DET SKER_
Journalist

Kender du nogen, der arbejder i sundhedsvæsenet? Jeg har brug for hjælp til at tale om løsninger

12. april 2019 | Velfærdssamfundet | 2 min.

Jeg vil sætte gang i et journalistisk eksperiment, og jeg har brug for jeres hjælp.

Som journalist er man opdraget til at kunne lide problemer og konflikter – og vi skriver ofte om dem. De seneste år er der skrevet utallige historier (blandt andet af mig selv, læs bare her) om den række af læger og sygeplejersker, der har sagt deres job op i desperation over deres arbejdsvilkår.

Men nu har jeg fået en tanke: Hvad nu, hvis vi i stedet for kun at fokusere på de sensationelle opsigelser og de problemer, de italesætter – fokuserede på det personale, der er blevet i det offentlige sundhedsvæsen, og spurgte dem, hvad, de tror, der skal til for at forbedre deres hverdag?

Zetland inviterer derfor alle (læger, sygeplejersker, portører, ergoterapeuter og andre) til aftenmøde – vi kalder det Zetland Sofa.

Det er torsdag den 25. april klokken 19-21.

Kom og hjælp os med at sætte fokus på sundhedsvæsenet på en ny måde.

Vi forsøger at tale mest om løsninger – og jeg lover øl og sodavand og en stemning, hvor der er plads til både ufærdige tanker og helstøbte idéer.

Det kommer til at foregå i Zetlands lokaler på Bygmestervej 2, 2400 København NV (baggården, 1. sal).

Det bliver, som sagt, et journalistisk eksperiment og en slags åben research til en artikel, og det kan kun fungere med jeres hjælp.

Så spred ordet, og del min note, hvis du kender en læge eller en sygeplejerske. Hvis du selv er ansat i sundhedsvæsenet, så kom – og tag en kollega eller en gammel studiekammerat under armen.

Jeg vil gerne fastlægge aftenens program ud fra, hvad personalet selv synes, det er vigtigt at tale om, i stedet for hvad jeg som journalist tror, I synes, er vigtigt. Send mig derfor meget gerne input og tanker her i bidragssporet eller på min mail: sidsel@zetland.dk.

Senere skriver jeg en artikel med dét udgangspunkt – måske kan vi endda lave et slags idékatalog, som vi kan sende til de politiske partier.

Vi ses!

PS. Man skal ikke være bange for, at jeg citerer ting, I siger på mødet, hvis ikke man vil have det. Jeg kommer til at skrive en løsningsfokuseret artikel, og jeg vil rigtig gerne bruge jeres input – men jeg skal nok spørge om lov til at citere jer, inden det ryger i spalterne.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: