signature

Radiotalentet Mathias Helt er her for at fortælle os, at han er god. Og at det er du også

SIG DET HØJTMathias Helt har et mantra: “Jeg er god. Du er god.” Alle cinemagrafer og fotos: Kasper Løftgaard, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Mediebilledet i dag er fuldt af hårde nyheder og kritiske stemmer. Men radioværten Mathias Helt ser det som sin pligt at gå i den modsatte retning.

Når Mathias Helt står op om morgenen, gør han de samme ting, som de fleste andre voksne mennesker gør. Han tjekker sin telefon, tager tøj på, laver en kop kaffe. Hvis det er torsdag, klipper han sit hår og sit skæg med en trimmer. Ellers børster han bare tænder. Og så gør han én ting mere.

Han stiller sig foran spejlet, lægger en hånd på sit bryst, ser sig selv i øjnene og siger:

Jeg er god.”

Ikke Jeg er god nok”, eller Jeg er god til mit arbejde”, eller Jeg er bedre end de andre.” Men god’ som i et godt menneske’.

Mathias Helt udtaler ordet god’ på en pudsig, lidt gammeldags måde. Med stød på g’et og dyb o-lyd, så det nærmest bliver en kommando. Og så man godt kan tro, at det er sagt med en snert af ironi, som parodi på en overfladisk selvhjælpsguru.

Men det er forkert. Mathias Helt mener det alvorligt og oprigtigt. At vi er gode. At vi alle har godhed i os.

Det er, siger han, en grundfølelse i ham. Og lige så vigtigt: Det er en grundfølelse, vi skal have ind i alle mennesker.”

Det med hånden på brystet er ikke kun en øvelse, Mathias Helt laver hjemme foran spejlet. Han beder også gang på gang lyttere og gæster i sit ugentlige radioprogram, Er du sunshine? på Radio24syv, om at gøre det sammen med ham – og med hinanden.

Så sidder der fire-fem mænd, hvis fællesnævner er, at de er sjove, veltalende og ikke heteroseksuelle, i et radiostudie fredag eftermiddag, midt i et medielandskab fuldt af konflikter, kriser, uenighed og kritisk debat, og messer: Jeg er god. Du er god. Jeg er god. Du er god.”

Og så drikker de en flaske rosé og taler om løst og fast i to timer, mens 31.000 danskere lytter med live. Tallet har været støt stigende siden sidste år, hvor det lå omkring de 25.000. Og fra Radio 24syv er meldingen, at man er meget tilfreds” med, hvor mange der lytter med på Er du sunshine?’s mousserende, easy-listening fredagsunderholdning”, som der står på programmets hjemmeside.

Bonusinfo: Ud over live-lytning har 'Er du sunshine?' 4.500 downloads per time.

Men Er du sunshine? er ikke kun sjovt. Gæster og lyttere fortæller tit om hårde personlige livserfaringer med for eksempel alkoholisme, stress, depression, svigtende forældre og dårligt selvværd.

Min vigtigste opgave er, at det skal være hyggeligt og underholdende,” siger Mathias Helt. Men Sunshine må gerne blive alvorligt, hvis det er med et jeg’ foran.”

Det, der betyder mest, er, at for hver tung erfaring, der sniger sig ind i den festlige fredagsstemning, er der nogen, der har fået det bedre af at dele den og forhåbentlig også af at lytte til den.

Lige nu, hvor Sundhedsstyrelsens årlige Nationale Sundhedsprofil netop har vist en foruroligende stigning i antallet af danskere, der har dårlig mental sundhed – fra 10 procent af den voksne befolkning i 2010 og 10,7 procent i 2013 til 13,2 procent i dag – er det Mathias Helts erklærede public service-mål at have et par timer, hvor humøret får et skud bobler.

Når han byder velkommen til Er du sunshine?, begynder han med at remse ugens store, svære problemstillinger op: ghettoudspil, flygtningekrise, Trump-tweets, stenkast fra fynske broer eller lockoutvarsel.

Alt det,” siger han så, det tager vi nu og lægger ned i standby-kassen. Det er ikke, fordi vi aldrig skal tale om det igen. Vi skal bare ikke gøre det de næste to timer.”

I nyhedsstrømmens fødekæde mellem sociale og traditionelle medier er det stof, der oftest får stor eksponering og viral succes, ellers det, som skaber konflikt. Finansmanden Roger McNamee, der var Mark Zuckerbergs mentor og nu en af Facebooks argeste kritikere, har sagt det meget klart: At du bliver vred, at du bliver bange, det er rigtig godt for Facebooks forretning.

For resten af den mediebranche, der er koblet op på den forretning, betyder det, at man som udgangspunkt leder efter kritiske stemmer, skarpe synspunkter og historier, der trækker linjerne hårdt op og sætter gang i enig-uenig-reaktioner, delinger, kommentarer og shitstorms.

Og i en verden, der lidt for ofte føles, som om den står i flammer, kan det nærmest virke provokerende at have to timers taletid i licensfinansieret, landsdækkende radio til rådighed og så insistere på, at det, man vil bruge dem til, er at få folk til at hygge sig og have det godt.

Men det er ikke tænkt som en provokation. Det er tænkt, som at jeg mener det,” siger Mathias Helt.

Men hvad er pointen med at lukke af for vigtige dagsordner på den måde?

Jeg tror, vi har misforstået store mængder af, hvad vi skal med det her mediegejl. Folk tænder jo ikke for fjernsynet, fordi de vil have det værre. De tænder, fordi de gerne vil væk fra alt det, der gør dem i dårligt humør. Og der skal være nyheder og kritisk journalistik og debat, men der skal også være nogen, der hiver i den anden retning. Og det er mig, der gør det.”

FREMADMathias Helt synes ikke, verden har brug for, at vi opfostrer flere folk til at pege på problemer. I stedet skal vi “give dem nogle værktøjer til at løse problemerne og en glæde ved at gøre det”.

Mathias Helt er 28 år. Han er født på Falster, men flyttede hjemmefra og til København som 17-årig. Han har ingen uddannelse, men han har altid arbejdet – og arbejdet meget – som lidt af hvert: opvasker, lagerarbejder, rengøringsassistent, butiksekspedient.

Hans vej ind i radio gik gennem DRs nu nedlagte DAB-radiokanal for unge, DR Mama, og DRs talenthold. Så røg han ud af mediemøllen igen og tilbage bag disken i en H&M-butik, indtil han en dag blev ringet op af Radio24syvs programchef Mads Brügger, der bad ham komme med et bud på et sommerradioprogram.

Det blev til samtaleprogrammet Bikinilinjen, hvor Mathias Helt og hans medvært Marie-Louise Tüxen sad og betroede hinanden lige dele sjove og svære detaljer fra deres eget liv. Det løb kun over to måneder, men Mathias Helt får stadig mails fra folk, der siger, at det var det bedste radio, de nogensinde har hørt.

Jeg er jo the queen of samtaleprogrammer. Det må vi ikke glemme,” siger han og er kun en lille bitte smule ironisk.

Bonusinfo: Mathias Helt kan også noget med parodier. Det var for eksempel ham, der lagde stemme til, når tv-clairvoyanten Marion Dampier-Jeans optrådte som karakter i Den korte radioavis på Radio24syv.

Han siger selv, at han sandsynligvis aldrig kommer til at lave et debatprogram, ligesom han heller aldrig kommer til at lave noget politisk og kritisk.

Jeg er rigtig glad for, at der er nogle, der afslører ting, der er galt med vores banker og vores lovgivning. Det skal de blive ved med at gøre, for det er de rigtig gode til. Men det skal jeg ikke gøre, for det, jeg har en forpligtelse til, føler jeg, det er at underholde, at have det godt og få andre til også at have det godt.”

En forpligtelse til at underholde, ligefrem?

Ja. Jeg har et talerør ud til alle dem, der arbejder 37,5 time om ugen og mere til, og dem, som løfter tunge ting og får ondt i ryggen og er underbetalte …”

Han bremser op. Siger, at nu lyder det meget voldsomt”.

… Men nu er det talerør og den tryllestav blevet givet til mig, og så har jeg en pligt til at bruge det til at gøre noget godt for andre.”

Men du risikerer også, at du ikke bliver taget seriøst. Digteren Søren Ulrik Thomsen skrev for en del år siden en bog sammen med litteraturprofessoren Frederik Stjernfelt, Kritik af den negative opbyggelighed’, hvor de kort fortalt siger, at vi lever i en kultur, hvor det negative har højere status og autoritet end det positive. Den opfattelse synes jeg stadig, der er: At hvis du er klog, så siger du noget kritisk, mens det glade og det gode er naivt og banalt.

Ja, at glæden er ureflekteret. Men jeg ved godt, om jeg helst vil være positiv eller negativ. Og de af os, der er ovenpå, vi har en pligt til at hive de andre med op.”

SKARP NOK?Mathias Helt blev engang inviteret i ‘Aftenshowet’ på DR for at tale om ‘Er du sunshine?’. Men til for-interviewet sagde journalisten, at vinklen var nødt til at være skarpere. Måske havde Mathias Helt som homoseksuel oplevet at blive udsat for en hatecrime? Det havde han ikke. Så blev interviewet droppet.

Mathias Helt ved godt, hvad det vil sige ikke at være ovenpå. Han har lidt af angst i en længere periode, han har oplevet at være i en depressiv tilstand, han har gået i terapi, og da hans far for to år siden døde i en alder af 54, sank hele familien naturligt nok ned i et kollektivt, dybt hul.

Og sådan er det at være menneske,” siger han. Der sker alle mulige lorteting. Det kan vi ikke kontrollere, men vi kan prøve at kontrollere, hvordan vi har det med det og hvor længe.”

Han kan sagtens blive ked af det. Og græde. Gør det ofte,” siger han. Men han har bare også besluttet sig for aldrig at lade tristhed og bekymringer vokse sig større, end de behøver at være. Han kan ikke holde ud, når folk lever af smerte og for smerte”.

Vi skal tage os af de ting, der betyder noget. Men vi må simpelthen have respekt nok for os selv til ikke at lade os knække af, at opvaskemaskinen igen er gået i stykker. Det er pissedyrt og irriterende, men det er ligegyldigt. Det må ikke være det, der vælter os af pinden.”

Hans Jeg er god’-øvelse er et af de redskaber – “systemer”, kalder han det – som hjælper ham med at huske det. Andre systemer er lister over ting, der gør ham glad. At have rent tøj. At der er ryddet op. At høre god musik. Og at tage to taknemmelige minutter”, hvor man minder sig selv om noget, man sætter pris på.

Det er, siger han, ikke rocket science. Men det virker. Hvis Mathias Helt ikke lige kan komme på noget, starter han med sige Tak, fordi jeg har ben”, og så tage den derfra.

Bonusinfo: Da Mathias Helt kæmpede sig ud af depressionen, var det første, han gjorde, når han vågnede om morgenen, at tage høretelefoner på og høre Sanne Salomonsens sang Hel igen.



Der findes en teori, der hedder Liebigs lov. Den blev formuleret af den tyske kemiker Justus von Liebig i 1855 og er også kendt som minimumsloven. Minimumsloven handler om, at en plantes vækst altid vil blive hæmmet af mangel på den ressource, der er vanskeligst tilgængelig på voksestedet.

Det vil sige, at hvis en plante mangler lys, vil den ikke kunne vokse, medmindre den flyttes over i solen, også selvom man giver den rigeligt med andre vækstressourcer som vand og gødning. Det, der er for lidt af, vil blive ved med at hæmme udbyttet.

Sådan er det også med mennesker, siger Mathias Helt. Hvis man ønsker, at et menneske skal udvikle sig positivt, skal man give det det, det mangler.

Det er her, det med grundfølelsen af at være god kommer ind. Han fortæller en historie om en af sine venner, der er fast gæst i Er du sunshine?, og som har et arbejde, hvor en af hans opgaver er at lære nye medarbejdere op i at bruge kasseapparatet.

Og der er nogle, der giver op, de kan ikke finde ud af det, og 14 dage senere har de forladt jobbet igen. Det er ikke, fordi de skal kunne regne, det gør kasseapparatet for dem. De skal bare lære at trykke på en knap. Men det, de mangler, er troen på sig selv, og at stole på, at de godt kan lære at bruge det kasseapparat. De tror ikke på det. Det synes jeg er interessant. For hvis det …”

Mathias Helt stopper igen op og dæmper stemmen, fordi det går op for ham, at han virkelig taler højt.

… Hvis det, vi mennesker mangler for at lykkes, er noget så fundamentalt som troen på os selv og på, at vi er gode, hvis det er det, vi mangler for at udnytte vores fulde potentiale og få det bedste ud af det liv, vi lever her på jorden, så synes jeg, at 1. Vi har et gigantisk problem. 2. Vi skal se at få fingeren ud og få banket noget selvværd ind i alle de her mange mennesker.”

BLÆS PÅ DETMathias Helt ved godt, at man kan afvise hans systemer som new age-vrøvl og happy-go-lucky-positiv psykologi. Han er ligeglad. “Bare brug det.”

Mathias Helt kommer aldrig til at vinde en Cavling-pris for samfundskritisk graverjournalistik. Han kommer ikke til at stå og skændes med samfundsrevsere og magthavere i DebattenDR2.

Men da han for nylig lavede Er du sunshine? live på Aveny-T-teatret på Frederiksberg, var der en pige, der kom op til ham efter showet og fortalte, at hendes kæreste led af en depression, og programmet var hendes fristed, der forhindrede hende i at blive trukket helt ned i tristheden.

Det var stort.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem