ARGUMENT_
Luyendijk er blandt Europas førende journalister. Han har undersøgt finansverdenen i London for The Guardian – det blev til bestselleren 'Svømme med hajer'.

Finansverdenens spidser skal have straffe, der matcher deres forbrydelser, siger manden, der brugte år i verdensøkonomiens centrum

9. november 2018 | Økonomi | 4 min.

Mens chokbølgerne fra den seneste bankskandale giver genlyd i Europa, er det svært ikke at tænke tilbage på alle de gange i det seneste årti, hvor vi har hørt, at “nu må klapjagten på bankfolk da stoppe”.

Du kender typen, der insisterer på det – uanset om det er en velklædt, velplejet og velbetalt bankdirektør, en lobbyist eller en politiker. Argumentet er altid det samme: “Ja, finanskrisen i 2008 var en katastrofe, som vi for øvrigt er meget kede af. Men kan vi ikke blive enige om, at det er lang tid siden? Lad os fokusere på fremtiden. For bankerne har lært deres lektie.”

Siden den britiske avis The Guardian sendte mig til London for at undersøge Europas finanscentrum – The City – i 2011, har jeg hørt det mantra igen og igen. Og det bliver altid bragt til tavshed af en ny skandale. Lige nu taler vi om hvidvask i Danske Bank og om udbytteskandalen, hvor finansfolk og banker har hevet milliardbeløb op af Europas statskasser.

Listen over skandaler varierer fra land til land, men den bliver ved og ved. Den berører stort set alle bankernes mange – og vidt forskellige – aktiviteter: fra hvidvaskning af penge til skattesnyd, rentemanipulation, overdrevent risikable investeringer og uetiske handler med værdipapirer og forsikringer.

Det er sandt nok, at bankfolkene lærte en lektie i 2008. Problemet er bare, at det var den forkerte lektie, nemlig at de i sidste ende slipper af sted med hvad som helst. Der kommer måske en bølge af harme og vrede opråb om, at ‘kulturen’ skal ændre sig. Der kommer måske endda en efterforskning. Symbolske syndebukke bliver fyret, måske ryger der ovenikøbet et bestyrelsesmedlem. I sjældne tilfælde går direktøren af.

Og så er det ellers tilbage til business as usual.

Det er ikke overraskende, at finansjournalister for tiden klager over “skandale-udmattelse”; Kun de virkelig store skandaler ophidser befolkningen. Resten af tiden lader folk til at tænke: Nå, ja, men hvad er der nyt i det?

Da jeg satte mig for at interviewe bankfolk, regnede jeg med, at problemet med banker er, at bankmænd er monstre. Det er trods alt sådan, Hollywood fremstiller dem, og er man ikke en insider i finansverdenen, er film som regel ens primære referenceramme. Tænk bare på Gordon Gekko i 1980’er-klassikeren Wall Street (‘Grådighed er godt’), finansmanden i 1990’er-klassikeren American Psycho eller den nyere The Wolf of Wall Street.

Det var dog ikke monstre, jeg mødte, da jeg interviewede 200 bankmænd og finansfolk på vegne af The Guardian. I stedet løb jeg ind i højtuddannede, ambitiøse og yderst konkurrencelystne individer fra hele verden. Finanssektoren er et virkelig stort og varieret sted. Faktisk er hverken Gordon Gekko eller Wall Street-ulven “bankmænd”, de er henholdsvis aktivistisk investor og børsmægler. Det, der forener dem alle, er, at de har en dybt handelsorienteret mentalitet.

Og det er her, løsningen på finanssektorens problemer ligger.

Alle kender ordet bonus, men det er de færreste, som har hørt om dets modsætning: malus.

Problemet med banker i dag er ikke, at der findes bonusser. Problemet er, at der ikke findes malusser. Prøv at se det fra en bankmands perspektiv. Hvis du får succes, kan du købe et hus mere: bonussen. Hvis du fejler eller bryder loven, må du, allerværste tilfælde, sælge dit hus: malussen. Men typisk er dit tab langt mindre end din gevinst.

Det er en måde at lave forretning på, der er klart skævvredet til din fordel. Så længe forretningen går godt, skovler du penge ind. Og når det går skævt, er det værste, der kan ske, at du mister dit job. I London er der et udtryk for det øjeblik, hvor tingene går skævt: “Andre folks penge!” Det er ‘kulturen’ i finanssektoren, og som enhver økonom ved, præges kultur i høj grad af incitamenter.

Det fører os til løsningen, der er så enkel, at vi overser den – og alt for sjældent diskuterer den: Bankmænd, som bryder loven, burde ikke bare miste deres arbejde, men også deres frihed. De burde komme i fængsel. Cheferne, der havde ansvaret, burde som minimum miste deres arbejde og tilbagebetale bonusser, de fik, mens lovbruddene fandt sted. Med andre ord: Bankmænd burde have et incitament til at opføre sig ordentligt.

Der findes et interessant fortilfælde fra 2008. Aktiehandleren Jérome Kerviel kostede sin bank, Société Générale, et svimlende beløb på 36 milliarder kroner. (Det svarer til næsten hele den danske banksektors rekordoverskud sidste år).

Jérome Kerviel var en såkaldt skruppelløs trader, som snød sin egen bank for at skjule sine tab og blive på lønningslisten, indtil nogen endelig lugtede lunten. Det interessante her er ikke bare, at vores finanssektor gør det muligt for én person at miste 36 milliarder kroner på egen hånd. Det er endnu mere væsentligt, at det lykkedes for Société Générale at få en fransk domstol til at idømme Kerviel ikke bare en fængselsstraf, men også en bøde, der svarede til skaden, han havde forvoldt. Dommen blev senere omstødt, men for en tid så det ud, som om Kerviel skulle bruge resten af sit liv på at arbejde sin milliardgæld af.

Forestil dig det et øjeblik: at alle bankmændene, der var involveret i den aktuelle udbytteskandale, blev idømt lignende straffe. Først kommer de i fængsel, og i årtier efter deres løsladelse får statskassen alt, hvad de tjener over mindstelønnen, indtil de milliarder, de stjal, er betalt tilbage.

Dét er altså det rigtige spørgsmål i kølvandet på alle skandalerne: Ikke om bankmændene lærte deres lektie i 2008, men om vælgerne og politikerne gjorde.

Indtil videre ser det ikke lovende ud.

Oversat fra engelsk af Marcus Seneca.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: