Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

GMO-planter kan bekæmpe klimaforandringerne. Så nu er det uetisk at være imod dem, siger Etisk Råd

FEBERGenetisk modificerede afgrøder kan ikke stoppe klimaforandringerne alene. Men de kan hjælpe, mener Etisk Råd Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Nye og forbedrede teknikker til genetisk forædling af planter har fået debatten om GMO-mad til at blusse op igen. Nu melder Etisk Råd sig ind i samtalen med en klar, ny udtalelse: Ikke alene er det uproblematisk at bruge teknologien, siger rådet – det er decideret problematisk ikke at bruge den. Formand Anne-Marie Axø Gerdes efterlyser en debat med færre mavefornemmelser og flere saglige argumenter.

Verden står på tærsklen af en genteknologisk landbrugsrevolution, som er hårdt tiltrængt.

De kommende årtier skal den globale madproduktion øges markant for at brødføde en voksende verdensbefolkning, samtidig med at klimaforandringerne hele tiden gør det vanskeligere at drive landbrug på grund af tørke og vildere vejr.

Og det har fået debatten om genmodificerede afgrøder til at blusse op igen.

Plantegenetikere har nemlig stor tiltro til, at de kan løse en væsentlig del af problemerne med nye, genteknologiske metoder til forædling af planter. Ved hjælp af de nye metoder vil de gøre planterne i stand til at overleve tørke, binde kulstof i jorden, levere større udbytte og klare sig med mindre hjælp fra kunstgødning, ukrudtsmidler og insektgift – og de første gennembrud er allerede sket.

Men der er stadig stor modstand mod genmodificerede afgrøder, særligt i Europa, hvor diverse organisationer (som for eksempel Greenpeace) advarer mod alle former for GMO-afgrøder af frygt for ukendte skadevirkninger for mennesker og miljø.

Den debat stempler Etisk Råd nu ind i med en ny udtalelse, som jeg har fået lov at læse på forhånd, hvor et stort flertal i rådet er endog meget klare i spyttet:

Det er, lyder anbefalingen, tid til at droppe modstanden.

Ikke alene vurderer rådsmedlemmerne, at det er etisk uproblematisk at bruge genteknologi til at forædle planter. Det er, skriver de, faktisk etisk problematisk ikke at gøre det.

Baggrunden er først og fremmest den udfordring, klimaforandringerne stiller os over for.

GMO kan ikke i sig selv løse klimaudfordringen, men situationen er i dag så alvorlig, at alle redskaber bør tages i brug, medmindre der er vægtige argumenter for ikke at gøre det,” skriver rådsmedlemmerne.

Og vægtige argumenter for ikke at benytte genteknologi på planter, lyder konklusionen, er svære at finde. Som det hedder:

Der foreligger nu over 20 års forskning i risici, som viser, at der ikke er videnskabelig evidens for, at GMO i sig selv er mere risikabel at anvende end konventionelle forædlingsteknikker.”

Det er samme konklusion, som alverdens uafhængige forskningsorganer er nået frem til: Intet tyder på, at genmodificering af planter skulle indebære særlige risici.

Tværtimod, konkluderer Etisk Råd, tyder mere og mere på, at genteknologien tilbyder nogle muligheder, som det vil være problematisk ikke at benytte sig af.

Formand Anne-Marie Axø Gerdes har siddet i den arbejdsgruppe, som har behandlet emnet, og hun siger:

Grunden til, at vi fokuserer på det nu, er, at der er kommet nye muligheder med for eksempel CRISPR-teknologien til at lave GMO-planter på en hurtigere, mere effektiv og billigere måde.”

De nye teknikker kan, vurderer det store flertal i Etisk Råd, med god sandsynlighed hjælpe os med at producere mad nok til en voksende verdensbefolkning på trods af det hårdere klima. Og samtidig kan de – nok så væsentligt – begrænse behovet for landbrugsareal, så der bliver mere plads til CO2-opsugende skov, som efter alt at dømme bliver fuldstændig afgørende for at holde temperaturstigningerne under kontrol.

Og på den baggrund kan det være uetisk ikke at bruge alle de muligheder, vi nu har til rådighed, til at løse de udfordringer, vi står over for,” siger Anne-Marie Axø Gerdes.

I SPIDSENAnne-Marie Axø Gerdes overtog formandsposten i Etisk Råd den 15. februar 2019 efter tre år som menigt medlem. Foto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix

Jeg møder Anne-Marie Axø Gerdes på hendes lille, aflange kontor på sjette sal på Rigshospitalet, hvor hun er klinikchef på Klinisk Genetisk Klinik.

Det vil sige, at hun forsker i arvelige sygdomme som for eksempel brystkræft (hun er også professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet) og rådgiver folk om diagnosticering og behandling af genetisk betingede sygdomme.

I forhold til de meget klare udmeldinger i Etisk Råds nye GMO-udtalelse taler formanden påfaldende afdæmpet og stilfærdigt om det – for nogle – ganske kontroversielle budskab, udtalelsen rummer, ved ikke blot at kalde det etisk i orden at bruge GMO, men ligefrem etisk problematisk ikke at gøre det.

Ja, faktisk begynder interviewet nærmest lidt … mærkeligt.

Jeg begynder nemlig med at spørge, om den her sag mon er udtryk for noget større. Om vi nu i højere grad end tidligere må vænne os til at træffe flere beslutninger, hvor vi lader risikoen ved ikke at gøre noget veje tungere end risikoen ved at gøre noget. Måske på grund af flere teknologiske muligheder, måske på grund af truslen fra klimaforandringerne.

Men enten formår jeg ikke at formulere spørgsmålet forståeligt, eller også synes Anne-Marie Axø Gerdes bare ikke rigtigt, at det giver mening at stille det op på den måde.

For hende virker sagen til at være langt mere lavpraktisk; som resultat af en afvejning af sandsynlige fordele over for sandsynlige ulemper, hvor fordelene simpelthen bare vejer langt tungere end ulemperne.

Selvfølgelig kan man aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke kan være en fare ved noget – det er der jo ved alt, også den gensplejsning, som naturen selv foretager – men vi står trods alt på et mere sikkert grundlag i dag med de data, der er, til at vurdere, at der ikke er særlige risici,” siger hun.

Måske skyldes Anne-Marie Axø Gerdes’ lavpraktiske tilgang, at hun som læge er vant til konstant at skulle afveje risici for og imod i spørgsmål om liv, død og alvorlig sygdom: Er sandsynligheden for helbredelse stor nok til at opveje bivirkningerne ved en behandling? Skal man sætte den i gang nu på trods af de mulige bivirkninger eller vente og håbe, at patienten bliver rask af sig selv – med risiko for, at sygdommen bliver værre i mellemtiden?

Den form for beslutninger står almindelige mennesker jo ikke med til daglig. Men det gør man i Anne-Marie Axø Gerdes’ fag. Og derfor ved man også, siger hun, at der altid er mulighed for at træffe forkerte valg”.

Er det en erkendelse, vi har behov for at få til at synke ind på samfundsplan?

Det kunne du måske godt have ret i; at man ser sådan på det, at vi er nødt til at træffe nogle valg, og vi ved godt, at der kan være nogle bivirkninger eller ulemper, men vi vurderer, at samlet set er fordelene større – i stedet for, at man forsøger at markedsføre noget, enten som om det er uden problemer eller også som så farligt, at vi ikke tør røre ved det. At man gør det mere nuanceret.”

Den nye udtalelse fra Etisk Råd er ikke kun motiveret af de nye muligheder, som særligt CRISPR-teknologien giver for at ændre i planters arvemateriale langt hurtigere og mere præcist, end man tidligere har kunnet.

Den kommer også, siger Anne-Marie Axø Gerdes, som en reaktion på en stærkt omdiskuteret afgørelse fra EU-Domstolen, som faldt i sommeren 2018 og satte det europæiske plantegenetiker-samfund på den anden ende.

Sagen handlede om, hvorvidt planter frembragt med nye forædlingsteknikker – som for eksempel CRISPR – skulle betragtes som traditionelle GMOer ifølge EUs snart to årtier gamle lovgivning på området.

Til manges overraskelse afgjorde domstolen, at det skulle de. Og det betyder, at sorter udviklet med de nye metoder skal igennem nogle meget dyre og langstrakte risikovurderings- og godkendelsesprocedurer, før de kan bruges i Europa.

At dømme ud fra erfaringerne med traditionelle GMO-afgrøder bliver konsekvensen, at kun nogle få, meget store multinationale frø- og kemivirksomheder vil have råd til at få sorter udviklet med de nye metoder godkendt og bringe dem på markedet i Europa.

Blandt planteforskere er det en udbredt frygt, at virksomhederne vil være langt mere interesserede i at udvikle og sælge sorter, der er tilpasset deres egne kemiske produkter – som for eksempel sprøjtegifte – end i at udnytte teknologiens potentiale til for eksempel at bekæmpe klimaforandringerne.

Forskere på universiteter og i mindre firmaer er reelt afskåret fra at søge godkendelse af deres planter i EU på grund af omkostningerne ved at udføre risikovurderingerne,” hedder det i udtalelsen fra Etisk Råd.

På den baggrund anbefaler det store flertal af medlemmerne, at lovgivningen simpelthen laves om.

I lighed med videnskabelige komitéer forskellige steder i verden – og i lighed med, hvad danske eksperter over en bred kam mener vil være fornuftigt – foreslår de et helt nyt princip for godkendelse af nye plantesorter.

Nemlig et, hvor man i stedet for at se på, hvordan en ny sort er ændret, vurderer den ud fra, hvad der er ændret.

Sådan et system findes allerede i Canada, og Danmark bør, hedder det i anbefalingen fra det store flertal i Etisk Råd, arbejde for at få indført noget lignende i EU. Det vil sandsynligvis betyde, at mange sorter udviklet med de nye teknikker vil kunne godkendes uden at skulle igennem langsommelige og dyre godkendelsesprocedurer, fordi de umiddelbart kan vurderes som lidet risikable.

En ændring af EUs direktiver har formentlig lange udsigter, erkender Anne-Marie Axø Gerdes, men som hun siger:

Det hjælper i hvert fald ikke ikke at foreslå det. Sådan et krav skal jo rejses fra politisk side, så hvis politikerne ikke synes, det er en god idé, så sker der jo ikke noget. Så det her er et lille, ydmygt håb om at være en stemme i debatten og forhåbentlig også have en indflydelse på, hvor den bevæger sig hen.”

Og det er så her, det bliver lidt svært, og hvor GMO-sagen måske alligevel handler om noget større end sig selv.

For hvad gør mon politikerne, når der tilsyneladende (i hvert fald sidst nogen spurgte, og det er – indrømmet – ved at være nogle år siden) stadig er stor folkelig modstand mod GMO-mad i såvel Danmark som resten af Europa?

Anne-Marie Axø Gerdes argumenterer stilfærdigt, men bestemt, for at lade sagligheden sejre.

Man skal ikke bare følge de 70 procent, som siger, at GMO er farligt, fordi det er mavefornemmelser og ikke data, som styrer debatten,” siger hun.

Så det saglige, datadrevne argument skal dominere, også på bekostning af flertallets holdning?

Ikke på bekostning af flertallets holdning. Jeg er ikke antidemokrat. Men det handler om, at folk træffer nogle beslutninger uden at vide, hvad det handler om,” siger hun.

Folk tager afstand, fordi det er nemmere at være bekymret end at sætte sig ind i det. Da vi arbejdede med det i rådet, var der også nogle, som begyndte med at være skeptikere, men som så ændrede holdning, når de satte sig ind i tingene og fik fagligheden opdateret.”

Men hvis det er rigtigt, indvender jeg, at folk tager afstand fra ny teknologi, fordi den er for indviklet at sætte sig ind i, så er det vel et problem, som ikke begrænser sig til GMOer – og som vel kun bliver større, i takt med at samfundet bliver mere og mere teknologisk avanceret?

Ja, det er rigtigt,” svarer Anne-Marie Axø Gerdes.

Og hvad skal man gøre ved det?

Ja, hvad skal man gøre ved det? Oplysning, hele tiden. Der er jo ikke andre svar på det,” siger hun.

Der skal oplysning til, og det synes jeg ikke, man har været god nok til her i landet. Jeg boede en kort periode i England og arbejdede med klinisk genetik, og jeg oplevede, at der var en stor oprustning i arbejdet med at informere befolkningen om, hvad genetik er, og hvad vi kan bruge det til. Der var en kæmpe bevilling fra den britiske regering til at sørge for, at befolkningen blev uddannet og informeret omkring genetik.”

Sådan har man aldrig gået til det herhjemme, hverken når det gælder GMOer eller anden ny teknologi, siger Anne-Marie Axø Gerdes. Men det er ikke kun myndighederne, som ikke er dygtige nok til at oplyse folk ordentligt om det, der er indviklet, mener hun.

Det gælder jo os alle sammen. Det gælder også os som forskere, det gælder også medierne. Mange gange bliver der jo i medierne fremstillet nogle meget forsimplede budskaber, fordi vi lever i en tid, hvor det hele skal gå så hurtigt, og der ikke er tid til fordybelse.”

Det skal nævnes, at der ikke er fuldstændig enighed i Etisk Råd om at gøre det lettere at få godkendt genetisk modificerede afgrøder. Et enkelt medlem mener, at det er forkert at bruge genteknologi til at forædle planter.

Hovedargumentet er dog ikke de mulige risici, som ellers har fyldt meget i debatten.

Det er derimod, at selve det at ændre i planters arvemateriale er udtryk for en indgriben i naturen, som man bør holde sig fra af respekt for den værdi, naturen har i sig selv. I stedet, lyder argumentet, bør man besinde sig på at skrue ned for forbruget og indrette vores levevis, så den ikke går ud over, hvad naturen kan bære.

Jeg spørger Anne-Marie Axø Gerdes, hvorfor hun (ligesom 14 andre medlemmer af rådet) ikke er overbevist af den argumentation.

Hun er, svarer hun, bestemt ikke modstander af at skrue ned for forbruget. Hun er bare ikke overbevist om, at det vil være nok. Og hun kan heller ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne skrue ned for forbruget, samtidig med at man bruger genteknologi til at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser.

For mig er det ikke et spørgsmål om enten-eller. Mennesket har altid brugt teknologi til at forbedre tilværelsen. For mig handler det om at gribe ind, hvor der er behov for det,” siger hun.

Hvis man ikke griber ind i naturen på en eller anden måde, fordi man har en opfattelse af, at det skal mennesket ikke, fordi det vil være unaturligt, så risikerer man jo, at man mister naturen. Så fortsætter klimakrisen, så uddør insekterne. Ikke at gøre noget gør jo ikke jorden mere naturlig. Vi er ude over det punkt for længst. Vi kan ikke redde noget ved ikke at gøre noget.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem