har fyldt mere end Jakob Ellemann-Jensen, som egentlig skulle shine. Ikke hans forgænger.

Med til historien hører selvfølgelig, at Jakob Ellemann-Jensen er ny som politisk leder – han overtog Venstre-formandskabet kort efter folketingsvalget, hvor Mette Frederiksen vandt, og Lars Løkke Rasmussen modvilligt gik af som formand lidt tid efter. Så de to lederes udgangspunkt for gennemslagskraft er forskelligt: På Facebook bliver Ellemann-Jensen fulgt af 21.000 danskere. Knap 2.000 flere end før coronakrisen.

Men når vi breder blikket på oppositionens data ud, kan vi se en endnu større historie om dens udfordringer. Fordi den eneste, der kommer i nærheden af Mette Frederiksens direkte adgang til danskerne på Facebook, er Pernille Vermund, Nye Borgerliges leder. Hvor Ellemann-Jensen som nævnt har fået 31.000 interaktioner på sine opslag under krisen, har hun fået 308.000. Lige et ekstra nul. Det er mere end Pernille Skipper, Morten Østergaard og Søren Pape tilsammen. Det skal ses i kontekst af, at Nye Borgerlige generelt dominerer den partipolitiske samtale på Facebook. Som sagt, for at fylde i Facebook-landskabet skal partierne kunne mobilisere folks følelser – eller rettere de følelser, Facebook stiller til rådighed: synes godt om, elsker, haha, vred, wow og ked – altså de små emojis, brugerne helst skal kvittere med, så partiets politiske budskab placeres øverst i befolkningens newsfeed. Og få er bedre til dét end Nye Borgerlige.

I ugerne op til den 11. marts, hvorefter alt kom til at handle om corona, tilfaldt omkring 35 procent af alle interaktioner på samtlige af partiernes opslag Nye Borgerliges opslag. Med andre ord: Hver tredje gang danske Facebook-brugere interagerede med et politisk parti før corona, var det Nye Borgerliges politiske budskaber, de var i kontakt med. Lidt færre danskere var Dansk Folkeparti i kontakt med, cirka 25 procent af alle interaktioner. Andelen er faldet lidt for begge partier, men højrefløjspartierne sidder fortsat tungt på Facebook, samlet knap 40 procent den seneste måned, viser CrowdTangle.

Måske det skyldes, at partierne ikke har ændret det store på succesopskriften: Få det til at handle om indvandring. LÆG ALLAH HYLDEN, OG LYT TIL VIDENSKABEN,” lyder et opslag fra Nye Borgerlige, som – hands down – er det mest populære corona-relaterede opslag af alle partiernes den seneste måned. Da corona kom til Europa, kunne man på sociale medier læse, at herboende muslimer mente, at sygdommen var Allahs straf til os – de vantro,” står der. Knap 700 kommentarer, 450 delinger, 3.600 likes og 400 elsker’-emojis. Det er sådan, et viralt hit ser ud i dansk politik. Et andet viralt opslag fra partiet er et oplæg til asylstop: Krisen har vist, at det udelukkende er et spørgsmål om politisk mod, om man vil stoppe for spontan asyl. Tør politikerne?” Knap 60.000 gange er opslaget blevet set. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlig har ikke ønsket at kommentere strategien. Så mens Jakob Ellemann-Jensen prøver at få de blå partiledere til at tilslutte sig partiets coronakrise-finanspolitik, taler Nye Borgerlige, der modsat Venstre er et af de få partier, der er gået frem i meningsmålinger, om fremtidens asylpolitik.

For at gøre svært sværere har Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i øjeblikket bragende succes med at fokusere på noget helt andet end corona. Et opslag fra DF om at forbyde muslimske bønnekald” er lige nu det mest populære partipolitiske opslag overhovedet den seneste måned. Den lokale moské i Gellerup kaldte i fredags til muslimsk bøn fra store højttalere på et idrætsanlæg. Det hører ikke hjemme i Danmark!” Tusindvis af likes og delinger. Det næstmest populære har samme ordlyd, bare med Nye Borgerlige som afsender. Så er det ikke let at være den samlende oppositionsleder.

Hvilket leder os frem til, hvilken effekt Facebook har på den politiske samtale, og hvorfor lige præcis Nye Borgerlige (og Dansk Folkeparti) klarer sig så godt her. Lignende Facebook-analyser fra vores nabolande har tidligere vist, at også Tysklands indvandrerkritiske Alternative für Deutschland og svenske ditto’er, Alternativ för Sverige (AfS) og Sverigedemokraterna (SD), op til valg har udkonkurreret deres politiske rivaler på interaktioner, altså opmærksomhed. Den politiske fællesnævner her og fællesnævneren, når man ser, hvilke opslag der får flest interaktioner herhjemme, er indvandring, islam, nationalitet, identitet. Den slags.

Jeg har før trukket på en amerikansk psykologiprofessor ved navn Jay Van Bavel til at forklare hvorfor. Han forsker i, hvordan sociale medier påvirker måden, vi diskuterer politik. Og en af konklusionerne er, skåret ind til benet, at platformene forstærker flokdyret i os. Alle mennesker har et dybtliggende behov for at føle, de tilhører en gruppe. Alle, der har været til en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK eller heppet på Danmark ved Det Internationale Melodi Grand Prix, kender følelsen. Og på Facebook ses samme dynamik: De, der mest tydeligt kommunikerer, hvilken gruppe de tilhører – og lige så vigtigt ikke tilhører – trænger stærkest igennem. Og måske kan vi tage noget af lektien fra, hvad partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti gør på Facebook, og hvorfor det virker, og lægge den ned over historien om Mette Frederiksen og Socialdemokratiets totale dominans for tiden: Ligesom andre statsledere ser Mette Frederiksen ud til at have aktiveret samme følelse af nationalt sammenhold under coronakrisen. Vi skal stå sammen ved at holde afstand,” har hun gentaget, og meget tyder på, at det er blevet hørt af danskerne som: Vi skal stå sammen om vores statsminister.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: