Hvordan undgår man coronasmitte uden at blive bims? Eksperternes svar begynder i det fri

Meget få bliver smittet udenfor. Vi har endnu ikke taget den logiske konsekvens

Illustration: Myriam Wares for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

14:17

I det år, der er gået, siden pandemien kom til Europa, har forskerne lært ikke så lidt om, hvordan coronavirusset egentlig smitter. I en rapport fra den 13. maj 2020 skrev Sundhedsstyrelsen for eksempel, at smitten sker ved, at to personer har fysisk kontakt eller rører de samme overflader, eller ved, at dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden.

I foråret troede vi, at man ved at holde to meters afstand var i sikkerhed – også inden døre. Men mærkelige supersprederbegivenheder udfordrede den idé en ad gangen. Allerede i januar havde en smittet restaurantgæst i den kinesiske storby Guangzhou smittet 9 andre gæster, tilsyneladende fordi ventilationssystemet havde transporteret smitten gennem lokalet. I Spanien blev 30 ud af 41 medlemmer af et gospelkor senere konstateret smittet efter en indendørs øver. Og herhjemme blev 29 ud af 34 deltagere til et kursus i Udenrigsministeriet smittet – blandt andre den afgående forsvarschef Bjørn Bisserup.

Episoder af den type fik forskere til at se på, om smitten også kunne ske på andre måder, og i et notat fra oktober konstaterer de amerikanske sundhedsmyndigheder, at små dråber og partikler kan blive hængende i luften i flere timer og rejse langt fra kilden på luftstrømme.

I dag ved vi, at virus kan hænge i luften i lang tid – når altså vi opholder os inden døre. Så for at beskytte os selv og andre mod smitte har vi byttet middagsaftaler og filmaftener ud med parkstier og strandenge, når savnet efter venner og familie bliver for stort. Vi søger udenfor, fordi vi har hørt, at coronavirus smitter mindre i det fri. Men i baghovedet lurer bekymringen stadig – i hvert fald hos mig. Risikerer jeg stadig at smitte og blive smittet? Og hvad tænker de andre om, at jeg går her og hyggesnakker med mine venner, mens nye virusvarianter får politikerne til at bede os blive hjemme?

Den nagende bekymring har fået mig til at se nærmere på, hvad vi i dag ved om, hvor meget – eller snarere hvor lidt – virus smitter under åben himmel. Og resultaterne er kommet ret meget bag på mig. For selv om vi i dag ved meget mere, end vi gjorde i foråret, har vi som samfund måske ikke helt taget de nye erkendelser til os. Selv om de både kan afhjælpe ensomhed og give os mulighed for at åbne dele af samfundet op hurtigere end ellers.

Vi opdagede altså, at smitten også bredte sig gennem de luftbårne partikler. Pludselig blev åbne vinduer og gennemtræk vigtige våben på linje med håndsprit og albuehost. Og med den nye viden fulgte en anden erkendelse: hvis meget af smitten sker gennem ophobede partikler i luften, er det logisk at antage, at meget af smitten ikke vil finde sted udendørs, hvor vinden tager partiklerne med sig. Faktisk kender de fleste af os mekanismen indgående allerede. Hvis man ryger i et rum indenfor, vil du kunne lugte det i lang tid, men hvis du ryger udenfor, bliver tobaksrøgen meget hurtigere fortyndet,” forklarer Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet.

Det betyder ikke, at man ikke kan blive smittet med coronavirus udenfor. Hvis man eksempelvis hoster, råber eller synger hinanden direkte ind i ansigtet, hvis man giver håndtryk eller krammere, eller hvis man rører den samme overflade og glemmer håndspritten. Det kan snildt ske,” siger Jens Lundgren. Men risikoen for den direkte smitte er også lavere.”

Hvis vi ser nærmere på, hvor folk rent faktisk bliver smittet, bliver det tydeligt, hvor meget mindre risikoen er. I november 2020 udgav en gruppe forskere fra University of California et studie, hvor de så nærmere på fem undersøgelser af, hvor coronapatienter var blevet smittet. Forskerne konkluderede, at risikoen for at blive smittet indenfor var 18,7 gange højere end risikoen for at blive smittet udenfor.

Hvis man undgår store forsamlinger, holder afstand og husker at spritte hænder, er risikoen for at blive smittet udendørs altså ekstremt lille. Og alligevel kan man, eller i hvert fald jeg, gå rundt med den her usikkerhed om, hvorvidt det nu er i orden. Jeg spørger Jens Lundgren, om man også kan mødes fem venner og gå en tur sammen. Det mener jeg,” svarer han uden tøven. Man skal aftale, man ikke knuser hinanden og ikke er for tæt. Men faktisk vil jeg klart opfordre folk til at komme ud og få noget motion i stedet for at sidde derhjemme.”

Helene Bilsted Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, er enig. Hun ser selv langt flere, der går tur, når hun kigger ud ad vinduerne. Og det glæder hende. Vi skal hele tiden tænke på, det også er vigtigt, vi passer på hinanden, og at vores mentale trivsel også er vigtig. Det er vigtigt at holde det til få og holde afstand, når man ses. Men vi har også brug for i den her lange epidemi at have nogen at dele vores oplevelser og tanker med,” siger hun.

Selv om coronavirus har været den altoverskyggende bekymring for sundhedsmyndighederne det seneste års tid, så er der også andre ting at bekymre sig om. Vi er også bekymrede for den mentale trivsel, især for de unge,” fortæller Helene Bilsted Probst. Der er det vigtigt at gøre noget, der er rart for en selv. Holde en regelmæssighed i hverdagen og sørge for at være fysisk aktiv.”

Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har i et stort forskningsprojekt løbende spurgt ind til danskernes egne oplevelser af ensomhed og stress under pandemien, og i december måned begyndte svarene for alvor at bekymre ham. De unge var mere ensomme og mere stressede end i foråret. Og samtidig begyndte de midaldrende danskere for første gang at rapportere om mere stress. I foråret havde den gruppe, mener Michael Bang Petersen, opsparet et socialt overskud, der efterhånden er brugt op. Oven i det kommer mørket. Og så en sidste ting, han også kan se i sine data: I foråret havde vi i højere grad en oplevelse af, at vi stod sammen som land, og at også vores ledere stod sammen. Den er faldet i efteråret, i særdeleshed efter minksagen.”

Vi er ved at være flade. Og netop derfor er det så glædeligt, at man med simple forholdsregler trygt kan ses i det fri. Så hvordan får vi mest muligt ud af den viden i den kommende tid?

Det åbenlyse svar er, at man ikke skal sidde indenfor og kukkelure alene. Det er eksperterne enige om. Helene Bilsted Probst understreger, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man begrænser sin omgangskreds til meget få personer og ikke mere end fem ud over dem, man deler husstand med. Til gengæld synes hun, det kan være en god idé for eksempel at gå en fast morgentur med en nær ven og på den måde få lidt af den rutine, der for manges vedkommende er forsvundet, tilbage i hverdagen. Og hun mener også, at særligt udsatte kan gå tur med de nærmeste med ro i sindet, hvis de bare holder god afstand.

Der er dog også et større svar på spørgsmålet. Nemlig hvordan vi tænker forskellen på smitte indenfor og udenfor ind, når vi på et tidspunkt kan begynde at løsne restriktionerne.

Regeringen har for nylig bedt en større gruppe af eksperter fra en række felter, blandt andre Jens Lundgren og Michael Bang Petersen, vurdere, hvilke dele af samfundet vi skal åbne først. Eksperterne tager både højde for smittefare, samfundsøkonomi, trivsel og borgernes frihed. Og i den rapport, der sammenfatter deres anbefalinger, kommer de igen og igen ind på muligheden for at begynde med at åbne for udendørs aktiviteter. Eksperterne er enige om, at man først bør lade de små klasser komme tilbage i skole. Men herefter er mulighederne mange. For eksempel nævnes mulighederne for, at loftet for forsamlinger i begyndelsen hæves udelukkende for udendørs aktiviteter, og at kultur- og idrætsliv i begyndelsen kun åbner op for aktiviteter i det fri.

Jeg spørger Jens Lundgren, om vi skal differentiere mere mellem inden- og udendørs aktiviteter, end vi har gjort hidtil. Det vil helt sikkert give mening,” svarer han. Det er også derfor, vi håber, foråret kommer tidligt i år.”

Samtidig tænker andre forskere over, om vi kan flytte endnu flere aktiviteter ud af de lukkede rum. I et debatindlæg i Altinget skriver epidemiolog og professor emeritus ved Københavns Universitet Thorkild I. A. Sørensen og civilingeniør Christian Michel Sørup, at der ikke er nogen grund til at begrænse de sociale aktiviteter, der finder sted udenfor, heller ikke hvor mange, der må forsamles, og hvor lang tid, så længe også det grundlæggende afstandskrav overholdes.”

Forfatterne foreslår, at vi ser på, om en lang række aktiviteter kan begrænses til at foregå i det fri. I telefonen giver Thorkild I. A. Sørensen mig nogle eksempler, som han dog understreger forudsætter nøje planlægning. Et af dem er barer. Lige nu står det som noget af det sidste man vil lukke op,” siger han. Men hvis man har udeservering, kan man muligvis godt holde barer åbne.” I samme ånd forestiller han sig, at børnehaver også kan anbefales at mødes i det fri. Og at besøg på plejehjem måske i højere grad kan foregå udenfor – iklædt masser af varmt tøj. Som min kone gjorde mig opmærksom på, så findes der jo nu også flyverdragte til voksne,” siger Thorkild I. A. Sørensen.

Selv om smittetallene i øjeblikket er gode, så kan store genåbninger af samfundet stadig risikere at have lange udsigter med flere nye virusvarianter i omløb. Så tilbage står spørgsmålene, hvordan vi får udnyttet vores viden om virussets smitteveje bedre her og nu. Hvordan vi undgår at blive bims, mens vi venter på foråret.

Michael Bang Petersen synes, det er vigtigt, at myndighederne husker ikke kun at kommunikere alt det, vi ikke må. Sundhedsmyndighederne skal også sige, det her kan du faktisk godt gøre. Det mener jeg er vigtigt og noget, der er med til at give en oplevelse af handlekraft,” siger han.

Helene Bilsted Probst er enig og påpeger, at Sundhedsstyrelsen allerede i flere kampagner har lagt vægt på, hvordan vi kan være sammen på gode måder under pandemien. Men, indvender jeg, er det ikke stadig påbuddene om at holde afstand, spritte hænder og hoste i ærmet, der står med størst skrift på plakaterne? Kunne det ikke være tid til at flytte vægten over på det positive?

Selv om det positive er vigtigt, svarer hun, er det stadig nødvendigt at blive mindet om de gode vaner. Det er lettere at følge de gode råd, hvis man bliver mindet om det,” siger hun. En ting er, hvad der står i en pjece, men hvis du bliver mindet om det i din hverdag, så er det nemmere at følge.”

Hvis man er tilbageholdende med at mødes ude, kan der være flere forklaringer. Man kan være bange for selv at blive smittet, måske fordi man er særligt udsat. Man kan være bange for at smitte andre, måske fordi ingen har fortalt en, hvor meget mindre risikoen bliver, når man går ud ad hoveddøren. Men Michael Bang Petersen forklarer, at hans forskning også peger på en tredje mulighed. Siden begyndelsen har hans data vist, at en stor andel af danskerne synes, at andre mennesker er skyld i krisens omfang, og at det er i orden at fordømme andre mennesker, der ikke holder afstand. Så derfor er der både bekymringen for, hvad mine handlinger gør ved epidemien, men i lige så høj grad, hvordan andre vurderer det, jeg gør. Det med at udskamme er ikke kun noget, vi ser på de sociale medier,” siger han.

Det er en følelse, jeg i den grad selv mærker, især hvis jeg i de her dage mødes til en gåtur med flere end bare en enkelt ven. Og det er en skam. I værste fald kan man ligefrem frygte, at udskamningen vil få folk til at samles inden døre – i sikkerhed for de andres fordømmende blikke, men med langt større smittefare til følge. Faktisk mener Michael Bang Petersen, vi bør reagere helt modsat, når vi ser grupper på op til fem komme gående.

Jeg bliver helt opløftet, hver gang jeg ser en gruppe på fem granvoksne mænd, som ellers aldrig ville bevæge sig rundt om en sø i det aarhusianske. For det viser netop, at der er nogen, der forsøger at tage hånd om sig selv og sine venskaber og gøre det på en måde, der er inden for de anbefalinger, der er.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: