Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Kommuner går til kamp mod dumme regler. I Sønderborg har hjemmehjælperne lige smidt 74 tjeklister i skraldespanden

De andre kommuner kunne gøre det samme i morgen.

GIF: Julie Ravn Hansen, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Det plejede at være sådan her: Hvis en ældre borger i Sønderborg Kommune skulle i bad om tirsdagen, blev det skrevet ind i journalen. Hvis borgeren havde et høreapparat, der skulle renses, når borgeren var i bad, blev det også skrevet ind i journalen. Men når borgeren så havde været i bad, og høreapparatet var blevet renset, skulle hjemmehjælperen krydse af i et separat skema, at ja, nu er høreapparatet altså blevet renset, også selv om det allerede stod i journalen, at det skulle gøres.

Sådan er det ikke længere. Skemaet var ét af 93 forskellige papirskemaer, der blev brugt på plejecentre og i hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune alene. Nu har kommunen gået dem alle sammen igennem og fundet ud af, at 74 kunne smides direkte i papirkurven.

Medarbejderne læser jo journalen,” forklarer Stefan Lydal, der er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og formand for kommunens socialudvalg. Det kan vores medarbejdere godt finde ud af, det gør de hver dag. Det er der ikke nogen grund til at dokumentere.”

Sønderborg Kommune er lykkedes med noget af det, vi i denne serie har prøvet at finde svar på: Hvordan får man ryddet ud i de dumme regler, der stjæler både tid og arbejdsglæde fra sosu-assistenter, pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelærere. Nu er spørgsmålet bare, hvordan man får flere til at gøre det samme.

Alle er trætte af regler. Altså vitterligt alle. De er trætte af dem i ældreplejen og på rådhuset i Sønderborg Kommune. Vi er trætte af dem her på Zetland, hvor vi over sommeren med hjælp fra jer medlemmer har sat fokus på de dumme regler. Og de er trætte af dem på Christiansborg.

I juni blev samtlige af Folketingets partier – fra Frie Grønne over Kristendemokraterne til Nye Borgerlige – for eksempel enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft” i ældreplejen. Derfor skal en række kommuner sættes fri af reglerne på ældreområdet, så de i fremtiden selv kan finde ud af, hvordan de sikrer den bedste, mest omsorgsfulde og værdige pleje af deres ældre. Og derfor drømmer statsminister Mette Frederiksens regering på sigt om at skrotte alle reglerne på ældreområdet og starte forfra med en helt ny ældrelov.

Når vi taler om de overflødige regler, retter kritikken sig næsten altid mod Christiansborg. Folketingspolitikerne indfører regel på regel, nogle gange mest for at beskytte sig selv mod kritik og skandaler. Men alt for ofte gør de det bare mere bøvlet at være hjemmehjælper, pædagog eller jobkonsulent, lyder kritikken. Og det er ikke helt forkert. Den slags regler findes, og politikerne er bedre til at indføre dem end til at fjerne dem igen. Men det er kun en del af historien. For en anden del af problemet ligger hos kommunerne selv. I de skemaer og it-systemer, de selv vælger at indføre for at sikre, at alle krav bliver overholdt, og ingen borgere bliver glemt eller svigtet. Og derfor ligger en del af løsningen også netop der.

Hvis de vil, kan kommunerne allerede i dag fjerne en hel skov af bureaukratiske regler og procedurer. De fleste er enige om, at det nok ville være en ret god idé at tynde lidt ud. Så spørgsmålet er, hvorfor de ikke bare gør det. Og hvad der skal til, for at det ændrer sig. Her kommer to forskellige løsninger, der kan give netop mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft. Den ene fra nutidens Sønderborg (og den kommer vi tilbage til). Den anden er fra 1980’ernes Sverige.

Det var i 1984, og Britta Schall Holberg var indenrigsminister i den konservative statsminister Poul Schlütters regering. Under et besøg til Sverige blev hun præsenteret for en spændende idé: For at slippe af med noget af den kvælende statslige regulering eksperimenterede svenskerne med at sætte enkelte kommuner fri, så de kunne bestemme mere selv.

Idéen tog hun med hjem, og året efter holdt Poul Schlütter en i dag berømt tale. Det skal være lettere at være dansker,” sagde han. Og så skulle det også være nemmere at være kommune. Derfor ville han give kommunerne mere frihed, præcis som de havde forsøgt at gøre i Sverige.

Idéen blev døbt frikommuner”, og den lød kort sagt sådan her: Enkelte kommuner fik en særlig tilladelse til at slippe for at følge nogle af lovene på et udvalgt velfærdsområde som beskæftigelsesområdet, folkeskolen eller ældreplejen for på den måde at kunne finde deres egne løsninger på problemerne. Det var de gode idéers paradis,” siger Ulf Hjelmar, der har titel af professor med særlige opgaver ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Poul Schlütter døde sidste år, men idéen om de såkaldte frikommuner lever stadig. I et nyt nummer af det samfundsvidenskabelige tidsskrift Politica skriver professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, at frikommuner er en af de idéer, ingen rigtig kan være imod”. Og der lader da også til at være bred politisk opbakning til idéen. For de borgerlige er frikommunerne en genvej til effektivisering og frihed”. De Radikale kan godt lide idéen, fordi den hylder tilliden til andre som en af samfundets bærepiller”. Og for socialdemokraterne er frikommuner lig med satsninger på nærhed og velfærd”, som Jørgen Grønnegård Christensen skriver.

Da Folketinget i juni som nævnt besluttede at sætte flere kommuner fri af de mange regler på ældreområdet, var det en udvidelse af et allerede eksisterende eksperiment med frikommuner på ældreområdet. Og det står langtfra alene. Så sent som i sidste uge, den 9. september 2022, blev de fire kommuner Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa udpeget som såkaldte velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Fra 2023 og tre år frem skal de sættes fri af størstedelen af den statslige regulering i beskæftigelsesindsatsen. I stedet skal de selv forsøge at finde bedre måder at få deres borgere i job på.

En del af drømmen med frikommunerne har været, at de ville blive små laboratorier, der kunne finde gode løsninger på store samfundsproblemer, og at politikerne herefter kunne udbrede løsningerne – og den frihed, de kræver – til resten af landets kommuner. Jørgen Grønnegård Christensen konkluderer, at kommunerne faktisk godt kan finde ud af at løse opgaverne selv, hvis statsmagten løsner reguleringen”. Men drømmen om frikommuner er alligevel udfordret, mener han. Han ser nemlig ingen tegn på, at politikerne på Christiansborg er klar til at sætte de fleste kommuner rigtigt fri, når det kommer til stykket. Det er populært at regelforenkle, men umuligt at gøre det i praksis,” skriver han, fordi politikerne på Christiansborg har meget svært ved at slippe kontrollen og stole på, at kommunerne nok skal klare ærterne selv.

Det er en lidt nedslående konklusion. Men måske rummer den også kun én del af historien. For hvad med alt det bøvl, der ikke kommer fra Christiansborg, men fra kommunerne selv?

Ulf Hjelmar fra VIVE har stået i spidsen for flere omfattende evalueringer af forsøgene med frikommuner i Danmark. Og han forklarer, at de ofte har haft en overset konsekvens. Når en kommune bliver frikommune, er det nemlig ikke kun lovene på for eksempel ældreområdet, der bliver ophævet. Det gør også vanerne i kommunen. Det er en tilskyndelse til at se på et helt område med nye øjne. Kan vi gøre det på en anden måde?”

Han har selv besøgt blandt andet dagtilbud i frikommuner, og her har han mærket, hvordan friheden også har ført noget andet med sig. Et nyt mindset, hvor kommunens medarbejdere begynder at se kritisk på den måde, de plejer at gøre tingene på, og i stedet lede efter nye løsninger. Vi kan mærke det,” siger han. Det har meget kraft i sig.”

Der findes nogle områder, hvor der er så mange rigide love, at det er svært for kommunerne at skære ned på bureaukratiet. Det gælder for eksempel folkeskolen, der er detailreguleret fra Christiansborg. Men på mange andre områder er lovene slet ikke så firkantede. I stedet er kommunernes egen fortolkning og de procedurer, de selv har indført, en stor del af forklaringen på, at sosu-assistenter og pædagoger drukner i papirarbejde.

Når en kommune bliver sat fri fra det bureaukrati, som Folketinget har pålagt dem, tager de samtidig fat på det bureaukrati, de har pålagt sig selv. Men hvorfor egentlig vente, til man bliver frikommune, med netop den del?

Det bureaukrati, kommunerne selv kan fjerne, er typisk noget, de selv har opfundet. Derfor er det også forskelligt fra kommune til kommune. Og derfor skal hver enkelt kommune gå deres egne regler og procedurer efter med en tættekam, hvis de vil tynde ud i dem. Det er en stor opgave at løse,” siger byrådsmedlem Stefan Lydal fra Sønderborg Kommune. Vi har brugt halvandet år på at analysere, hvad det er, vi dokumenterer, og hvorfor vi dokumenterer det, inden vi har ændret praksis.”

Når Sønderborg Kommune har tyndet gevaldigt ud i papirarbejdet på ældreområdet, skyldes det ikke, at de er blevet frikommune. Men de har heller ikke bare gjort det helt af sig selv. I stedet har de været en del af et pilotprojekt i samarbejde med organisationen Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Og det har måske haft lidt samme effekt. Det har givet dem det nødvendige skub.

Så hvordan får man andre til at gøre det samme? Forhåbningen med frikommunerne er, at de gode løsninger vil opstå lokalt, og at de derefter vil sprede sig. Enten opad, ved at politikerne på Christiansborg ændrer lovgivningen, når det er den, der er problemet. Eller til siden, ved at andre kommuner simpelthen bliver inspireret og kopierer de løsninger, frikommunen har fundet.

På samme måde håber Stefan Lydal, at det hårde arbejde med at gennemtrawle reglerne og smide skemaer i Sønderborg Kommunes store papirkurv vil inspirere resten af landets kommuner. Også selv om det kræver lidt arbejde. Nu kan vi vise, se her, det her kan I også gøre. Og ja, det tager lidt tid. Men I kan jo se her, hvad gevinsten er.”