Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Jens Christoffersen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Nej, piger er ikke for sårbare til succes. Vi bør hylde 12-talspigernes ambitioner

FOKUSERET"Vi ville aldrig mistænke en dreng for at være sårbar, fordi han er ambitiøs,” siger institutleder Claus Holm. Foto: Johner Images, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

AKTUEL IGEN. I disse uger får mange drenge og piger 12 til eksamen. Kun for pigerne bliver det problematiseret. Det er et udtryk for en diskrimerende fordom, mener institutleder Claus Holm. Og konsekvensen kan være, at færre kvinder tør være ambitiøse. Læs eller genlæs Sara Alforts interview fra 2018 om 12-talspige-tyranni her.

Vi er omtrent halvvejs i interviewet, da institutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Claus Holm holder inde lidt, ler og griber efter termokanden på bordet.

Jeg tror, jeg har brug for en kop te. Så kan jeg også lige tænke over dit spørgsmål,” siger han, mens han hælder op. Vi sidder på hans kontor i Emdrup, en plakat af den danske kunstner Kathrine Ærtebjerg hænger på væggen, i vindueskarmen står et klassisk dansk kaffestel, en biblioteksbog af den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant ligger fremme på bordet.

Vi taler om debatten om 12-talspiger, og Claus Holm er godt klar over, at han har bevæget sig ud af smult vande.

Uddannelsessystemet er i dag et system, hvor piger er i stand til at dygtiggøre sig langt bedre end drengene, og i stedet for at kalde det et problem burde vi sige, at det er skidegodt,” siger han. Altså ikke, at drengene klarer sig dårligere, men at pigerne klarer sig stadig bedre.

Begrebet om 12-talspigerne dukkede op i 2011 ifølge ordbogen Nye Ord i Dansk, hvor Politiken den 19. november 2011 skrev om de flittige 12-talspiger, der aldrig føler, at de gør det godt nok”. At være 12-talspige betyder med andre ord ikke kun at være dygtig og hårdtarbejdende, det indebærer også en sårbarhed, en usikkerhed og en underforstået usund halsen efter anerkendelse.

Siden har overskrifter som 12-talspiger knækker på universitetet”, Jagten efter 12-taller er blevet en forbandelse for os perfektionister”, Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok” og Konkurrenceskolen skaber 12-talsjunkier” yderligere forstærket den betydning: Ambitiøse pigers stræben er i virkeligheden en rejse hen imod et knæk, der venter på at ske.

Debatten om 12-talspiger handler i høj grad om en stigning i stress blandt unge, og især unge kvinder. Videnskab.dk skrev i efteråret, at mere end hver anden elev i to 2. g-årgange på to gymnasier i Aalborg havde et stressniveau, der svarede til den mest stressramte femtedel af befolkningen, og at den stress især rammer unge piger.

Men debatten om 12-talspigerne bygger på en myte, mener institutleder Claus Holm. Selv om han (naturligvis) anerkender, at der er unge, der bliver ramt af stress, mener han ikke, at der er belæg for at sige, at uddannelsessystemet er skyld i, at de dygtigste piger generelt oplever sig selv som sårbare.

Han mener faktisk, at den myte er dybt problematisk, fordi den mistænker de dygtigste gymnasiepiger for at være potentielle ofre for mistrivsel. Selv om intentionen kan være at drage omsorg for deres mentale helbred, ender vi med at møde de dygtigste piger med mistanken om, at de i virkeligheden er for sårbare til succes, argumenterer Holm.

Jeg kan simpelthen ikke se, at det fremmer pigers præstationer og mulighed for at dygtiggøre sig ved at sige, at det er farligt for dem. Og når det bliver adresseret som et generelt problem, er jeg faktisk bekymret for, om det rent faktisk gør, at vi får færre kvinder, som tør dygtiggøre sig.”

Pigerne fik 58 procent af de uddelte 12-taller ved folkeskolens afgangsprøve i 2014.

De seneste år har kvinder været i overtal på bænkene til universitetets forelæsninger, og flere piger end drenge får 12-taller både i folkeskolen og i gymnasiet. I 2016 havde mere end 300.000 danske kvinder fuldført en videregående uddannelse, mens det kun var lidt over 200.000 danske mænd ifølge Danmarks Statistik.

Det er det forspring, der er en medvirkende årsag til, at vi nu mistænker de unge kvinder for mistrivsel, siger Claus Holm. Mistanken alene er simpelthen udtryk for diskrimination, siger han.

Vi skal vænne os til, at pigerne på stort set alle felter er langt bedre uddannede end drengene, så nu viser det tidligere såkaldte svage køn en styrke, som vi simpelthen ikke er vant til, og så spørger vi, om de nu kan tåle det.”

Claus Holm læner sig frem og lægger armene hen over de papirer med noter, der ligger spredt foran ham.

Den fordom har vi, når det gælder piger, men vi ville aldrig mistænke en dreng for at være sårbar, fordi han er ambitiøs.”

Ifølge Claus Holm risikerer vi at få en selvopfyldende profeti, hvis piger får at vide, at de bliver syge af at præstere, som han siger.

Vi siger jo, at sygdommen slår ud, hvis du er for ambitiøs. Det betyder, at man skal passe på med at kravle op ad stigen, for det er kun de rigtig robuste, der kan klare den slags, og det er åbenbart ikke piger. Så kønnets mobilitet bliver suspenderet.”

Men det handler faktisk også om, at han mener, debatten tegner et forskruet billede af hele det danske uddannelsessystem.

For når vi siger, at 12-talspigerne bliver syge af stress i jagten på gode karakterer, så siger vi også, at det er skolen, der gør dem syge. Uddannelsessystemet optræder som helbredstruende i medierne, mener han, og den tendens kan virkelig oprøre Claus Holm.

Jeg er så træt af, at ugens offer kommer fra uddannelsessystemet. Vi hører, at skolereformen producerer syge elever, gymnasiet producerer 12-talspiger, universiteterne gør unge konkurrencesyge. Det er langt ude!” siger han.

At sige, at uddannelsessystemet i sig selv er bødlen, der driver børn og unge mennesker – og i særdeleshed pigerne – ud i stresssituationer og sårbare risikofyldte positioner, det er der ikke belæg for, og jeg mener faktisk ikke, at det gør dem, der klarer sig bedst i det her system, en tjeneste.”

Ved eksamensresultaterne i gymnasiet i 2014 fik pigerne også 58 procent af 12-tallerne.

En af dem, der har råbt højt om 12-talspigerne, er direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, der i et interview i Politiken i 2015 sagde, at Danmark har sgu ikke brug for pæne 12-talspiger. Vi har brug for nogle skøre hjerner, der kan tænke vildt og skabe nybrud inden for forskningen og samfundslivet.”

Men den modstilling mellem at ville præstere og at være kreativ og engageret i sit fag kan Claus Holm ikke genkende. Men, indvender jeg, der er dem, der vil sige, at når vi klapper 12-talspigen på skulderen, så fremmer vi en præstationskultur, der er drevet af en ydre motivation og ikke af interesse og engagement.

Det er på det tidspunkt, Claus Holm rækker ud efter termokanden og er stille lidt, mens han hælder te op i sin kop.

Det er jo netop den modstilling mellem høje karakterer og skøre hjerner, der er problemet. Det er ganske enkelt ikke fair, at vi har så lidt tillid til pigerne. Man behøver ikke være u-skør for at få høje karakterer, og man behøver ikke kun at være drevet af mors og fars anerkendelse for at glæde sig over et 12-tal. Problemet er ikke pigerne, men at vi kun accepterer piger som pæne, planlagte og småkedelige, men ikke som vildt ambitiøse.”

Så nævner han et interview i Politiken fra 2016, hvor den tidligere socialrådgiver Hanne Reintoft harcelerer over, at det er den privilegerede middelklasses stemmer, vi hører i medierne, og at de privilegerede taler om børnefamilier, om stress, om 12-talspiger. De svageste har ikke en stemme i den offentlige debat, mener Reintoft og kalder det et kæmpe svigt af de svageste i samfundet.

Claus Holm er enig. Han mener, at udtrykket 12-talspige langt hen ad vejen er udtryk for den bedrestillede middelklasses børn, som vi skal have ondt af, fordi de dygtiggør sig i en præstationskultur.

I virkeligheden burde vi tale om dem, der har det langt sværere i vores samfund, siger han. Og det er altså ikke dem, der har råd til psykologhjælp, når de går i stå i specialet, som han siger. På den måde overskygger debatten om 12-talspigerne de grupper af unge, der har langt mere brug for vores hjælp.

Så i stedet for at tale om de dygtigste pigers sårbarhed og stress burde vi i virkeligheden tale om, hvad de vil bruge det uddannelsesmæssige forspring, de har i forhold til drengene, til. Vil de gå den samme vej som mændene, spekulerer Holm, og se karrieren som en stige, hvor det gælder om at nå til tops?

Eller vil de bruge den magt, de kan få – hvis de vel at mærke går efter den – til at ændre fremtidens arbejdsmarked, bygge det op efter andre normer, værdier og succeskriterier? Vil de skabe arbejdsvilkår, hvor det at være den dygtigste kemiker, ingeniør og læge er foreneligt med at gå på barsel uden at gå ned fra chefposten, spørger Holm.

Kvinder er den største uddannelseskapacitet, vi har i dag. Det er der ingen tvivl om. Men har de på sigt et andet og mere bæredygtigt projekt end mændene? Det har vi endnu til gode at se.”

Han tager en slurk af sin te og stiller koppen fra sig på bordet.

Så vi burde glæde os over, at de dygtigste piger er nysgerrige og ambitiøse. For de er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og det er ikke for deres blå øjnes skyld.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem