Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Anders Dehn er medlem af Zetland og har delt den med dig.

signature

Nu skal fodboldlandsholdet være omstillingsparat. Opgøret med Morten Olsens arv begynder her

  • 10. november 2017
  • 12 min.
HAMSKIFTELandsholdet – med en storspillende Christian Eriksen som centrum – står midt i den største revolution i årevis. Foto: Samy Khabthani, Gonzales Photo / Ritzau

Derfor skal du læse denne artikel

Aktuel igen: Tirsdag kvalificerede det danske fodboldlandshold sig til VM efter storsejren over Irland. Succesen er skabt af en pragmatisk, omstillingsparat nordmand. Han har gjort op med det pæne, kreative selvbillede, der har domineret længe. Journalist Morten Glinvad skrev om den udvikling inden kampen, men artiklen er i den grad stadig aktuel. For hvad siger skiftet om Danmarks reelle (fodbold)identitet?

På sit kontor i Dansk Boldspil-Unions hovedkvarter finder Flemming Berg et hæfte på en reol. Han bladrer lidt i det.

Her er en masse grafiske opstillinger af spillere på en fodboldbane. Der er også beskrivelser af de opgaver, hver enkelt spiller skal udføre.

Titlen på hæftet er Den Røde Tråd, og den har i mere end ti år været biblen for dansk fodbold. Men snart er det slut.

Jeg har sagt til dem herude, at de ikke skal producere flere,” siger Berg, der siden begyndelsen af 2015 har været talentudviklingschef i DBU og er blandt de øverste beslutningstagere på det sportslige område i unionen.

Planen er, at vi til sommer er klar til at udgive efterfølgeren: Den Røde Tråd 2.0.”

Det er nemt at finde en hel del symbolik i beslutningen om at arkivere den mangeårige manual og erstatte den med en ny. For det er i virkeligheden, hvad disse måneder handler om for dansk landsholdsfodbold. Dette efterår har været den største spillemæssige revolution i årevis. Vi har gennemlevet et opgør med Morten Olsens 15 år lange periode som landstræner. Og resultaterne har været så gode, at Danmark i de kommende dage står over for to playoffkampe mod Irland, hvor den samlede vinder vil sikre sig en billet til næste sommers VM i Rusland.

Og i virkeligheden gemmer holdets identitetsskifte også på en større historie, der måske handler om, hvem vi er som (fodbold)nation.

Tankerne i Den Røde Tråd stammer fra Morten Olsen. De blev udviklet i midten af 00’erne, da han efter nogle år som landstræner konstaterede, at den danske talentudvikling savnede både retning og kvalitet. Man skabte ikke spillere, der var i stand til at overføre Olsens ambitiøse tanker til banen.

I Morten Olsens verden skulle Danmark være et hold, der dominerede kampene. Lige meget hvor stærk modstanderen var. Inspirationen kom fra Holland, og som storklubben Ajax eller det hollandske landshold skulle danskerne nu være i stand til at kombinere modstanderne ihjel med flydende, hurtigt pasningsspil. Det var smukt og idealistisk, men for Olsen var det først og fremmest det rette udtryk for dansk fodbold. En mere systematisk og struktureret måde at spille attraktiv og offensiv fodbold.

Det var den moderne fortolkning af det traditionelle selvbillede af de kreative danskere som kontrast til de andre skandinaviske lande med deres kedsommelige fokus på en stram defensiv organisation og et fysisk betonet spil – i nordmændenes tilfælde med et ofte decideret primitivt udtryk. Vi danskere var jo ifølge en gammel frase Nordens latinere”.

I begyndelsen fremstod Olsen som en visionær landstræner. Men efterhånden kørte han fast. Resultaterne svigtede, og stilen blev ikke længere set som attraktiv og seværdig. Der var kommet en træghed i Olsens betingelsesløse fastholdelse af den pæne, kreative, boldbesiddende fodboldidentitet.

For havde vi overhovedet, lød kritikken, spillerne til at indfri den vision?

EKSCHEFFå overgår Morten Olsen i fodboldbegavelse. Alligevel blev han med årene mere upopulær. Foto: Gregers Tycho / Ritzau

Så kom Åge Hareide.

I slutningen af 2015 trådte nordmanden til som Morten Olsens afløser. Hareide kommer fra den norske ø Hareidlandet i Sunnmøre . Det ligger i den vestlige del af landet ved byen Ålesund. Der fortælles mange myter og vittigheder om sunnmøringer som Hareide. De er nærige og snu, men også innovative og arbejdsomme.

På mange måder er Hareide den totale kontrast til sin forgænger. Morten Olsen blev nok rundere med årene, men stadig var han i udgangspunktet den strikse overlærer uden den store folkelighed. Hareide, derimod, er den hyggelige morfar, som i denne uge gav spillerne en ekstra fridag, inden de skulle møde i landsholdslejren. Hvor Olsen som spiller var den elegante libero i store europæiske klubber, var Hareide en anonym forsvarsspiller, der her i landet mest huskes i en art klovne-rolle mod Danmark i 1985, hvor en forfejlet Hareide-tilbagelægning kostede et mål. Hvor Olsen som træner var manden, der bragte streng disciplin og professionelle tilstande til Brøndby i starten af 1990’erne, var Hareide ti år senere samme sted en træner, der godt kunne drikke en øl med spillerne.

Men den vigtigste kontrast mellem de to handler om identitet og filosofi.

I dag er det danske landshold noget helt andet, end det var under Olsen. Efter en vanskelig start har Hareide frigjort sig fra forgængeren. Hareide fremstår mere og mere som en modpol til Olsen.

Hvor Olsen ville skabe resultater ud fra sin fodboldfilosofi, er Hareide en mand, der bare vil skabe resultater. Han vil vinde fodboldkampe, koste hvad det vil. Han føler ingen forpligtelse til at respektere en særlig dansk fodboldtradition eller tænke på fremtid og udvikling.

Det nærmeste, man kommer en Hareide-filosofi, er, at bolden hurtigt skal frem på banens sidste tredjedel. Og så kan taktikken i øvrigt uden problemer ændres fra kamp til kamp. Det gælder om at være omstillingsparat. Formationen er ikke fast, og når det handler om spillestilen, er intet længere tabu. Hvis Hareide vurderer, at den mest sandsynlige måde at vinde en kamp er at spille primitivt med lange bolde som det tidligere så forhadte Norge, så er det vejen frem.

Det bemærkelsesværdige er, hvor populært skiftet har været, og det rejser nogle dybe spørgsmål om dansk fodbolds identitet.

Kan man bare sælge sit selvbillede – sin identitet – for nogle resultater?

Hos DBU ønsker Flemming Berg ikke at tale fortiden ned eller forkaste Olsens værk; han vil hellere tale om en videreudvikling. Det er derfor, han vil fastholde navnet Den Røde Tråd. Men det er tid til at opdatere manualen, og det er med DBUs fulde opbakning, at landsholdets spillestil nu er forandret.

Den danske A-landstræner er ansat til én ting: Det er at vinde,” siger Berg.

Det er ikke kontroversielt for mig, at vi har spillet en kamp eller to med lange bolde. Jeg har ikke et rosenrødt drømmescenarie om, at vi skal spille fodbold på en særlig måde. Vi er ikke fodboldromantikere. Jeg tror ikke på, at man kun kan vinde ved at spille på den rigtige måde,” fortsætter han.

Talentudviklingschefen tilføjer, at man dog ikke kunne finde på at ansætte en ny træner, som bare ville sparke langt og så kæmpe derfra. Men det er ikke det samme, som at træneren er bundet af en DBU-stil. Som Berg siger:

Evnen til at kunne omstille sig og tilpasse sig er helt, helt afgørende i moderne fodbold.”

Det store vendepunkt i den igangværende VM-kvalifikationsturnering fandt sted i Parken i september. Gruppens indtil da ubesejrede tophold Polen kom på besøg, og dette var aftenen, hvor Åge Hareide satte sig selv fri.

I sine første kampe havde Hareide måske nok forsøgt at respektere Olsens tanker, men efter nogle dårlige resultater virkede det, som om han nu havde besluttet udelukkende at lytte til sig selv.

Hareide ændrede sin kampplan radikalt. For at eliminere risikoen for boldtab i farlige områder på egen banehalvdel besluttede han at spille med lange afleveringer fra eget forsvar op til den store højreangriber Andreas Cornelius. Det var ikke elegant og raffineret, og spillestilen lå meget langt fra tankerne i Den Røde Tråd. Det gjaldt om ikke at lave fejl.

Det var virkelig modigt. Hvis det var gået galt, så havde han fået tæsk i pressen. Så havde folk spurgt: Hvad er det for en slags fodbold?’” siger Flemming Berg.

Men planen virkede. Polen blev sendt hjem med et 4-0-nederlag, og Hareide blev hyldet for sit værk, der blev vurderet som den mest helstøbte præstation af landsholdet i seks år.

I Jyllands-Posten skrev sportsredaktør Troels Henriksen, hvordan sejren var Åge Hareides endelige opgør med Morten Olsens skygge. Olsen ville altid vælge teknikken og boldbesiddelsen frem for den fysiske råstyrke og attituden. Sådan var det i 15 år. Det var da ikke så nysseligt som under Olsen, men hul i det nu, for det virkede jo.”

En lignende holdning gav fodboldredaktør Søren Olsen udtryk for i Politiken:

Hvis Hareide ligesom spillerne skulle have karakter, ville det være et 12-tal. Der var noget Drillo-norsk over spillet med lange afleveringer med sigte på luftuhyret’ Cornelius.”

At en Drillo-norsk” spillestil virkelig skulle kunne udløse et folkeligt gennembrud for det danske landshold, ville de fleste nok have forsvoret for få år siden.

For den tidligere norske landstræner Egil Drillo” Olsen har altid været det, vi ikke er: repræsentanten for den ekstremt beregnende og kyniske fodbold. Minimering af fejl, lange bolde og kontra. Et spil, der er uværdigt for de danskere, der ifølge selvopfattelsen hyldede det kreative og offensive.

Men fra alle sider blev Hareide rost:

Så længe landsholdet scorer tre eller fire mål, hver gang det spiller, må Åge Hareide spille lige så langt og højt, han vil,” lød det i BT fra sportsredaktør Morten Crone Sejersbøl, mens hans kollega på Ekstra Bladet Allan Olsen slet og ret slog fast, at Åge Hareide har fået danskerne til at elske landsholdet igen.”

Også blandt spillerne fornemmede man, at skiftet var populært. Klarest i mælet var målmanden Kasper Schmeichel over for Ekstra Bladet:

Jeg er meget enig med Hareide i den tilgang, han har til måden, vi skal spille på. Han vælger det mest effektive i forhold til det materiale, han har til rådighed. Han er pragmatisk, og det tiltaler mig.”

Noget er sket med det danske fodboldsyn. Det, der for få år siden blev set som en udansk måde at spille på, er lige pludselig blevet stuerent eller endda en forbedring.

Hvad forklarer det skift?

NY CHEFDer var ikke lutter begejstring, da Åge Hareide blev ansat som landstræner. I dag bliver han rost – ikke mindst for sin mandskabspleje. Foto: Lars Poulsen / Ritzau

Det oplagte svar er selvfølgelig det mest enkle: Vi vinder.

I den optik opgiver vi vores selvbillede, vores identitet endda, for en kortsigtet gevinst – nogle vundne fodboldkampe.

Men det er en forsimplet, måske endda forkert, forklaring. For ja, resultaterne har uden tvivl givet Hareide medvind. Men alligevel er det, som om det stikker dybere.

I Holland forhindrede flotte resultater ved VM-slutrunderne i 2010 og 2014 ikke, at kritikerne rasede over det hårdhændede kontraspil, der blev set som et usselt forræderi mod den fine hollandske fodboldtradition. I Danmark er Hareide ikke blevet beskyldt for noget som helst. Opgøret med patriarken Olsen er snarere blevet modtaget med glæde. Behovet for forandring har været dominerende.

Måske har det blotlagt, at de forgangne 15 år snarere har været præget af Olsens egen filosofi, end at han har været personificeringen af en grundlæggende dansk fodboldidentitet – hvis sådan en da overhovedet eksisterer.

Morten Olsen ville gøre os til hollændere. Men holdet spillede aldrig på en måde, der virkelig fik danskerne til at elske landsholdet. Der var hele tiden en følelse af, at et eller andet manglede,” siger Morten Rasmussen, der er lektor i historie ved Københavns Universitet og i 2016 var med til at forfatte og redigere antologien Europamestrene – fodbold, nation og identitet.

Men hvis ikke vi er en fodboldnation efter Morten Olsens hoved, hvem er vi så? Har Danmark levet i et fodboldmæssigt selvbedrag, eller har nationen ændret sig siden Olsen-æraens start i 2000?

Begge forklaringer har nok noget på sig. Men Morten Rasmussen mener især, vores romantiske selvbillede har været skævt.

Man kan efter min mening slet ikke tale om nogen fast, dansk fodboldstil gennem historien. Vi har haft en tendens til at overvurdere os selv, når vi taler om danske fodboldspillere som Nordens latinere”. Reelt er vi nok som svenskere, bare med lidt mere kreativitet,” siger han.

I det hele taget er det kun meget få fodboldnationer, hvor en helt bestemt fodboldstil har udkrystalliseret sig, pointerer Morten Rasmussen. En meget klar identitet udspringer af en epoke, der har været så stærk, at den er vokset til at blive en uomgængelig reference for landet. Holland er det bedste eksempel med deres succesfulde hold fra 1970’erne, der grundlagde en stil.

Morten Olsen, der selv har været træner for Ajax i Holland, prøvede så at sætte en retning.

Han så ind i fremtiden og var taktisk innovativ. Han så, at fremtiden var Barcelona og deres pasningsfodbold. Og han havde jo ret,” siger Morten Rasmussen.

FC Barcelona slog massivt igennem med deres banebrydende, ekstremt boldbesiddende, hollandsk inspirerede filosofi. Det var som at se en romantisk drøm realiseret, mente tilhængerne, og stilen satte nye standarder.

Problemet var bare, at efter de første år havde Olsen ikke rigtig spillermaterialet til at praktisere sin filosofi, mener Morten Rasmussen:

Så alt i alt havde hans hold ikke succes nok til, at de har sat et varigt aftryk.”

I 2008 skrev journalisten og forfatteren Jonathan Wilson bogen, der på dansk fik titlen Fra pyramiden til 4-4-2. Den står som et hovedværk om fodboldens taktiske udvikling. I bogen spiller Danmark ikke den store rolle.

Wilson er i dag redaktør for det ansete fodboldtidsskrift The Blizzard. Og da jeg spurgte ham, hvordan han vil definere Danmark som fodboldnation, måtte han erkende, at han har svært ved at se nogen tydelig historisk tendens.

Der var det store hold i 1980’erne med deres hurtige angrebsspil. Så den mere kedelige, men effektive stil i 1990’erne. I dag vil jeg nok karakterisere Danmark som repræsentant for typisk, funktionel skandinavisk fodbold med enkelte profiler til at live tingene op som Eriksen eller Bendtner,” lyder det fra Wilson.

Ikke meget Nordens latinere” i den beskrivelse og ikke en definition, der passer specielt godt ind i det selvbillede, der var i årene under Olsen. Men en ret præcis beskrivelse af det, vi ser under Hareide.

Er vi i virkeligheden – endda under en norsk træner – vendt hjem til en filosofi, der faktisk passer bedre til os?

Blandt spillerne lader Hareide til at nyde stor opbakning, og i sidste uge annoncerede DBU, at nordmanden fortsætter på posten som landstræner frem til 2020. Nyheden blev kun en parentes i optakten til Irland-kampene, for ingen var i tvivl om Hareides fortsatte virke.

Hos DBU ser talentudviklingschef Flemming Berg den omstillingsparate Hareide som den helt rette mand for dansk fodbold.

Fodbold afspejler oftest samfundet. Vi er en kultur, der lever af organisation og struktur. Der er vi dygtige,” siger han.

I Den Røde Tråd 2.0 kommer vi til at fokusere mere på udviklingen af den intelligente, omstillingsparate spiller. Så vi også kan håndtere at spille, som vi gjorde mod Polen. Jeg tror på den mere brede uddannelse, og fremover vil vi ikke være så detaljeorienterede.”

Med andre ord: Idéen om en særlig, stærk og måske endda smuk dansk identitet bliver erstattet af fleksibilitet og omstillingsparathed.

Flemming Berg påpeger, at offentlighedens opfattelse som regel er meget sort-hvid og præget af øjebliksbilleder og aktuelle resultater. Et nederlag til Irland kan vende det hele igen. Så er det måske lige pludselig ikke så populært at være pragmatisk og omstillingsparat i et land, der åbenbart ikke er så fast i sit fodboldsyn, at det gør noget.

Men lige nu har Hareide ramt noget, der virker.

Nordmanden, der blev mødt med skepsis ved sin ankomst, har med sit jordbundne syn på fodbold vist sig at passe bedre end ventet til dansk fodbold og Danmark i disse år.

Det er historien om effektiviseringens mand i en resultatorienteret tid, hvor æstetik og høje idealer er trængt i baggrunden. Men det er også historien om manden, der kom udefra og måske så os klarere end længe, for hvad vi faktisk er.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem