Bitcoin bruger mere strøm end Danmark.

Men måske er der alligevel et grønt håb

Bitcoin får større og større betydning, men sluger også meget energi. Vi gik på jagt efter en løsning.

Foto: Nicolai Oreskov Westh for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Der findes en verden, de færreste af os kender til. Det er en slags parallelverden, hvor en ny type penge bliver skabt. Og det sker i en form for digitale miner. Rundtom i Kina og i Island står en masse kraftfulde computere og kværner løs. Og de computere – de her digitale miner – laver nye former for penge: kryptovaluta.

Og kryptovaluta lader til at være overalt for tiden. Verdens bitcoins blev for nylig mere værd end Facebook og andre af verdens store virksomheder. Dogecoin, en hundevaluta, der begyndte som en joke, er mere værd end Mærsk og Carlsberg. Og Coinbase – en platform til at handle med kryptovaluta – gik for nylig på børsen, tjente milliarder og er pludselig en del af Wall Street.

Men der er noget, vi bliver nødt til at tale om. For når de her alternative penge bliver lavet i de store computerminer’, så kræver det strøm. Rigtig meget strøm. Og det er ikke godt for klimaet.

Så er kryptovalutaernes boom samtidig en klimaskandale? Eller er det faktisk slet ikke så enkelt?

Her vil vi prøve at finde et svar på det spørgsmål med fokus på bitcoin (advarsel: Det bliver ikke en entydig konklusion). Men før vi kommer til klimadelen, så lad os først få det grundlæggende på plads: Hvad er kryptovaluta – og hvorfor er det overhovedet vigtigt at tale om?

Hakon og Sebastian elsker penge

I lydversionen kan du høre en særlig samtaleartikel, hvor vi – økonomi-skribent Hakon Mosbech og ph.d. i økonomi Sebastian Barfort – dykker dybere ned i historien. Det er fjerde afsnit af en serie, hvor vi jagter svar på tidens vigtigste historier om økonomi. Vi kalder formatet Hakon og Sebastian elsker penge.

Kryptovaluta er en form for digitale penge, som ikke bliver styret af et land. De er decentrale. Det vil sige, at alle i princippet kan skabe deres egne penge – deres egne bitcoins. Det er i sig selv lidt af et nybrud.

Bitcoin og andre kryptovalutaer bliver til tider betegnet som ren spekulation. Kurserne svinger virkelig meget, men har generelt været kraftigt stigende hen over det seneste års tid. Og der er da også utvivlsomt et element af jagt på hurtige penge i spil her – eller et håb om, at bitcoin kan fungere som en slags digitalt guld; en sikker måde at opbevare værdi, hvis priserne for eksempel pludselig stiger meget.

Men hvis man tror, at bitcoin bare er ren spekulation i børsmarkedernes mest risikovillige kroge, misser man dog noget vigtigt. Kryptovalutaen rummer nemlig flere virkelig interessante perspektiver.

Det første handler om frihed og sikkerhed. Man kan se bitcoin som et forsøg på at skabe et helt nyt, uafhængigt pengepolitisk system. Her er det ikke stater eller banker, der skaber penge. Det er ikke centralbanker som Nationalbanken herhjemme, der styrer pengepolitikken – for eksempel at et lands valuta nogenlunde holder den værdi, centralbanken ønsker.

Bitcoins uafhængighed af det etablerede system virker måske lidt ligegyldigt i et land som Danmark, hvor meget fungerer godt. Men i andre lande – Argentina, Tyrkiet og andre steder – kan der være gode grunde til at beskytte ens penge mod staten og mod en fejlslagen pengepolitik. Pludselig kan priserne stige ekstremt hurtigt – høj inflation – og så bliver ens penge meget lidt værd. Her kan kryptovaluta være en måde at sikre det, man har tjent. Bitcoin kan også være en frihed fra korrupte stater eller nationale finanskriser; bitcoin blev netop opfundet som reaktion på finanskrisen tilbage i slutningen af 00’erne.

Det andet interessante perspektiv handler om teknologi. Det mellemamerikanske land El Salvador har lige annonceret, at man vil gøre bitcoin til lovligt betalingsmiddel – som det første land i verden. Der er delte meninger om bitcoins potentiale som betalingsmiddel. Men argumentet i El Salvador er, at 70 procent af befolkningen ikke har en bankkonto. Måske kan bitcoin være en hjælp til dem – en måde at trække dem mere ind i økonomien.

Der er også andre teknologiske potentialer ved bitcoin. (Et af dem handler om, hvorvidt bitcoin-teknologien kan danne grundlag for en helt ny form for internet – men det er en helt anden historie). Pointen her er egentlig blot denne: Kryptovaluta er ikke bare ligegyldigt legetøj for spekulanter. Her er vigtige perspektiver, der ikke bare handler om at tjene kassen. Det er vigtigt at forstå, inden vi dykker ned i klimadiskussionen.

For at forstå klimaproblematikken skal vi rejse gennem de seneste hæsblæsende måneder. Vi begynder tilbage i februar 2021. Bitcoin var gået fra at være noget relativt obskurt i manges øjne til at være et investeringsobjekt, der blev taget alvorligt. Men i februar skete der noget, der fik det til at eksplodere yderligere.

Elon Musk, den kontroversielle superstjerne-erhvervsleder fra elbilvirksomheden Tesla, sagde pludselig, at Tesla ville acceptere betaling med bitcoin. I øvrigt havde virksomheden købt bitcoins for milliarder. Med andre ord: Bitcoin blev bakket op af Musk og Tesla, som bliver opfattet som frontløbere inden for den grønne omstilling. Det kunne ses som en slags klima-blåstempling af bitcoin. Og bitcoin-kursen strøg i vejret.

Men så i begyndelsen af maj gik det pludselig den anden vej. Og igen var det Elon Musk – manden, der om nogen påvirker bitcoin-kursen – som spillede en afgørende rolle. Musk sagde nu, at han alligevel ikke vil acceptere bitcoin-betaling for Teslaer. Og vigtigst: Han kritiserede klimaaftrykket fra bitcoin. Det grønne stempel fra Tesla-direktøren var pludselig væk igen. Så hvad er det for et klimaproblem, Musk talte om?

Bitcoin bruger som nævnt virkelig meget energi – ifølge nogle opgørelser mere end hele Danmarks strømforbrug. Det lyder jo helt vildt. Og der er ingen tvivl om, at bitcoin lige nu har et dårligt klimaaftryk. Det hænger sammen med, hvordan man fremstiller nye bitcoins – og nu er vi tilbage ved den halvhemmelige verden – de digitale miner – vi nævnte i indledningen.

Nu bliver det lidt langhåret, men hold fast: Man fremstiller bitcoins ved at deltage i et stort digitalt lotteri, der grundlæggende handler om at gætte en meget lang kombination af tegn og tal. Jo mere energi man bruger, jo flere gange kan man få lov at gætte. Den computer, der gætter det rigtige tal, bliver belønnet med nye bitcoins. Det er det, de kværnende computere laver i de digitale miner. Og det kræver en hel del energi. Men energien har faktisk et formål. Det er den, der skaber systemets sikkerhed; så andre ikke kan snuppe din bitcoin eller kopiere den. Man kan sige, at bitcoins sikkerhed står på en mur af elektricitet.

Okay. Du kan altså fremstille bitcoins stort set udelukkende ved hjælp af energi, altså elektricitet. Strøm er så at sige din vigtigste omkostning, hvis du laver bitcoins. Derfor flytter produktionen af bitcoins derhen, hvor energien er billigst. Sådan gør mange andre virksomheder i øvrigt også; de placerer fabrikker der, hvor energi- og løn-omkostninger er lave – for eksempel Kina eller Indien. Men for bitcoin-computerminerne er det endnu vigtigere, fordi deres suverænt vigtigste omkostning for at skabe kryptopenge er strøm.

Bitcoin-systemet er således hele tiden en køber af energi overalt i verden. Nogle steder er energien dyr – for eksempel i Danmark – så der bliver ikke lavet mange bitcoins her. Andre steder er grøn energi temmelig billig, for eksempel i Island, hvor der faktisk bliver fremstillet en del bitcoins. Og så er der nogle steder, hvor sort energi (typisk kul) er virkelig billig, særligt i Kina (blandt andet fordi kulkraft får støtte fra staten). Af den grund bliver virkelig mange bitcoins produceret i Kina. Fordi energien her er så billig – og desværre i stort omfang sort. Derfor har bitcoin lige nu et rimeligt dårligt klimaaftryk.

Og det er ikke uden betydning. For nylig viste en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Nature, at bitcoin-minerne i Kina udleder så meget CO2, at det kan true landets officielle mål om at nedbringe klimaudledningen (for eksempel landets mål om at blive CO2-neutralt i 2060).

Ugen efter Elon Musks klimakommentarer – den 24. maj – begyndte Kina faktisk at slå hårdt ned på netop bitcoin-fremstilling. I en del af landet ville man forbyde produktionen af bitcoins.

Spørgsmålet er, om det løser problemet. Kort efter begyndte der at florere nyhedshistorier om bitcoin-fremstillere, der ville forlade Kina. De ville flytte videre i jagten på billig energi, måske til Kasakhstan, der har rigeligt med sort energi til en lav pris.

Og det illustrerer noget større ved bitcoin i et klimaperspektiv. Vi kan kalde det lommelygte-perspektivet. Man kan tænke på bitcoin som en særligt stærk lommelygte, der sætter fokus på et kæmpestort globalt problem: Prisen på sort energi er nogle steder i verden alt, alt for lav. Og det illustrerer, hvor vigtigt det er med en global skat på CO2 (eller andre mekanismer, der hæver prisen på sort energi og gør grøn energi mere konkurrencedygtig). Ellers bliver bitcoin-produktionen (og andre typer strømslugende produktion) ved med at søge mod den billige sorte energi.

Man kan faktisk se, hvor ekstremt vigtige energipriser er for bitcoins produktion, ved at kigge på Kina. Kina har meget overskudsenergi i dæmninger – men kun i regnsæsonen. Så i regntiden sker bitcoin-produktionen i de provinser, der har billig (nærmest gratis) vandenergi. Men uden for regnsæsonen flytter bitcoin produktionen så til de provinser, hvor kul er meget billigt.

Her kunne man godt få lyst til at sige: Kan bitcoin ikke bare droppes helt? Det er dårligt for klimaet, og så skal vi ikke bruge energi på det.

På sin vis er det forståeligt at tænke sådan. Hvis man ikke kan se nogen værdi i et system som bitcoin – trods de perspektiver, vi nævnte tidligere – og samtidig læser om det høje elforbrug, er det en naturlig tanke helt at droppe eller ligefrem forbyde systemet.

Men det er en risikabel vej at gå. For hvem skal i sidste ende bestemme, hvad vi må bruge energi på? Er et enormt energiforbrug på Netflix, der også virkelig bruger meget strøm, godt? Hvad med Amazon? Eller YouTube? Vi risikerer at blive godt og grundigt uvenner, hvis det er der, diskussionen flytter hen.

Og vi løser ikke det grundlæggende problem, nemlig at sort energi er for billig og grøn energi for dyr. Så har vi så ikke bitcoin-lommelygten til at lyse på det problem, men det går problemet ikke væk af.

Her ville nogle eksperter sige, at vi har rigeligt at gøre med at skaffe tilstrækkelig grøn energi hurtigt nok. Så lad os gøre os umage med at spare på energien. Hvis vi skal det, altså spare, virker det oplagt at kigge nærmere på en valuta, der bruger så meget energi. Kan man finde måder, så bitcoin ikke bruger så meget energi? Eller afgifter eller andre værktøjer, der kan skubbe i den rigtige retning?

Der er faktisk en del initiativer på vej i bitcoin-verdenen for at gøre produktionen mere grøn. Og for nylig – lige efter at hele Kina-historien eksploderede – vendte Elon Musk tilbage. Musk mødtes nemlig med bitcoin-fremstillere om lige præcis klimaspørgsmålet. Der blev nedsat et Bitcoin Mining Council, der skal skubbe på for at bruge grøn energi – i hvert fald i USA. Potentielt lovende,” sagde Musk. Det fik kritik fra dele af krypto-miljøet – for var det ikke en centralisering af en decentral valuta? Men det fik ros i klimabevidste cirkler.

Spørgsmålet er så, om det overhovedet er muligt. Kan bitcoin gå fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen på udfasning af sort energi?

Det bedste og ærligste svar her er: måske.

Lad os forsøge at udforske en mulig vej til en løsning. Og for at gøre det skal vi forstå, hvordan markeder for energi fungerer. Energimarkeder er grundlæggende lokale, fordi vi ikke er gode til at flytte energi over store afstande. Og elnettet er skruet sådan sammen, at vi altid skal forbruge den elektricitet, vi producerer. Det betyder, at vi skal kunne producere meget store mængder energi, og den produktion skal ske nogenlunde tæt på, hvor strømmen skal bruges.

Men det betyder så også, at grønne energikilder kan producere en masse energi i løbet af dagen, som så at sige bare går til spilde, hvis der ikke lige er behov for den. For vi kan ikke bare sende overskudsenergi langt rundt om i verden. Og vinden blæser jo stadig, selv om vi sover.

Og det betyder faktisk en hel del for økonomien i grønne energikilder. De skal så at sige tjene sig selv hjem kun på den energi, de producerer, når efterspørgslen er høj. Al den energi, vindmøller og solceller ellers producerer, tjener de så ikke rigtig noget på. Groft sagt. Vi har faktisk set eksempler på negative priser på vind i Danmark, altså at producenterne skal betale for at komme af med den strøm, de laver.

Men hvad nu, hvis de kunne sælge overskudsenergien til eksempelvis bitcoin-systemet?

Computerminerne er jo ligeglade med, hvor energien bliver produceret, og de er også tændt om natten. På den måde kunne bitcoin-systemet fungere som konstant efterspørgsel efter energi. Så når København har brug for meget energi, sælger man strømmen til København. Og når København sover, sælger man til bitcoin-systemet.

Det giver selvfølgelig kun mening, når energien er grøn. Men i det tilfælde så kunne den model muligvis være en måde at finansiere udbredelsen af grønnere energikilder. Altså hjælpe til at finansiere, at der blev sat flere vindmøller, solceller og andre klimavenlige energikilder op.

Måske. Det er en idé, som florerer blandt visse miljø- og krypto-eksperter for tiden. Nogle selskaber planlægger endda forsøg i den retning koblet op til solceller. Det er ikke sikkert, at idéen holder eller er mulig. Og der er ingen tvivl om, at bitcoin lige nu har et dårligt klimaaftryk.

Men det viser os i hvert fald, at historien ikke er uden nuancer. Og at der måske, faktisk, er håb.