“Det er en overraskende effektiv modgift mod politikerlede.” Her er din genvej til valgårets politikerbøger

ÉN, TO, TIDe Folkevalgte har haft travlt bag tasterne det seneste år. Foto: Mikkel Bøgild Jakobsen for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Danske politikere har sprøjtet bøger ud det seneste år. Vi har pløjet os gennem ti af de mest markante og interessante politiker-udgivelser og tipper dig om, hvad der er værd at bruge tid på – og hvor du måske kan springe over.

Vi nærmer os endnu et folketingsvalg – en omstændighed, der helt naturligt giver politikere lyst til at sige en hel del om, hvem de er, og hvad de står for. Og gennem det seneste år har en lang række danskere politikere valgt at sige det i bogform. Fra alle fløje af det politiske spektrum flyder bøgerne i en lind strøm, men hvad gemmer sig bag de smilende ansigter på omslagene? Hvilke politikere har noget vedkommende på hjerte, hvem skriver, så man gider læse det, og hvor er der stof til eftertanke for den nysgerrige politisk interesserede læser?

Tag med på ti minutters lyngennemgang af ti politikerbøger fra det seneste år – de gode, de provokerende, de kedelige og de virkelig sjove.

Peter Hummelgaard: ‘Den syge kapitalisme’

Hvad er det for en bog? Socialdemokraten Peter Hummelgaard har valgt en titel, der lyder som et marxistisk kampskrift. Men faktisk er hans bog en analyse af, hvorfor det kapitalistiske samfund er værd at bevare – men, mener han, ikke i den form, vi har det i dag. Første del af bogen handler om, hvordan spekulation, grådighed og uregulerede markedskræfter har gjort samfundet ulige og ustabilt. Og anden del handler om, hvordan man med socialdemokratiske løsninger” kan helbrede kapitalismen” og skabe en ny social kontrakt som fundament for samfundet. Det kapitalistiske samfund, altså.

Er den god? Hvis man er politisk liberal, vil man formentlig synes, at det er en håbløs bog, ideologisk set. Men mon ikke man vil kunne se bogens formidlingsmæssige kvaliteter alligevel? De er nemlig store: Hummelgaard argumenterer begavet for sine synspunkter, han skriver levende og tilgængeligt. Og bogen er befriende lidt fluffy, men derimod meget konkret, både hvad angår problemer og løsninger.

Bør man læse den? Ja. Den er et rigtig godt udgangspunkt for en diskussion af socialdemokratiske samfundsvisioner, hvor udlændingepolitik ikke får lov at løbe med dagsordenen.

Eva Kjer Hansen og Morten Flindt: ‘Det forsømte Folketing – En opsang til folkestyret’

Hvad er det for en bog? Venstreminister Eva Kjer Hansen og hendes særlige rådgiver Morten Flindt har sammen skrevet en kritisk og ikke sådan udpræget ideologisk farvet gennemgang af forholdene i folkestyret, som de ser dem. Som at Folketingets politikere taler for grimt til hinanden, deres indflydelse glider over i embedsværkets og EUs hænder, og de har ikke styr på de love og regler, de vedtager. Årsagen er, at de mangler ressourcer, men det tør de ikke sige højt af frygt for befolkningens reaktion. Bogen har også bud på løsninger, men alt i alt er det ikke en opmuntrende tone, der hersker.

Hvem er bogen til? Godt spørgsmål. Det er konsekvent uklart, hvem der helt præcis skal stå for de ændringer, forfatterne mener er nødvendige. Det bliver ved de generelle opfordringer til Folketinget” og den danske offentlighed”. Og dermed blæser det også lidt i vinden, hvad opsangen egentlig skal nytte.

Er den god? Tjo. Den er vel, hvad man kalder et indspark – du kan spille bolden videre eller lade være. Med andre ord: Hvis et 156 siders debatindlæg i Berlingske lyder tillokkende, så er det her bogen for dig.

Martin Lidegaard: ‘Lad os mødes på midten’

Hvad er det for en bog? Lad os mødes på midten er et politisk manifest, intet mindre. Det skriver Martin Lidegaard, og det lever han op til. Over lige knap 250 sider udfolder Radikales næstformand sin vision for et samfund og en politisk samtale, der samler i stedet for at splitte. Lidegaard har mange konkrete bud på, hvorfor og hvordan en midtsøgende pragmatisme kan skabe gode resultater inden for blandt andet klima, uddannelse, integration, land-by-problemstillinger, den offentlige sektor, internationalt samarbejde og politisk kommunikation. Hele samfundet, sådan set.

Særlige kendetegn: Der er det med Lad os mødes på midten, at den minder ret meget om en akademisk afhandling. Både i tekstens opbygning, men også i det, at bogen har fodnoter – herunder et par stykker, der består af links til filer på en privat harddisk. Det er selvfølgelig en fejl, men det er svært at abstrahere fra, fordi det er så utrolig sjusket. Og lidt komisk. Undskyld, Martin Lidegaard, men det er det altså.

Men er den værd at læse? Det er et meget ordrigt manifest, Lidegaard har forfattet. Men hvis man savner brobyggerpositionen i dansk politik eller er ude efter noget håndfast omkring, hvad radikal politik egentlig er og kan være i 2019, så får man masser af det her.

Bent Winther og Jan E. Jørgensen: ‘En ægte liberal’

Er det ikke den bog, hvor Jan E. Jørgensen skælder ud på sit parti? Jo, til dels. En ægte liberal er udformet som en interviewbog, hvor venstremanden Jan E. Jørgensen i spørgsmål-svar-form fortæller journalisten Bent Winther om sit politiske liv og sit ideologiske ståsted, tilsat en masse rammeafsnit. Udgangspunktet er de uenigheder, som Jan E. Jørgensen gennem længere tid har givet udtryk for i forhold til Venstres partilinje, ikke mindst på udlændingeområdet.

Så hvad får man ud af at læse bogen? En masse mudderkast? Nej, det holder Jan E. Jørgensen sig for god til. Men kanterne er skarpe nok endda. Og sammen med de politiske og ideologiske overvejelser, Jan E. Jørgensen i øvrigt gør sig undervejs (om for eksempel kulturstøtte og land-by-problematikker), giver bogen et godt billede af, hvor mulighederne og problemerne ligger i den borgerlige fløjs positioner og visioner.

Citat: Det var bestemt ikke rart at se min partiformand portrætteret som nynazist. Og det var heller ikke rimeligt. Men vi må også se i øjnene, at der ikke går røg af en brand, uden at der har været ild.” (Om avisen The Guardians karikatur af Lars Løkke Rasmussen i naziuniform i forbindelse med smykkeloven)

Bør man læse den? Hvis man vil have indsigt i Venstres genstridige maskinrum og kan leve med den lidt mismodige følelse af, at Jan E. Jørgensen i dagens politiske klima synes at være stadig mere bagud på point i sin kamp for et ægte’ liberalt venstre, så ja, gør det da.

Ida Auken: ‘Dansk’

Hvad er det for en bog? Dansk er et klassisk politisk og personligt manifest. Tidligere SF-minister og nuværende folketingsmedlem for Radikale Ida Auken knytter anekdoter fra sin opvækst sammen med sit nuværende arbejde som lovgiver og meningsdanner i det danske politiske landskab. Det handler om identitet, danskhed, integration, flygtningekrise, religion, værdidebat – og miljøet og EU og ledelse i den offentlige sektor og mere til.

Er den sjov? Nej, men den er heller ikke decideret kedelig. Bogen føles præcis som at høre en erfaren taler holde en opbyggelig og meget, meget lang tale.

Bedste kapitel: Kapitel tre, Religion er ikke for sjov. Ida Auken er både kristen og teolog. Og i modsætning til de fleste andre danskere har hun ingen blufærdighed over for at diskutere det kristne menneske og dets ståsted i det moderne samfund. Her er der chance for at møde noget nyt og tankevækkende – og måske, hvis man er mere til det sekulære verdenssyn, også slå sig lidt på den ellers så mildt afrundede Ida Auken.

Henrik Dahl, Jakob Ellemann-Jensen og Nick Hækkerup: ‘Sandheden kort’

Hvad er det for en bog? Sandheden kort er et alfabetisk organiseret opslagsværk over folkestyrets processer og hverdagen på Christiansborg. De tre forfattere – en Venstre-minister, en socialdemokrat og en LA-mand i harmonisk samarbejde – har fyldt 228 sider med udvalgte fakta og fænomener fra Slotsholmen, fra afstemninger og betjente til samråd og Ø-udvalg. Det lyder tørt – men det er det absolut ikke.

Særlige kendetegn: Den er virkelig godt skrevet. Og den er virkelig sjov. Humoren er tør, skarp og fuld af vid. Og så har forfatterne selvironi – både på egne og på deres stands vegne.

Citat: Oppe på anden sal på Christiansborg, på rød gang, som forbinder selveste Statsministeriet med Christiansborg, ligger Finansudvalgets mødelokale. Ikke bare et tilfældigt sted, men i selve tårnet, der rejser sig så tronende over hele slottet. Og netop den placering passer så fremragende til Finansudvalgets selvopfattelse og udvalgets magt.”

Er den værd at læse? Det bliver et ja, og et stort et. Sandheden kort er en overraskende effektiv modgift mod politikerlede. Bogens blanding af humor og pragmatisme tænder en gnist af tro på, at det ikke kun handler om spin og magtkampe derinde. Måske er de faktisk gode nok, politikerne. Og måske nytter det alligevel noget, det der demokrati.

Marie Krarup: ‘Ny kold krig’

Hvad er det for en bog? Dansk Folkepartis Marie Krarup mener, at den generelle opfattelse af Rusland, og dermed også den politik, der føres over for det store land i øst, er fordomsfuld og forfejlet. Og hendes bog består af 17 interviews med intellektuelle og politiske profiler fra primært udlandet, som giver deres bud på, hvordan man bør forstå det russiske samfund, kultur og politik. De fleste er enige med Krarup – men ikke alle.

Hvorfor er den med, når den ikke handler om Danmark? Fordi den ikke kun handler om en dansk Folketingspolitikers hjertesag, men om dansk udenrigspolitik, og det er der ikke meget af i de andre bøger. Men den stemmer vi også om, når vi går til valg.

Bør man så læse den? De fleste vil blive udfordret i deres syn på Rusland, og rigtig mange vil være uenige i Krarups og kilders udlægning. Men hvis man er frisk på det og på måske at samle et par nye nuancer op undervejs, så ja.

Dan Jørgensen: ‘Staunings arv’

Hvad er det for en bog? I Staunings arv har tidligere fødevareminister Dan Jørgensen søgt tilbage i Socialdemokratiets historie for dels at forklare, hvorfor Danmark ser ud, som det gør i dag, dels for at skrive det moderne socialdemokratiske projekt ind i en lige linje fra grundlæggerens oprindelige visioner for et velfærdssamfund. Undervejs gennemgår Jørgensen, hvordan han ser velfærdsstaten smuldre mellem hænderne på borgerlige politikere, og så bruger han en del tid på overvejelser om lykke. Centralt i det står, ikke overraskende, en stærk velfærdsstat.

Er der noget med, at Dan Jørgensen lader Thorvald Stauning sige god for Mette Frederiksen? Ja, det er der. Jørgensen mener, at Stauning helt sikkert” ville være glad for sin efterfølger. Han lader dem endda have en lille imaginær samtale.

Citat: Stauning ville lægge ansigtet i alvorlige folder, rynke brynene og måske lade den højre hånd glide gennem det lange skæg. Så ville han kigge på sin arvtager gennem de runde briller og med rolig, myndig stemme sige: Du skal samle Danmark igen.’”

Er den værd at læse? Arh, jeg ved ikke. Dan Jørgensen skriver i en noget frelst tone, og en del afsnit føles virkelig som samfundsfagslektier. Snup hellere Peter Hummelgaards Den syge kapitalisme, hvis du vil have noget socialdemokratisk ideologi at tænke over.

Andreas Karker: ‘Værdikrigeren – Et portræt af Pernille Vermund’

Det er jo ikke en politiker, der har skrevet den bog? Nej, det er det ret beset ikke. Forfatteren Andreas Karker er journalist. Men Værdikrigeren er skrevet på baggrund interviews med Pernille Vermund og indeholder så mange detaljer og så rigeligt af Vermunds ideologi, at den fint kunne have heddet Verden ifølge Vermund. Som politikerbiografi er den, som den slags er flest. Barndom, ungdom, politisk vækkelse, formative år (hos Konservative), vendepunkt inklusive tvivl og konflikt – og så det lange skridt ind i fremtiden, der for Pernille Vermund handler om Nye Borgerlige.

Citat: Pernille Vermund er på date med en fyr, hun har mødt på Tinder. Daten viser sig dog hurtigt at være en fiasko. Ellers havde meget måske udviklet sig anderledes.” (Om den dag, Pernille Vermund lagde vejen forbi Peter Seier Christensens hjem i Rungsted efter den mislykkede date og lod sig overtale til at være frontfigur for det, der skulle blive Nye Borgerlige)

Er den værd at læse? Som sagt, bogen er ikke vildt original. Men der er noget interessant ved at læse en bog med en vinkel, der gør muslimsk indvandring til den altdominerende diskurs i de seneste 40 års danmarkshistorie. Hvis man vil prøve at se virkeligheden med de øjne – de Vermundske – så er Værdikriger en fintunet optik for det blik.

Bertel Haarder: ‘Bertels bedste’

Og hvad er nu dét for en bog? Til slut tager vi den mest atypiske politiske krønikeskrivning af hele bundet: Venstre-veteranen Bertel Haarder er kendt for at være en flittig og ferm forfatter af politiske lejlighedssange, og i denne bog har han samlet 88 af dem. Hver af dem kommenterer på begivenheder fra Haarders menneskealder i politik, og Haarder ridser de historiske (og nogle gange personlige) omstændigheder op i små forklarende tekster undervejs.

Er den værd at læse? Hvis man er til politisk satire, der minder om årsskrifterne Svikmøllen og det nu lukkede Blæksprutten, så er Bertels bedste lige sagen: en humoristisk revsning af hele det politiske spektrum, men også af den danske offentlighed, verdens gang og tidsånden som sådan siden 1980’erne og frem til nu.

Citat: Her herser Pind’en med sit politi / Her Karsten Lauritzen med skattehul i / Sophy er Løh’dig og gnistrende sort / Statskassen smækkes af den stoore Hjort! / Løkke er kort / Lilleholt lang / Mujahediner det var de engang …” (Andet vers af sang til Venstres landsmøde 2015. Melodi: Når nu min verden bliver kold og forladt’)

Bonusinfo: Bertel Haarder er meget glad for at skrive på melodien til Flickorna i Småland.

Har du læst andre politikerbøger, som du synes, Zelands medlemmer også bør læse (eller det modsatte)? Så fortsæt endelig listen i bidragssporet herunder.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem