Vi havde været kærester i flere år og erklæret vores kærlighed til hinanden over hundrede gange, da min ekskæreste og jeg en dag kom til at tale om, hvad vi egentlig mente med ordene “jeg elsker dig”.
Vi sad i en park på Nørrebro i København. Det var forår og en af de første rigtige solskinsdage. Omkring os sad folk i cowboyjakker og solbriller og drak øl fra sixpacks. Flere par lå helt filtret ind i hinanden på vattæpper. Men på vores plads i solen var stemningen knap så god.
Det viste sig nemlig, at vi var ret uenige om, hvad vi sagde til hinanden med de tre ord. Når han sagde: “Jeg elsker dig”, sagde han: “Jeg kan kun se mig selv med dig”, mens jeg sagde: “Jeg kan se mig selv med alle mulige andre, men jeg har valgt dig.” Snakken endte i et skænderi, der ikke tålte dagens lys, så vi trak os tilbage til vores lejlighed for at skændes lidt højere – langt væk fra alle de forelskede par i forårssolen. Nogle måneder senere slog vi op – af alle mulige andre grunde – men siden har jeg alligevel spekuleret på, om vores forskellige forståelser af at elske også spillede en rolle i vores problemer.
De seneste årtier er det blevet langt mere almindeligt at sige “jeg elsker dig”. Men selvom ordene bliver sagt oftere, tillægger mange af os stadig ordene en enorm stor betydning – især i parforhold. Mange vil sikkert også kunne genkalde sig det øjeblik, de sagde eller hørte ordene første gang. Situationen, stedet, lyset, øjnene.
Ordene er en milepæl i mange forhold. Der kan gå uger, måneder og nogle gange år med dating og usikkerhed. Men når vi først vover skindet og siger netop de ord til hinanden, kan det føles, som om vi omsider er helt enige om, hvad vi føler for hinanden.
Men hvad nu, hvis det er en illusion?
Måske er den lille sætning “jeg elsker dig” en nøgle til at forstå, hvorfor moderne kærlighed kan være en kabale, der er svær at få til at gå op.
Artiklen her er således min jagt på at forstå, hvad de tre ord fortæller os om kærlighed i dag. Og det – skulle det vise sig – var slet ikke så lidt.
Min jagt begyndte med en kaskade af kærlighedserklæringer. Med en mistanke om, at min ekskæreste og jeg ikke er de eneste i verden, der elsker forskelligt, var jeg nysgerrig på at vide, hvad andre siger med ordene “jeg elsker dig”. Derfor stillede jeg Zetlands medlemmer et konkret, men svært spørgsmål. Jeg bad jer sige “jeg elsker dig” til en partner med nogle andre ord.
Min indbakke blev hurtigt fyldt med mere end 50 ærlige kærlighedserklæringer fra medlemmer. Nogle skrev, at de kun sjældent og ved helt særlige lejligheder sagde ordene højt. Mens andre skrev, at de sagde dem højt og tydeligt, hver gang de kunne komme til det. Mange af jer pointerede, at ordenes betydning afhang af, hvem I sagde dem til. Men i denne artikel har jeg valgt at fokusere på de svar, der handler om kærligheden til en partner.
Og jeg havde ikke modtaget ret mange mails, før jeg blev bekræftet i min mistanke om, at vi ikke altid mener det samme med de ord.
Ordene kunne oversættes til en tak:
“Jeg er dybt taknemmelig for det væsen, du er for mig i mit liv. Jeg har aldrig lyst til ikke at have dig i det.”
“Tak, fordi du er der for mig. Tak, fordi du vil mig.”
Ordene kunne være et løfte:
“Jeg er der for dig, uanset hvad der sker. Jeg har din ryg.”
“Jeg er villig til at sætte dig over mig, fordi jeg stoler på, at du har det på samme måde.”
“Jeg er klar til at stå helt alene i en sag for at forsvare dig.”
Ordene kunne være en impuls eller følelse:
“Jeg mærker en varm og god fornemmelse indeni, som jeg tolker som en usigelig glæde og taknemmelighed over, at du er til.”
“‘Jeg elsker dig’ er de ord, der falder ud af munden på mig, når jeg bruser over med følelser. Det kan betyde alt og ingenting på samme tid.”
Ordene kunne være et kompliment:
“Du er den bedste for mig.”
“Du er set og værdsat af mig. Med styrker og svagheder. Med det hele.”
Og et spørgsmål:
“Elsker du mig?”
Det første, jeg tænkte, da jeg havde læst alle medlemmernes fortolkninger af at elske, var, at vi måske indimellem godt kunne blive lidt bedre til at erklære vores kærlighed til hinanden med nogle andre ord. For alle svarene er smukke og fulde af kærlighed. Men de er også forskellige. Men betyder de mange forskellige fortolkninger af ordene også, at vi elsker hinanden helt forskelligt?
Søren Gosvig Olesen er lektor i filosofi ved Københavns Universitet, og han har i mere end ti år beskæftiget sig filosofisk med kærligheden, og hvordan den kommer til udtryk. Han er ikke i tvivl om, at vi lægger noget forskelligt i kærlighedserklæringen og i det at elske.
“Jeg elsker dig” er ikke nogen entydig erklæring. Der følger som oftest også en række forventninger med det at elske sin partner. Forventningerne gælder både os selv og dem, vi siger ordene til. Man har måske en forventning om, at man nu skal støtte hinanden i medgang og modgang, men det kan også være en forventning om, at ens partner nu må finde sig i mere fra ens side.
“Normalt er alle de forventninger uudtalte, og derfor lægger vi ikke mærke til, at de måske er forskellige. Men når de bliver så eksplicitte som her i undersøgelsen, bliver det tydeligt, at vi har vidt forskellige opfattelser af det at elske en partner.”
Det mener filosoffen dog ikke, at der er noget nyt i. Sådan har det faktisk været, siden tanken om den romantiske kærlighed mellem to mennesker begyndte at blive udbredt, og det skete for mindst 200-300 år siden. Siden er vi blevet præsenteret for den romantiske kærlighed i alle mulige afskygninger gennem skuespil, bøger, sange, film og serier. Alle de kærlighedshistorier har været med til at forme vores forståelse af kærligheden og dermed vores måde at udleve den på, siger Søren Gosvig Olesen.
Og det ser vi i endnu højere grad i dag, hvor vi konstant bliver eksponeret for nye og forskellige former for romantisk kærlighed gennem traditionelle medier og sociale medier. De fortællinger tilføjer endnu flere lag til vores forståelse af at elske, som åbner for endnu flere fortolkninger af de samme ord. Og mange af de kærlighedshistorier, vi bliver præsenteret for, er jo vidt forskellige, fortæller Søren Gosvig Olesen. Tiden er præget af en eksplosion i fortællinger omkring os. Derfor eksploderer vores egne, indre fortællinger om den moderne kærlighed også. Af samme grund er filosoffen heller ikke så overrasket, da han læser medlemmernes forskellige kærlighedserklæringer igennem.
Men der er alligevel noget, der overrasker ham. Han bider særligt mærke i, at der overordnet er to fløje i medlemmernes svar. Der er dem, som intet lover eller forventer med ordene “jeg elsker dig”, men som blot takker deres partner i et øjeblik. Som et medlem skriver:
“Jeg bliver fyldt med varme og glæde over at dele livet med dig. Over det menneske, du er, og den måde, du er på. Jeg kan være ved at sprænges af varme følelser, og så er det næsten umuligt for et ordmenneske som mig ikke at udtrykke det.”
Et lignende eksempel fra et andet medlem lyder:
“Mit indre lyser op, når jeg ser på dig, jeg føler mig uendelig tryg sammen med dig.”
Her virker ordene nærmest som en impuls eller følelse i et øjeblik. De, der siger ordene, lover ikke deres partner noget langt ude i fremtiden. Ordene falder nærmest bare ud af munden på dem, pointerer Søren Gosvig Olesen. Men så er der også den anden fløj, som i langt højere grad lover deres partner noget med ordene “jeg elsker dig”. Et medlem skriver:
“Jeg ville ikke kunne leve uden dig uden at miste en stor del af mig selv. Vi er ét kød. Derfor er jeg afhængig af dig. Den afhængighed er jeg lykkelig for. Tak, fordi du vil være i mit liv.”
Den kærlighedserklæring rummer en anden tyngde end den forrige, mener Søren Gosvig Olesen. For her følger der en form for ansvar eller forpligtelse med ordene. Vedkommende overdrager et stort ansvar for sin lykke til sin partner. Eller som et andet medlem siger:
“Du slipper aldrig af med mig, og du kan derfor hvile trygt i, at denne relation ikke er usikker.”
Her forpligter vedkommende sig på relationen resten af livet. Kigger man på de to overordnede typer kærlighedserklæringer over for hinanden, er der tale om nogle ret modstridende opfattelser af at elske, mener Søren Gosvig Olesen.
Han er selv meget forbeholden i forhold til at love eller kræve noget i kærlighedens navn, fordi den form for kærlighed kan ende med at udvikle sig til en form for forurettelse eller bitterhed, hvis ens partner ikke kan leve op til de forventninger, som man selv lægger i ordene. Og vi kan jo ikke give nogen en garanti for, at vores følelser vil vare ved.
Men sådan har han ikke altid haft det.
“Jeg har da også selv troet på, at der kun fandtes én person for mig, da jeg var ung og ulykkeligt forelsket. Men det gik jo alligevel til sidst,” siger Søren Gosvig Olesen.
Han mener, at de fleste af os er præget af tanken om den eneste ene, når vi møder kærligheden første gang. Gennem århundreder har kærlighedshistorier fra Shakespeares Romeo og Julie til det 20. århundredes Barbie og Ken næret tanken om, at der for alle findes lige præcis én person, som kan fuldende dem. Men med tiden vil mange opleve, at deres forestillinger om at elske forandrer sig i takt med årene og erfaringerne. Det fortæller flere af medlemmerne også:
“Det er en frase, som jeg gennem livet har brugt både rigtigt og forkert. Tidligere brugte jeg frasen i flæng. Nogle gange var den ægte, til andre tider var den hul. Den blev brugt for at hele, for at klinke skår, for at genoplive og for at forsøge at finde følelsen, når den blev sagt højt.”
Et medlem skriver, at hun først lærte at elske, da hun blev forladt:
“Min eksmand faldt for nogle år siden for en yngre kollega, og bruddet var hårdt for mig. Jeg elskede ham stadig, og først der gik det for alvor op for mig, at man godt kan elske uden at få tilbage. I lang tid sagde jeg til ham: ‘Jeg elsker dig’, uden at han var til stede.”
Knuste hjerter og forliste ægteskaber påvirker vores fortolkning af romantisk kærlighed. I takt med erfaringerne opdager vi, at det at elske nogen ikke er en garanti for, at man altid vil følges ad, siger Søren Gosvig Olesen.
“Vi kan ikke love vores partner, at vi vil elske dem for evigt.”
Jytte Vikkelsøe har et lidt andet perspektiv på at love sin partner evig kærlighed. Hun er forfatter og parterapeut med en ph.d. i socialpsykologi, og så er hun aktuel i podcasten Hjerteflimmer for voksne. Selv om hun er enig med Søren Gosvig Olesen i, at man aldrig kan give garantier for sine følelser, forstår hun godt, at nogle af medlemmerne alligevel giver løfter, når de elsker. Kærlighedserklæringerne er ikke nødvendigvis ubrydelige kontrakter. De kan også være et udtryk for vores håb og ambitioner i et forhold, siger hun.
“Så kan det godt være, at vi ikke kan leve op til vores store ord på sigt. Men når vi siger ‘jeg elsker dig for evigt’, så lyver vi faktisk ikke. Den følelse, vi oplever i det øjeblik, er sand. I det øjeblik elsker jeg dig virkelig for evigt.”
Da hun kigger medlemmernes svar igennem, finder hun det tankevækkende, at når “jeg elsker dig” skal udtrykkes med andre ord, handler mange af svarene om det, “du gør ved min oplevelse af mig selv”. Altså “jeg elsker dig”, fordi du gør mig glad, eller du giver mig en rar fornemmelse, eller fordi mit liv ville være mørkt uden dig.
“Mange af svarene udtrykker dermed en større opmærksomhed på, hvordan vi selv føler os elsket, end hvordan vi får den anden til at føle sig elsket,” pointerer Jytte Vikkelsøe. “Men hvis kærlighed for dig er, at jeg giver dig en følelse af lykke, så kan vi godt se de mørke skyer forme sig i horisonten. For når jeg ikke opfylder det krav, hvad giver du så mig?”
Hun deler også svarene op i to kategorier. Men hvor Søren Gosvig Olesen opdelte kærlighedserklæringerne efter, hvorvidt man lover sin partner noget eller ej, opdeler Jytte Vikkelsøe svarene efter, hvorvidt kærlighedserklæringerne har fokus på at modtage eller give kærlighed.
“Der er dem, der siger: ‘Jeg elsker dig på grund af det, jeg får fra dig’, og så er der dem, der siger: ‘Jeg elsker dig på grund af det, du giver mig lyst til at give.’ Og det er jo så super-interessant, for her er der jo virkelig spillerum for skuffelse og ballade på sigt.”
Jytte Vikkelsøe er overrasket over, hvor forskelligt vi opfatter det at elske en partner.
“Vi har en kollektiv enighed om, at ‘jeg elsker dig’ er noget af det største, man kan sige til hinanden, men svarene viser, at vi har vidt forskellige idéer om, hvad det betyder,” siger hun.
Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ikke nærer lige så stærke følelser for hinanden, understreger hun. Der findes mange måder at elske og vise sin kærlighed på. Og det er ikke os alle, der er lige gode til at formulere vores kærlighed med ord. Alligevel mener hun, at man i et forhold bør være opmærksom på, hvad man egentlig siger til hinanden med de tre ord.
For hvis vi har så forskellige fortolkninger af ordene “jeg elsker dig” i parforholdet, kan det føre til både skuffelser og problemer. Især fordi vi helt uden at tænke over det overfører vores egen betydning af de tre ord til den andens “jeg elsker dig”.
“Når først vi har sagt de ord, er vi jo overbeviste om, at vi mener det samme. Men svarene viser jo, er det ikke er nogen garanti for, at ens partner har det på samme måde. Der er jo en kæmpe forskel på at sige ‘Vi er ét kød’ og ‘Du giver mig en rar og varm følelse’.”
At have så forskellige opfattelser af kærlighed i et parforhold kan med tiden gøre, at den ene part begynder at føle sig snydt eller uelsket. For hvis den ene lover en hel masse med de ord, og den anden intet lover, kan det møde, man længes så inderligt efter, jo ikke rigtig finde sted, siger Jytte Vikkelsøe. Derfor er det så vigtigt at tale om, hvad vi egentlig siger til hinanden med de ord. Også selv om det måske kan gøre ondt at høre.
Men her skal man huske på, at “jeg elsker dig” for langt de fleste af os er de største ord, man kan sige til et andet menneske. Så kan det godt være, at nogle af os lægger mere i ordene end andre. Men hvad end vi lægger i de ord, findes der jo stadig en dyb og inderlig kærlighedserklæring i dem, siger Jytte Vikkelsøe.
Derfor mener hun heller ikke, at vi skal være bange for at grave lidt i, hvad vi egentlig siger til hinanden. For vi kan kun blive klogere på vores egen og den andens opfattelse af kærligheden. Vi skal være nysgerrige. Ikke bare for forholdets og ens partners skyld, men i lige så høj grad for vores egen skyld.
“For de fleste af os er jo ikke engang selv bevidste om, hvad vi siger med de ord, Men vi har alle nogle halv-eller hel-bevidste forestillinger og forventninger om, hvad det vil sige at elske, og med denne øvelse bliver vi jo både klogere på os selv og hinanden i forhold til kærligheden.”
Det betyder dog ikke, at man behøver at være enige om, hvad man siger med de ord, understreger hun.
“Kærlighed handler jo netop om evnen til at rumme hinanden og vores forskellighed.”
At den ene part siger:
“Du er mit ét og alt, mit hjem og min fremtid.”
Mens den anden siger:
“Du er helt igennem fucking nice.”
behøver altså ikke at skille os ad.
På vej hjem fra Jytte Vikkelsøe passerer jeg flere par, der slentrer af sted gennem byen hånd i hånd. Det er igen blevet forår i København. Solen skinner, solbrillerne og cowboyjakkerne er tilbage. Jeg forestiller mig, at parrene er på udkig efter en plads i solen, hvor de kan brede deres vattæppe ud, kigge hinanden dybt i øjnene og sige: “Jeg elsker dig.”
Efter min rejse gennem de tre ords betydning for kærligheden kan jeg ikke lade være med at tænke, at alle de par i parkerne og på bænkene højst sandsynligt siger to forskellige ting til hinanden, ligesom min ekskæreste og jeg gjorde det. Jeg har længe tænkt, at problemet med os var, at vi ikke elskede hinanden på den samme måde.
Men måske handler kærligheden ikke om at have to ens svar.
Måske handler kærligheden mere om evnen til at kunne rumme et helt andet “jeg elsker dig” end ens eget.
“Du er mit lys i det, der før var mørke. Du er glæden koncentreret i et fingerbøl. Og du fylder mig helt op.”
“Jeg accepterer, at du også kan fejle, og ingen er perfekte. Vi kan være uperfekte sammen og tilgive hinanden, når vi træder forkert.”
“Jeg elsker dig hele tiden, men jeg vil kun sige det, når jeg føler det. Når kroppen bliver helt varm, knæene bløde, og der findes intet andet lige dér end den kærlighed.”