Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Karen Skovmand er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Misinformation på Facebook fungerer ligesom corona på en bar. Der skal kun én superspreder til at smitte alle de andre

Foto: Nicolai Oreskov Westh for Zetland

Der er en grund til, at det kaldes at gå viralt”. Når misinformation spreder sig mellem mennesker på sociale medier, har det ikke så lidt til fælles med, hvordan et smitsomt virus spreder sig mellem mennesker i et samfund. Faktisk har misinformation og et virus så meget til fælles, at Facebook og andre sociale medier kan lære en hel del af sundhedsmyndighederne, når det kommer til at bekæmpe superspredere – ikke af corona, men af potentielt farlig og sundhedsskadelig misinformation.

I sidste uge havde vi nemlig det, man kunne kalde en misinformationssuperspreder-begivenhed. Det var under et pressemøde med sundhedsmyndighederne. Her havde en 51-årig mand ved navn Kristofer sneget sig ind under dække af at være journalist fra et opdigtet medie, han kaldte Midtsjællands Medier. Hans mission var at spørge, om COVID-19 overhovedet findes. Er der ingen sygdom?” spurgte manden. Han henviste til et svar på en aktindsigt, han havde med sig fra Statens Serum Institut, som – ifølge manden – skriver, man ikke har beviser for det aktuelle coronavirus. En lettere irriteret Søren Brostrøm svarede manden: Der er absolut overhovedet ingen tvivl om, at vi har et nyt virus, som spreder sig blandt mennesker. Det er fuldstændigt veldokumenteret.” Og afsluttede: At komme her med nogle myter om, at vi ikke har set virus, at vi ikke har bevist virus, eller at virus ikke er årsag til sygdom, det har ingen steder hjemme. Danmarks befolkning skal overhovedet ikke være i tvivl.”

Jeg så pressemødet og begyndte straks at google ham her Kristofer, nysgerrig efter at vide, hvem han var. På hans Facebook-profil så jeg, at hans væg var tilplastret med diverse misvisende eller slet og ret misinformerende opslag om corona, skrevet af ham selv eller andre danske Facebook-brugere, og han havde også delt konspiratoriske blogindlæg om corona fra diverse blogs samt spekulative videoer. Det gik op for mig, at optrinnet ved pressemødet var et af de øjeblikke, hvor vores to verdener, den fysiske verden, som pressemødet i Sundhedsministeriet symboliserer, og den ikke-fysiske verden, internettet, som Kristofer fra Facebook symboliserer, clasher, og alle er sådan: Hvad pokker sker der.

Hvis man vil høre mig forklare Lea Korsgaard, Zetlands chefredaktør, hvordan et svar på en aktindsigt fra Statens Serum Institut har skabt misinformation om COVID-19’s ægthed, og hvordan man kan kortlægge aktindsigtens virale smittekæde”, skal man høre vores podcast Frederik forklarer internettet. Dette er fjerde afsnit i denne sæson af programmet, hvor jeg forklarer internetfænomener, man er nødt til at forstå for – til fulde i hvert fald – at forstå den verden, vi lever i. Tryk play øverst i artiklen for at lytte.

Sådan nogle internettet-møder-IRL-øjeblikke har ikke været sjældne under corona. Vi har set store antimundbind-demonstrationer foran Christiansborg med tidligere Instagram-influencer, nu antimundbind-aktivisten Saseline som hovedtaler, og på Facebook tæller gruppen Vi siger nej til tvungen brug af mundbind’ i dag knap 8.000 medlemmer – og vokser hver dag. Her deler medlemmerne selfies fra busser og toge, hvor de sidder uden mundbind og smiler et selvtilfredst smil ind i kameraet. Og i bedste Rasmus Paludan-stil er politiker og konspirationsteoretiker Mads Palsvig begyndt at livestreame sine anticorona-tiltag-protester foran diverse myndigheder på Facebook, hvor hundreder af mennesker ser med.

Denne internetfødte protestbevægelse mod statens corona-tiltag og anbefalinger ser vi ikke kun i Danmark. Misinformerede borgere, der bringer sig selv og medborgere i unødig smittefare, fordi de har mere tillid til det, de læser på Facebook, end det, deres myndigheder fortæller dem, er blevet et verdensomspændende problem. WHO har sagt, at sideløbende med coronasmitten står vi i en informations-pandemi, en infodemic, som Verdenssundhedsorganisationen beskriver som den overflod af informationer – nogle sande, nogle ikke – der gør det svært for folk at finde troværdige kilder og pålidelig hjælp, når de har behov for det”.

Men der findes faktisk en kur. Når det kommer til at inddæmme spredningen af viral misinformation, kan Facebook, Instagram og Twitter lære af den måde, sundhedsmyndigheder inddæmmer corona på. Begge dele handler nemlig om at begrænse superspredere. Corona, ved vi, bekæmpes mest effektivt ved at begrænse kontakten mellem mennesker. Men det er umuligt at forhindre kontakt mellem mennesker på et sted som Facebook, da kontakt ligesom er hele pointen med at være der. Facebook er en stor forsamling. Så risikoen for at falde for misinformation er stor, ligesom risikoen for selv at komme til at dele misinformation til ens venner og familie er stor. Men forskning har påvist, at det ikke er hr. og fru Danmark, der i en svipser kommer til at dele noget misinformerende om et eller andet, der er den egentlige trussel. Nej, det er i stedet konti med store følgerskarer: kendte, influencere, politikere, sådan nogle typer, men også meget partiske medier. Deler disse usandheder om corona, eksponeres tusinder, ja millioner af mennesker på én gang, og dét får misinformation til at gå viralt. Dét er den egentlige trussel.

For at vise, hvordan en misinformationssuperspreder-begivenhed bliver til, har jeg kortlagt, hvad der fik Kristofer fra Facebook til at snige sig ind til et pressemøde med sundhedsmyndighederne og stille sit spørgsmål. Jeg har simpelthen kortlagt hans aktindsigts smittekæde.

Ved pressemødet sad Kristofer med en aktindsigt fra sundhedsmyndighederne, som han læste op fra. Og på hans Facebook-profil kan man se, at han har delt samme aktindsigt ugen forinden. Zoomer man ind på billedet af den, kan man dog se, at aktindsigten ikke er sendt til ham, men til én, der hedder Alex. Smittekæden går altså længere tilbage.

Alex modtog aktindsigten den 10. september, knap tre uger før pressemødet, da han bad Statens Serum Institut om dokumentation for, at coronavirusset eksisterer. Alex har kun 173 venner, ikke nok til at være superspreder, men Alex var strategisk og uploadede aktindsigten som en pdf-fil, der kunne ses og deles af alle. Med CrowdTangle, et analyseredskab til Facebook, kan man se, at Alex’ aktindsigt gik viralt tre dage efter, den 13. september. Her delte en blogger ved navn Per Brændgaard, som nogle vil kende som krammeterapeuten, aktindsigten på sin blog, hvortil han skrev: Corona-skandalen vokser dag for dag. Nu har Statens Serum Institut indrømmet overfor en borger, at de ikke kan finde det nye coronavirus.”

Blogindlægget blev samme dag delt af Free Observer Danmark. Det er et nyt internetmedie med en Facebook-gruppe med 12.700 medlemmer. Herfra blev aktindsigten delt yderligere 200 gange. Indlægget blev også delt i Folkebevægelsen For Frihed-gruppen, der har 5.400 medlemmer. Her med yderligere 123 delinger. I dagene efter blev blogindlægget med Alex’ aktindsigt delt i Vi siger nej til tvungen brug af mundbind’ og andre grupper, og i alt blev det delt over 1.000 gange i det danske Facebook-netværk af corona-skeptiske grupper, der tæller over 130.000 brugere, ifølge CrowdTangle. Først den 21. september, otte dage efter at blogindlægget var gået viralt fra Per Brændgaards blog, faktatjekkede Facebook opslaget. Men der levede Alex’ aktindsigt sit eget liv, misinformationen var for længst gået viralt. For dagen efter delte det politiske parti Jorden Frihed Kundskab, som fornævnte konspirationsteoretiker Mads Palsvig er stifter og leder af, aktindsigten på partiets Facebook-side, som 21.000 danskere følger. Her blev aktindsigten delt 21 gange. Blandt andet af – trommehvirvel – Kristofer. Ugen efter citerede han aktindsigten på pressemødet i bedste sendetid. Misinformationsopsporingen var nået full circle.

Det er altså superspredere af misinformation, som Facebook skal sætte ind over for, hvis man effektivt vil begrænse misinformation i at nå mainstreamen. Og meget tyder på, at særligt Facebook har meget at lære i den henseende.

En ny, meget omfattende undersøgelse fra Avaaz, et nonprofitanalysebureau, har gennemgået det seneste års misinformation om sundhed fra Facebook-sider på tværs af flere lande. Analysen viste, at størstedelen af sundhedsmisinformation, der var blevet set på Facebook, anslået svimlende 3,8 milliarder visninger i alt, var opslag fra et netværk af blot 42 Facebook-sider. De mest populære af disse superspreder-siders opslag blev set fire (!) gange så mange gange som opslag fra WHO og ni andre officielle sundhedsmyndigheders sider.

Problemet, ifølge kritikere af Facebooks nuværende strategi, er, at man ikke faktatjekker nok af det, der går viralt. Facebook (og de andre sociale medier, for den sags skyld) tester” med andre ord for lidt. Og fra corona-opspring har vi lært, at det at teste er alfa og omega. Og når Facebook ikke har kapaciteten til at faktatjekke den misinformation, der går viralt under infodemicen, får brugere, der har delt misinformation, heller ikke besked, og de går videre med deres dag i uvidenhed om, at de har været eksponeret for misinformation.

Det er en dårlig ting. Men til gengæld deler Facebook samme strategi som sundhedsmyndighederne, når en artikel så faktisk er blevet faktatjekket: Så får brugere, der har delt historien eller interageret med den, besked fra Facebook, hvor faktatjekket fremgår. Ligesom når sundhedsmyndigheder diagnosticerer en person som corona-positiv og derefter opsøger den smittedes omgangskreds. Det virker. Og hvis en historie faktatjekkes, kan den stemples som falsk” eller delvis falsk”, når man ser historien på Facebook, og historien downrankes af algoritmen, så den ved, at dén historie ikke skal i toppen af flere brugeres newsfeed. Det er, kan man sige, Facebooks måde at isolere misinformation på, så det ikke når flere mennesker og ikke gør mere skade. Men alle de gode tiltag afhænger altså af, at Facebook først opsporer misinformationen. Og det er dét, der lige nu ikke sker.