Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Knud Anker Iversen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Her er fem megatendenser, som indgyder håb i en varmere fremtid (på trods af et uforløst klimatopmøde)

HVAD NU HVIS Håbet er græsgrønt. Illustration: Calum Heath / Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte



Derfor skal du læse denne artikel

Under det netop overståede klimatopmøde cementrede USA, at landet agter at trække sig fra den internationale klimaaftale. Imens er tiden ved at løbe ud for vores chance til at holde den globale opvarmning under to grader. Men midt i problemerne er der også håb. En række gode strømninger, særligt i erhvervslivet, viser måske en vej frem.

Endnu et klimatopmøde – denne gang i Bonn – sluttede for nylig. Mødet var mest af alt en mellemregning.

FNs medlemslande drøftede i detaljer, hvordan de rent faktisk har tænkt sig at føre den omfattende klimaaftale fra Paris ud i livet. Men de sværeste forhandlingsknaster blev udskudt til næste møde. Og mediekaravanen drog videre til andre historier.

Det fjerner imidlertid ikke betydningen af nogle uhyre vigtige undersøgelser og opråb, der for nylig er blevet offentliggjort.

Vi har samlet nogle af de vigtigste her. Vi begynder med de dårlige nyheder og slutter med de mere opløftende. For der er faktisk også håb.

Det dårlige først: Vores udledning af drivhusgasser stiger atter efter tre års stablisering.

To procent flere drivhusgasser vil vi udlede i atmosfæren i år. Det viser en ny rapport fra Global Carbon Project.

Disse to procent svarer til 37 milliarder ekstra tons kuldioxid durk op atmosfæren. På sin vis er det nærmest ingenting. Det svarer blot til et ekstra stoftern i det lune tæppe af forurening oppe i atmosfæren.

Men disse to procent ekstra drivhusgasser udledes på et yderst ubelejligt tidspunkt. For inden for de næste tre-fire års tid skal vi gerne udlede færre drivhusgasser.

I hvert fald hvis vi ønsker stadig at have en realistisk chance for at holde den globale opvarmning under to grader, i forhold til før industrialiseringen tog fat. Eller endnu bedre: holde temperaturstigningen på under halvanden grader.

Det var ellers opmuntrende, at vi de tre seneste år holdt udledningerne nogenlunde jævnt trods en voksende global økonomi. Det gør vi så ikke mere. Nu pulser vi på ny alt for mange drivhusgasser ud i atmosfæren. En øget udledning, som hænger sammen med voksende forurening fra udviklingslandene, særligt Kina.

Næsten samtidig står over 15.000 forskere fra 184 lande frem med en yderst diger advarsel. En opdatering af et klageråb, som en gruppe af deres nobelprisvindende forskerkolleger forfattede for 25 år siden.

Menneskeheden er nødt til sporenstregs at begrænse ødelæggelserne af miljøet, klimaet og ressourcerne. Sådan lød appellen for 25 år siden.

De problemer er værre i dag. Meget værre. Sådan lyder den opdaterede aktuelle advarsel.

Særligt vores øgede udledning af drivhusgasser fra fossile brændsler, skovrydning og kødproduktion har sendt mennesket på yderligere kollisionskurs med den planet, vi bebor. Resultatet vil være massemigrationer, tørke, hungersnød, oversvømmelser og grobund for konflikter.

Ja, det skorter ingenlunde med nyheder her i november, der synes forfattet i en novembertrist Henrik Nordbrandt-hjernebark. Men nyhederne kan omvendt nemt overskygge andre underliggende og stærkt positive tendenser. For der er faktisk udviklinger, der er så betydningsfulde, at de er grund til fornyet håb.

Her guider vi til de fem væsentligste.

1. Beklager Trump. Kul bliver næppe great again

Kul er en af de største årsager til, at industrialiseringen overhovedet lod sig gøre.

De seneste 200 års fremskridt kan reelt også koges ned til, at kul gav os en ekstremt energipotent og ekstremt praktisk energikilde. Men også et ekstremt forurenende råstof.

Molekylesammensætningen i kul medfører, at kul udleder dobbelt så meget CO2 som andre fossile brændstoffer. Heldigvis er vi i færd med at vinke farvel til kul – også trods Donald Trumps valgløfte om det modsatte.

KULSORT_ Donald Trump er på en vanskelig - noget nær umulig - mission, når det gælder om at opfylde valgløftet til de amerikanske kulminearbejdere om et fornyet opsving i deres branche. Grafik: Sune Ehlers / Zetland

Der er ved at ske et enormt skifte i sammensætningen af de energikilder, der giver os strøm i stikkontakterne.

For blot fire år siden forventede USAs energi-informationsstyrelse EIA, en af klodens mest ansete energimyndigheder, at forbruget af kul ville være 39 procent større i 2040 end i dag. Nu forventer EIA, at forbruget af kul blot er 1 procent større.

Grafik: Signe Stubager / Zetland

Årsagen til den kraftige reducering og dalende tillid til kulforbruget hænger sammen med to faktorer:

  1. Kina er storforbruger af den sorte bjergart. Men Riget i Midten er også midt i en ambitiøs omstilling til vedvarende energiformer for at bekæmpe luftforurening. Kul indgår i mindre grad i Kinas fremtidsplaner. Alene 151 planer for byggeriet af nye kulkraftværker er blevet syltet i Kina, som i stedet for særligt bygger masser af solcelleparker. Tendensen gør sig også gældende i Danmark. Herhjemme har vi tre store vigtige kulfyrede kraftværksblokke tilbage – indtil videre. For Ørsted (tidligere Dong Energy) har besluttet, at selskabet vil udfase kul i 2023. De to resterende kommunaltejede kulværker, Nordjyllandsværket og Fynsværket, arbejder også med at udfase kul.

  2. Energi fra naturgas, solceller og vindmøller vinder indpas allevegne i verden. Tag Storbritannien, som om nogen har grund til at takke kul for dets velstand. For fem år siden tegnede afbrændingen af kul sig for 40 procent af elproduktionen. I dag er Storbritannien nede på to procent ifølge beregninger fra Imperial College London.

2. Vedvarende energi vinder frem

At kul taber, hænger også sammen med, at det bedre kan betale sig at sætte solceller eller vindmøller op.

Og det bliver for alvor godt, når prisen på solceller eller vindmøller bliver så lav, at disse vedvarende energikilder tilmed er billigere at bygge end at fortsætte med at drive de eksisterende kulkraftværker. Når forsyningssikkerheden tilmed bliver ordentlig, vil de fleste kulkraftværker lukke.

Dette vendepunkt bør kunne ske omkring 2030-2040. Tidspunktet hænger sammen med, at produktionsomkostningerne til at bygge og etablere solcelle- og vindmølleparker de seneste ti år er rutsjet nedad med en hast, som de færreste havde turdet drømme om.

Prisreduktionen skyldes teknologiske landvindinger, stordriftsfordele og efterfølgende besparelser ved store udbygninger. Dette prisfald er hovedårsagen til, at en tredjedel af de nye energikilder, som blev etableret sidste år, var vedvarende energikilder.

Hele 90 procent er prisen for solceller faldet de seneste ti år. Dette prisfald har naturligvis resulteret i, at brugen af solenergi er forøget gevaldigt. Særligt prognoserne hos Det Internationale Energi Agentur IEA (ikke at forveksle med USAs EIA, hvilket jeg indrømmer, er ret nemt) har derfor skudt meget forbi.

IEA antog, at væksten i udbygningen af solenergi ville følge en støt stigende lineær kurve. I stedet har der været tale om en eksponentiel vækst, især takket være Kina og Indiens appetit for solceller.

Prisfaldet inden for vindmøller og særligt havvindmøller har også været en kærkommen overraskelse på linje med solcellerne. Et af det stærkeste eksempler stammer fra Danmark.

Svenske Vattenfall kunne for 12 måneder siden fortælle, at de nu var i stand til at opføre en havvindmøllepark i Østersøen, der var i stand til at producere strøm til mere end 600.000 husstande med en pris på 37,2 øre/kWh. Det ville i så fald blive verdens billigste havvindmøllepark.

Prisen er ekstra usædvanlig, fordi vindmøllestrømmen i så fald er blevet over 50 procent billigere end forventet på bare 20 måneder.

Da nyheden kom frem, måtte energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) også overgive sig. Han og Lars Løkke Rasmussen har ellers tidligere kritiseret vindmøller til havs, fordi udsigten til de roterende grønne energikilder ifølge de to politikere skæmmer kysterne.

Regeringen kaldte dog Vattenfalls bud på nye danske vindmøller for sensationelt lav”.

Det her viser den store verden, hvor man også skal i gang med den grønne omstilling, at det kan lade sig gøre, også til en meget, meget lav pris,” sagde energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

3. Elektriske biler med sømmet i bund

I Danmark er salget af elbiler stagneret – hvis det da ikke ligefrem går tilbage, når leasede elbiler erstattes af øser med gammeldags forbrændingsmotorer under kølerhjelmen.

SAKKER AGTERUD 2016 var et dårligt år for elbilerne i Danmark, og 2017 har ikke været meget bedre. Elbilssalget går dog markant bedre andre steder i verden. Grafik: Jørgen Stampe

Heldigvis triller der væsentligt flere elbiler rundt på vejene i udlandet. Stigningen skyldes særligt tre ting:

  • Luftforurening fra benzin- og dieselbiler er blevet et større problem i flere storbyer. For at forbedre luftkvaliteten indfører byerne fordele for elbiler og zoner, hvor trafikken er begrænset for biler med forbrændingsmotorer.

  • Prisen på batteriet og kvaliteten af batterierne til elbiler er forbedret væsentligt de seneste år. Udviklingen giver bedre og ikke mindst billigere elbiler.

  • En bedre infrastruktur med ladestationer og ambitiøse udbygninger. Der er planer om at bygge en elektrisk korridor fra Norge til Italien. Her skal der stå 180 lynhurtige ladestationer, som skal oplade elbiler, så de på ti minutter burde være udstyret med strøm til at kunne tilbagelægge omkring 350 kilometer mere.

Tendensen afspejler sig nu også hos de ellers normalt teknisk-konservative bilproducenter. I sommer meddelte først Volvo og dernæst Jaguar Land Rover, at de inden for tre år kvitter produktionen af bilmodeller, som udelukkende kører på fossile brændstoffer. Herefter triller der kun biler med enten elektrisk eller hydbridmotor ud fra deres fabrikshaller.

For nylig sagde Volkswagen, som står bag dieselgate med fusk med forureningsfiltre i bilerne, at de vil blive markedsførende i 2025, når det gælder elbiler. En investering på 253 milliarder kroner skal få den tyske autogigant i mål med den strategi.

Et godt bud på et købestærkt marked for Volkswagen og de øvrige bilproducenter med en eldreven fremtid er Kina. Allerede nu køber landet lige så mange elbiler om måneden som de kombinerede salgstal for Europa og USA.

Samlet set udgør salget af elbiler dog stadig kun 1,25 procent af alle bilkøb på verdensplan. Men der er stadigvæk tale om en solid tendens. Hvis den fortsætter, er over 80 procent af alle nykøbte biler i 2030 af den slags, som ikke behøver tanke op på en benzinstation.

4. Bedre europæisk energieffektivitet

Du lægger nok sjældent mærke til dem. Måske mest når din støvsuger, vaskemaskiner, computer eller andet strømslugende apparat går i stykker: De grønne, orange og røde energiklistermærker på mange af husholdningsapparaterne solgt i Europa.

Klistermærkerne dækker over energiskalalen A til G. Den angiver energieffektivitet på et apparat. A med mørkegrønt er det allerbedste. G med rød er skidt.

Så når den glatte sælger i en butik peger på disse klistermærker og bedyrer, du altså bør hive nogle ekstra hundrede kroner op af lommen for at købe en støvsuger med et rødt A, er der altså ikke kun tale om salgsprovision. Køber du et energieffektivt produkt, gør du både miljøet og dit budget en god gerning.

Faktisk så god en gerning, at denne mærkeordning er en overset solstrålehistorie i europæisk sammenhæng. Ordningen fra 2003 har presset på, for at vores elektriske hverdagsprodukter i mange henseender belaster klimaet langt, langt mindre.

Ifølge en opgørelse svarer denne energieffektivitet til, at vi i EU i 2020 vil spare energi svarende til hele Italiens primære energiforbrug.

Energieffektiviteten er ingenlunde forbeholdt vores husholdningsprodukter. I vores transport- og industrisektor samt i isoleringen af vores hjem er vi også blevet yderst skrappe i Europa. Hele 20 procent af energieffektiviteten er blevet forbedret siden 2000.

Endnu bedre er, at der rent faktisk er flere gevinster at hente, såfremt energieffektiviteten samlet set bliver endnu mere forbedret. Det vurderer professor Kevin Anderson fra University of Manchester over for The Guardian.

Vi kan nedbringe det europæiske energiforbrug med omkring 40 procent om cirka 10-15 år,” siger han.

5. Den kunstige burger er på vej

McDonalds har lige gjort noget yderst sympatisk. Og måske også lidt håbløst.

Fastfoodkæden, som dagligt mætter sulten hos over 68 millioner mennesker, har lanceret en burger uden animalsk protein. I stedet får du to bøffer bestående af quinoa, rød peberfrugt og krydderier smækket sammen i en briochebolle.

Vi har – især i den seneste tid – oplevet, at en del af vores gæster har efterspurgt en burger, som ikke indeholder kød,” siger Mads Friis, kommerciel direktør i McDonald’s Danmark i en pressemeddelelse.

KØDFRI Den gyldne måges alternativ til de kunder, som foretrækker burgere uden fisk, kød eller kylling. Foto: McDonald’s

Har du lyst til at sætte tænderne i den sag? Vil du fravælge de velkendte, saftige bøffer til fordel for to vegetarkranse med tvivlsom tekstur og smag?

Jeg er selv en anelse skeptisk over for quinoa-eksperimentet.

Dels som flittig forbruger af den såkaldte familierestaurant. Dels som tidligere Mac-arbejder, som i to år tilberedte og langede tusindvis af Happy Meals over disken. Og dels i dag som hjemmekok af quinoa eller soya-alternativer til kød.

Kødefterligninger smager, dufter og ligner på nuværende tidspunkt ikke kød. Indtil videre i hvert fald.

Det er ærgerligt, for vi har i ekstrem grad brug for et vellignende alternativ til kød. Forbruget af kød suser i vejret, i takt med at en købedygtig middelklasse vokser over hele verden. Det udgør en trussel for os alle.

Traditionel kødproduktion tegner sig for omkring 40 procent af ansvaret for de menneskeskabte klimaforandringer, vi kan måle i dag.

For som de drøvtyggere køer er, bøvser og prutter de hele dagen. Når det sker, udleder de drivhusgassen metan. Den opløses hurtigere end CO2. Over en 20-årig periode er metan 84 gange mere skadelig for atmosfæren end CO2.

Heldigvis er der et stigende marked, hvorfor der bliver kastet betragtelige investeringssummer efter at producere køderstatninger, hvis salgspotentiale ikke længere er, at de giver moralsk aflad. Nej, nu er fokus på, at de nye former for kød både ligner og smager af den rigtige røde, saftige slags.

Tyson Foods, USAs største kødproducent, har opkøbt fem procent ejerandele i Beyond Meat, der producerer plantebaseret protein. Fødevaregiganterne Danone og Nestlé har opkøbt henholdsvis virksomheder, som ligeledes specialiserer sig i plantebaserede kød- og mejeriprodukter.

Den kinesiske regering er også med og har investeret 19,02 milliarder kroner i et israelsk selskab, der producerer syntetisk kød dyrket i et laboratorium.

Den flamboyante milliardær og entreprenør Richard Branson opgav kød i 2014 og har sidenhen også postet store summer ind i de plantebaserede alternativer.

Jeg tror, at om 30 år behøver vi ikke længere at dræbe nogen dyr. Alt kød vil enten være plante- eller laboratoriebaseret, have samme smag som normalt kød og være meget sundere for alle,” siger Richard Branson til Forbes.

Det store spørgsmål er så, hvilken af de to tendenser – den negative eller den positive – der rykker hurtigst:

Er det vores fortrængning af forskernes fakta og advarsler samt fortsatte overforbrug af olie, gas, kul og animalske proteiner? Eller vil det blive bevægelsen væk fra de fossile brændsler fremskyndet af både markedskræfternes spil og ingeniørernes hittepåsomhed?

På den ene side tyder meget på, at modviljen mod for alvor at rykke på den internationale klimaaftale underminerer de gode strømninger. Vi styrer kraftigt imod en gennemsnitlig global temperaturstigning på ikke halvanden grad, men op to til tre grader før-industrielt niveau.

På den anden side er de positive strømninger så kraftige, at de stadigvæk vil påvirke, hvorvidt vi ryger tættere på to eller helt op til tre grader. Særligt udrulningen af vedvarende energi er glædelig og mærkbar i den forbindelse.

Produktionen af elektricitet har tidligere været en stor, sort sky. Takket være det stigende miks af solceller og vindmøller ser vi ud til at nærme os en tid, hvor den hovedpine kan forsvinde. Det er historisk godt. Det er, trods alt, ét problem mindre.

Opdateret 27.november: I den oprindelige version af historien nævnte jeg, at salget af elbiler er tredoblet de seneste tre år globalt. Den info er taget ud fra klarhedens skyld, da info om det salg optrådte i en kontekst med det forventede salg af biler i 2030.