Værsgo! En håndbog til at gøre internettet grønnere. Lige til at dele med din chef

SKYENVi pumper stadig større datamængder i skyen. Den pumper stadig mere CO2 ud i atmosfæren. Illustration: Maria Tran Larsen for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Dataskyens store energiforbrug er usynligt for det utrænede øje. Men internettet bruger ufattelige mængder strøm – så meget, at det udgør en af fremtidens helt store klimaudfordringer. Så hvordan forholder man sig som medarbejder og virksomhed til det i en verden, der bliver stadig mere digital? Vi har et forslag: Begynd med den håndbog, vi har stykket sammen her.

Datastrømmen flyder i verdensmarkedets årer. Den er igen og igen blevet kaldt det nye olie, økonomiens primære ressource, og måske er den metafor mere rammende, end vi helt har forstået. For selv om vi taler om data som noget, der findes i skyen, er det i realiteten en fysisk forbrugsvare, og den bliver opbevaret og transporteret rundt i verden på mere eller mindre bæredygtige måder.

Det måtte vi på Zetland selv sande, da vi tidligere på året satte os for at blive CO2-neutrale – ikke fordi vi troede, at det alene ville løse noget som helst, men som et eksperiment, vi kunne bruge journalistisk for at gøre den grønne omstilling konkret. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vores digitale tilstedeværelse til vores store overraskelse var kilde til omkring halvdelen af hele vores CO2-aftryk – hvor flyrejser til sammenligning kun stod for seks procent. Da vi undersøgte sagen nærmere, fandt vi ud, at vi kunne reducere vores CO2-udledning ved at flytte vores lydfiler og billeder fra et datacenter til et andet, fra Amazon og over til Google. Med chefudvikler Anders Lemkes ord viste det sig endda at være sindssygt nemt”. Vi tror ovenikøbet, at det bliver billigere.

Siden jeg skrev om den beslutning, har jeg fået en hel del mails fra medarbejdere i virksomheder, offentlige institutioner og sågar et enkelt gymnasie, der bad om hjælp til, hvordan de kunne gøre deres data grønnere.

Interessen er faktisk ikke så overraskende. En rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere viste tidligere i år, at 86 procent i høj eller meget høj grad vil bakke op om klimainitiativer på deres arbejdsplads, mens kun hver fjerde ved, at deres arbejdsplads allerede har sat mål for, hvordan de kan blive mere klimavenlige.

Så her kommer en håndbog til (jep, du gættede det), klimavenlig hosting af data. Læs den, tweet den til din digitale yndlingsvirksomhed – eller print den ud, og læg den i al diskretion på din chefs skrivebord. Hvem ved, måske bliver det netop den virksomhed, der får snebolden til at rulle og internettet til at blive grønnere? Det første skridt er at opdage, at regningen fra ens cloud-udbyder i virkeligheden er en elregning. Og så er det ellers bare at følge rådene her, så strømmen, der holder skyen svævende, kommer til at udlede mindre CO2. Vi starter med grunden til, at det er godt for forretningen.

Råd #1: Tag stilling – inden andre gør det for jer

Som de fleste nok endnu husker, blev klimaet gang på gang udråbt til det vigtigste emne under årets folketingsvalg. På halvandet år var andelen af danskere, der havde klima og miljø blandt de vigtigste politikområder, fordoblet. Andreas Rasche, der er professor ved CBS og forsker i virksomheders bæredygtighedspolitikker, mener, at virksomheder, der er på forkant med udviklingen, vil blive belønnet i fremtiden. De vil få et bedre omdømme, være bedre forberedt på statslig regulering – og tiltrække de største talenter fra en ungdomsgeneration, der med hans ord er meningssøgere”.

Virksomheder, der forsømmer den her mulighed,” som han siger, gør det på eget ansvar.”

Det første råd er derfor: Forhold jer til klimaaftrykket fra både data og resten af forretningen – inden regulering, aktionærer eller kunder alligevel tvinger jer til det.

Råd #2: Drop serverne i kosteskabet

Der var engang (og den gang er ikke særlig længe siden), hvor virksomheder begyndte at fylde kældre og kosteskabe op med servere. I dag er det mildt sagt en dårlig forretning for både bundlinje og klima, for serveres energiforbrug er langt større end i de ultraspecialiserede såkaldte hyperskala-datacentre, der popper op som paddehatte i disse år. Jo flere servere der bliver samlet på samme sted, jo større bliver energieffektiviteten. Og jo mindre bliver derfor energiforbruget fra netop jeres data.

Derfor lyder råd nummer to: Send jeres egne servere til genbrug, og lad i stedet en professionel udbyder hoste jeres data.

Råd #3: Stil (nærgående) spørgsmål til jeres udbyder

Miljøorganisationen Greenpeace har det seneste årti forsøgt at gøre verdens største tech-virksomheder og cloud-udbydere til allierede i kampen mod klimaforandringerne. Gary Cook er hovedforfatter til deres rapporter om emnet, og skal han give ét råd til virksomheder, lyder det ganske simpelt: Stil spørgsmål – det er begyndelsen på rejsen.” Mere præcist mener han, man som kunde bør stille sin cloud-udbyder tre konkrete spørgsmål – og insistere på at få lige så konkrete svar. Det giver et bedre grundlag for at beslutte, om man skal skifte udbyder. Og samtidig sender det et signal om, at man som cloud-kunde er bekymret for klimabelastning og presser udbyderne til at være mere åbne om deres energiforbrug. Her er Gary Cooks bud på tre konkrete spørgsmål, man kan stille sin udbyder:

  1. I hvilket datacenter eller region bliver mine data opbevaret?
  2. Hvilket mix af energi bliver brugt i det datacenter eller den region?
  3. Hvad er CO2-aftrykket fra hosting af mine data?

Med andre ord lyder råd nummer tre: Send de tre spørgsmål til salgsrepræsentanten hos jeres cloud’-udbyder. Hvis svaret ikke er godt nok, så spørg igen.

Råd #4: Gå sammen med jeres samarbejdspartnere (eller konkurrenter) – og skriv et godt gammeldags brev

Når I har fået svar tilbage fra jeres cloud-udbyder, kan de svar enten være tilfredsstillende eller det modsatte. Er det sidste tilfældet – enten fordi svarene er upræcise, eller simpelthen fordi I ikke synes, jeres udbyder bruger nok vedvarende energi – ja, så er det måske tid til at slå pjalterne sammen med ligesindede. I Danmark sidder tre udbydere reelt set på næsten hele cloud-markedet for virksomheder, så det er ret sandsynligt, at I har samarbejdspartnere (eller konkurrenter!), der bruger samme udbyder. Og som bekendt bliver ens budskab stærkere, hvis man taler i kor. Gør man det i form af et åbent brev, kan man endda samtidig gøre omverdenen opmærksom på, at det er noget, man bekymrer sig om. Den slags kan smitte.

Så råd nummer fire lyder: Find sammen med ligesindede, og skriv et (åbent) brev til jeres udbyder, hvor I fortæller om jeres visioner for en grønnere opbevaring af jeres data, og hvorfor I mener, de ikke gør nok for at hjælpe jer med at gøre visionen til virkelighed.

Råd #5: Vær åbne om jeres grønne ambitioner – så kommer andre med løsningerne

Da Facebook i 2010 meddelte, at de så bæredygtighed som en af deres største udfordringer, kendte de endnu ikke løsningerne. Men udmeldingen viste, at virksomheden havde lyst til at undersøge og investere i området, og det fik udviklere til at komme med nye og innovative løsninger. Det har medvirket til, at Facebook i dag bliver anset som den måske grønneste af de amerikanske tech-giganter.

Lektien er, at det kan betale sig at melde ens ambition ud, også selv om man endnu ikke kender løsningerne. Chancen for, at løsningerne vil dukke op, er langt større, hvis ens omgivelser ved, at man leder efter dem. Samtidig kan offentlige udmeldinger øge gejsten internt i virksomheden – og hjælpe til at holde fast i beslutningen, når de første udfordringer dukker op (det er forresten stensikkert, at vi aldrig selv havde fundet ud af at få flyttet vores filer, hvis ikke vi havde fortalt enhver, der gad lytte, om vores projekt med at blive CO2-neutrale).

Råd nummer fem er derfor: Træf en beslutning, og fortæl verden om den – og bed om hjælp til at finde løsningerne.

Råd #6: Jeres data er i høj kurs – så skift udbyder

Er I ikke tilfredse med svarene fra jeres cloud-udbyder, er der ikke andet for end at skifte til en anden. Måske vil jeres udbyder ikke svare på spørgsmålene, måske er udbyderen bare ikke bæredygtig nok. Uanset hvad bør I som kunde huske, at der står andre cloud-udbydere på spring for at få lov til at hoste jeres data.

I al sin enkelhed lyder det sjette og næstsidste råd derfor: Vær klar til at skifte til en anden udbyder.

Råd #7: Husk, at det faktisk er nemmere, end I tror

Og dermed når vi til det, nogle ganske givet vil anse for hovedpinen over dem alle: Hvor besværligt er det? Men fortvivl ej. For nogle vil det være en mulighed at flytte deres data til et andet datacenter, der bruger mere vedvarende energi, uden at behøve skifte udbyder. Hos Google Cloud, hvor Zetland nu har sine lydfiler og billeder, har vi valgt at betale lidt ekstra for til gengæld at sikre os, at vores data ligger i deres hollandske og finske datacentre, der bruger den største andel af vedvarende energi. Den valgmulighed havde vi ikke, da vi var hos Amazons cloud-udbyder, AWS.

Anders Lemke, Zetlands chefudvikler, var overrasket over, hvor nem processen med at flytte vores filer viste sig at være. Det krævede,” siger han og tænker sig om, klik … klik … og … klik.” Og muligvis underdriver Anders en anelse her, men cloud-udbyderne har udviklet værktøjer, som gør det muligt at give dem tilladelse til selv at hente og flytte filerne fra den gamle udbyder – lidt som at flytte et telefonnummer fra et selskab til et andet.

Det sidste råd lyder derfor: Gør noget ved det!

Der er en række grunde til, at valget for os faldt på Google Cloud, herunder deres konkrete udbud af produkter (og de gør bestemt også ting, vi ikke er tilfredse med). For andre vil en anden løsning måske være bedre. Sagen er dog den, at langt størstedelen af markedet som sagt er fordelt på blot tre udbydere – nemlig AWS, Google Cloud og Microsoft Azure.

Internationalt er AWS den altdominerende spiller med 62 procent af markedet for cloud-servicer. Men ifølge en markedsanalyse fra analysefirmaet Pro-Nordix er billedet herhjemme noget anderledes. I deres rundspørge blandt virksomheder med over 100 ansatte svarer 60 procent, at de bruger Microsoft Azure, mens kun henholdsvis 5 og 6 procent bruger Google Cloud og AWS. Analysen peger på, at det reelle tal for de to sidstnævnte sandsynligvis er højere, da respondenterne ikke altid er opmærksomme på, hvilken rolle disse spiller i andre dele af it-infrastrukturen”.

Jeg har spurgt alle tre virksomheder, hvad de kan tilbyde kunder, der er bekymrede for deres CO2-aftryk – mere præcist, hvilken region man skal vælge, og hvordan energimixet ser ud i den region. Og så har jeg bedt føromtalte Gary Cook fra Greenpeace komme med sin vurdering af hver udbyder. Nogle vil måske forvente, at miljøorganisationen sabler dem alle ned, men faktisk er de rapporter, Gary Cook er hovedforfatter på, fyldt med roser til mange af tech-virksomhederne. Og så er han altså en af dem i verden, der ved mest om lige præcis det her spørgsmål. Så her følger virksomhedernes svar, Gary Cooks vurdering – og hvad vi i øvrigt ved om cloud-udbydernes klimaindsats.

Microsoft Azure

Løfter: Microsoft har en ambition om, at 60 procent af strømmen i deres datacentre skal komme fra vedvarende energikilder inden udgangen af 2019. I 2023 hedder målet 70 procent, og de kalder det et skridt på vejen mod 100 procent” – dog uden at nævne, hvornår de forventer at nå den milepæl.

Resultater: Virksomheden nåede i 2018 sin målsætning om 50 procent vedvarende energi. Samtidig har Microsoft været CO2-neutralt siden 2012. Det opnår de gennem en intern CO2-afgift, der bliver pålagt alle produkter. Indtægterne herfra bliver efterfølgende brugt på at udligne CO2-udledningen gennem kompenserende projekter.

Svar: Som svar på vores henvendelse gav Microsoft en skriftlig kommentar fra Anders Thomsen, der er direktør for politik og strategi i Microsoft Danmark. Kommentaren beskrev udelukkende virksomhedens generelle tilgang og globale gennemsnit. Microsoft vil ikke dele konkrete tal for energiforbruget i enkelte regioner og siger selv, de kun opgør det på globalt plan for nuværende. De fortæller dog, at de har en ambition om at drive et nyt kommende datacenter i Sverige med 100 procent vedvarende energi.

Gary Cooks vurdering: Microsoft har gjort betydelige fremskridt i deres bæredygtighedsindsats. De har bevæget sig videre fra skrivebordsøvelsen om CO2-neutralitet og forfulgt deres forpligtelse om 100 procent vedvarende energi med større projekter og øget kreativitet. Men en massiv kommende vækst kræver endnu mere aggressive tiltag for at forbedre deres overordnede klimaregnskab.”

Google Cloud

Løfter: I flere blogindlæg og diskussionspapirer taler højtstående Google-chefer om en vision” og en langsigtet aspiration” om at drive deres datacentre udelukkende ved hjælp af vedvarende energi. Det er dog foreløbigt meget ukonkret, hvornår og hvordan Google vil opnå dette.

Resultater: Google forpligtede sig i 2012 på, at de på det globale marked ville købe lige så meget vedvarende energi, som deres faciliteter bruger. Det mål nåede de i 2017, og de er i dag verdens største private køber af vedvarende energi. Noget af energien bliver brugt i datacentrene, andet bliver tilført det lokale energinet som kompensation for den CO2-udledning, deres datacentre skaber. Google har desuden været CO2-neutralt siden 2007 gennem købet af den vedvarende energi og andre CO2-kompenserende projekter.

Svar: Google fortæller, at deres mindst CO2-udledende datacenter i Europa ligger i Hamina i Finland. 97 procent af den strøm, datacentret brugte, blev i 2017 matchet på timebasis med CO2-fri energikilder, der blev tilføjet det regionale net. Det vil sige, at datacentret reelt bliver drevet af strøm fra det finske elnet, men at de til gengæld tilføjer strøm fra vedvarende kilder til samme elnet.

Gary Cooks vurdering: Google har tidligt ført an ved at forfølge mål om køb af vedvarende energi. Men på trods af deres påstande om at bruge 100 procent vedvarende energi globalt er der en række datacenterregioner, der bruger meget lidt vedvarende energi. De er bedre end AWS, hvad angår gennemsigtighed, men de sakker stadig længere bagud i forhold til førende virksomheder som Facebook og Apple, når det handler om at gøre deres energiforbrug tilgængeligt.”

AWS

Løfter: I 2014 annoncerede AWS efter massivt pres fra blandt andet Greenpeace, at de forpligtede sig til på langt sigt udelukkende at bruge vedvarende energi til at drive deres datacentre og anden digital infrastruktur. Dog uden at komme med en konkret tidshorisont.

Resultater: Frem til 2016 investerede AWS i store sol- og vindprojekter, men er siden blevet kritiseret for, at udviklingen herefter gik i stå. Tidligere i år blev nye bæredygtige energiprojekter dog annonceret – de første i mere end to år. Over 50 procent af AWS samlede strømforbrug kom i 2018 for første gang fra vedvarende energikilder, ifølge virksomhedens egen bæredygtighedsside. Kritikere frygter, at tallet er for nedadgående på grund af virksomhedens store vækst kombineret med for få nye investeringer.

Svar: AWS har ikke svaret på vores spørgsmål, trods gentagne henvendelser til både den nordiske og den internationale pressetjeneste.

Gary Cooks vurdering: Det er stadig det samme billede som i vores rapport fra februar. AWS ser ud til helt at have forladt deres forpligtelse om 100 procent vedvarende energi. De har dog engageret sig i noget betydningsfuld lobbyisme inden for klima og energi.”

Og således – bevæbnet med håndbogen her – vil jeg selv den kommende tid bevæge mig ud i verden. Jeg vil kigge mig om efter virksomheder, der har store mængder data, og spørge, om jeg ikke må hjælpe dem med at gøre dataene (og dermed virksomheden) grønnere. Og så håber jeg, at I derude vil gøre det samme. Sende den til nogen – I nu kender – der kan have brug for den. Fortælle om den til familiemiddage eller dele den med logebrødrene – hvad ved jeg.

Du kan også skrive til mig, hvis du har et forslag til, hvem jeg skal kontakte. Det kan være virksomheder, du ved leder efter måder at blive grønnere på, og som har store mængder data. Skriv til mig i bidragssporet eller på theis@zetland.dk.

Og skriv især gerne til mig, hvis din virksomhed beslutter sig for at følge nogle af håndbogens råd. Hvad har I tænkt jer at gøre? Hvorfor? Og hvad svarer jeres cloud-udbyder, når I begynder at stille spørgsmål? Det vil jeg enormt gerne høre om. Måske kan jeg bruge det i den kommende tid, når jeg fortsætter jagten på et grønnere internet.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem