signature

“Virker C-vitaminer mod halsbetændelse?” Læger oversvømmes af e-mails om småproblemer

ONLINESTRESSElektroniske henvendelser til lægerne er steget med 2.800 procent på ti år. Illustration: Jørgen Stamp, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Elektronisk kommunikation er kommet for at blive, også i sundhedsvæsenet. Desværre medfører det en syndflod af banale og irrelevante spørgsmål til læger. Problemet er både praktisk og principielt: Det er de privilegerede patienter, der ringer, og de burde give plads til andre, siger lægeformand.  

En har spurgt, hvad fordelene er ved stenalderkost. En anden har spurgt, om C-vitaminer mon kan hjælpe mod ondt i halsen. Og så er der alle dem, der skriver og beder om et helbredstjek”.

Nogle tror, at en læge er det samme som en mekaniker. Men hvis du får tjekket bilen inden en tur sydpå, så bliver du skuffet, hvis mekanikeren bare åbner kølerhjelmen, kigger ned og lukker den igen. Det er lidt det, der sker, når en læge måler dit helbred med et klassisk helbredstjek, hvor man for eksempel måler blodtryk,” siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almenmedicin.

Og de fleste patienter, der henvender sig, er raske. De ønsker råd til, hvordan de kan leve sundere, og få tjekket basale ting ved deres helbred. Men et helbredstjek kan ikke afgøre, om du falder død om i morgen. Dertil er forudsigelseskraften for ringe,” som Anders Beich siger.

Det er der bare nogen, der har glemt at fortælle patienterne. Eller rettere: Det er der nogen, der har glemt at fortælle nogle patienter. De ressourcestærke patienter. Dem, der både har tid og overskud til banale helbredsmæssige bekymringer og til at skrive til deres læge om dem. På engelsk kaldes de the worried but well, og Anders Beich taler om dem, fordi han er blevet bedt om at redegøre for baggrunden for ét bestemt tal.

Siden 2005 har det været muligt at undgå telefonkøen, når man skulle henvende sig til lægen. I stedet kan man henvende sig elektronisk. Det første år blev der skrevet i alt 193.000 e-mails til lægen. I 2015 var tallet steget til 5.583.000, viser en opgørelse fra Dagens Medicin.

Det er en stigning på omtrent 2.800 procent.

Bonusinfo. Hvert år leverer de praktiserende læger cirka 41 millioner konsultationsydelser, skrev Praktiserende Lægers Organisation i 2013.

Den stigning kunne egentlig bare være blevet historien om et praktisk problem. Hvor man som patient tidligere havde udsigt til i det mindste en solid telefonkø, hvis man skulle i kontakt med sin læge, kan man nu, bare ved et par klik, få adgang til sin læge. I praksis betyder det, at landets læger må bruge mere og mere tid foran computeren, og det er egentlig det, jeg ringer til Anders Beich for at tale om.

Det er bare ikke det eneste, Anders Beich vil tale om. Han vil også tale om årsager. Ganske vist er en del af problemet praktisk, fortæller han. Jeg vil tro, at over halvdelen af min arbejdstid går med patienter, der ikke er rigtigt syge, men som er bekymrede,” som han siger.

Og roden til problemet, den er principiel.

Jeg mener,” siger Anders Beich, at patienterne bliver bildt ind, at sundhed, det er noget, der hører hjemme i sundhedsvæsenet. Det er den grundlæggende fejl. Sundhedsvæsenets primære formål er ikke at holde folk sunde. Vi findes for at afklare, om folk er syge og for at behandle dem.”

Om folk lever sundt, kan de i virkeligheden bedst selv finde ud af.

Der er virkelig en trend i retning af, at det er os læger, der kommer til at sidde og rode med folks sundhed. Og det er en stor opgave at få folk til at forstå, at det er det liv og det samfund, de lever i, der skal indrettes, så de kan leve nogle sunde liv.”

For at opsummere: Folk frygter sygdom og har væltet ansvaret for deres sundhed over på sundhedsvæsenet. Og det kan være med til at vælte lægerne, mener Beich.

LÆGEPRESOver halvdelen af Anders Beichs arbejdstid går med patienter, der ikke er rigtigt syge, vurderer han. Foto: Linda Kastrup, Scanpix

Anders Beich er læge på Nørrebro. Der har han, som han siger, et skønt blandet klientel”.

I praksis betyder det, at de patienter, der dukker op til konsultation hos Anders Beich, har vidt forskellige problemer, og at problemerne er vidt forskellige i tyngde. Sådan er det også, hvis man ser på hele sundhedsvæsenet. Én procent af befolkningen optager 30 procent af landets sundhedsudgifter, fordi de har flere og mere komplicerede problemer.

Det er sådan set meningen, at det er på den måde. Men Anders Beich oplever, at den nemmere adgang til lægen betyder, at det er de patienter, som egentlig ikke har de tungeste problemer, som optager meget af hans tid.

Dem og så elektroniske henvendelser fra de kommunale sundhedsmedarbejdere. Deres emails kommer fra hjemmeplejen og fra plejehjem for eksempel, og mange af spørgsmålene er relevante, forklarer Anders Beich.

Det er der bare også mange af dem, der ikke er. Sundhedspersonalet i kommunerne skal dokumentere alt for meget, når de ændrer i lægernes anvisninger, og det genererer altså en del irrelevante henvendelser.

Det kan være sådan noget, som kan vi give en panodil klokken 12 i stedet for klokken 9?’ Eller det kan handle om udskrivelse af vitaminer og mineraler. Det er jo langt ude, for patienten kan jo selv gå ned og købe og ordinere det til sig selv, hvis ikke sundhedsplejersken havde været på besøg.”

Tilsammen presser det alt sammen lægerne.

Jeg har mødt en kollega, som fortalte, at efter de elektroniske henvendelser blev indført, måtte hun til sidst sygemelde sig, og hun er ikke kommet på arbejde siden,” siger Anders Beich.

Bonusinfo. I 2013 havde hver dansker i gennemsnit kontakt til sin egen læge næste syv gange hvert år.

Anders Beich forestiller sig slet ikke, at løsningen er, at man bare lukker for den elektroniske kommunikation. For, som han siger, er det netop ikke kun adgangen, der er problemet. Problemet er, at folk får indskydelser fra alle mulige udefrakommende kilder til at henvende sig til lægen.”

Det er altså ikke kun patienternes egen overdrevne forventning til sundhedsvæsenet, der er noget i vejen med. For det er sådan set ikke så underligt, at patienterne har den. Den bekræftes nemlig mange steder fra, mener Anders Beich.

For det første er der alle patientorganisationerne, der har som opgave at informere om deres specifikke sygdom mest muligt. Det er klart, at når deres råd ofte er, at man skal gå langt tidligere til lægen for at undersøge, om man har prædiabetes’ eller kræft i underlivet, så er der langt flere, der bliver bekymrede og får det tjekket, selvom symptomerne er uskyldige fornemmelser, som passerer.”

Og hvis ikke folk bliver inspireret af sundhedskampagner, kan de bare lukke op for tv’et, forklarer Anders Beich. For tiden sender DR en serie under overskriften Lægen flytter ind, hvor usunde mænd hjælpes til en bedre livstil ved, at lægen flytter ind og holder minutiøst øje med blodtrykket, blodfedtet og blodsukkeret.

Det skaber et billede af, at det allerbedste, der kan overgå en, det er, hvis ens læge flytter ind hos en og holder øje med tallene. Vi poder simpelthen folk med den forventning, at det er lægen, der skal komme og motivere en og holder øje med ens tal,” som Anders Beich siger.

Den kan jeg ikke leve op til, den forventning.” Anders Beich holder inde med sin talestrøm. Han forstår godt, forklarer han i et mere forsonligt tonefald, at der ikke er nogen onde intentioner bag misforståelsen. Det ændrer bare ikke på, at misforståelsen er stadigt sværere at rette op på. Det kræver, at man vender folks indstilling helt om.

Hvis nu samfundet kunne lade være med at bilde folk ind, at sundhed, det er, om man har været nok til til lægen og fået tjekket sit blodsukker tit nok. Nej, det handler først og fremmest om at undgå, at ens blodsukker bliver dårligt reguleret, og hvordan gør man det? Man lever sundt, og hvem ved ikke, hvordan man gør det i virkeligheden.”

Så nu er opgaven at få forklaret folk dét.

Nogle gange kan det være mindst lige så hurtigt at tjekke eller undersøge noget, fordi patienten tror, er en god idé, som det er at forklare dem, hvorfor det ikke er det. Hvis lægen falder for den fristelse, er det bare en helt skæv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem