USA i Danmark

• Måske kommer vi til at se amerikanske soldater i gaderne fremover. Danmark indleder i hvert fald forhandlinger med USA, hvor målet er at åbne muligheden for, at amerikanerne kan udstationere soldater og materiel på dansk jord (Politiken).
• Hvis det sker, er det et nybrud for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I 70 år har vi haft en ikke-stationeringspolitik, og derfor har vi afvist overhovedet at have amerikanske tropper udstationeret i Danmark i fredstid. Og det vil være endnu en måde at knytte tættere bånd til amerikanerne, som statsminister Mette Frederiksen flere gange har udtalt ønske om (Jyllands-Posten).
• Selv om det er ret særligt i Danmark, at vi åbner for den her mulighed, er det ikke så usædvanligt ude i verden. Sidste år indgik Norge en aftale med USA om at have udstationeret amerikanske soldater i Norge (Berlingske).
• I Tyskland har USA faktisk haft tropper udstationeret i 75 år. Og selv om de senere år har været præget af amerikansk tilbagetrækning fra Tyskland, er der stadig over 20.000 amerikanske tropper udstationeret i Tyskland (DW).
• Spørgsmålet er, hvorfor vi skal indgå sådan en aftale. Hvad får amerikanerne ud af det? Og hvad får Danmark ud af det? Det taler vi med Peter Ernstved Rasmussen om i dagens Helikopter. Han er redaktør på forsvarsmediet Olfi (Helikopter).

Så er der lidt forskellige nyheder fra Sundhedsstyrelsen. For det første droppes fjerde vaccinestik til alle voksne samt tredje stik til unge under 18 år. Derudover skal skolebørn og lærere ikke længere testes to gange om ugen. Det er godt nyt, for det sker, fordi epidemien er ved at ebbe ud. Og det tredje, du skal vide, er, at Sundhedsstyrelsen holder fast i anbefalingen om, at de 5-11-årige skal vaccineres. Det var mange, men vigtige informationer (TV 2).

Nu kommer der hjælp til at betale de dyre varmeregninger. På det seneste har det for nogle været ualmindeligt dyrt at tænde for radiatoren. Derfor er der blevet lavet en politisk aftale, som måske kan være et lille økonomisk plaster på såret. Det betyder, at du automatisk vil modtage et engangsbeløb på 3.750 kroner, hvis din husstand tjener mindre end 550.000 kroner om året (TV 2).

Regeringen har sneget et forskningssamarbejde med Østrig og Israel ind i finansloven. Kan du huske, da Mette Frederiksen besøgte Israel for at diskutere et samarbejde om pandemiforskning sidste år? Det vakte en del debat, fordi den forhenværende israelske premierminister Benjamin Netanyahu var midt i en valgkamp og samtidig blev beskyldt for korruption. Men så røg besøget i glemmebogen. Nu beskylder Enhedslisten og SF så regeringen for at have sneget et omdiskuteret forskningssamarbejde på 122 millioner kroner med i den finanslov, partierne underskrev sidste år. I hvert fald mener de to støttepartier ikke, at de er blevet orienteret om samarbejdet (Berlingske).

Verdens fineste kunst er kommet på børsen. Nu kan du investere i Picasso – eller er du mere til Dalí? Det har resulteret i, at kunstværkerne bliver forretningsobjekter, der befinder sig i lagerbygninger på skattefri lokationer i stedet for at hænge på museernes vægge. Kan vi leve med det – og er det egentlig en god forretning? Det prøver Hakon Mosbech og Sebastian Barfort at finde ud af i Hakon og Sebastian elsker penge (og kunst!), som du kan høre lige her.

Er venstrefløjen for stolte til at indrømme, at integrationen har slået fejl? Hvis du spørger SF’s integrationsordfører Halime Oguz, er svaret ja. Hun vil have et opgør med den politiske fløj, hun selv tilhører. Det har Zetland-skribent Andreas Thorsen talt med hende om. Interviewet kan du høre eller læse her.