Der findes en ret god forklaring på, hvorfor memes er så vanvittigt grimme (og på, hvorfor de overhovedet eksisterer)

  • 19. marts 2020
  • 7 min.
MEMEHvordan endte memes med at se så, æh, grimme ud? Ukendt / 4Chan.org

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

I 2003 skabet en ung computernørd med en forkærlighed for japanske tegneserier et internetforum, der siden skulle blive afgørende for, hvordan de memes, vi i dag griner af og deler online, ser ud. Og faktisk også at de overhovedet findes. Historien om det får du i dagens corona-frikvarter. Værsågod.

Hvis internettet skulle have et fælles sprog, en kulturel dialekt af en slags, ville det være memes. De her grafiske vittigheder, hvor et billede, gif eller video med en tekst, oftest en enkelt sætning, kommunikerer noget så intuitivt morsomt, at det kan afkodes, mens man stryger forbi i sit feed. Det, der engang var en insiderjoke blandt internetnørder, som kreerede memes med det, de kunne opstøve rundtomkring på det tidlige internet, er i dag så bredt adopteret, at landets største meme-profil, Andershemmingsendk, kan samle knap en million danskere på Instagram, når han deler for eksempel det her temmelig aktuelle meme:

… eller det her:

Memes får os til at grine – og nogle gange også til at tænke lidt ekstra efter. Begge dele er der hårdt brug for lige nu, hvor corona-pandemien hærger, og dystre nyheder konstant kalder på vores opmærksomhed. Derfor er det memes, vi i dag kaster os over i vores corona-frikvarter, hvor alle, der har brug for det, kan tage en kort pause fra den virusinficerede nyhedsstrøm. Men i dag handler det ikke om memes som et kommunikationsfænomen som sådan – det har jeg skrevet og talt en del om tidligere her på Zetland. I stedet zoomer vi ind på det særlige, og, æh, helt utrolig grimme visuelle udtryk, der kendetegner memes. Internet Ugly, som en amerikansk skribent beskrev det i 2014.

For selv om meme-kultur har bevæget sig fra internettets inderste cirkler til mainstreamen og er blevet internet-folkeeje, så har memes holdt fast i et æstetisk udtryk, der har rødder i fænomenets begyndelse, og som bedst kan beskrives som, ja, altså, grimt. Amatøragtig billedredigering, tekster i Comic Sans, den mest useriøse skrifttype af alle, og sjuskede illustrationer tegnet med frihånd i Paint. Det står i grel kontrast til et internet, hvor webdesignere har tænkt over alle dele af brugeroplevelsen, hvor tekster korrekturlæses, billeder photoshoppes, og vi skjuler vores vinterbleghed bag filtre med varm sommerglød. Sagen er, at det er meningen. Det er ikke, fordi meme-magere ikke fatter æstetik, faktisk tværtimod. Memes skal se sådan ud. Det signalerer, at de stadig er den troll’ende modkultur til de polerede medier, vi ellers forbruger – tv, aviser og magasiner. Og internettets brugere elsker de digitale øjebæer. For et memes kvalitet vurderes ikke på dets skønhed, men på, hvor lol det er.

Men meme-æstetikken har også en mere pragmatisk årsag. Historien om det finder vi helt tilbage i meme-kulturens oprindelse, hvor én hjemmeside løb ind i akut mangel på serverplads. Og brugerne fandt en genial løsning.

CORONA-FRIKVARTER

Lige nu dominerer én historie alt: den, der handler om corona, og hvordan virusset påvirker vores kroppe, hverdag, samfund og verden i det hele taget. Men alle kan have brug for en pause. Derfor præsenterer vi her dit corona-frikvarter. En serie af fascinerende, nørdede, svulstige og øjenåbnende historier af den type, der ellers sjældent ville ramme et nyhedsmedie. Nyd frikvarteret

Tilbage i 2003 skabte en mager 15-årig amerikaner ved navn Christopher Poole sin egen lille oase på internettet: et forum, hvor han kunne nørde japansk anime med ligesindede pubertetsramte teens med en bredbåndsforbindelse. Med tiden skulle forummet, hvis navn var og er 4Chan.org, blive et af verdens største med 27 millioner besøgende månedligt og mere end noget andet sted på internettet blive vuggen for den tidligste memekultur. Senere skulle 4Chan også bidrage til nogle af de første store internet-fødte politiske bevægelser som hackerkollektivet Anonymous og yderligtgående højreradikale fraktioner som Alt-Right. Men før alt det var 4Chan et sted, hvor unge hyggede sig med billeder. Og opfandt memes.

Det var her, på 4Chan, at mange af de første store memes opstod og skvulpede ud over de nørdede cirkler – og over i mainstreamen. Verdensomspændende fænomener som Lolcats (billeder af katte, hvor der står genialiteter som I can has cheezburger?” på), Rickrolling (links, der snyder folk til at klikke ind på Rick Astleys Never Gonna Give You Up på YouTube) og Rage Comics, som den på billedet her (ansigter håndtegnet i Paint, der skriger FUUUUUUU, når noget går helt skævt i deres liv) er alle født ud af 4Chan.

Billeder er 4Chans dna. Forummet er nemlig et imageboard. Det vil sige, at brugerne deler billeder med hinanden, og for at oprette en ny tråd skal man dele et billede med sin tekst. Og for at opfylde kravet kastede nogle brugere hurtigt en illustration sammen i programmer som Paint, så man kunne få lov at poste, hvad man havde på hjerte. Disse hastigt sammenbiksede illustrationer blev nogle af de første meget populære memes. Nogle vil huske Advice Animals (billeder af dyr, en pingvin eksempelvis (der formelt hedder Awkward Penguin), der giver mennesker dårlige råd), Pedobear (en animeret brun og utvivlsomt pædofil bjørn) og Xzibit’s Yo Dawg (et billede af rapperen Xzibit, der, mens han griner, siger Yo Dawg [indsæt sjov tekst]”). For undertegnede på 28 år, der grinte af disse, da han gik i folkeskole, føles disse memes i dag ældgamle. Når jeg ser på dem nu, er det min version af at opdage et for længst glemt hulemaleri.

Men ud over 4Chans krav om at dele et billede for at deltage i samtalen spillede en anden dynamik en afgørende rolle i skabelsen af memekulturens æstetik. Og det er, hvordan 4Chan var indrettet, sådan rent teknisk. 4Chan blev meget populær, og forummets unge grundlægger Christopher Poole løb ind pladsproblemer. De billed- og tekstfiler, de besøgende efterlod, hobede sig op og optog meget plads. Og serverplads er dyrt. Så for at rydde ud begrænsede Poole antallet af tråde, der kunne være i hvert forum. Og 4Chan kom til at fungere som et vandfald: I toppen af forummet kom de nyeste indlæg ind. Og hvis ikke indlægget blev kommenteret af de andre brugere, faldt indlægget længere og længere ned ad siden, indtil det helt forsvandt – og endda for evig tid. 4Chan arkiverer nemlig ingen indlæg (hvorfor det i dag er meget svært for internet-historikere at datere de første memes – og hvordan de spredte sig).

Denne selvudslettende vandfaldsmodel på 4Chan resulterede i, at hver tråds levetid blev meget kort. Lige under ti minutter ifølge et studie fra 2011. Så hvis man gerne ville nå at bidrage til en samtale med sit meme, men nølede for længe med finpudsningen, var samtalen måske væk, før man nåede at dele det. 4Chans meme-magere skulle altså rykke hurtigt, hvis de ville blive set: Find et sjovt billede, ind i Paint med det, smæk noget skrift på (skide være med, at det er Comic Sans) – og voila!

Efterhånden som memes bredte sig, blev den hurtigt sammenkastede æstetik en markør i sig selv. Den fortalte om et fællesskab og en indforståethed, og æstetikken blev et sprog, der talte direkte til sin målgruppe: internetkyndige unge, som i større eller mindre grad befandt sig bedst i nærheden af noget modkultur. Men memes blev også samlet op af politiske bevægelser, eksempelvis blandt unge højreradikale og nazister, der opdagede, at ekstreme holdninger kunne gøres mere appetitlige, hvis de kom i meme-format.

Men memes er stadig for alle. Og 4Chans meme-æstetik ses alle steder. Andershemmingsen.dk’s mest amatøragtige memes får rask væk titusindvis af likes. Det samme gør Det Konservative Folkepartis memes på partiets Instagram-profil (ja, partiet har sin egen politiske meme-mager, se bare her …).

Men memes er i forandring. Kameraer i alles telefoner har gjort, at memes i dag oftere tager udgangspunkt i billeder og videoer end Paint-tegninger. Nye teknologier vil forandre memes, men så længe skabertrangen blandt internettets meme-magere stadig er større end deres håndværksmæssige kundskaber, vil memes nok blive ved med at definere Internet Ugly: grimme i al deres lollede pragt.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: