Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Her er vores første podcast: Zetland Live som lyd

SEXY "Og så sad hun der på sengen og sagde: 'Hvad skal der nu ske?'" Anders Haahr Rasmussen fortæller om gustne mænd og alt for flinke fyre til Zetland Live på Nørrebro Teatret. Foto: Tobias Selnæs Markussen


Mange medlemmer har efterspurgt det, siden Zetland gik i luften som dagligt medie for et par måneder siden:

Hvornår kommer I som lyd?

Det gør vi nu. Eller rettere: Her kommer det første, eksperimenterende, forsøgsvise, pilotprojekt-agtige skridt i retning af Zetland som podcast-udgiver.

Du kan her lytte til Zetland Live #10 fra Nørrebro Teater som redigeret lydoplevelse. Zetland Live er som bekendt en farverig fusion mellem et sceneshow og et journalistisk papirmagasin. Indtil nu har showet udelukkende foregået rundt om på landets førende scener, men vi har i stigende grad tænkt over noget: Hvad med jer, vores medlemmer, der ikke lige har mulighed for at komme med? Som måske ikke liiiige kan tage toget fra Silkeborg til et teater i København eller Aarhus den aften?

Det er ikke mindst med jer i tankerne, at vi har besluttet at udgive lydversionen af Zetland Live.

Optagelsen her er fra lørdag den 21. maj 2016 – den sidste af tre liveshow på Nørrebro Teater. Fokus var tidens vigtigste og mest tankevækkende historier. Find programmet lidt længere nede.

God fornøjelse!

Podcasten er en redigeret version af showet – i denne omgang (desværre) uden livemusik fra det fabelagtige band Katinka. Og uden ukulele-fællessang.

Her er programmet fra Zetland Live #10:

VELKOMST
Af Lea Korsgaard

UDLAND
Gammel mand
Af Jakob Jessen

ØKONOMI
Penge som skidt
Af Hakon Mosbech

LÆGEVIDENSKAB
Brrrrrrrr
Af Silke Bock

NATUR
Invasionen
Af Mads Nyvold

VIDENSKAB
Rene hænder
Af Jakob Moll

KOMMENTAR
Skal, skal ikke
Af Anders Haahr

KLUMME
Jeg er Inaam
Af Inaam Nabil

SPORT
Dronerne kommer
Af Mads Olrik

HISTORIE
Genialitet formes af fællesskabet
Af Lea Korsgaard

Sådan gør du

Der er forskellige muligheder for at lytte til vores podcasts:

  1. Lyt til den lige her på siden ved at trykke på playknappen herover.
  2. Download den ved at trykke på den lille nedadvendte pil lige under SOUNDCLOUD-logoet.
  3. Hør den (og abonnér gratis på fremtidige Zetland podcasts) på Soundcloud, på iTunes eller ved at bruge det direkte rss feed http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:176032330/sounds.rss.