Atomkraft er ved at få en grøn genopstandelse. Er det mon en god idé?

Klimaforandringer og skyhøje priser på fossil energi har gjort atomkraft populært igen. Kineserne bygger i vildskab, og EU gør klar til at udråbe atomkraft til grøn energi.

Illustration: Christoph Sarow for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

I en lejlighed i Aarhus sidder Theis Palm og forsøger at starte en energirevolution. Den 29-årige statskundskabsuddannede mand med det lange hår har tidligere gjort sig bemærket som talsperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak, som han selv har været med til at starte, men i disse dage går næsten al hans tid med at banke en dansk afdeling af det svenske elselskab Kärnfull op. Idéen er helt enkelt at sælge danskerne strøm fra atomkraft, ligesom mange allerede køber strøm fra vindmøller. Og indtil videre går det ret godt. Vi gik i luften her den 14. november, og jeg er ekstremt fortrøstningsfuld,” fortæller Theis Palm, da jeg fanger ham på telefonen. Vi vækster betydeligt hurtigere i Danmark, end de gjorde i Sverige, da de startede op deroppe.”

Kärnfull er stiftet af to svenske familiefædre med en fortid i den internationale finansbranche, og selskabets advisory board tæller så forskellige folk som den canadiske stjerneakademiker Steven Pinker og den svenske musiker José Gonzáles. Det præcise antal kunder i butikken er en hemmelighed, men baseret på de svenske erfaringer har Kärnfulls danske afdeling lige nu kurs mod minimum 30.000 kunder om fem år, vurderer Theis Palm. Når virksomheden skal sælge atomkraft til kunderne, handler argumenterne om, hvor skånsom atomkraft er over for klima og natur. Og det er ikke kun hos Kärnfulls kunder, at den slags argumenter vinder genklang for tiden.

Som klimavenlig energikilde har atomkraft længe stået i skyggen af sol- og vindkraft. Selv Frankrig, hvis mange atomkraftværker gør landet til ledestjerne for folk som Theis Palm, erklærede for nogle år siden, at nu ville man mindske andelen af kernekraft i ledningerne. Men på det seneste har der lydt nye toner fra både Élysée-palæet i Paris og ganske mange andre steder. Atomkraft står nemlig midt i, hvad man kunne kalde en mindre politisk – og måske også folkelig – renæssance. Tidligere tiders skepsis og frygt for atomulykker er simpelthen gledet i baggrunden til fordel for en langt mere positiv indstilling.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, erklærede i begyndelsen af november, at Frankrig snart vil bygge nye atomreaktorer for første gang i årtier. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, udtalte i oktober, at nationen har brug for mere atomkraft for at nå sine klimamål, og i begyndelsen af december sagde energiminister Greg Hands ligefrem, at Storbritannien var on a mission for fission. Samtidig lovede ministeren en ny køreplan for udbygning af britisk atomkraft i første halvdel af 2022. I Polen har regeringen hele seks atomkraftværker på tegnebrættet som led i sin strategi for at leve op til EUs klimamål. Og i USA, verdens største producent af atomstrøm, har præsident Joe Biden vedholdende inkluderet atomkraft i sine ambitiøse klimaplaner. I efteråret fik han Kongressens velsignelse til at bruge milliarder af dollars på at vedligeholde gamle værker og udvikle nye. Samtidig bygger lande som De Forenede Arabiske Emirater, Indien og først og fremmest Kina atomkraftværker i stor stil. Kineserne planlægger ifølge en opgørelse fra Bloomberg at bygge mindst 150 nye atomreaktorer de kommende 15 år – det er flere, end hele resten af verden har bygget de seneste 35. Og måske er det kun begyndelsen.

Spørger man direktøren for Det Internationale Energiagentur, som er de rige landes energipolitiske tænketank og verdens vigtigste af slagsen, har verden brug for langt mere atomkraft. Agenturets direktør, Fatih Birol, var naturligvis til stede under klimatopmødet COP26 i Glasgow i november, og her understregede han, at agenturets bedste bud på en klimaneutral fremtid ikke blot inkluderer en hulens masse flere vindmøller og solpaneler, men også en fordobling af mængden af atomkraft. Vi kunne godt tænke os at se nye atomkraftværker opført i Europa, Nordamerika og Asien igen,” sagde han. Og måske sker der faktisk snart noget, også her i Europa. Inden årets udgang ventes EU nemlig at udråbe atomkraft til en grøn energikilde på linje med vind og sol, hvilket kan bane vejen for, at atomkraft kan tiltrække grønne investeringspenge. Måske kan den grønne blåstempling – hvis den kommer – dermed hjælpe med at løse atomkraftens aktuelt største udfordring på energimarkedet i Vesten, nemlig at renterne på lån til atomkraftværker typisk er tre gange så høje som renterne på lån til projekter med vind og sol.

Der er flere årsager til, at atomkraft på den måde er kommet ind i varmen igen. Den mest akutte årsag er eksploderende priser på fossil energi – først og fremmest gas – som har ført til uhørt høje elpriser i Europa i efteråret og vinteren 2021. På den baggrund ligner atomkraft, som ellers ofte er blevet dømt ude på grund af netop prisen, pludselig en pålidelig kilde til strøm med en overkommelig pris. Mindst lige så vigtig er dog klimakrisen, som hele tiden bliver mere og mere presserende. Det er begyndt at gå op for verdens ledere, hvilken monumental omstilling af menneskehedens energisystemer der faktisk er nødvendig for at bremse den globale opvarmning. Her viser historien, at atomkraft kan levere. Og endelig kan man spore et vist stemningsskifte sådan helt generelt. I USA viser meningsmålinger for eksempel, at atomkraft er blevet mere populært de senere år, og det samme billede tegner sig i Storbritannien. I Danmark viser målinger, at modstanden mod atomkraft er dalende, omend modstanderne stadig er flest. Samtidig kan man se visse tegn på, at udbygningen af vedvarende energi er mindre populær, end den har været. I amerikanske meningsmålinger ser man faldende opbakning til vind og sol, og i Danmark og mange andre steder opstår der gang på gang lokal modstand mod vedvarende energiprojekter som vindmølleparker og solcelleanlæg. Det skal dog siges, at den folkelige opbakning til vind og sol stadig er meget stor langt de fleste steder, og også langt større end opbakningen til atomkraft, ligesom stemningsskiftet omkring atomkraft ikke rigtig er nået til det politiske niveau i Danmark. Faktisk har regeringen direkte modarbejdet EUs planer om at udråbe atomkraft til en grøn energikilde. Ikke desto mindre: Atomkraft er generelt langt mere hot nu end for få år siden.

Den fornyede entusiasme omkring atomkraft rejser et meget grundlæggende spørgsmål. Nemlig om det overhovedet er en god idé med mere atomkraft. Og det spørgsmål kan man så forsøge at besvare ved at bryde det ned i mindre dele.

Klimasiden af sagen er selvfølgelig vigtig. Og her må man bare sige, at atomkraft er en af de mest klimavenlige energikilder, der findes. Målt på drivhusgasudledninger fra hele produktionskæden – altså alt fra udvinding af råstoffer til opførsel af energianlæg, energiproduktion og bortskaffelse af affald – klarer atomkraft sig bedre end solkraft og på niveau med vindkraft. Det er netop på dén baggrund, at EU nu gør klar til at kalde atomkraft grøn. Tilbage i 2018 besluttede EU at lave et katalog over grønne investeringer, en såkaldt taksonomi, som led i bestræbelserne på at rejse penge til den grønne omstilling. Det førte til et grundigt videnskabeligt arbejde for at afdække, hvilke teknologier der faktisk kunne kaldes bæredygtige. Og her lød anbefalingen, at det ikke ville give mening at udelukke atomkraft, eftersom udledningerne er på niveau med vindkraft.

Det er også umuligt at tale om atomkraft uden at tale om sikkerhed. Her er konklusionen bare lige så klar: Atomkraft hører til de mindst farlige energikilder, vi har. Ulykker som den i Tjernobyl i 1986 og den i Fukushima i Japan i 2011 har brændt sig fast på nethinden hos mange, men data fortæller en helt anden historie. Kulkraft slår 350 gange så mange mennesker ihjel per energienhed som atomkraft, og naturgas slår 40 gange så mange ihjel. Dermed ligger atomkraft nogenlunde på niveau med sol og vind i farlighed. Reelt har atomkraft faktisk reddet langt flere liv, end det har kostet, fordi atomkraftværker har fortrængt fossile kraftværker, som skaber livsfarlig luftforurening. Sikkerhedsspørgsmålet blev også undersøgt af EUs eksperter i det førnævnte videnskabelige arbejde, og her lød konklusionen ganske klart, at atomkraft samlet set ikke er farligere for mennesker og miljø end vedvarende energikilder som sol-, vind- og vandkraft – selv når man tager højde for den meget, meget lille risiko for alvorlige ulykker. (Vandkraftværker kan for eksempel slå pænt mange mennesker ihjel, hvis en dæmning kollapser).

Men én ting er, om atomkraft er tilstrækkelig sikkert og tilstrækkelig grønt. Noget helt andet er, om det er smart. Hvis man er stødt på diskussioner om energi på internettet, vil man måske have opdaget, at der kører en til tider ganske heftig debat om atomkraft. Lidt karikeret kan man sige, at der på den ene side af grøften står en masse mennesker og råber, at atomkraft nærmest er den eneste måde, vi kan få et fossilfrit energisystem på. Og på den anden side står lige så mange mennesker og siger, at atomkraft er alt for dyrt og bøvlet til at kunne spille nogen meningsfuld rolle i den grønne omstilling. Så hvem har ret?

Sol og vind har den grundlæggende udfordring, at strømmen kun kommer, når der er sol og blæst. Det betyder, at der er brug for noget til at jævne udsvingene ud. Men det er altså ikke helt så umuligt, som de mest ihærdige atomkraftforkæmpere hævder. Grundlæggende kan man udjævne udsvingene på tre måder, som alle er nødvendige for at få et energisystem med rigtig meget sol og vind til at fungere. For det første kan man bygge ekstra mange solpaneler og vindmøller, så der også er strøm nok, når der er let vind og overskyet. For det andet kan man forsøge at styre forbruget, så elbiler for eksempel lader mest op, når der er meget strøm til rådighed. Og for det tredje kan man sørge for, at man også har mulighed for at lave strøm, når det er mørkt og vindstille. Det sidste er det sværeste, men der er grundlæggende to løsninger, som nok er nødvendige begge to. Den ene løsning er at lagre strømmen. Det gør man ved at omdanne den elektriske energi til en anden slags energi, som man så senere kan omdanne til elektrisk energi igen. Det er for eksempel det, der sker i et batteri. Den anden løsning er at have nogle andre energikilder i baghånden, som bare virker uanset vind og vejr. Vandkraft er selvfølgelig oplagt, men ikke tilgængeligt alle steder. I dag bruger man derfor i stor stil kraftværker, som fyrer med fossil naturgas eller kul. Det er bare ikke særlig klimavenligt. Mere klimavenligt bliver det, hvis man fyrer med forskellige former for biologisk affald, for eksempel halm, haveaffald eller biogas fra husdyrgødning og madaffald. Det er der bare ikke uendelige mængder af. Så man kunne jo også bruge – tadaa – atomkraft. Atomkraftværker er nemlig fuldstændig ligeglade med vejret.

Det lidt mere nuancerede spørgsmål handler altså ikke om, hvorvidt det er Team Atomkraft’ eller Team Vind og Sol’, der har fat i den lange ende. Det handler snarere om, hvor god en idé det er at bygge atomkraftværker i en verden, hvor rigtig meget af strømmen i fremtiden må forventes at komme fra vind og sol, fordi de to energikilder hele tiden falder i pris. Her får atomkraft ofte skyld for at være usmart med to forskellige begrundelser. Den ene begrundelse er, at atomkraft ikke egner sig specielt godt til at blive skruet op og ned i takt med udsving i vejret. Og den anden begrundelse er, at atomkraftværker er for dyre at bygge og drive til, at det kan betale sig kun at bruge dem, når der er mørkt og vindstille.

Det første er forkert, og det andet er rigtigt,” siger sektionsleder Bent Lauritzen fra DTU Fysik. Teknisk set, forklarer han, er det faktisk ikke et problem at skrue op og ned for en atomreaktor. Derimod er det rigtigt, at et atomkraftværk er temmelig dyrt at have stående, hvis man reelt kun bruger det halvdelen af tiden. Men her skal man bare huske, siger Bent Lauritzen, at det måske er lidt unfair at bedømme prisen på atomkraftværker isoleret set i et system domineret af vind og sol. For hvis en flok atomkraftværker udgør forskellen på et elnet med og uden strømafbrydelser, og alternativet er fossil energi, er atomkraften måske værd at betale lidt ekstra for.

Dertil kommer, siger atomforskeren, at atomkraften er inde i en spændende udvikling for tiden. Traditionelt har atomkraftindustrien mest bygget kæmpestore værker. For eksempel får Frankrigs kommende Flamanville-atomkraftværk i Normandiet en ydeevne, som svarer til to tredjedele af alle danske havvindmøller tilsammen. Især i Europa er konstruktionen af den slags kæmpeværker gentagne gange gået i fisk. Men både i Frankrig og mange andre steder samles interessen for tiden om små modulære reaktorer, som er op til ti gange mindre end de traditionelle kæmpeværker. Håbet er, at man kan lave standardiserede produkter, som nærmest kan fremstilles på samlebånd (ligesom vindmøller) og dermed blive langt billigere end de store værker, som i hvert fald i Vesten har haft en tendens til at blive meget dyrere end planlagt. De mindre reaktorer skulle også gerne være nemmere at passe ind i et energisystem domineret af vind og sol end de store kæmper. Både i Frankrig, USA, Kina, Rusland og flere andre steder arbejder man lige nu på små modulære reaktorer.

Samtidig er der i atomkraftindustrien håb om, at brintproduktion kan blive løsningen på problemet med, at atomkraftværker bliver for dyre, hvis man ikke bruger dem hele tiden. Brint er nemlig udset til at spille en nøglerolle i fremtidens fossilfrie energisystem. Kort sagt vil der blive brug for en hulens masse brint, hvis vi skal kunne flyve, lave stål og alt muligt andet på en klimaneutral måde i fremtiden. Og planen er at lave rigtig meget af brinten ved hjælp af strøm, også kendt som Power-to-X. Strømmen kan komme fra vindmøller, sådan som vi har store planer om i Danmark – men den kunne jo også komme fra atomkraftværker. Ved at placere anlæg til brintproduktion sammen med fremtidens atomkraftværker kunne man måske udnytte kapaciteten hele tiden, sådan at atomkraftværket leverede strøm til elnettet, når der var mørkt og vindstille, og resten af tiden lavede brint. Atomkraft har nogle potentielle fordele her, fordi nogle af de værker, der er på tegnebrættet, kører ved meget høje temperaturer, og det øger muligheden for at lave brintproduktion billigere,” siger Bent Lauritzen.

På baggrund af alt det her er atomfysikeren fra DTU – måske ikke så overraskende – varm fortaler for at bygge mere atomkraft, også i en verden med mange vindmøller og solpaneler. Jeg mener ikke, vi kommer i mål med grøn omstilling uden atomkraft,” siger han.

Det skal dog siges, at der er meget forskellige synspunkter blandt eksperter på de her ting. For eksempel er der en forskergruppe ved Aalborg Universitet, som i mange år har arbejdet på at designe energisystemer domineret af vind og sol, og de mener, at det hele bliver både bedre og billigere uden ny atomkraft.

Så er det en god idé med al den nye atomkraft, som måske er på vej? I sidste ende afhænger svaret måske mest af alt af, hvilken samfundsmæssig og teknologisk udvikling man finder mest realistisk og mest ønskværdig. Modeller af energisystemer med rigtig meget vind og sol kræver for eksempel virkelig meget intelligent styring af elforbruget, sådan at det kommer til at følge produktionen – helt omvendt af i dag, hvor det er produktionen, der følger forbruget. Og er det realistisk? Eller er det bedre at have noget mere atomkraft i baghånden? Og hvad med proportionerne? Kan vi faktisk nå at bygge så mange vindmøller og solpaneler, som der bliver brug for, hvis de vedvarende energikilder skal levere hovedparten af vores energi i fremtiden? Bliver vi gode nok til at lagre strømmen fra vind og sol, eller risikerer vi at være afhængige af fossil naturgas mange år endnu? Og hvad med alle de nye, smarte atomkraftværker, som industrien snakker om, bliver de faktisk til noget? Og i givet fald hvornår? Og hvad med arealforbruget? Solpaneler og vindmøller fylder i udgangspunktet ret meget mere end atomkraftværker, men kan vi realistisk set løse dét problem ved at sætte solpanelerne på taget af bygninger, eller vil vi fortsætte med at sætte dem op på markerne? Og hvad vil der i længden være størst folkelig modstand mod – nye atomkraftværker eller et landskab fyldt med vindmøller og solpaneler og en havudsigt fyldt med havvindmøller?

Reelt er der ikke rigtig nogen, der kender svarene på alle de her spørgsmål. Men de bliver med god sandsynlighed helt afgørende for, hvordan fremtidens energisystem kommer til at se ud.

For atomkraft-entusiasten Theis Palm er sagen dog klar. Han hæfter sig ved, at atomkraft stadig er den energikilde, som historisk set er blevet udbygget hurtigst, og at sol og vind stadig udgør en relativt lille del af det samlede energiforbrug – også i Danmark, hvor halvdelen af strømmen ellers kommer fra vindmøller. Da Sverige og Frankrig byggede atomkraftværker i stor stil i 1970’erne og 1980’erne, gik det nemlig betydelig hurtigere med at fortrænge fossile brændsler fra energisystemet, end vi indtil videre har formået med den kombination af vindmøller og biomasse, som vi har satset på i Danmark i dette årtusind.

I første omgang er målet med indsatsen hos Kärnfull at holde liv i de atomkraftværker, som allerede kører i Europa, så der ikke sker gentagelser af den udvikling, som Tyskland har været igennem. Tyskerne besluttede for ti år siden at lukke deres atomkraftværker og satse på vind og sol – med det resultat, at fortrængningen af fossil energi fra elsystemet er gået langsommere, end den kunne. Et andet skræmmeeksempel for Theis Palm er det svenske Ringhals-atomkraftværk, som lukkede ned ved indgangen til 2020, fordi ejeren – det statslige svenske energiselskab Vattenfall – ikke kunne få en tiltrængt renovering til at løbe rundt. Den slags håber Theis Palm at kunne forhindre i fremtiden gennem opkøb af de særlige elproduktions-certifikater, som muliggør handlen med strøm over landegrænser.

I en fremtid, hvor vi har hundredtusindvis af kunder, så kan vi, når sådan noget er i horisonten, skifte vores køb af certifikater til det atomkraftværk, der står i vanskeligheder, og på den måde give life support,” siger Theis Palm.

I 2022 forventer Kärnfull at annoncere aftaler om salg af strøm til nogle meget, meget store danske virksomheder”, fortæller Theis Palm. Og på længere sigt er drømmene store. Faktisk går Theis Palm og leger med idéen om at placere et flydende atomkraftværk midt ude i Kattegat. Det skulle have en lille, modulær reaktor ombord og kobles op til et af de strømkabler, som forbinder Danmark og Sverige.

Det kunne være ekstremt interessant,” siger han.