Vi spurgte danskerne til deres tanker om klimaet. Konklusionen: Folk er klar til at handle, men har misforstået en del

Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

11:04

En af mine store helte er den nu afdøde svenske sundhedsprofessor og foredrags-superstjerne Hans Rosling, som havde for vane at sammenligne sit publikum – ofte uhyre veluddannede mennesker – med chimpanser.

Under sine foredrag ville den iltre, bebrillede professor tit bede folk svare på spørgsmål om verdens sande tilstand og give dem tre svarmuligheder. Hvis tilhørerne havde været chimpanser, pointerede han, ville svarene fordele sig ligeligt mellem de tre muligheder. Når folk så svarede hamrende forkert, udbrød han triumferende: I er dårligere end chimpanserne!”

Roslings pointe var, at de fleste mennesker har et forvrænget billede af virkeligheden, blandt andet på grund af en skæv mediedækning. Og han havde tallene til at bakke sine budskaber op inden for emner som global fattigdom og udviklingen i verdensbefolkningens størrelse.

Nu viser det sig, at det forholder sig på nogenlunde samme måde med danskernes viden om klimaforandringerne, og hvad vi kan gøre ved dem. Vi er i bedste fald på chimpanse-niveau – både når det gælder viden om årsagerne til, at kloden bliver varmere, og viden om de teknologier og metoder, som kan bruges til at bremse udviklingen. For eksempel tror mere end tre fjerdedele af danskerne, at fly er skyld i mindst fem gange så stor en del af de globale drivhusgasudledninger, som det rent faktisk er tilfældet. Det fremgår alt sammen af en spørgeundersøgelse, hvor vi på Zetland i bedste Rosling-stil har fået analysebureauet DMA til at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen – 1.000 mennesker – til deres viden om basale klimafakta.

I forbindelse med undersøgelsen bad vi også folk svare på, om de havde ændret adfærd af hensyn til klimaet. Det har ganske mange, i hvert fald i et eller andet omfang – men der tegner sig også et tydeligt billede af, hvordan vi så ændrer adfærd, som vi vender tilbage til. Vi holder os nemlig mestendels til at trække i de relativt små håndtag, som vi kan regulere via vores privatforbrug.

Lad os begynde med at gå lidt mere i dybden med den allerførste del af undersøgelsen – den, som handler om vores viden om, hvor drivhusgasserne kommer fra. Det kan siges kort: Folks billede er tilsyneladende ret skævt. Hvilket jeg sådan set godt kan forstå. For det første har det rent faktisk krævet en del arbejde at finde tal, som giver et nogenlunde præcist, samlet overblik. For det andet er det en kendt sag, at nyhedsmedierne ikke er verdensmestre i at præsentere ting i proportioner. De nyhedskriterier, der stadig undervises i på journalistuddannelserne, omfatter identifikation’ og fascination’. Hvilket i den her kontekst hurtigt får det letforståelige (min bils udstødning, for eksempel) til at skygge for det mere komplekse (såsom mine investeringer i udenlandske industrikoncerner gennem mit pensionsselskab).

Den mest påfaldende proportionsforvrængning er den, jeg allerede har nævnt – den markante overvurdering af flyvnings betydning. Vi bad folk gætte på, om fly står for 2, 10 eller 20 procent af drivhusgasudledningerne på verdensplan. Det korrekte svar er 2 procent, men befolkningens svar er altså langt under chimpanse-niveau. Flere end tre fjerdedele er galt på den, og hele 32 procent tror, at flyvemaskiner står for 20 procent af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger. Det er altså skudt forbi med en faktor ti. Man kan kun gætte på årsagerne, men det kunne jo have at gøre med et ganske stort fokus på flyvning i klimadebatten.

Vi overvurderer også bilkørsels betydning, i hvert fald sammenlignet med andre og mindre synlige kilder til CO2. Vi bad folk svare på, om bygninger eller biler er kilde til flest drivhusgasudledninger på globalt plan. Chimpanserne ville have fordelt sig ligeligt mellem de to svarmuligheder, men tre fjerdedele af danskerne valgte her det forkerte svar. De troede, at biler udleder mere end bygninger. Reelt er det lige omvendt.

Når vi taler om energiforbruget i vores bygninger, omfatter det alt fra varmen i radiatoren til strømmen, der lader vores smartphones op eller får vores ovn til at bage lasagnen. Tilsammen forårsager energiforbruget i alle verdens bygninger – private hjem, kontorer, butikker og så videre – hele 16 procent af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger. Vejtransport er kun’ skyld i 11 procent.

En anden meget væsentlig – og undervurderet – kilde til menneskeskabte drivhusgasudledninger er cementproduktion. Fremstillingen af det fine pulver, som er nøgleingrediensen i beton, er alene skyld i hele syv procent af menneskehedens drivhusgasudslip. Men da vi bad de 1.000 mennesker i undersøgelsen svare på, om det mon er cementproduktion, skibe eller rismarker, der udleder mest, valgte kun en tredjedel cementen. Det var lidt bedre end de to foregående eksempler, men altså stadig ikke bedre, end chimpanserne kunne have gjort det.

Vi har også spurgt til folks viden om de midler, vi så har til rådighed til at bremse udledningerne af drivhusgasser og dermed klimaforandringerne. Her går det lidt bedre, men ikke meget. De fleste – 73 procent – har godt nok fanget, at strøm fra sol og vind i dag er billigere end både gas, kul og atomkraft over det meste af kloden. Tilsvarende ved knap halvdelen, at man godt kan lave flybrændstof til nutidens fly uden at bruge så meget som en dråbe olie. Men så stopper festen også.

Der er for eksempel en klar tendens til at overvurdere, hvor meget vindmøller hidtil har præsteret i forhold til den grønne omstilling. Hvis man ser på, hvilke CO2-fri energikilder der til dato har formået at give et land mest CO2-fri strøm per indbygger over en tiårig periode, så er atomkraft langt foran alle andre. Men mere end hver anden tror, at vindmøller har været bedst til at fortrænge de fossile alternativer. Kun en fjerdedel gætter på atomkraft. Igen vinder chimpanserne.

Vindkraft overvurderes også sammenlignet med den vigtigste rene energikilde, vi har i dag. Det er nemlig vandkraft. På globalt plan leverer vandkraftværker mere end dobbelt så meget strøm som sol og vind tilsammen, men hele 67 procent af danskerne tror, at vindkraft er den største kilde til ren energi.

Paradoksalt nok undervurderer de fleste samtidig, hvor meget vind- og solkraft rent faktisk er blevet udbygget på globalt plan de senere år. Vi spurgte, hvor meget mere strøm alle verdens vindmøller og solpaneler producerede i 2018 sammenlignet med 2000. Næsten halvdelen troede, at der blot var tale om en femdobling. Reelt blev der produceret 66 gange så meget strøm fra sol og vind i 2018, som der gjorde i 2000. Endnu en sejr til chimpanserne.

Folk svarer også overvejende forkert på et helt centralt spørgsmål: om det er muligt at dække hele verdens fremtidige energibehov uden at brænde kul, olie og gas af. Det er reelt intet problem, i hvert fald ikke på den lange bane – alene ved at sætte havvindmøller op på alle de steder, som egner sig til det, kunne man ifølge Det Internationale Energiagentur producere 18 gange så meget elektricitet, som vi i dag bruger. Men da vi spurgte, om det er muligt at dække verdens energiforbrug uden brug af fossile brændsler, svarede omkring en tredjedel nej, mens hele 41 procent troede, at det kun ville være muligt, hvis vi halverede energiforbruget per person i forhold til i dag. Chimpanserne vinder altså igen.

Hvis man skal lave en delkonklusion på alle spørgsmålene om befolkningens viden, må det være noget i den her retning: Vi er muligvis det folk i verden, der er mest optaget af klimaforandringerne – det viste i hvert fald en stribe undersøgelser op til den seneste valgkamp i 2019. Men vores viden om proportionerne i forhold til, hvad der forårsager drivhusgasudledninger, og hvad der kan reducere dem, lader temmelig meget tilbage at ønske.

Så er der den anden del af undersøgelsen – den, der handler om vores vilje til at gøre noget for klimaet. Her kan man se flere interessante ting.

For det første er der relativt mange, som svarer ja til at have gjort et eller andet ud fra klimahensyn. 30 procent siger, de har fløjet mindre, 27 procent, at de har spist mindre kød, 26 procent, at de har kørt mindre i bil. I alt har vi spurgt til 13 forskellige ting, og 70 procent svarer ja til mindst én af dem.

Her skal man dog passe på med at overfortolke, i hvert fald ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, som jeg viste tallene, fordi han netop nu sidder og arbejder på en bog om, hvor meget danskernes holdning til klima- og miljøspørgsmål faktisk har ændret sig de senere år, og hvordan det påvirkede folketingsvalget i 2019.

Det ville, siger professoren fra Københavns Universitet, være lidt for kækt at bruge vores tal til at konkludere uden forbehold, at 70 procent af danskerne har ændret adfærd ud fra klimahensyn – simpelthen fordi vi har givet folk så mange forskellige ting, de kan svare ja til.

Man skal være ret hardcore klimanægter, hvis man skal sige nej til det hele,” siger Kasper Møller Hansen. Selv om der er mange, som har gjort noget, bemærker han, er der ikke én eneste ting, som mere end halvdelen har gjort.

Det mest interessante er derfor snarere, at der er ret langt fra den markante klimadagsorden ved valget og til den adfærd, danskerne har vist. Så hvis politikerne ikke kan levere på deres løfter om 70 procents reduktion af udledningerne, så synes danskerne heller ikke selv at kunne leve op til de krav, som de indirekte har sat ved at sætte klimaet så højt på dagsordenen.”

Billedet her er altså lidt mudret – viljen til at gøre noget er til stede, men ikke decideret overvældende. Selv om tre fjerdedele overvurderer klimabelastningen fra fly ganske voldsomt, er der under en tredjedel, som selv har skåret i antallet af flyrejser.

Lidt mere klart bliver billedet, hvis man ser nærmere på, hvad det så er, folk har gjort, når de har gjort noget. Jeg nævnte nedskæringer på fly, kød og bilkørsel, og det er de ting, som flest siger, de har gjort, sammen med nedskæringer eller ændringer i forbrug generelt. Det tyder faktisk på, at danskerne har godt fat i, hvad der batter noget i forhold til at reducere deres personlige klimaaftryk. Det vil for de flestes vedkommende netop være de fire områder.

Men at det netop er her, flest sætter ind, vidner samtidig om, at vi tilsyneladende hovedsageligt holder os til at skrue på privatforbruget og de helt nære ting, når vi vil gøre noget for klimaet. Der er langt færre, som har forsøgt at handle over for de større, sværere og mere strukturelle problemer. For eksempel ved at skrue på investeringer eller pensionsforhold, forsøge at påvirke deres kolleger eller arbejdsgivere, deltage i demonstrationer eller underskriftsindsamlinger, kontakte en politiker eller deltage i den offentlige debat, for eksempel på nettet. Ingen af alle disse ting er der mere end seks procent, som siger, at de har gjort.

Midtimellem ligger sådan noget som at forsøge at påvirke venner og familie – det siger 18 procent, at de har gjort – og at stemme på bestemte måder ved politiske valg. Det siger 16 procent, at de har gjort. Der er også en pæn andel, 19 procent, som siger, at de har ændret på deres boligforhold af klimahensyn, for eksempel ved at købe grøn strøm eller få lavet en energirenovering.

Så altså. Hvis man skal tage noget med fra alt det her, så er det måske dette: Der er rum til forbedringer. Både i forhold til, hvad vi ved, og hvad vi gør. Vi skulle jo gerne ende med at klare os bedre end chimpanserne. De er som bekendt en truet art.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: