Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Enhver kan 3D-printe sit eget våben for 2.000 kroner. Lad os tage et kig ind i fremtidens kriminalitet

Først var det en amerikansk tendens. Nu bliver 3D-printede våben mere populære i Europa.

Illustration: Carlo Cadenas for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


11. august 2021
11 min.

På et bord med en slidt blå dug ligger 20 forskellige våben. De er sorte og hvide og ligner mest af alt billige legetøjspistoler. På gulvet flyder det med papkasser fyldt med strips, poser og våbendele – i plastik vel at mærke. Ude i en lille forhave bliver en mand i hawaiiskjorte eskorteret ind i en politibil iført håndjern. Vi befinder os på Tenerife på De Kanariske Øer, hvor spansk politi netop har opdaget en workshop’, hvor der masseproduceres våben af en ganske anden slags, end du kender dem. Det er nemlig våben lavet med en 3D-printer.

Det var i april 2021, at spansk politi fortalte om razziaen, som fandt sted i september 2020. Ud over 3D-printeren konfiskerede politiet ingredienserne til 19 hjemmelavede våben samt nogle kemikalier, som kan bruges til at udvikle bomber. De konfiskerede våben består af tre store plastikdele og tre metalskruer. Tilsammen udgør de et hjemmelavet våben, som kan produceres på et par timer. Ifølge politirapporten fra det spanske politi er 3D-print af våben en ny og voksende trussel, når det kommer til illegal våbenhandel i Europa.

Det er ikke nyt, at man kan producere våben i sin egen stue ved hjælp af en 3D-printer og lidt øvelse. Allerede for otte år siden blev det første 3D-printede våben introduceret. Men indtil for nylig var fænomenet forbeholdt USA, hvor våben i forvejen er et omdiskuteret emne. Det nye er, at 3D-våben nu spreder sig til europæiske lande som Spanien, Tyskland, Storbritannien og endda Skandinavien. Det er et godt eksempel på, hvordan selv den mest gavnlige teknologi kan misbruges. Med en 3D-printer kan man blandt andet fremstille billige proteser og livreddende organer. Men for blot få hundrede kroner kan man også printe sit eget dødbringende våben – og teknologien og våbnene bliver hele tiden bedre og billigere. Det stiller os over for det principielle spørgsmål om, hvorvidt det skal være muligt for helt almindelige mennesker at købe en maskine, som potentielt kan producere farlige våben. Men også et ubehageligt spørgsmål om, hvordan 3D-våbnene vil ændre fremtidens kriminalitet.

Lad os begynde med at se på, hvordan teknologien egentlig fungerer. Hvordan kan en maskine spytte plastik ud og skabe alt fra organer til pistoler?

Tænk på 3D-printeren som en limpistol, som man kan købe i den lokale hobbybutik. Man putter plastik ind i 3D-printeren – ligesom man putter lim i en limpistol – og så spytter den plastikken ud af tutten af printeren. Printeren er styret af en computer og bevæger sig derfor automatisk rundt, hvor den væver tynde strenge af plastik sammen til et samlet objekt.

Designet, som man kalder et blueprint, laver man på programmer på computeren, hvorefter man sender designet direkte fra computeren til printeren, ligesom vi kender det med en almindelig papirprinter. 3D-print er ikke svært at lære, men som mange andre hobbyer kræver det tid og øvelse. 3D-printeren fungerer ikke en til en som en papirprinter, hvor man kan kopiere direkte fra computer til print. Men med dedikation og koncentration kan man lave elementerne til et våben på få timer.

Det er nemt nok at købe en 3D-printer og plastikken. Det kan alle og enhver gøre, og mange danskere bruger dem allerede til at frembringe alskens hjemmelavede dimser. Men hvor nemt er det egentlig at finde et blueprint til en pistol? En søgning leder mig hurtigt frem til en hjemmeside, som efter sigende skulle være 3D-prints svar på Google’, og som henter resultater fra en lang række sider, når man bruger søgefunktionen. Det første, der kommer frem, når jeg åbner siden, er listen over mest søgte og besøgte’. På fjerdepladsen er en blå 3D-version af en self defense gun’. Når jeg søger på gun’, kommer der 1.919 resultater frem med diverse våbenprint, som alle med en 3D-printer kan downloade og printe selv.

Første gang man hørte om et hjemmeprintet våben, var, da den amerikanske våbenaktivist Cody Wilson byggede The Liberator’ – altså Befrieren’. Det var det, han kaldte sit 3D-printede skydevåben, som skabte massiv debat i både USA og resten af verden. Cody Wilson offentliggjorde de blueprints, som man skulle bruge for at lave sit eget 3D-printede våben, og åbnede dermed slusen for, at alle med en 3D-printer kunne bygge et våben derhjemme. På få sekunder kunne man google sig til Wilsons opskrift, hvor 15 ud af pistolens 16 dele bestod af plastik, som man selv kunne printe ved hjælp af ingredienser, der kan købes i et almindeligt supermarked. Der gik ikke lang tid, før våbenentusiaster inspireret af Cody Wilson begyndte at eksperimentere.

Befrieren’ var et primitivt våben. Da Wilson afprøvede sin opfindelse første gang, affyrede den ét skud, mens det andet fejlede. Da han forsøgte at opgradere Befrieren’, eksploderede den i hånden på ham, da han trykkede på aftrækkeren. Siden har 3D-teknologien udviklet sig med lynets hast. Et par i Holland er eksempelvis flyttet ind i verdens første 3D-printede hus. Derfor er også de våben, man kan printe og samle, blevet mere og mere dødbringende – og med det er mulighederne for fremtidens kriminelle blevet mere og mere skræmmende.

Frem til 2019 var debatten om 3D-våben primært begrænset til USA. Det var her, Befrieren’ blev lavet, og også et af de eneste lande, hvor man kan printe et våben og derefter gå en tur ned i det lokale supermarked og købe patroner til. Det er knap så let at få fingrene i patroner i mange europæiske lande, og derfor har tendensen og bekymringen indtil for nylig ikke været stor i Europa.

Men den 9. oktober 2019 skete der en tragedie, som efterlod verden rystet. Tyske Stephan Balliet tog sit hjemmelavede våben i hånden en skæbnesvanger onsdag og gik målrettet mod synagogen i den tyske by Halle.

Våbnet, som den 27-årige tysker brugte, var en 3D-printet pistol, som han selv havde samlet derhjemme. I en video på et internetforum forklarede han kort inden sit angreb, hvordan man selv kunne lave sit eget våben derhjemme, og opfordrede andre til at gøre det samme.

Det eneste, det kræver, er en weekend og 350 kroner til materialerne,” forklarede han, inden han annoncerede, at han ville gå ud og teste sit design live. Han indsatte et livestream-link til platformen Twitch og streamede sit angreb, som varede i godt 35 minutter, indtil han blev pågrebet. Han ville ind i synagogen og dræbe. Men Balliet kunne ikke komme ind i synagogen, og i ren frustration begyndte han at skyde vildt omkring sig. Hybridvåbenet, som bestod af plastik- og metaldele, gik i baglås flere gange under angrebet, men han formåede alligevel at skyde og dræbe to forbipasserende på gaden, ligesom han skød og sårede to andre.

Det var en hobbyprinter, som Stephan Balliet havde, sådan en, man kan købe for omkring 2.000 danske kroner. For bare ti år siden var 3D-printere forbeholdt industrielt brug, ikke mindst fordi printerne kostede over 100.000 kroner. I dag er det blevet meget mere populært og nemmere for helt almindelige mennesker at købe 3D-printere.

Hvis du kan læse, har adgang til internettet og har 300 pund, som du kan undvære, så kan du bare gå i gang,” har en tidligere politibetjent sagt til den britiske avis The Sun. Den tidligere betjent forklarer, at det mest bekymrende element ved den nye tendens er, at 3D-våben appellerer til alle former for kriminelle. Fra den ensomme ulv, der sidder i sit soveværelse, til organiserede kriminelle. De finder det alle sammen interessant.”

Alle med adgang til internettet kan få fingrene i blueprints til at bygge egne våben. Det er naturligvis ikke billigt at anskaffe sig en 3D-printer, men mange vælger simpelthen at købe delene på nettet, hvor nogle printer våbendele og sælger dem, så køberen selv kan samle dem derhjemme.

Det er bekymrende, for det er svært for kriminelle at få adgang til rigtige våben i Storbritannien, men mine kolleger fortæller mig, at de begynder at se flere 3D-printede våben,” siger den tidligere politibetjent.

At 3D-våben er nået til Storbritannien, blev demonstreret af to dugfriske sager. I juni 2021 blev briten Dean Morrice idømt 18 års fængsel i den første terrorsag, hvor 3D-printede våbendele indgik. I 34-årige Morrices garage fandt politiet to 3D-printere, adskillige printede våbendele samt ingredienser til at bygge en bombe. Ifølge det britiske politi var Morrice højreekstremist og delte politiske holdninger med Stephan Balliet – tyskeren, som to år forinden satte sig for at angribe en synagoge.

To dage efter Dean Morrices anholdelse blev en 15-årig britisk pige anklaget for terrorisme, efter at hun blev fundet i besiddelse af blueprints til at bygge våben i 3D. Hun skal for retten i slutningen af august 2021. I en rapport fra Europol nævnes 3D-print også som et af de nye virkemidler i det kriminelle landskab, som udvikler sig i takt med teknologien.

3D-våben er også set i Skandinavien, hvor en svensk kvinde i slutningen af 2019 blev anholdt, efter at hun affyrede skud med sit hjemmelavede våben, som hun havde fremstillet ved hjælp af en 3D-printer. Pistolen bestod primært af plastikdele, som hun selv havde printet. Hun blev senere idømt to års fængsel for at overtræde skydevåbenloven. Det lader dog ikke til, at problemets omfang er så stort, at vi skal være bekymrede for det i Danmark – endnu. Her fortæller Nationalt Efterforskningscenter (NEC), at man ikke har kendskab til, at der er beslaglagt nogen 3D-skydevåben eller dele heraf herhjemme. I 2021 udgav Politiets Efterretningstjeneste (PET) en ny rapport, som vurderer terrortruslen mod Danmark. Her skriver de, at selv om 3D-print har potentiale til at være farligt, er det på nuværende tidspunkt ikke velegnet eller tilstrækkeligt tilgængeligt til at have en selvstændig indvirken på terrortruslen i landet.

Foreløbig er der ikke noget, som tyder på, at 3D-print har øget forbruget eller mængden af våben. Og spørgsmålet er, om den lettere adgang til 3D-våben automatisk fører til mere våbenkriminalitet. Sat på spidsen: Hvis man kunne købe en pistol i supermarkedet, hvor mange af os ville så gøre det? I Østrig har en strammere våbenlovgivning eksempelvis ledt til et fald i ofre for skyderier, mens lignende love i Norge omvendt havde en minimal effekt på den gruppe, man undersøgte. Tilsammen tyder tallene dog på, at lettere adgang til våben generelt fører til mere våbenkriminalitet. Under alle omstændigheder er teknologien farlig, fordi den udgør store smuthuller for kriminelle og alvorlige udfordringer for politiet. En af dem er, at 3D-printede våben ikke efterlader de samme mærker som traditionelle våben, så det gør det sværere at spore ballistikken. Derudover er 3D-våben lavet i plastik, og de er derfor nemmere at tilintetgøre end almindelige våben. I USA er det især den del af våbnet, som bærer serienummeret, som mange foretrækker at 3D-printe, hvilket gør det langt sværere for politiet at opspore ejeren af våbnet. I USA kalder man også 3D-printede våben for ghost guns – altså spøgelsesvåben – af netop samme grund.

Så hvad kan man gøre for at bremse tendensen? Et danskbaseret firma, Create it REAL, har faktisk forsøgt sig med en løsning i form af en software, man kan installere i 3D-printere, som automatisk genkender og blokerer for print af våbendele. Men da Create it REAL udgav softwaren i 2013, blev den ifølge administrerende direktør Jeremie Gay ikke just modtaget positivt. Blandt europæiske firmaer var interessen nærmest ikke-eksisterende, da man ikke anså det som et problem, som ville sprede sig til Europa. I USA udløste den nye software en helt anden reaktion. Vrede.

Jeremie Gay modtog personlige angreb på sociale medier, hvor 3D-entusiaster sendte ham dødstrusler. De mente, at softwaren begrænsede deres personlige frihed til at lave våben hjemme i stuen. I takt med udviklingen af 3D-våbnene var debatten om dem intensiveret i USA, hvor politikerne var endt i noget af en kattepine. Debatten omhandlede primært de blueprints, man skal bruge for at designe våbenet, og hvorvidt de skulle være offentligt tilgængelige på internettet. Skulle det være lovligt at lægge en detaljeret opskrift på, hvordan man bygger et dødbringende våben, frit tilgængeligt på internettet? Den ene side argumenterede for, at der var tale om en national sikkerhedstrussel. På den anden side argumenterede pro-våbenaktivister for, at retten til at bære våben står i den amerikanske forfatning, og at det derfor ville være i strid med forfatningen at forbyde blueprints. Lovgivningen i USA har været omskiftelig, og mens man i det ene øjeblik forbød at dele blueprints til andre lande end USA, blev det pludselig lovligt. I USA undersøger Biden-administrationen lige nu, hvorvidt der er mulighed for at forbyde 3D-printede våben.

Det er ikke nyt, at kriminelle misbruger teknologiske udviklinger. Det mest omfangsrige aktuelle eksempel er nok cyberkriminalitet, som har spredt sig som en løbeild på få år. Senest har der været massivt fokus på den russiske hackergruppe REvil, som blandt andet har hacket slagtergiganten JBS og fået dem til at betale 69 millioner kroner i løsesum. JBS er ikke det eneste firma, som har valgt at betale løsesummen, som hackergrupper kræver, og det er blevet en massiv industri. Ifølge rådgivningsvirksomheden PwC har næsten seks ud af ti danske virksomheder været mål for forskellige former for cyberangreb i 2020.

Dr. Yannick Veilleux-Lepage er adjunkt og forsker i terrorisme og politisk motiveret vold ved det hollandske Leiden University. Han argumenterer for, at 3D-våben ikke udgør et decideret paradigmeskifte, fordi brugen af hjemmelavede våben altid har eksisteret blandt voldelige grupperinger, også før teknologier som 3D-print fandtes. Men der er alligevel sket noget drastisk med 3D-print, fordi det er blevet meget nemmere tilgængeligt for almindelige mennesker, og fordi alene teknologien fascinerer mange. I løbet af de seneste år er der skabt et helt onlinefællesskab omkring privatproduktion af 3D-våben. Jo flere der får fat i teknologien, jo flere ønsker at eksperimentere og skubbe grænser. Sådan kom de første hackere til, og det er nogenlunde det samme, der er ved at ske med 3D-print.

Lige nu er hobbyprintere stadigvæk begrænset til at printe i plastik, mens kommercielle printere kan printe i alt fra metal til keramik. Men designet er blevet bedre, og kombinationen af enkelte metaldele og plastikprintede dele har gjort det muligt for mange at lave våben, som rent faktisk kan fungere. Den måde, almindelige mennesker med en 3D-printer bruger plastikken på, er også blevet mere kreativ.

Teknologisk udvikling bliver stadig udnyttet af kriminelle, som ønsker at udfordre grænser, og hvad der kan lade sig gøre inden for lovens rammer. 3D-print er endnu et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at følge med i den teknologiske udvikling og være på forkant, inden kriminelles fantasier kommer os i forkøbet.