Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Nu tilbyder boligselskaber de kriminelle penge for at flytte fra ghettoerne. Hvordan er vi havnet her?

GHETTO ELLER EJFlere steder i landet bruger man alternative metoder til at slippe for et ghetto-stempel. Foto: Benjamin Nørskov, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Kommuner og boligselskaber har taget kreative midler i brug i kampen for at få deres navn strøget fra den omstridte ghettoliste. Nogle graver beboernes glemte eksamensbeviser frem, og andre tilbyder økonomisk flyttebonus til kriminelle for at få dem ud. Spørgsmålet er, om metoderne udstiller et hul i lovgivningen, som kaldes både usympatisk og gakkelak, eller om det i virkeligheden er et eksempel på, at loven virker præcis efter hensigten?

I Københavns Nordvestkvarter ligger en samling boligblokke, der ligner … alle mulige andre boligblokke. Murstenene er gule, der er cykelparkering og et gyngestativ og blomster på altanerne, men blokkene, der tilsammen hedder Bispeparken, er alligevel ikke helt almindelige, for de er på statens ghettoliste og har været det siden 2016. Inde bag det gule murværk kan man nemlig finde mange mennesker, der stammer fra et ikke-vestligt land. Man kan også møde en del, der tjener noget mindre end gennemsnittet i hovedstaden, og som kun har en grundskoleuddannelse, og så kan man også rende ind i nogle stykker, der er dømt for kriminalitet.

36-årige Chenna Bajam har boet i sin lejlighed i et halvt år, og han var glad for at flytte til Bispeparken, fordi han endelig havde fundet et permanent sted at bo (indtil da havde han boet i 14 forskellige lejligheder på 6 år). Chenna Bajam fandt først ud af, at hans nye hjem var på ghettolisten, da der blev banket på hans dør, og en medarbejder fra boligselskabet fsb, der førhen hed Foreningen Socialt Boligbyggeri, spurgte ham, om han måske havde en uddannelse fra sit hjemland, der ikke var registreret hos myndighederne? Hvis boligselskabet kunne finde mindst 17 beboere med et uddannelsesbevis, der kunne godkendes, ville man nemlig kunne forbedre Bispeparkens chancer for at blive taget af listen over det, den danske stat definerer som ghettoer.

Hvert år den 1. december bliver der offentliggjort en liste over almene boligområder med mere end 1.000 beboere, der ifølge statens kriterier kan karakteriseres som en ghetto. Kriterierne sætter specifikke krav til indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, antal dømte og antal, der kun har en uddannelse fra grundskolen. Hvis der er for mange inden for to af kategorierne, samtidig med at mere end halvdelen af beboerne stammer fra et ikke-vestligt land, kommer man på listen over ghettoer. Listen er den direkte årsag til, at to medarbejdere fra boligselskabet i Bispeparken har været rundt og ringe på dørklokkerne i samtlige 785 lejligheder. Blandt andet hos Chenna Bajam, der arbejder som kok i Danmark, men som viste sig at have en mastergrad som kemiingeniør fra sit hjemland, Indien. Boligselskabet har i løbet af de seneste måneder hjulpet Chenna Bajam og 21 andre med at få deres uddannelser registreret hos myndighederne og betalt for en oversættelse af eksamensbeviset, hvis det var nødvendigt. Håbet er, at man fra næste år ikke længere kommer på ghettolisten, for hvis man gør det, har Bispeparken været på listen så længe, at de gule mursten, cykelparkeringen og altanblomsterne får det skæbnesvangre stempel hård ghetto’. Og det vil så betyde, at man skal skille sig af med mange af de almene boliger, for eksempel sælge dem eller rive dem ned.

Man risikerer altså at skulle afhænde gode, billige boliger i en situation, hvor der i flere byer er mangel på netop dét. Kritikken fra flere boligselskaber lyder, at man går på kompromis med selve idéen med almene boliger, hvis man gør dem utilgængelige for nogle af de svageste grupper i samfundet. Og så er det ude af proportioner, mener administrerende direktør i fsb Bjarne Larsson, at et boligområdes ghettostatus kan stå og falde med, om kun 17 personer har en høj nok uddannelse, eller om 12 mennesker har en dom.

Når man finder ud af, at det kun er omkring en snes beboere, der kan gøre hele forskellen for et boligområde, så begynder man at gøre ting, der måske kan se lidt mærkelige ud udefra”, siger Bjarne Larsson som forklaring på, at fsb opsøger beboere og betaler for oversættelser og sørger for registrering af uddannelsesbeviser.

Det er et udtryk for kontrolleret kreativitet,” siger han. Men man skal hele tiden huske på formålet, som er at redde nogle rigtig gode boliger.”

Bonusinfo. I 2018 var der 29 boligområder, der blev klassificeret som et ghettoområde.

Bispeparken er ikke det eneste boligområde, der står i en situation, hvor det er et lille antal beboere, der kan afgøre boligområdets skæbne. Og flere steder er metoderne for at undgå stemplet som hård ghetto’ blevet kreative. I sidste uge skete der for eksempel noget usædvanligt i Odense. Tre lokalpolitikere blev citeret i Fyens Stiftstidende for at kalde deres egen beslutning både vanvittig” og forkert”, og alligevel stod de alle sammen ved den. I løbet af weekenden havde kommunen i samarbejde med tre boligselskaber hængt sedler op i opgangene i flere boligområder. Tilbud,” stod der på sedlerne, har du fået en dom i 2019? Så har du mulighed for at få flyttehjælp.”

Ja, du læste rigtigt. Hvis man var dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, så var der penge at hente, hvis man var villig til at flytte. Tilbuddet lød, at man kunne få betalt sin flytning og få 15.000 kroner fra kommunen til andre udgifter i forbindelse med sin flytning.

At kriminalitet på den måde giver en økonomisk fordel, lyder måske lidt paradoksalt – det kan beskæftigelses- og socialrådmand fra SF Brian Dybro også sagtens se. Til Fyens Stiftstidende sagde han i sidste uge, at metoden dybest set er forkert”. Men,” siger han, da jeg ringer til ham, vi står i en situation, hvor vi kan prøve at få omkring 12 mennesker med en dom til at flytte eller kigge 400 mennesker i øjnene og sige, at de er nødt til at flytte, hvis vi ender på den hårde ghettoliste til næste år.”

Indtil videre har kommunen fået 14 opkald fra borgere, der er interesseret i tilbuddet, fortæller Brian Dybro. Men indtil videre er der ikke nogen, der lever op til kriterierne. Når ghettolisten laves, bruges der nemlig tal fra året før – så hvis man skal undgå at komme på listen i 2020, er det afgørende, at de, der flytter, har en dom fra 2019. Kommunen har altså travlt, hvis den skal nå at nedbringe antallet af dømte i området. Vi har jo reelt kun halvanden måned, inden året løber ud,” siger rådmanden.

I Aarhus har man også haft pengepungen op af lommen og tilbudt at betale flytteomkostninger – ikke til dømte, men til borgere på offentlig forsørgelse, der ikke var i gang med en uddannelse. Sidste år hang der opslag i opgangene i Skovgårdsparken i Brabrand fra den lokale afdeling af boligforeningen med et tilbud om at få betalt flytteudgifter op til 50.000 kroner. I alt har 15 husstande taget imod tilbuddet og er flyttet, fortæller administrerende direktør i Brabrand Boligforening Keld Laursen. De har i gennemsnit fået dækket flytteomkostninger for 38.000 kroner, og en medarbejder har hjulpet dem med at finde nye boliger. De fleste familier er i øvrigt glade og taknemmelige for hjælpen”, fortæller Keld Laursen. Da den lokale bestyrelse i Skovgårdsparken tog initiativ til at give flyttehjælp, var der 41,4 procent af områdets beboere, der stod uden for arbejdsmarkedet. Dét tal skulle ned under 40 procent for ikke at opfylde et af ghettokriterierne, og en simpel udregning viste, at det var omkring 15-20 personer, der skulle finde en lejlighed i et nyt område, for at det kunne lykkes. Det gav simpelthen mening at angribe lige netop det kriterium,” siger Keld Laursen, der synes, at lovgivningen er helt gakkelak”. Flyttehjælpen er en slags modreaktion på nogle usympatiske regler. Det er en afmagtsreaktion,” siger han.

I mange boligområder har kommunerne også sat gang i beskæftigelsesindsatser, der kan hjælpe flere med at komme i arbejde. Og i nogle byer, for eksempel København og Odense, har man sat nye kriterier for lejere, der skal flytte ind i almene boliger. Det betyder blandt andet, at man kommer foran i køen, hvis man har en indkomst af en vis størrelse.

Hvis du spørger administrerende direktør i fsb i København Bjarne Larsson, så synes han ikke, at den form for administration passer særligt godt med målet om, at almene boliger skal stille billige og gode boliger til rådighed for alle.

Hvis du er enlig forsørger og arbejder 32 timer i Netto, så tjener du reelt ikke længere nok til at få en bolig i halvdelen af mine boligområder,” siger han. Boligselskabet har også fået ekstraarbejde på grund af de ændrede regler. Vi skal igennem 60-100 stykker papir for at udleje et lejemål, blandt andet for at tjekke folks indkomst fra det seneste år og nogle steder deres straffeattest. Det kan tage os over tre måneder at leje en bolig ud,” siger Bjarne Larsson.

Fsb vurderer, at selskabet over de kommende to år vil få ekstra udgifter på omkring fire millioner kroner til øget administration og flere medarbejdere. Indsatsen med at finde 22 uddannelsesbeviser i Bispeparken har i sig selv kostet en kvart million kroner. Metoden er i øvrigt også blevet brugt i både Odense og Horsens.

Det er ofte meget få personer, det handler om,” siger Keld Laursen fra Brabrand Boligforening. Og de få personer kan i sidste ende betyde, at man er nødt til at gøre noget, der har store konsekvenser for mange mennesker, for eksempel rive hundredvis af boliger ned.” Ifølge direktøren udstiller det vanviddet i lovgivningen”. Det er helt ved siden af skiven, både samfundsøkonomisk og menneskeligt,” siger han.

Og så er spørgsmålet også, om ghettolovgivningen overhovedet lever op til sit formål om reelt at skabe nogle mere blandede boligområder, når det flere steder er så få beboere, der gør forskellen?

Bonusinfo. Boligområder, der har været på ghettolisten i 5 år, kaldes en ‘hård ghetto’. I 2018 var der 15 af dem.

Det ville nok være mest oplagt at spørge landets boligminister om dét, men Socialdemokratiets Kaare Dybvad har ikke ønsket at stille op til interview. Ifølge hans presserådgiver er initiativerne kommunernes egen beslutning, og derfor vil ministeren ikke kommentere dem. Ministeren vil heller ikke svare på spørgsmål om ghettolovgivningens overordnede virkning.

Integrationsborgmester for Venstre i København Cecilia Lonning-Skovgaard vil til gengæld gerne svare på spørgsmålet. Og hun svarer klart ja til, at lovgivningen virker. I København kan vi se, at det går fremad, og at vi overordnet set får flere ressourcestærke beboere ind i de områder, der er på ghettolisten. Selv om det nogle steder kun handler om 10 eller 20 beboere, så får vi rent faktisk blandet områderne mere.” Borgmesteren har respekt for, at man tyer til kreative metoder for at undgå stemplet som hård ghetto’. For det er, siger hun, en stor opgave at skulle nedbringe andelen af almene boliger med hele 60 procent – det er nemlig konsekvensen, hvis et boligområde bliver en hård ghetto’.

Tanken om at sprede almene boliger for at forhindre, at ikke-vestlige indvandrere klumper sig sammen med de sociale følger, det kan have, er da heller ikke noget, der bare er opstået i en politiker-brainstorm. Der er god logik i det, som professor Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet sagde til mig, da jeg i sidste måned interviewede hende om et stort forskningsprojekt, der kortlagde befolkningens boligmønstre i løbet af tre årtier og viste, at indvandrere bosætter sig mere spredt i dag, end de gjorde i slutningen af 1980’erne:

I 1960’erne og 1970’erne byggede man store almene boligkomplekser, for eksempel Gellerupparken i Aarhus, og der bor mange indvandrere og efterkommere. Men ved at sprede de almene boliger mere, blandt andet ved at rive blokke ned og blande ejerformerne, når man udvikler nye boligområder, kan man altså også sprede de ikke-vestlige indvandrere,” sagde professoren.

Men når man begrænser adgangen til almene boliger for nogle grupper, så er det næste vigtige skridt at få opført flere almene boliger andre steder i byen, siger integrationsborgmesteren i København, Cecilia Lonning-Skovgaard.

Ifølge Brian Dybro, social- og beskæftigelsesrådmanden i Odense, fejler målet med ghettolovgivningen da heller ikke noget. Det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at vi får skabt blandede boligområder,” siger han og peger på, at der i den hårde ghetto’ Vollsmose i Odense har været behov for forandring. Her planlægger kommunen at rive 1.000 boliger ned og opføre 1.000 almene boliger andre steder i byen i løbet af de næste ti år. Det er den rigtige strategi, mener rådmanden. Men så har vi altså også nogle andre områder, der ikke er hårde ghettoer endnu, og hvor jeg mener, at vi godt kan løse udfordringerne uden at rive boliger ned. For eksempel ved at hjælpe folk med at finde arbejde. Men det tager tid, og den tid har vi ikke.”

Brian Dybro kritiserer, at ghettolisten bygger på gamle tal”, der er et eller to år gamle. Vi har brug for, at boligministeren skærer igennem,” siger han, og sørger for, at der bliver brugt mere opdaterede tal, når staten afgør, hvad der skal kaldes ghettoer, og hvad der ikke skal.”

Reglerne lader til at have betydet, at kommuner og boligselskaber for alvor er kommet i gang med at ændre beboersammensætningen i flere områder. Har lovgivningen ikke fået givet kommunerne et spark i den rigtige retning?

I Odense er vi i hvert fald blevet meget opmærksomme på det her. Og jeg vil også lægge op til, at vi skal følge udviklingen mere nøje og se, hvilke tiltag der virker,” siger Brian Dybro. Så jo, det kan man godt sige. Men lige nu skal vi leve op til urimeligt store og firkantede krav – på meget kort tid.”

Det er sådan, man ender med at give et slagtilbud til kriminelle. Det er sådan, man ender i det, Odense-rådmanden kalder en rigtig lortesituation”.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: