Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Morgenoverblik

Mandag 22. november 2021

Europas tredje coronavinter har sendt folk på gaderne


Vores medlemmer foretrækker at lytte


22. november 2021
5 min.

Hej,

  • Nye coronarestriktioner og vaccinekrav har banet vej for voldsomme protester i flere europæiske lande.
  • Hærens såkaldte knytnæve” kommer ikke til at slå særlig hårdt.
  • Et amerikansk juleoptog er blevet påkørt.
  • Den danske stat sagsøges af seks grønlændere, som blev indlemmet i et eksperiment, da de var børn.
Protester. I Holland, Østrig, Belgien, Italien, Kroatien og sådan set også København var der i weekenden protester. Foto: Eva Plevier/Reuters/Ritzau Scanpix

Europas tredje coronavinter har sendt folk på gaderne

  • Mens Europa går ind i sin tredje coronavinter, er udmattelsen i de europæiske befolkninger til at tage og føle på. Og nye coronarestiktrioner og vaccinekrav har i denne her weekend ført til store protester i flere europæiske storbyer. Tusindvis af mennesker er gået på gaderne i protest mod nedlukninger og vaccinekrav, og flere steder er det endt i voldelige sammenstød med politiet (Berlingske).
  • I Holland gik flere tusinder på gaden i to dage i weekenden på tværs af en række byer, fordi regeringen har indført en tre ugers nedlukning. I Østrig troppede 30.000 mennesker op i hovedstaden Wien og protesterede mod den totale nedlukning, som træder i kraft for hele befolkningen i dag, mandag. Den skal vare mindst 20 dage. Men det, der egentlig har vakt største vrede i Østrig, det, er, at regeringen også har annonceret, at det fra 1. februar næste år vil blive gjort obligatorisk at tage imod en vaccine. Nægter man, kan man få en bøde.
  • I Belgiens hovedstad Bruxelles er folk gået på gaden i protest mod genindførelsen af coronapas. Og i Kroatien, Italien - ja, og faktisk også i København - har der også været protester i weekenden. Så udmattelsen, den er rimelig tydelig lige nu (BBC).
  • Og dét er vigtigt, for vi har sådan set igennem hele pandemien stået over for det her dilemma: For at komme igennem pandemien har europæiske regeringer og myndigheder været nødt til at indføre skrappe restriktioner, som har begrænset europæernes frihed. Vi er blevet sendt hjem, nogle steder har der endda været udstedt udgangsforbud. Vores børn har gået i skole online. Vi har ikke krammet eller givet hånd eller set for mange mennesker. I visse perioder har vi ligefrem isoleret os i bobler.
  • Det er restriktioner, som har virket. Det ved vi. Når først de indføres, falder smittetallene som regel ret hurtigt. Men det er der også en helt central grund til: Nemlig at de europæiske befolkninger har samarbejdet. I et land som Danmark er det én af de aller-vigtigste grunde til, at vi er kommet så relativt nemt igennem pandemien indtil nu, som min kollega Theis Ehler Molin har skrevet: Fordi der er en grundlæggende høj tillid til, at myndighederne vil os det bedste (Zetland).
  • Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis den opfattelse begynder at ændre sig? Og hvordan myndighederne i så fald skal tackle dén krise samtidig med corona. Det her holder vi meget godt øje med.

Hærens Knytnæve” kommer ikke til at slå særlig hårdt

  • Tomme nybyggede garager står klar til nye kampvogne og flere soldater på kasernen i Holstebro. Men de kommer måske slet ikke alligevel. I hvert fald ikke lige foreløbigt. Selvom det var meningen (DR).
  • For selvom Forsvaret på tværs af landet i løbet af de seneste år har arbejdet på at opruste, for eksempel ved at bygge nye garager eller indkøbe materiel, har forsvarschefen i den her weekend måttet opgive centrale dele af det forsvarsforlig, som blev indgået i 2018. Helt konkret er der tale om fem dele af forliget, som ikke kan realiseres inden for tidsfristen i 2023. Ganske simpelthen fordi, at der ikke er penge nok, lyder forklaringen (Forsvaret).
  • I Holstebro, Haderslev og på Bornholm betyder det, at Forsvaret har opgivet at ansætte nye soldater. I alt er det 350 planlagte nye arbejdspladser, som nu er blevet udskudt eller sat på pause. Og i Hæren betyder det, at der ikke kan indkøbes skyts, som kan forsvare Danmark mod angreb med for eksempel droner.
  • Sådan er det, fordi det store beløb i forsvarsforliget først bliver overført til forsvaret i de sidste to år af den seksårige forligsperiode, og det har voldt problemer, siger forsvarschefen, som i øvrigt hedder Flemming Lentfer.
  • Forsinkelsen kommer også til at gå ud over et af de måske vigtigste tiltag i forliget, nemlig den 1. brigade’, som Forsvaret har lovet at kunne stille med i 2024. Den bliver kaldt for Hærens knytnæve” og skal med 4.000 soldater, våben og køretøjer kunne gå i krig på egen hånd og forsvare Danmark, hvis det bliver nødvendigt. Men på grund af forsinkelserne nu, kan den her brigade formentlig først stå klar langt senere: i 2026 eller 2027.
  • Det er skidt. For brigaden er ikke bare en bunden opgave i forsvarsforliget. Den er sådan set også et klart krav fra Nato. Vi har lovet, at vi vil være i stand til at forsvare os selvstændigt i 2024. Og det kommer vi ikke til at være.

Det skal du også vide

Staten er blevet sagsøgt af seks grønlændere. De blev nemlig som børn fjernet fra deres familier af den danske stat i et socialt eksperiment, som gik på ud at skabe en dansktalende grønlandsk elite. Eksperimentet fandt sted tilbage i 1951, da 22 grønlandske børn i alderen fire til ni år, blev fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark for at lære dansk. Eksperimentet fik store konsekvenser for børnene. Halvdelen fik senere et liv med misbrug og psykiske problemer, mange fik et kort liv, og kun et mindretal fik en uddannelse. For knap et år siden undskyldte statsminister Mette Frederiksen (S) til de 22 grønlændere. Men det er ikke nok. Nu vil seks overlevende grønlændere have en erstatning på 250.000 kr. hver. Alternativet er en retssag (Politiken).

En amerikansk juleparade er blevet påkørt. Natten til mandag dansk tid har en bil påkørt en folkemængde under en juleparade i den amerikanske by Waukesha i delstaten Wisconsin. Flere personer er døde, og over 20 personer sårede. Det vides endnu ikke, om hændelsen er terror-relateret, men den formodede gerningsmand er i politiets varetægt. Vi holder øje med sagen (The Guardian).



Thomas Aagaard

Med venlig hilsen

Thomas Aagaard

Vært på Morgenoverblikket