Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Knud Anker Iversen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Genvej_

Fire klimahistorier, der gik under radaren i sidste uge

En specialrapport fra FN var absolut ikke den eneste vigtige nyhed på klimafronten i sidste uge. Klimaskribent Mads Nyvold samler her op på nogle af de oversete og betydningsfulde sager, der fortjener lidt mere interesse.

Kloden har hedeslag og styrer mod permanent feber på grund af de fortsatte udledninger af drivhusgasser. Tre grader varmere i forhold til førindustrielt niveau har vi udsigt til i slutningen af dette århundrede, lyder advarslen fra FNs klimapanel i en specialrapport.

Historien blev dagsordensættende forrige mandag ved rapportens offentliggørelse. Så drog mediecirkusset videre mod andre emner som blodrøde aktiekurser og en præsidentfrue som påstået mobbeoffer. Herhjemme blev den overskygget af en afdelingsleder mistænkt for 111 millioners bedrageri i Socialstyrelsen.

Vigtige historier, men også ærgerligt for klimahistorien, når nu de følgende dage faktisk bød på betydningsfulde strømninger og nye indsigter – flere af dem af paradigmeskiftende karakter.

Her får du en lyngennemgang.

1. Sol og vind trumfer kul for alvor

Næ, du kan ikke låne en rød reje fra os! Sådan er budskabet i et historisk afslag fra Verdensbanken til Kosovo.

Dårligt nyt for Kosovo, men rigtig godt nyt for klimaet. Balkan-landet er i bekneb for en større økonomisk håndsrækning, da det døjer med strømnedbrud. Håbet er at anvende landets massive forekomster af kul og opføre et 500 megawatt stort kulkraftfyret elværk i Kosovo – landets første større energiprojekt i to årtier og omfattende nok til at dække halvdelen af landets energibehov.

Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), også kendt som Verdensbanken, er normalt ikke bleg for at medfinansiere eller yde lån til projekter såsom kulkraftværker. Det har den gjort i årtier overalt for at fremme vækst. Blot dikterer Verdensbankens regulativer, at den ikke må give penge til projekter, når der findes billigere alternativer.

Og det er altså nu blevet tilfældet inden for ny energiproduktion.

Vi skal støtte de billigste muligheder, og vedvarende energikilder er nu billigere end udgifterne forbundet med kul,” forklarer Verdensbankens præsident Jim Yong Kim i en video på bankens hjemmeside.

BITTESMÅ REGNMAGERE_Et mikroskopfoto af stomata, de ti mikrometer små porer på blade, der opsuger CO2 og udånder vand. Milliarder af disse porer på blade og stængler skaber storme og interkontinentale nedbørssystemer, vi først nu er ved at fatte omfanget af. Foto: Josef Reischig, Wikimedia Commons

2. Skyd skylden på skovene
Den bærende pointe i specialrapporten fra FNs klimapanel, der udkom mandag den 8. oktober, er, at vi skal ændre og forbedre alle tænkelige faktorer, der påvirker mængden af drivhusgasser.

Træer i velbevarende skove spiller en rolle i den forbindelse. Men tilsyneladende en alt for bitte rolle. Ny forskning indikerer, at træers funktion i klimaregnskabet er misforstået og underprioriteret i klimamodellerne.

Opdagelsen knytter sig til spalteåbningerne i bladene, de såkaldte stomata. De indånder CO2 fra luften og udånder vand. I sig selv kan et stoma ikke udrette det store, fortæller Abigail Swann, professor og bioklimatolog fra University of Washington, til Quanta Magazine.

Men ét blad kan indeholde en million af disse ti mikrometer små porer. Et træ indeholde milliarder af stomata. Et træ kan derfor udånde hundredvis af liter vand om dagen – nok til at fylde adskillige badekar. Har du så en skov, jamen, så får du usynlige floder af vand, der driver rundt over vores hoveder og krydser hele kontinenter.

Træer er med til at skabe deres egne vejrsystemer, som jo så igen påvirker klimaet. Og de computermodeller med alskens data, som klimaforskerne anvender til at opstille prognoser for fremtidens klima, er slet ikke tilnærmelsesvis tæt på at medregne effekten af de massive mængder vand, som træer konstant transporterer rundt. Det påpeger professor Abigail Swann.

Hun foreslår, at vi til at begynde med bør omtænke årsag og effekt i forhold til skovene. For vi antager jo normalt, at der eksisterer skove, fordi et område er vådt. Vi bør hellere tænke, at det er vådt, fordi der er skove.

3. Tvunget til at reagere på FNs klimarapport

For første gang har en stat fået et juridisk ansvar for at reagere på forskernes viden om klimaforandringer. Det er sket i Holland.

Appeldomstolen i Haag kræver, at Holland reducerer sine klimaskadelige udslip med 25 procent i 2020. Denne reduktion af de skadelige drivhusgasser skal ske i forhold til niveauet i 1990, hvor FNs klimapanel udsendte den første internationale klimarapport.

I øjeblikket halter Holland nemlig efter og er kun i færd med at skære 13 procent. Dermed forsømmer staten sit ansvar for at beskytte sine borgere. Det er i modstrid med beskyttelse af borgerne under EUs Konvention om Menneskerettigheder, hævder 886 hollandske borgere.

Appeldomstolen bekræfter, at de har en pointe.

I forvejen havde borgerne faktisk vundet den klimaretssag for tre år siden. Men regeringen indledte en appelsag, og nu er den dom blevet stadfæstet i appeldomstolen i Haag.

De 886 borgere har fået hjælp af klima-ngo’en Urgenda Foundation til at sagsøge staten.

Vores sejr viser, at den hollandske regering burde have brugt kræfterne på at øge handling mod klimaforandringer frem for at kæmpe mod denne sag, der har bragt så meget håb og inspiration over hele verden,” siger Marjan Minnesma, direktør for Urgenda Foundation, i en pressemeddelelse.

4. Skrivebordsøvelse uden gavn i den virkelige verden

En tilsvarende klimaretssag i Danmark kommer vi ikke til at se. Det har to af landets førende juraprofessorer inden for miljølovgivning tidligere vurderet over for Zetland.

For godt nok er Holland statistisk set et af de mest sammenlignelige lande med Danmark, men juridisk adskiller vi os. Eksempelvis er det ikke muligt ud fra dansk lovgivning at sagsøge staten for ikke at minimere fremtidige risici.

I den forløbne uge blev der også sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt sådan en ambition egentlig optager regeringen. Et centralt element i regeringens nye klimaudspil er idéen om, at EU skal holde op med at udstede CO2-kvoter. Det vil så være en af vejene til at opnå den drivhusgasreduktion, som Danmark er forpligtet til at levere inden 2030 som medlem af EU.

Ifølge Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, og fagbladet Ingeniøren risikerer sådan et tiltag bare at udskyde den grønne omstilling.

Problemet er, at der er alt for mange CO2-kvoter i omløb. Køb og annullering af CO2-kvoter kan derfor først medføre mærkbare drivhusgasreduktioner på den anden side af 2050 – hvis kvotesystemet da ellers findes til den tid.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem