Morgenoverblikket:
Tyskland ser ikke længere Danmark som et sikkert sted at sende asylansøgere tilbage til

  • 3. december 2021
  • 5 min.
  • Danmark er måske på vej mod en ny plads i EUs asylpolitik.
  • Præsident Biden og præsident Putin skal mødes for at snakke om Ukraine.
  • Der kom ikke de store masseopsigelser blandt sygeplejerskerne.
  • I Nuuk kører byen på nødgeneratorer på fjerde dag.
  • Og Angela Merkel har holdt sin afskedsceremoni.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix

Er Dublin-forordningen sat ud af kraft?

  • I Danmark har vi siden i sommer udvist syriske statsborgere fra regionen omkring Syriens hovedstad, Damaskus. Argumentet har været, at der efterhånden er fredeligt nok lige netop i den region til, at folk kan vende tilbage. Men det er flere syrere uenige i. Derfor er syrere begyndt at forlade Danmark, og rejser i stedet til andre europæiske lande for at søge asyl (Jyllands-Posten).
  • Hvis EUs Dublin-forordning – en fælles asylpolitik – virkede efter hensigten, så ville dette ikke kunne lade sig gøre. Hvis syrere, der skal hjemsendes fra Danmark, tog til Tyskland og søgte asyl i stedet, så ville Tyskland skulle sende dem tilbage til det land, de oprindeligt har fået behandlet deres asylansøgning, altså Danmark. Men sådan er det altså ikke lige nu.
  • Weekendavisen har fået indsigt i retsdokumenter for den tyske version af Udlændingestyrelsen, Bundesamt für Migration und Flüchtlinge. Papirerne viser, at syrere, der ellers skulle rejse tilbage til Syrien, har fået tilkendt en beskyttelsesstatus i Tyskland, der gælder for et år til at starte med, og som kan forlænges to år ad gangen (Weekendavisen).
  • Hvorfor, tænker du. Jo: Det skyldes to ting. Selvom Danmark er medlem af EU, har vi vores retsforbehold. Og ifølge EU-domstolen betyder det, at vi ikke på samme måde som resten af EU-landene er underlagt de fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Og når vi ikke er det, så kan Danmark ikke betragtes som et sikkert tredjeland”, hedder det (Weekendavisen).
  • Og hvorfor er alt det her vigtigt? Jo, det er det, fordi hele EUs samarbejde om asylansøgere bygger på Dublin-forordningen, der sikrer, at alle asylansøgere kun får deres sagsbehandling i det land, de har søgt asyl i – altså at asylansøgere ikke kan skifte fra land til land i EU og forsøge at søge asyl alle steder. Men når Tyskland nu begynder at tildele beskyttelsesstatus til mennesker, der skal hjemsendes til Syrien fra Danmark, så bryder det med hele grundtanken i EUs samarbejde om asylansøgere. Og hvor stiller det så Danmark i forhold til resten af EU, når vi ikke længere er et sikkert tredjeland at sende asylansøgere tilbage til? Det er spørgsmål, der fortsat mangler besvarelse, men som er alvorlige, og som er afgørende for Danmarks plads i EUs i forvejen skrøbelige system for asylbehandling (Jyllands-Posten).
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Biden og Putin skal mødes og snakke Ukraine

  • I tirsdags fortalte jeg her i morgenoverblikket, at Ukraines udenrigsminister var bekymret for, om Rusland kunne finde på at flytte Europas grænser”, som han beskrev det. Ifølge den ukrainske minister står der omkring 100.000 soldater på den russiske side af grænsen mellem de to lande. Udenrigsministeren råbte op forud for et NATO-møde, der skulle afholdes tirsdag (Zetland).
  • Bekymringen er Ukraines udenrigsminister ikke alene med. USA er begyndt at true med store økonomiske konsekvenser, hvis Ruslands militære oprustning fører til konflikt. Og derfor skal den amerikanske præsident Joe Biden og Ruslands Vladimir Putin også mødes i den nærmeste fremtid, lyder det. Det skyldes, at deres diplomater ikke har kunnet nå til enighed ved et møde i Stockholm de seneste dage (The Guardian).
  • Det er den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, der mødtes i Sverige for at snakke. Rusland afviser at være i gang med at planlægge et angreb og beskylder Ukraine for at være dem, der opruster. Og efter mødet med Anthony Blinken advarede den russiske udenrigsminister om, at Europa kunne vende tilbage til et mareridt af militær konfrontation. Så nu må Biden og Putin se, om de kan nå til enighed. Der er ikke sat en dato for deres møde endnu, men det forventes at være en af de kommende dage (BBC).
  • Det her er vigtigt, fordi det handler om verdensfreden. Og den illustrerer, at en tidligere udgave af verden, der var delt i øst og vest mellem USA og Rusland ikke er helt irrelevant endnu. Og så er det vigtigt, fordi Ukraine og Rusland har været på kant med hinanden siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen, som egentlig var ukrainsk. Og Ukraine har stadig et ønske om at befri” Krim, selvom det netop er på Krim, at dele af Ruslands militære oprustning sker.

Det skal du også vide

Sygehusene blev ikke ramt af masseopsigelser fra sygeplejerskerne. Her på Zetland har vi flere gange den seneste måned behandlet historien om sygeplejerskerne, der ikke er tilfredse med deres arbejdsvilkår og løn. Og i den forbindelse har vi fortalt jer medlemmer, at der blandt sygeplejersker blev opfordret til masseopsigelser her i slutningen af november. Det samme gjorde sygeplejersker i Finland i 2007 og lykkedes med at få en lønregulering på over 20 procent. Derfor håbede sygeplejersker herhjemme på det samme. Men opfordringen ser altså ikke ud til at have virket. Danske Regioner danner sig stadig et overblik, men indtil videre er meldingen, at der ikke har været flere opsigelser end på en normal måned (Jyllands-Posten).

I Nuuk skal nødgeneratorer holde strømmen i gang på fjerde dag. I mandags blev Grønlands største by Nuuk ramt af et alvorligt strømnedbrud, der varede 18 timer. Og lige siden har tilbagevendende strømafbrydelser forstyrret Nuuk-borgerne. Det påvirker beboernes adgang til vand, el, varme og telefoni. Og det har ført til hamstring af mad, ligesom at det for nogen betyder, at de ikke kan sove hjemme, fordi varmen er gået i flere huse. Strømafbrydelserne skyldes angiveligt en fejl i et vandkraftværk. Derfor er det nødgeneratorer, der holder de mest kritiske strømfunktioner kørende, indtil vandkraftværket er lavet. Og på grund af vejret kan det altså godt tage noget tid (TV2).

Pragt og punkmusik for den afgående kansler. I går aftes blev Angela Merkel hyldet og hædret til en afskedsceremoni – det, der egentlig hedder en tappenstreg. Dermed er 16 års lederskab af Tyskland markedet med den største militære ceremoni, der kan laves i Tyskland. Til lyden af Nina Hagen kunne tyskerne sige farvel til Angela Merkel, og også i høj grad omvendt. Fra i næste uge forventes Olaf Scholz officielt at overtage forbundskanslerposten for vores sydlige naboer (Politiken).