Du skal nu til at læse en historie fra den digitale avis Zetland.
Du har adgang til artiklen, fordi vores skribent Jonathan Tybjerg har delt den med dig – ligesom alle medlemmer af Zetland kan.

signature

Hvorfor er mad i skåle nu smart? Fordi det handler om alt andet end at spise det

TRENDFor ‘foodies’ verden over er skålen lige nu den dybe tallerken. Foto: Zetland

Derfor skal du læse denne historie

En af de største trends på madområdet lige nu er at servere – og fotografere – sunde madretter i en cirkelrund skål. Det skyldes (sjovt nok) ikke, at maden smager anderledes i en skål. Årsagen er, at madskål-konceptet rammer lige ned i en guldmine af tidsåndens sociale kapital.

Hvad er årets store tendens på madområdet?

Det er fint, hvis du ikke lige ved, hvad du skal svare, for madtrends skifter hurtigt nu om stunder. Det er ikke mere end et par år siden, at foodies fra Singapore til New York talte om palæo, smørrebrød 2.0 og alt det nordiske med ramsløg og havtorn skyllet ned med en specialøl fra et mikrobryggeri.

Så blev det pludselig Aperol Spritz, der var instagrammernes og de cool restauranters foretrukne drink, mens sliders – det vil sige små bitte burgere – tog over på madsiden.

Miniburgerne blev hurtigt skubbet ud til højre af de mere sexede mexicanske tacos, der helst skulle serveres som street food fra en food truck – der er en slags glamouriseret pølsevogn. Og så har vi slet ikke talt om avocadomaden, der har opnået status af international nyklassiker i de seneste år.

Men hvad er så den nye, store madtrend for 2017? Det skal jeg sige dig. Det er mad i en skål.

De seneste to år er små, cirkelrunde skåle fyldt til randen med sirlige arrangementer af farvestrålende madvarer poppet op flere og flere steder. På de billedbårne sociale medier Instagram og Pinterest. Hos livsstilsbloggere og i glittede madmagasiner. På de hippe nye caféer, jeg læser om på nettet, men som jeg aldrig når at spise på, enten fordi de ligger i en by på den modsatte side af kloden, eller fordi de lukker igen, før jeg har en lørdag formiddag, hvor jeg ikke skal rydde op eller i Ikea.

Jeg tænkte ikke rigtig over det i starten, for en skål med mad i er vel en skål med mad i. Og jeg magtede heller ikke rigtig tanken om, at mad i en skål kunne være et fænomen. Nogle gange er tomheden ligesom bare for overvældende.

Men nu er de alle vegne, skålene. Og der er sat ord på deres tilstedeværelse: De hedder ting som acai bowls, smoothie bowls, breakfast bowls, Buddha bowls, rainbow bowls og poke bowls  – se forklaringer i fodnoterne.

I København har vi en café ved navn Bowl Market, hvor skålserveringen er den bærende bjælke i institutionen. Andre smarte steder har bowls som en særskilt sektion på deres menu.

Og jeg kan ikke åbne min Instagramkonto uden at få nogens cirkelformede morgengrød i ansigtet, med et yndigt arrangeret udvalg af sunde og farvestrålende toppings på.

Det er ikke bare mig, der ser skåle. Madskribenter, foodies og trendspottere verden over er enige om, at skåle – både i overført betydning og helt utroligt bogstaveligt talt – er den dybe tallerken.

Madsitet Fine Dining Lovers taler om bowlmania, der har været i udbrud siden 2016, men som nu viser sig at være en stabil og vedvarende trend, i hjemmekøkkener og restauranter, fra morgenmad til aftensmad”.

Alle foodies er hoppet med på vognen nu,” skriver den sukkerfri madblog I Quit Sugar om skålene.

Bowls udvider [fra morgenmad] til også at overtage frokost og aftensmad. Og de dukker op på stort set alle restaurantmenuer, der hælder til den sunde side,” skriver helse- og madsitet Well+Good.

Bonusinfo. Kendis-kogebogsforfatter og tv-kok Nigella Lawson har et helt kapitel om skålmad i sin bog Simply Nigella.

Alle de her udsagn om skålen som en slags nyhed er komplet absurde, hvis vi betragter skålservering som en praktisk foranstaltning. At placere fødevarer i en hul beholder med forhøjede kanter er vel nærmest noget af det første, vores art fandt ud at at gøre, efter vi fik møvet os ned fra træerne og begyndte at overveje, hvad vores smarte modstillede tommelfingre mon kunne bruges til?

Måske ikke helt, siger Rane Willerslev, professor i social antropologi ved Aarhus Universitet. Men skålen har uden tvivl været med os længe.

Lige så snart vi begynder at tilberede mad ved kogning, som er den mest effektive udnyttelse af madens næringsstoffer, så bliver skålen ret essentiel, må man sige.”

Og det gør mennesket meget, meget tidligt, forklarer Rane Willerslev.

Skåle må være noget af det ældste, vi har. Jeg tror, vi skal helt tilbage til Ældre Stenalder.”

Så hvordan i himlens navn kan noget, der er ældre end Egtvedpigen og lige så udbredt som ørevoks pludselig blive opfattet som en ny trend?

Hvis det skal give bare en flig af mening, er vi nødt til at se maden som kulturfænomen. Men det er der også al mulig grund til at gøre.

Mad er meget andet, end bare det vi putter i munden og bliver mætte af,” siger Inge-Mette Petersen, der er ansat ved Frilandsmuseet i Lyngby og ekspert i historisk mad og drikke.

Den mad, vi serverer, har altid haft symbolsk betydning. Vi kan gå helt tilbage til Romerriget, til Petronius’ roman Satyricon. Her har vi en historie om den nyrige Trimalchio, der holder en meget stor fest. Her er en beskrivelse af maden, der er ret ekstrem,” siger Inge-Mette Petersen.

Der er noget på spil for Trimalchio. Han er nemlig frigivet slave. Og den overdådige mad skal fortælle borgerskabet om hans nye status og økonomiske formåen. Men Trimalchios middag rammer galt. Overfloden bliver opfattet som plat og vulgær. For den betydning og værdi, vi tillægger maden, afhænger af kontekst og – ikke mindst – stil.

Stil er både en personlig signatur og et udtryk for bevidsthed om normerne på et givent felt.

Og sådan er det også med nutidens madskåle. Hvis der er noget, de er, er det stil.

Men hvad er det så for værdier og betydninger, den perfekt stylede food bowl signalerer?

Det dykker en af verdens konsulentvirksomheder på området, amerikanske Baum + Whiteman, ned i i en rapport om 2017’s vigtigste tendenser inden for mad, drikke, hotel- og restaurationsbranchen (gør jer klar til blomkål, gourmetslagtere og madudbringning via droner).

Baum + Whiteman har bowls med på listen over de 13 hotteste trends. Her er et sammendrag af, hvad de skriver:

Det begyndte alt sammen uskyldigt nok med acai bowls til morgenmad … og så bredte det sig til fastfood, da kæderne opdagede, at deres kunder droppede brød og wraps til fordel for grønsager og fuldkorn. […] Ramen-trenden satte fart på skålspisningen.[…] Kontorfolket har fundet ud af, at der ikke er så stor risiko for at spilde ud over sig selv eller sin laptop fra en takeaway-skål. Og derudover: hvis du holder en skål på buddha-manér, mens du spiser, er du psykologisk mere bevidst – mindful – omkring din mad. Du har også lettere ved at få alle teksturer og smage med i hver bid.”

Ifølge Baum + Whitemans konsulenter handler skålene om sundhed, convenience, vegetarisme, internationale madtrends, low carb, travlt arbejdsliv og mindfulness. Med andre ord: Det er drømmen om det moderne, succesfulde og gennemkontrollerede urbane menneske samlet i én skål.

Bonusinfo. Tidligere skuespiller, nu fuldtids-livstils-yoga-helse-guru Gwyneth Paltrow dyrker food bowls intenst i sit onlinemagasin Goop..

Men Baum + Whiteman har glemt én ting. Det, der er den samlende faktor for det hele. Den ene egenskab ved skålene, som jeg tror er helt afgørende for deres udbredelse som trendfænomen:

De ser helt utroligt godt ud på fotos.

Især tager de sig godt ud på Instagram, hvor det kvadratiske billedformat giver en perfekt balanceret ramme om de cirkelrunde skåle. Og på Pinterest, der bruges af over 150 millioner mennesker om måneden, er de såkaldte Buddha bowls et af de mest postede motiver, ifølge New York Times.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er hovedårsagen til skålenes popularitet, at de er så visuelt appellerende og SoMe-egnede. For hvad hjælper det, at din madskål er fuld af signaler om, hvor sund, travl, mindful og tjekket du er, hvis ingen kan se det?

Det er nærliggende at tænke, at det er typisk for nutidens hypervisuelle se-mig-kultur, hvor eksponering og overflade trumfer indhold og substans: at vi går bananas over en madtrend, der ikke handler så meget om smag som om, hvor flot den tager sig ud for andres blik – og hvordan den iscenesætter os i et flatterende lys.

Men faktisk har vi altid tænkt sådan, siger madhistorisk ekspert Inge-Mette Petersen:

Der er intet nyt under solen der,” siger hun.

I Middelalderen og Renæssancen sætter man mad ind på bordet, som er ren iscenesættelse, som hele svaner med fjer på. Og man har overraskelsesmad, hvor man for eksempel serverer en stor flot pie, der i virkeligheden er hul og fyldt med levende duer, som flyver ud når man skærer den,” siger hun.

Men mad skal ikke bare fortælle om økonomiske ressourcer. Den skal også signalere et vist dannelsesniveau, som de såkaldt franske serveringer, der var meget populære i 1700-tallet.

Der sætter du mange små retter på bordet, så folk kan smage lidt af hvert, i modsætning til suppe-steg-is-modellen, der kaldes en russisk servering. På den måde viser du, at du er moderne, at du er dannet og med på noderne internationalt. Du viser, hvad du ved med det, du sætter på bordet,” siger Inge-Mette Petersen.

Spol 300 år frem til nutidens food bowls på Instagram: Det er præcis det samme, der foregår her.

En smukt disponeret food bowl fortæller, at man ved, hvad der er smart. At man har ressourcer. At man har styr på tendenser, man har internationalt udsyn, og at man har rigeligt af den værdifulde sociale kapital, der er sundhed.

På sin vis minder det også om de overdådige stilleben, 1600-tallets hollandske barokmalere er berømte for, hvor vi ser kunstfærdige opstillinger af madvarer, der er malet med ekstrem detaljering. Men hvor nøglen er, at madvarerne er udvalgt for deres symbolske betydninger og sammensat i maleriet til et slags kodesprog.

Glinsende ål betyder sex, synd og slangen i paradis. Overmodne frugter peger på forfald og død. Nyslagtede lam er noget med Jesus, der døde for det syndige menneske. Ferskner med silkeblødt skind minder om … Okay, det meste af det handler om sex eller død. Men koblet til madens sensoriske univers og dermed til menneskekroppen.

Og her er en interessant parallel til nutidens food bowls og deres æstetik. For de handler også om kroppen. Men om den sunde, kontrollerede krop. Både fordi de er del af en helsetrend. Men også fordi billederne af skålene som små, perfekte cirkler faktisk flytter maden væk fra den måde, vi normalt sanser mad på – tekstur, smag, duft – og over i den rent visuelle oplevelse.

Åhhh! Den er for køn til at spise!” er en kommentar, jeg tit har set på sociale medier, når en særligt fint arrangeret bowl blev postet. Det siger det ret klart: Maden ophører med at være spiselig.

Det, vi i stedet ser, er mad som mønster. En stramt kontrolleret øvelse i geometrisk og kropslig diciplin. Det er madfotografi med en spiseforstyrrelse.

Så faktisk er det alt andet end mærkeligt, at skålen som koncept kan blive en trend i 2017.

For den samler ikke bare de smarte mikrotendenser på madområdet, men understøtter også en af allerstærkeste strømninger i vores kultur lige nu: Dogmet om at beherske sig selv og alle områder af ens tilværelse, ikke mindst kroppen. Med dét indhold er det lige meget, hvordan maden i skålen smager, den skal bare se flot nok ud til at få budskabet ud på de sociale medier.

Og hey, så kan man faktisk også spise af en skål. Og det går, trods alt, nok aldrig helt af mode.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem