Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

En fascination af shamaner førte Christian til Harvard. I dag bruger ti danske kommuner hans stressbehandling

Christian Gaden Jensen har udviklet kurset Åben og Rolig, der gives som gratis stressbehandling til 3.500 danskere om året.

Illustration: Alex William for Zetland

Når 12-årige Christian kom hjem efter en lang dag med fodbold og musik, satte han sig på sengen i mørket. Foran ham var et gammelt JVC-anlæg med en rød lysende diode. Han fæstnede sit blik på prikken og spurgte sig selv: Kan jeg blive ét med den? Når han sad længe nok, blev mørket omkring ham som en tunnel. Alt andet forsvandt, selv hans fornemmelse af hans krop i rummet. Han prøvede at bilde sig ind, at han svævede med hovedet nedad og kiggede på prikken. Han havde ingen anelse om, at det, han lavede, kunne kaldes meditation. Han var fascineret af indianere og havde hørt noget om shamaner og drømmerejser, og som alle andre børn legede han bare med noget sjovt, han netop havde opdaget. Men hvor mange andre børn leger med ting, de kan se – som deres krop, en bold eller en klods – legede den unge Christian Gaden Jensen med det, der så: hans eget sind.

Jeg er taget til Amager, ved siden af Københavns Universitet, for at tale med Christian Gaden Jensen. Han er psykolog, ph.d. og tidligere lektor i psykologi ved Institut for Psykologi og er blandt andet videreuddannet på Harvard-universitetet. I dag arbejder han som direktør for Fonden Mental Sundhed med tæt tilknytning til en række universiteter. Og så er han ophavsmanden til en teori, der samler tankerne fra flere skoler inden for psykologi og meditation og resulterer i effektive stressbehandlinger. Metoden hedder Åben og Rolig, og den er så effektiv, at ti kommuner tilbyder den gratis til stressramte danskere. Åben og Rolig reducerer symptomer på både stress og depression markant efter ni ugers gruppeforløb, også op til et år efter kurset, og næsten alle, der går igennem forløbet, er tilfredse bagefter. Derfor anbefales forløbet også af Sundhedsstyrelsen som et officielt tilbud til stressramte. Et tilbud, som danskerne i den grad har brug for. Allerede i 2010 havde én ud af fem danskere et højt stressniveau, og i 2017 var det steget til hver fjerde. Og selv om der kun er lavet mindre undersøgelser sidenhen, tyder alt på, at antallet af stressede danskere kun er stigende.

Christian Gaden Jensens kontor er et småt, lyst rum med hvide vægge. Reolerne er proppet med bøger, og en af væggene er tildækket af post-its i forskellige farver. Det er til en ny bog om Åben og Rolig, forklarer han. Det ligner lidt, at to års tanker hænger på væggen, ligesom da det hele startede. Han har mørkt hår og et mørkt jakkesæt på, der ser skræddersyet ud. Alligevel er der noget ved hans energiske fremtoning, der minder mig mere om en forsanger i et indierockband end en tidligere forsker i psykologi. Han er høflig og imødekommende, men når først han har talt sig varm, bliver han så entusiastisk, at han både bander og banker i bordet. Over mail har han beklaget, at vi er nødt til klare interviewet på en time, selv om jeg bad om mere tid. Vi ender alligevel med at tale i to. Om det, der nok er en historie om succes. Men også om en vej derhen, som har været fyldt med forhindringer i form af komplekse samarbejder mellem mange typer organisationer, en voldsomt traumatisk oplevelse og et svigt fra systemet. Men også barnlig fascination, venligtsindede stjerneforskere og nærmest mirakuløst god timing.

Christian Gaden Jensen har altid villet meget. Som helt ung var meditation – selv om han ikke brugte det ord – både en god måde at finde ro på og noget, der fascinerede ham dybt. Først senere opdagede han, at der var mange andre, der gjorde noget lignende: brugte fokuseret opmærksomhed og for eksempel mentale billeder til at justere krop og sind. Der fandtes både yoga, mindfulness, zen og taoisme. Selv de kristne munke i 1500-tallet mediterede. Mennesker havde gjort det i tusindvis af år.

Christian Gaden Jensen blev interesseret. Han opsøgte retreats og kurser i meditation. Men hver gang han dykkede ned i én tilgang, begyndte det at stritte i ham. Det blev aldrig muligt for ham at melde sig helt ind i én retning. Selv om traditionerne var fascinerende og dybe, var det altid Christian Gaden Jensens fornemmelse, at meditation også kunne være noget utrolig enkelt. At der ikke fandtes én tradition, som var den eneste rigtige.

Der var også en anden ting, der frustrerede ham ved kulturen omkring meditation: Den var for indadvendt. Ofte oplevede han på meditationsretreats, at folk dyrkede det som en pause fra deres liv og ønskede at undslippe hverdagen. Meditation var en tid til at lukke øjnene, trække sig og få fred. Men Christian Gaden Jensen ønskede ikke en pause fra livet. Han ville have, at meditation skulle være en del af livet, noget, der hjalp ham til at engagere sig og give fra sig. Da han i 2003 begyndte på psykologistudiet, var det med et håb om at skabe noget, der var mere inkluderende.

I 2006 skete der noget, der gav Christian Gaden Jensens livsprojekt en helt anden alvor. Han og konens søn blev født alt for tidligt. Det var en voldsom oplevelse med ambulance og panik og akut livsfare for både mor og barn. Parrets første søn overlevede i ni traumatiske dage, men ikke længere. Christian Gaden Jensen gik i chok. Han kendte symptomerne fra psykologistudiet og vidste, at han og hans hustru havde brug for krisepsykologisk hjælp. Allerede dagen efter sønnens død ringede han til det offentlige. Der var bare ét stort problem.

Der var syv ugers ventetid,” fortæller han. Men hvis vi havde ventet syv uger, er jeg ikke sikker på, jeg havde været her endnu. Jeg var tæt på at hoppe ud over en bro en aften, og jeg drak utrolige mængder billige øl, eller hvad man nu havde råd til som studerende.”

Han og konen havde heldigvis ressourcer og netværk til at klare sig igennem og komme ovenpå igen. Men oplevelsen blev et wakeupcall for ham. Og endnu ét kom kort efter, da hans far gik ned med stress og blev sygemeldt og siden førtidspensioneret. Han kunne heller ikke få ordentlig hjælp.

Christian Gaden Jensen vidste, at hans oplevelser med systemet ikke var unikke. På det tidspunkt arbejdede han også fuld tid for Falcks krisetelefon. Her har han talt med flere hundrede mennesker i svære omstændigheder, og alt for ofte oplevede han, at de ikke kunne få ordentlig og rettidig hjælp, hvis ikke de havde en forsikring. Det gik op for ham, at der var en række udfordringer for det nuværende mentale sundhedssystem. Og det handlede ikke kun om mangel på ressourcer, men også om, hvor man lagde sit fokus.

Et af problemerne var, at man skulle have en diagnose for at kunne få hjælp. Men man kan godt have det dårligt og have brug for hjælp uden at passe på den ene eller den anden diagnose. Dengang vidste man ikke tilstrækkeligt om stress til at stille diagnosen eller behandlingen. En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2007, der prøvede at samle op på den tilgængelige viden om stress, konkluderede, at Danmark manglede forskning og bedre koordinering på området. Datidens stressramte faldt derfor ofte ned mellem to eller flere stole. Og selv om der findes en diagnose, følger der et andet problem: Man skal først have symptomer for at få den. Og det kan forhindre én i at få tidlig hjælp, hvilket ellers har stor betydning for ens forløb. Jo tidligere hjælp, jo bedre. Hvis folk først skal have det dårligt nok til at få en diagnose, før de overhovedet kan komme i køen til hjælp, er der stor risiko for, at de har fået det meget værre, når de endelig får kontakt til en psykolog.

Det stod altså klart for Christian Gaden Jensen, at der manglede en offentligt tilgængelig og gratis behandlingsform, som ikke var bundet op på diagnoser. En, der var bred nok til at være anvendelig i flere forskellige sammenhænge. En, der var videnskabeligt funderet og rent faktisk virkede. Men også en, der ikke var alt for ressourcekrævende – for der var tydeligvis ikke midler nok til alle dem, der havde brug for hjælp.

Foto: PR / Christian Gade Jensen

Samtidig gik Christian Gaden Jensen og forundredes over, at universitetsmiljøet i Danmark ikke gjorde det muligt at studere anomale oplevelser, som interesserede ham meget. Ud-af-kroppen-oplevelser, nærdødsoplevelser, oplevelser af forbundethed og den slags blev ikke set som seriøse emner for en forsker. Det måtte han dyrke i sin fritid, hvor han opsøgte forskere med samme interesser som ham. Og det blev måske afgørende for den vej, han kom ind på. For det var sådan, han mødte Stanley Krippner.

Den amerikanske forsker Stanley Krippner er et stort navn inden for psykologi. I 2005 forskede han i emner som meditation, parapsykologi, krisepsykologi, antropologisk psykologi og shamanistiske drømmerejser – alt det, Christian Gaden Jensen drømte om at forske i. I løbet af sin karriere har Krippner udgivet mere end 1.000 forskningsartikler og fået den prestigefyldte Lifetime Achievement Award fra American Psychological Association – to gange. Det var med andre ord ikke særlig sandsynligt, at han gad hænge ud med en ung psykologistuderende fra København. Alligevel tog Christian Gaden Jensen chancen og sendte ham en mail – halvt for sjov, halvt i alvor.

Hey Stanley,” skrev han. I’m a brilliant psychology student from Copenhagen. Can we do something together?”

Han regnede ikke med at få svar.

Så skrev han kraftedeme tilbage to dage efter,” siger Christian Gaden Jensen. Han skulle lave et oplæg i Dansk Psykologisk Forlag om en måned om noget shamanisme og ud-af-kroppen-oplevelser.” I øvrigt havde personen, der skulle vise ham rundt i København, lige meldt fra. Så hvis Christian Gaden Jensen havde lyst, kunne han hente ham i lufthavnen.

Så han hentede den amerikanske stjerneforsker i Kastrup Lufthavn og tog ham med på sightseeing i København. Christian Gaden Jensen fortalte om sine oplevelser med den psykedeliske drik ayahuasca, som han havde indtaget i Perus jungler, hvor han også var blevet gift med sin kone. Det skal vi skrive en bog om,” sagde Stanley Krippner og gav Christian Gaden Jensen lektier for. Efter et års arbejde sagde Stanley Krippner: Skrot det.” Nu ville han i stedet have en bog, hvor fortalere og skeptikere skulle diskutere paranormale fænomener, og Christian Gaden Jensen skulle stå for det meste af arbejdet. Den bog blev dog til noget.

Det er muligt, at arbejdet med bøgerne var en slags prøve. Hvis det var, så bestod Christian Gaden Jensen. For i 2008 inviterede Stanley Krippner ham nemlig til at holde et oplæg til den amerikanske psykologiforenings verdenskongres i Boston om det psykedeliske stof psilocybin, og hvordan det påvirkede hjernen. Han takkede ja til invitationen.

De mødtes på Harvard, og her tog Stanley Krippner den unge studerende med rundt og introducerede ham for en serie af forskere, som i Christian Gaden Jensens øjne havde samme status som rockstjerner. Men der var især ét møde, der blev skelsættende. Mødet med Herbert Benson.

Herbert Benson er en legende inden for stressforskning og meditation. Han krediteres blandt andet for at have opdaget the relaxation response, som betegner de samlede fysiologiske målbare ændringer, kroppen undergår i afslapning, for eksempel under meditation. Han har desuden skrevet 12 bøger, der sammenlagt har solgt flere millioner af eksemplarer.

Christian Gaden Jensen mødte ham oven over en konferencesal i Boston. Det var til frokost på et simpelt cafeteria, hvor de fik serveret tør gulerodssalat i plastikbakker. Men maden var underordnet for den unge danske studerende. Han sad til bords med to idoler. Den ene, Stanley Krippner, sagde til den anden, Herbert Benson: Christian her er naturtalent i meditation og har meditereret, siden han var 12 år gammel, og nu er han psykolog og på vej ind i noget hjerneforskning. Kan I to ikke prøve at snakke om tingene?”

Herbert Benson, som er kardiolog af baggrund, gav sig til at fortælle om sin forskning. Han havde undersøgt både jødiske, kristne og tibetanske meditationspraksisser og var nået frem til, at de alle sammen havde positive fysiologiske effekter, der var meget ens. Han mente, at der var nogle fælles principper i praksisserne, som kunne beskrives videnskabeligt. På den måde kunne man lave en neutral model, tilgængelig for alle trosretninger, og så kunne folk selv lægge den forståelse ned over, som gav personlig mening for dem. Den måde at tænke på gjorde stort indtryk på Christian Gaden Jensen.

jeg blev virkelig sådan,” siger han og laver en lyd og gestikulerer med hænderne, som om hans hoved eksploderede. Jeg ville så gerne, jeg havde lyst til at flytte ind i hans lejlighed efter de der plastikbakker med tør gulerrodssalat.

Kort efter samtalen blev Christian Gaden Jensen indskrevet som trainee på Harvard-centret, hvor Herbert Benson underviste. De næste tre år lærte han her den videnskabelige, udogmatiske tilgang til meditation, som senere skulle danne fundamentet for Åben og Rolig.

I 2009 spurgte Christian Gaden Jensens ledende professor på Rigshospitalets Neurocenter, hvor han arbejde som forskningsassistent, hvordan det gik med det der meditation”. Christian Gaden Jensen svarede entusiastisk, at det ville blive det nye. Og han ville meget gerne forske i det. Kort tid efter fik han lov at fremlægge det for lederen på sin forskningsenhed. Det er fint,” sagde hun. Vi skal også til at have noget, der er lidt mere sexet.”

Der var to grunde til, at meditationsforskning i 2009 var blevet sexet. Først og fremmest var der et kæmpe behov for nye stressbehandlinger, og meditation havde vist lovende potentiale. Hvis potentialet kunne indfris, ville det tilmed være en kosteffektiv metode for kommunerne – fordi én underviser kunne lære den til 10-20 mennesker ad gangen.

Efter 11 måneders ansøgningsarbejde lykkedes det Neurobiologisk Forskningsenhed og Christian Gaden Jensen at samle penge til et ph.d.-projekt. Nordea Fonden gav 2,6 millioner kroner til et samarbejde mellem Harvard og neurocentret, der blandt andet gik ud på at bruge meditation i en ikke-religiøs kontekst. Christian Gaden Jensen skulle bare lige finde 30 danske lægehuse, der var villige til at samarbejde. Han forventede, at det ville blive svært. Men da han havde ringet til 33 lægehuse, havde 30 sagt ja. Det tog ham to dage.

Fra sin undervisning på Harvard vidste Christian Gaden Jensen, at meditation kunne hjælpe folk i mange forskellige situationer til at få det bedre. Han spurgte sig selv: Er det mon muligt at beskrive klart, hvad der er effektivt for mange ved meditation, så man kan overføre det til andre aktiviteter som for eksempel at gå en tur? Og hænger det på nogen måde sammen med, hvad psykologien gennem tiden har sagt om, hvordan mennesker får det bedre?

Fra 2009 til 2011, satte han sig for at undersøge de spørgsmål. Grundigt. Han tapetserede sin væg til med psykologiske teorier og tegnede forbindelser imellem dem. Han søgte svar hos næsten alle teoretiske hovedskoler for at tegne et kort over 100 års teorier om psykologi. Det tog et par år, men familien fandt sig i det. Og det var her, det slog ham, at de teoretiske skoler, der i psykologiens ungdomsår havde skændtes om, hvem der havde ret, i dag havde langt flere fællestræk.

Hvad er det så, der ifølge Christian Gaden Jensen går igen hos mange teorier inden for meditation og stress? Det formulerer han i fire brede strategier. Her kommer en kort og (meget) forsimplet beskrivelse af dem.

  1. Åben opmærksomhed, som går ud på at træne sin opmærksomhed til at være afslappet og modtagelig over for indtryk – ikke mindst de følelser og tanker indefra, som man normalt overhører eller ligefrem undertrykker i stress. Hvis du nogensinde har været på en større vandretur, kender du måske åben opmærksomhed derfra. Når du tager landskabet ind, og gamle minder eller nye idéer kan poppe op af sig selv. Det er det stik modsatte af stresstilstanden, hvor man fokuserer sin opmærksomhed hårdt og snævert ind omkring én eller flere opgaver.

  2. Rolig bearbejdning, som handler om at tillade tingene at være, som de er, frem for at forsøge at forandre dem. Stresstilstanden er ofte forbundet med, at man konstant forsøger at forbedre og ændre sig selv eller verden omkring én. Ved at give lidt slip på behovet for at lave forandringer kan man bedre finde ud af, hvornår det rent faktisk er nødvendigt og lystbetonet at handle, så man ikke hele tiden handler ud fra krav og forventninger.

  3. Bevidst deltagelse, som drejer sig om at have kontakt til sig selv i de handlinger, man udfører. Man øver sig i at undgå de automatiske reaktioner, der i første omgang gjorde én stresset, ved at blive mere bevidst om sine handlinger.

  4. Personlig forståelse, som handler om at forstå, hvad der virker og hvad man har behov for - men også om at bruge forståelsen til noget nyttigt. Det kan opnås ved at få en bedre forståelse af sin biologi og kultur, og hvordan de ting påvirker éns handlinger. Men det kan også være at lære sin egen specifikke psykologi bedre at kende; forstå hvilke situationer, man er udfordret i, og hvilke man trives i. På den måde kan man bedre være forberedt på noget svært eller bedre opsøge de fællesskaber og aktiviteter, man trives i. Og så handler personlig forståelse også om at få en mere støttende opfattelse af sig selv. Så man fortæller historier om sig selv, som støtter én til at bevæge sige videre, fremfor historier der trækker én ned.

Tilsammen udgør de fire strategier opskriften på Åben og Rolig. Gang på gang understreger Christian Gaden Jensen, at der er tale om strategier og ikke handlinger eller metoder. Det vil også sige, at Åben og Rolig-kurset ikke handler om at lære at meditere. Meditation er en metode, en teknisk aktivitet, der kan beskrives, men det er ikke målet i sig selv. Kurset, siger han, handler om at blive mere fri. Hvis meditation kan hjælpe én derhen, så er det fedt, og det er der rigtig meget forskning, der peger på, at det kan. Men for andre er det bedre at gå en tur eller frisere deres hund. For andre igen er den bedste metode indimellem så simpel som at bevæge sig fem procent langsommere.

I endnu et lykketræf af utrolig timing blev Christian Gaden Jensen færdig med sin ph.d. i 2015. Det var samme år, Københavns sundhedsborgmester gik ud og sagde offentligt: Der er alt for mange, der har stress, og nu er det på tide, at Københavns Kommune kommer med nogle ordentlige tilbud. Kommunen fik efterfølgende omkring tusind ansøgninger, og en af dem var fra Christian Gaden Jensen. Han stod netop med en færdigudviklet metode og havde evidens og konkret erfaring fra 20 danske lægehuse.

Projektet blev antaget til et pilotår. Han uddannede ti psykologer i metoden, og tilsammen skulle de undervise 160 borgere i Åben og Rolig. Det var den altafgørende svendeprøve for Christian Gaden Jensens metode. Én ting var, at der kom gode resultater i en klinisk setting, når Christian Gaden Jensen selv underviste, og med de strenge udvælgelseskriterier, som Rigshospitalet og Harvard krævede i forskningen. Noget helt andet var, hvordan det ville gå ude i den virkelige verden med åbne døre til offentligheden, når ti andre psykologer stod for det.

I begyndelsen af 2016 blev Christian Gaden Jensen kaldt ind til en evaluering. Der var blevet lavet en tilfredshedsundersøgelse af pilotprojektet, og resultaterne skulle nu fremlægges foran flere ledere fra kommunen. Christian Gaden Jensen sad på forreste række, da analysegruppen klikkede igennem deres slides. Vi har aldrig haft så gode resultater på noget som helst,” sagde de. Der var signifikante og store reduktioner af både stress og depression. Tilfredsheden blandt borgerne var 100 procent. Samtlige adspurgte var glade for forløbet. Christian Gaden Jensen fældede en tåre og tænkte: Okay, det gik sgu meget godt.”

Men gode resultater er ikke nok i sig selv. Christian Gaden Jensen ville have kurset ud til så mange mennesker som muligt. Og så var det ikke nok bare at være forsker. For at udbrede sin metode var han nødt til også at blive entreprenør. Han var nødt til at gøre det, som ligger mange humanistiske forskere allerfjernest: Han måtte sælge. Han måtte tænke over indpakning og præsentation, etablere fonde og organisere virksomheder. De fem år, han har brugt på alt det, ser han som nogle af de vigtigste i hans historie.

Han siger, at hvis man som forsker vil have sine resultater ud i verden, må man være pragmatisk og kunne justere graden af idealisme efter realiteterne. Og så må man sælge. Det er ikke nok at lave et godt produkt, det skal også være appellerende. Det kan virke som en uendelig banal pointe, men det er det ikke altid for forskere, der har brugt mange år på at formulere skudsikre teorier, mener Christian Gaden Jessen. Salg og implementering er rodet og fyldt med kompromiser, og det kan virke angstprovokerende at opgive det kliniske, videnskabelige territorium, man kender så godt. Men det kan også være nødvendigt, hvis andre skal få gavn af ens forskning, mener Christian Gaden Jensen.

I hans tilfælde har købmandskabet virket. I dag udbydes Åben og Rolig i ti kommuner og gives gratis til 3.500 stressramte danskere årligt. I 2021 udkom der en samlet rapport med evalueringer af kurset fra 2015 til 2020. Den samlede resultaterne fra i alt cirka 3.500 mennesker i 20 evalueringer. Det er en ret omfattende mængde data. Rapporten viste signifikante og store forbedringer af både stress- og depressionssymptomer – også på lang sigt. Tre ud af fire sygemeldte var tilbage på arbejde efter tre måneder, og livskvaliteten steg også for deltagerne – faktisk i gennemsnit hele 80 procent mere, end hvad WHO ville kalde en signifikant forbedring. Hele 94 procent blandt over 2.000 besvarelser var meget tilfredse eller tilfredse med Åben og Rolig, og kun én procent var utilfredse. Det er af de grunde, at Åben og Rolig er en af de to behandlinger til stressramte, som Sundhedsstyrelsen i dag anbefaler (den anden hedder Mindfulness Based Stress Reduction).

Åben og Roligs høje tilfredshed blandt kursusdeltagerne er vigtig for Christian Gaden Jensen. Den subjektive oplevelse er undervurderet, mener han, og vigtig for, at folk kan få det bedre. Alene det at være på et forløb, man nyder og føler, giver én noget godt, kan være enormt helbredende i sig selv. Tidligere taltes der lidt nedsættende om det, der bliver kaldt placeboeffekten, men i de senere år har den effekt fået mere positivt fokus inden for psykologien. For uanset hvad der forårsager effekten, er effekten i sig selv altid reel. Man kunne også kalde det effekten af håb.

Christian Gaden Jensen tror, at den høje tilfredshed med Åben og Rolig skyldes, at tilgangen er så bred. At der ikke er en serie af faste handlinger, man skal gennemføre. I stedet er der fire brede strategier, som underviserne og borgerne selv kan improvisere med og på deres egen måde implementere, som det giver mening i deres liv.

Den oplevelse, Christian Gaden Jensen forsøger at give videre, er muligvis den samme, han selv havde som barn, når han sad med øjnene rettet mod JVC-anlæggets røde prik i mørket. En, der er drevet af fascination og nysgerrighed frem for pligter og forventninger. En oplevelse af at være nærværende og uanstrengt til stede, fordi det er rart og spændende – ikke fordi nogen siger, at man skal. Derfor understreger Christian Gaden Jensen også, at kurset ikke handler om at lære at meditere, men om, at et menneske kan føle sig lidt mere frit og i fællesskab med verden omkring sig.

Det hviler igen på den helt basale idé, at liv vil liv,” siger han. Der er noget, du vil, der er et sted i dig, der er passioneret, eller noget, der bare har et lillebitte håb, selv om du er stressramt og ligger helt nede på gulvet. Så er der et eller andet sted, hvor der er noget, du håber på eller vil ønske eller trænger til eller har behov for. Og det er derinde, hvor relevansen er.”

Derfor, siger han, er det første spørgsmål på ethvert Åben og Rolig-kursus: Hvad kunne du godt tænke dig?”