Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Marcus Lantz er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Det er tid til at lægge frygten på hylden. Sådan bliver coronakrisens næste kapitel

Vi skal finde ude af, om børnene bare skal smittes. Og, nå ja, så skal vi droppe enhver idé om flokimmunitet.

Illustration: Valentin Tkach for Zetland

Efter 17 måneders mental undtagelsestilstand udløst af et coronavirus af ukendt oprindelse føles det virkelig, som om normaliteten er på vej tilbage. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg har været på festival og danset, til himlen blev lys. Jeg giver håndtryk til fremmede og kram til mine venner. Det er flere uger siden, jeg sidst har haft en vatpind i luftvejene, og i mine blodårer flyder vaccineudløste antistoffer rundt og spreder en varm følelse af tryghed. Men er den følelse egentlig berettiget?

Vi står på tærsklen til et nyt corona-kapitel. Skolerne er åbne igen, og snart følger natklubberne trop. Sæsoneffekten aftager, efterhånden som sommer bliver til efterår. Men corona har ikke forladt os og gør det formodentlig aldrig. Selv om vi kom ned på nul nye smittetilfælde i Danmark, ville det være et spørgsmål om tid, før en hjemvendt charterturist medbragte virus som en blind passager. Ja, selv om ingen mennesker i verden havde corona, ville vi før eller siden få det igen fra en kat, en mink, en grævling, en hamster eller en af de utallige andre dyrearter, der er blevet smittet af mennesker og kan udgøre et reservoir for virus.

Samtidig ændrer truslen sig hele tiden. Delta-varianten er over dobbelt så smitsom som den variant, der i slutningen af 2019 begyndte at brede sig i den kinesiske millionby Wuhan. Og det er kun et spørgsmål om tid, før nye varianter dukker op.

Der er et filosofielement i det her,” siger Lone Simonsen, der er professor i epidemiolog og leder af PandemiX Centret ved Roskilde Universitet. Når vi står over for en højdødelig pandemi, må vi gribe til drakoniske tiltag. Men når vi så i Danmark har taget tænderne af epidemien ved at sikre dem i højrisiko med vacciner, giver det så stadig mening?”

Corona er ikke længere en ekstraordinær trussel mod hverken vores sundhed eller samfund i Danmark. Men … hvad er det så? Det nye corona-kapitel er omgærdet med usikkerhed. Det kommer til at kræve af os, at vi bearbejder vores corona-traume og lægger en del af frygten på hylden. Og det kommer til at konfrontere os med nærmest umulige spørgsmål. De står faktisk allerede og banker på.

Så lad os sammen tage på en rejse ind i den nærmeste corona-fremtid. Der står (i hvert fald) fire meget store spørgsmål og venter på os. Spørgsmål, som vi enten selv skal svare på, eller som virusset vil svare på for os. Og svarene på de spørgsmål vil afgøre, om det her bliver pandemiens sidste kapitel, eller om der er endnu flere i vente.

1. Hvad betyder Delta-varianten for vaccinerne?

For at svare på det, skal vi lige begynde med en status. Sommeren igennem har vi i Danmark i gennemsnit set små 1.000 nye smittede om dagen. Epidemien har været stabil, og det har derfor ikke været alarmerende. Men når man tænker på, at vi både har haft vejret med os, og at skoler og mange arbejdspladser har været lukkede, er det stadig et relativt højt tal. Samme tid sidste år lå vi på et dagligt gennemsnit under 100, under en tiendedel af det nuværende. En del af stigningen kan nok forklares med, at testkrav og kviktests gør, at flere tilfælde bliver opdaget i dag. Men det ligner stadig en ret markant forskel. Og med et virus, der spreder sig eksponentielt, betyder udgangspunktet meget. Hvis kontakttallet stiger, kan 1.000 daglige smittetilfælde hurtigt blive til 10.000.

Det er altså den dårlige nyhed. Den gode er til gengæld, at langt flere danskere er immune end sidste år. Ifølge den seneste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen er 63 procent af de danskere, der er 12 år eller ældre, færdigvaccinerede. Yderligere 20 procent har påbegyndt vaccinationen. Det vil sige, at mere end fire ud af fem danskere er i hvert fald delvist beskyttede mod corona.

Delta-varianten ser dog ud til at være ret god til at smitte folk, der kun har fået ét stik, og derfor er det vigtigt, at alle, der ønsker det, bliver færdigvaccineret hurtigst muligt. Den seneste vaccinationskalender sigter efter, at alle kan være færdigvaccineret ved udgangen af august.

Selv om vaccinerne har en smule nedsat effektivitet over for Delta-varianten, der er dominerende i Danmark, ser de stadig ud til at give en imponerende god beskyttelse. Foreløbige studier tyder på, at både Moderna- og Pfizer/BioNTech-vaccinerne forhindrer symptomer i cirka 85 til 90 procent af tilfældene. Data fra England, hvor Delta-varianten længe har været dominerende, er også opmuntrende. To stik med Pfizer/BioNTech-vaccinen ser ud til at forhindre hospitalsindlæggelser i hele 96 procent af tilfældene. Vaccinerne virker. Det er virkelig gode nyheder.

Et af de helt store ubesvarede spørgsmål om vaccinerne har handlet om, hvor gode de er til forhindre, at de vaccinerede smitter andre. En ting er, at man sjældent bliver syg. Men kan man stadig bære på virus og give det videre til dem, der ikke er vaccineret? Under et stort Delta-udbrud i den amerikanske delstat Massachusetts målte amerikanske forskere, hvor meget virus de smittede havde i næse og hals. Og fandt ud af, at de, der var vaccineret, havde lige så store mængder som dem, der ikke var. Det kan umiddelbart lyde nedslående, men behøver faktisk ikke at være det. Vaccinerne er især gode til at skabe antistoffer i vores blod. Når virus begynder at formere sig i luftvejene, skal immunforsvaret først advares, hvorefter det sender de blodbårne antistoffer af sted for at bekæmpe infektionen. Det vil sige, at antistofferne ankommer lidt forsinket til slaget. Men når de først gør, så virker de. Ifølge et studie fra Singapore, der endnu ikke er fagfællebedømt, nedkæmper de, der har fået vaccinen, hurtigere infektionen end dem, der ikke har. Det er præcis, hvad vi ville forvente – at vaccinerede individer overvinder infektionen meget hurtigere,” har den førende danske virusforsker Kristian Andersen fortalt magasinet Science, der også har beskrevet studierne.

Man kan altså godt smitte andre, selv om man er færdigvaccineret. Men tidsrummet, det kan ske i, ser ud til at være meget mindre. Vaccinerne virker.

2. Kan vi stadig opnå flokimmunitet?

Lige siden pandemiens begyndelse har eksperter, politikere og myndigheder talt om flokimmunitet som den tærskel, vi skal krydse for at besejre virusset. Argumentet lød, at virusset ville forsvinde af sig selv, når et vist antal procent af befolkningen har opnået immunitet. Enten efter at have haft sygdommen eller være blevet vaccineret, da virusset så ikke længere ville have ofre nok.

En mere smitsom variant som Delta betyder – i teorien – at en højere procentdel af befolkningen skal være immune for opnå flokimmunitet. Derfor virker det oplagt at spørge, om det stadig er muligt med Delta-varianten. Men faktisk er der et andet spørgsmålet, der er endnu vigtigere. Nemlig om flokimmunitet nogensinde har været en realistisk mulighed.

De seneste måneder har et stigende kor af forskere nemlig afvist idéen. Teorien baserer sig på, at samfundet er en lukket flok – som køerne i en kostald. Men hvilket samfund er egentlig det? Så længe vi interagerer med resten af verden, så længe vi tager på ferie eller lader lastbilchauffører fra resten af Europa krydse vores grænser, vil vi se nye udbrud af corona. Der vil være små lommer i samfundet, hvor få er vaccineret – en skole, en kræftafdeling på et hospital, et religiøst mindretal, en vennegruppe med mange vaccinemodstandere – og i de lommer vil smitten med jævne mellemrum blusse op. Senest har også Statens Serum Institut erkendt, at vi ikke kan opnå flokimmunitet i Danmark. Det ville, sagde afdelingschef Tyra Grove Krause til B.T., kræve, at vaccinerne var 100 procent effektive, og at vi vaccinerede 100 procent af den del af befolkningen, der er over 12 år. Det kommer aldrig til at ske.

Idéen om flokimmunitet har fungeret som et slags helle, en oase i pandemiens ørkenvandring. Men den har måske hele tiden været et fatamorgana. At vi har holdt fast i den så længe, siger nok mere om vores behov for at give corona-fortællingen en målstreg end om den situation, vi rent faktisk befinder os i. Problemet er ikke bare, at den ikke passer. Idéen reducerer samtidig spørgsmålet om immunitet i samfundet til et enten-eller-spørgsmål. Enten når vi flokimmunitet, eller også gør vi ikke. Virkeligheden er nuanceret. Vi vil aldrig nå et sted hen, hvor nye udbrud af corona ikke kan opstå. Men hvert skridt derhenad tæller. Hvert antistof, der flyder rundt i blodet, vil gøre antallet af danskere, der skal trækkes gennem hårde sygdomsforløb med risiko for indlæggelse, senfølger eller i værste fald død, mindre. Der er ikke en tærskel, hvor der sker et eller andet. Jo flere vaccinerede, jo bedre er det,” siger Lone Simonsen.

Det er altså på tide at lægge idéen om flokimmunitet på hylden. Men når vi gør dét, må vi straks stille os selv det næste spørgsmål. For hvis ikke man kan opnå flokimmunitet, er der kun to valg: Bliv vaccineret, eller bliv smittet. Og der er især én gruppe, for hvem det valg bliver ekstremt svært at tage.

3. Hvad stiller vi op med børnene?

Foreløbigt er vaccinerne kun godkendt til danskere fra 12 år og opefter, og derfor står sundhedsmyndigheder, politikere og forældre lige nu over for en meget svær beslutning: Skal vi blive ved med at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre børnene i at blive smittet – eller skal vi lade smitten løbe gennem vores skoler som en skovbrand, der snart vil brænde ud af sig selv? Svaret på det spørgsmål handler om to ting. Om, hvor alvorlig Delta-varianten er for børn. Og om, hvorvidt alternativet – vacciner – overhovedet er realistisk. Vi begynder med det første.

Jo ældre man er, jo hårdere bliver man i udgangspunktet ramt af corona. Børn slipper billigere end os andre, det har været meldingen helt fra starten og er det stadig. Men gør Delta-varianten dem alligevel mere syge end de tidligere varianter? Det er svært at blive helt klog på.

Amerikanske læger har til The New York Times beskrevet, hvordan de tydeligt oplever, at Delta-varianten gør unge mennesker mere syge end tidligere varianter. Det er det, der virkelig skræmmer sig,” siger en af dem. Den rammer yngre, raske mennesker, som du ikke ville tro ville få så slem en reaktion på sygdommen.”

Andre er mere skeptiske. Der er ingen solide data, der beviser, at Delta-varianten skulle gøre børn og unge mere syge. Og det kan være, at lægerne bliver snydt af, at der i dag er en langt større andel af de smittede, der er unge, fordi de endnu ikke er vaccineret. Forvirringen er stor, og det er ikke sikkert, vi for alvor bliver klogere lige foreløbigt.

Et andet afgørende spørgsmål handler om senfølger. Det kan godt være, de færreste børn bliver alvorligt syge. Men risikerer de at få problemer som for eksempel kronisk træthed eller koncentrationsbesvær? Også her er vores viden ret begrænset. Det er svært at undersøge langtidsfølgerne af noget, der kun har været her i kort tid. Et nyt studie fra England tyder dog på, at de færreste børn får senfølger. 95 procent af de børn, der havde testet positiv for corona, var helt symptomfri efter fire uger. Og efter otte uger var det under to procent, der stadig havde gener.

Alligevel er uvisheden om senfølger noget af det, der giver Lone Simonsen hovedbrud. Hvis bare jeg dog kunne forstå senfølger bedre,” siger hun.

Der er altså stadig flere spørgsmål end svar, både når det handler om, hvor alvorlig Delta-varianten er for børn, og om risikoen for senfølger. Det gør det svært at svare på, om det er forsvarligt at lade børnene blive smittet. Men med til regnestykket hører også, at vi lige nu slet ikke ved, om der findes et alternativ. Om de yngste børn nogensinde vil få tilbudt en godkendt vaccine.

Der er lige nu videnskabelige studier i gang, der skal undersøge, om de to mRNA-vacciner er både sikre og effektive for børn under 12 år. Så opstår selvfølgelig overvejelsen, om vi skal udvide målgruppen til under 12 år. Det vil afhænge af dokumentation, godkendelse, og hvordan epidemien ser ud,” sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, den 5. august til Børsen. Samtidig forklarede han, at han forventer, at resultaterne af de igangværende studier vil lande i slutningen af 2021 eller begyndelsen af 2022.

Vi skal altså igennem hele efteråret og måske et godt stykke ind i vinteren, før vi overhovedet ved, om vaccinerne virker og er sikre for børn under 12 år. Og det er en tid, hvor smittetallene nemt kan stige, i takt med at de sidste restriktioner bliver udfaset. Det vil indebære en større risiko for, at et barn bliver smittet, tager virus med sig i skole og sætter gang i nye smittekæder blandt de uvaccinerede børn.

Derfor er det store, svære spørgsmål lige nu: Hvor meget skal vi gøre for at forhindre børnene i at blive smittet, mens vi venter på nyt om vaccinerne? Selv om de bliver godkendt til børn under 12 år, vil der utvivlsomt opstå en stor og berettiget diskussion om, om det er en god idé at vaccinere så små børn. Alle vacciner indebærer en risiko, og selv om vaccinerne er meget grundigt testet og ser sikre ud, kan risikoen for langtidsbivirkninger, vi endnu ikke har opdaget, aldrig udelukkes med sikkerhed. Jo yngre børnene er, jo mindre er deres risiko for alvorlige corona-forløb. Og jo sværere bliver det derfor at tage beslutningen om at udsætte dem for en (meget lille) risiko for bivirkninger fra vaccinerne.

Dertil kommer, at det ikke er gratis – hverken økonomisk eller på sundhedsfronten – at beskytte børn mod smitte. Den hidtidige model har blandt andet betydet, at en hel klasse automatisk bliver sendt hjem i isolation, hvis en enkelt klassekammerat tester positiv. Det har stor betydning for både læring og trivsel. Kan børnene holde til endnu et efterår med sporadisk skolegang?

Vi står over for en skillevej,” siger Lone Simonsen, da jeg taler med hende. Det er et svært valg at tage,” understreger hun. Men hun hælder selv til, at den bedste løsning er at lade smitten køre blandt børnene, da dem i høj risiko for indlæggelse og dødsfald nu er beskyttet med vaccinen. Både fordi hun vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Og fordi det, som hun siger, ikke er rimeligt at lade børnene betale regningen, mens resten af samfundet åbner op. Hvis man siger A, må man også sige B. Hvis man åbner for fodboldkampe og store begivenheder og tager maskerne af, skal man ikke lade en gruppe sidde tilbage med lorten. Børnene. Det skal ikke blive deres problem at holde smitten nede.”

Foreløbigt har Sundhedsstyrelsen lige inden skolestart besluttet, at man ikke længere vil sende hele klasser hjem, blot fordi et enkelt barn er smittet. Fra nu af vil man først blive sendt hjem, hvis man har haft direkte fysisk kontakt med en smittet, eller hvis man har været indenfor en meters afstand i mere end et kvarter.

Der er dog enkelte undtagelser. Hele klasser kan stadig blive sendt hjem, og hele skoler kan blive lukket, hvis der er tale om regulære supersprederbegivenheder, eller hvis et udbrud sker i et område med usædvanlig lav vaccinedækning. Eller, som den sidste og vigtige undtagelse, hvis der er tale om en ny og endnu mere alvorlig variant end Delta-varianten. Og det er en mulighed, vi desværre bliver nødt til at tage alvorligt.

4. Har virusset flere tricks i ærmet?

Efteråret går sin gang. Vejret bliver koldt og mere vådt, træerne bliver røde og orange. Fodboldstadioner, håndboldhaller, koncertsale, teatre og natklubber er proppede weekend efter weekend. Mere og mere er, præcis som det plejer at være. Alligevel er noget anderledes. Indimellem vil børnene måske blive hjemsendt, når de har været lidt for tæt på en smittet kammerat. Og under det hele lurer en ubehagelig trussel. Hvornår kommer en ny variant og vender op og ned på det hele? Risikerer vi at skulle begynde helt forfra på det uoverskuelige vaccinekapløb?

Der er ingen, der kender svaret. Men en ekspertgruppe, der rådgiver den engelske regering, kom i slutningen af juli med sit bedste bud. Eksperterne har beskrevet fire forskellige scenarier og vurderet, hvor sandsynlige de hver især er. Her kommer et kort resumé:

Det første scenarie er det måske mest skræmmende: at virus muterer til en ny variant, der giver mere alvorlig sygdom, måske på linje med SARS eller MERS, der har en dødelighed på henholdsvis cirka 10 og cirka 35 procent. Det kan for eksempel ske gennem såkaldt rekombination, hvor en person bliver smittet med to forskellige varianter, der mødes i den samme celle og smelter sammen til en tredje variant. Eksperterne vurderer, at en mere alvorlig variant er en realistisk mulighed”.

Det andet scenarie er det, der måske fylder mest i vores offentlige samtale i øjeblikket. Nemlig risikoen for, at der opstår en ny variant, der kan overvinde de nuværende vacciner. Også det scenarie ser eksperterne som en ​​“realistisk mulighed”.

Det tredje scenarie handler om risikoen for en medicinresistent variant. Efterhånden som vi begynder at bruge antivirale lægemidler til at bekæmpe COVID-19, stiger risikoen for, at virusset muterer og bliver immunt over for lægemidlerne. Det er ifølge eksperterne sandsynligt” – i hvert fald så længe vi ikke bruger medicinen med omtanke.

Endelig er der, som det sidste og fjerde, et mere optimistisk scenarie, hvor corona muterer til en mildere form, der ikke gør os mere syge end de coronavirusser, der allerede florerer i vores samfund: de almindelige forkølelsesvirusser. Det scenarie er, mener eksperterne, usandsynligt” på kort sigt, men en realistisk mulighed på langt sigt”.

Lige nu og her bliver det mest interessante at holde øje med, om der opstår såkaldte flugtvarianter, der kan smitte de vaccinerede – og altså undvige de antistoffer, vaccinerne giver. Det vil nemlig både gøre, at risikogrupperne igen er i fare, og samtidig give varianten en stor evolutionær fordel og gøre det sandsynligt, at den vil udkonkurrere Delta-varianten.

Mens den engelske ekspertgruppe kalder det en realistisk mulighed, har Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, til Politiken forklaret, at han ikke er særlig nervøs. Coronavirus agerer inden for en lille boks, hvor de fleste mutationer for at undvige immunsystemet svækker dens evne til at reproducere sig selv. Mit bedste bud er, at den snart har opbrugt sine muligheder, fordi vaccinerne giver så god immunitet,” siger han.

Vi kan altså håbe, at det er lykkedes os at omringe corona, og at virusset ikke har flere betydelige mutationer i ærmet. Lone Simonsen er dog mere bekymret. Hidtil har coronavirus’ bedste strategi været at mutere til varianter, der var mere smitsomme, fordi der har været masser af mennesker i hele verden, der endnu ikke hverken havde været smittet eller var blevet vaccineret. Men i takt med at flere og flere er immune, lægger vi samtidig et anderledes pres på virusset. Vores immunitet gør, at mutationer, der gør virusset bedre til at undvige vores immunitet, får en evolutionær fordel. Og på den måde kan balancen tippe, så flugtvarianterne vinder over de ekstra smitsomme varianter som Delta-varianten. Det bliver federe at være en flugtvariant. Selv om man er langsommere, så vinder man,” siger hun. Skulle der opstå sådanne flugtvarianter, som ødelægger vores vaccinebeskyttelse, så skal vaccinen opdateres, og vi skal have et stik til.”

Vi er på vej ind i et corona-kapitel præget af stor usikkerhed. Men en ting er alligevel sikkert: Vi bliver nødt til at glemme meget af det, vi har lært indtil videre. Coronakrisen har medført en hvirvel af information. Vi er blevet tvunget til at blive bevidste om vores naturlige afstand til hinanden. Vi har måttet genopfriske matematiske principper som eksponentiel vækst. Og så har vi lært helt nye begreber som flokimmunitet’. Nu kommer eksperterne så og siger, at vi slet ikke kan bruge begrebet til noget.

I den kommende tid bliver vi tvunget til at tage stilling til svære spørgsmål. Hvordan beskytter vi bedst børnene i vores samfund? Og kan vi tillade os at give booster-vacciner til de mest sårbare, når størstedelen af verdens udsatte stadig ikke har fået deres første stik?

For at finde de rigtige svar på de spørgsmål, bliver vi nødt til at arbejde med vores følelser. Corona var et chok for os alle, og det udløste en reaktion, der var præget af frygten for det ukendte.

Frygten har været både nødvendig og velbegrundet. Corona har truet vores helbred, vores samfund, ja, hele vores verden. Men det gør den ikke længere. I hvert fald ikke lige nu. I stedet bliver den store udfordring at lægge en stor del af frygten fra os igen. Corona er ikke længere det, den var engang. Virusset er blevet mere smitsomt og måske giver det mere alvorlige sygdomsforløb. Men stort set alle dem, vi hele tiden har forsøgt at beskytte, er vaccineret. Hvis vi bliver ved med at behandle corona som en undtagelsestilstand, kommer vi uden tvivl til at overreagere i de kommende måneder. Og det kommer i så fald til at gå ud over både vores og børnenes sundhed. Vi kommer til at bruge vores ressourcer i sundhedsvæsenet forkert. Og vi kommer til at undervurdere betydningen af en normal hverdag uden mere frygt, end vi behøver.

Så hvor meget frygt har vi brug for? Det er der ingen, der ved med sikkerhed. Vi kan ikke slippe tøjlerne helt, men vi må heller ikke holde dem lige så stramt som hidtil. Den gode nyhed er, at vi ikke behøver at beslutte os én gang for alle. Den kommende tid bliver, som resten af coronakrisen sådan set også har været, en balancegang. Måske bliver vi for ubekymrede og må skrue lidt op for forsigtigheden igen. Uanset hvad er det nok fornuftigt at forberede sig på, at de nye udmeldinger om hjemsendelser i skolerne ikke er sidste gang, retningslinjerne kommer til at ændre sig.