Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Bestyrelsesformand og udgiver

Da Aftenshowet inviterede til debat om, hvorvidt jorden er flad


29. juni 2017
6 min.

Kære medlemmer,

For nylig var jeg gæst i Presselogen på TV 2 News, hvor pressens efter min mening ulykkelige dækning af HPV-vaccinen igen var på dagsordenen, (Kirstine Dons har tidligere her på Zetland skrevet om det triste fald i antallet af piger, der efter pressens dækning af vaccinen siger nej tak til den). I Presselogen forsvarede TV 2’s nyhedschef Jacob Kwon tv-stationens dækning af sagen, både dokumentarfilmen De vaccinerede piger fra 2015 og TV 2 News’ debataften fra det sene forår, hvor tv-stationen endnu engang satte vaccinen til diskussion, selv om både nationale og internationale sundhedsmyndigheder og mængder af evidensbaseret forskning har sandsynliggjort, at der ikke findes den sammenhæng mellem vaccinen og blandt andet sygelig træthed, som nogle piger og en enkelt dansk læge ellers mener, der findes.

Okay, så dér sad vi så i Presselogen, og TV 2’s nyhedschefs forsvarede tv-stationens vaccinedækning ved at sige, at det kunne jo være, pigerne havde ret. Hvad nu hvis sammenhængen en dag faktisk viser sig at findes? Ville pressen så ikke have begået en undladelsessynd ved ikke at bringe historien?

Jeg stillede og stiller mig undrende over for det argument. “Hvad nu hvis” kan være et fremragende spørgsmål at stille sig selv som journalist undervejs i sin research. Men hvis det for enden af den research viser sig, at nej, der er ikke belæg for historien, så er der ingen historie. Og den skal ikke bringes. Heller ikke med henvisning til, at “hvad nu hvis det alligevel viser sig at passe, dét, jeg troede?”

Skal vi så også, spurgte jeg og Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier – skal vi så også til at bringe historier om, at jorden muligvis er flad? For hvad nu hvis?

Eksemplet var nærmest gumpetungt. Fordi det ville være åbenlyst dumt. Men åbenbart ikke dummere, end at det lige præcis var en historie, Aftenshowet fandt det relevant at sætte spot på i begyndelsen af juni.

Redaktionen bag DR-programmet valgte at invitere Ole Lochmann, medstifter af Facebook-gruppen “Jorden er FLAD. Jorden er ikke en globe” til debat med seniorforsker ved DTU’s Institut for Rumforskning og Rumteknologi Jens Olaf Pepke Pedersen – på baggrund af, at antallet af facebookgruppens følgere i løbet af en måned var vokset “eksplosivt” og nu talte 8.400 (dog skal det retfærdigvis tilføjes, at Aftenshowets vært Ulla Essendrop understregede, at ikke alle følgere af gruppen nødvendigvis er enige i, at jorden er flad, hvilket jeg skal hilse og sige, er rigtigt. Både Jyllands-Postens tidligere chefredaktør Pierre Collignon, Biblioteksforeningens direktør og min lillebror er medlem af gruppen, og ingen af dem er efter mit vidne såkaldte flat-earthers.)

Aftenshowets indslag (som man kan se her) begyndte med en reference til den amerikanske basket ball-stjernen Shaquille O’neal, der i foråret “udtalte, at jorden er flad” og derefter gik det slag-i-slag: Rumeksperten følte grund til at slå fast, at vores viden om jordens kugleform “er en viden, menneskeheden har haft i to-et-halvt-tusinde år”. Ole Lochmann, der udover at være kugleforms-skeptiker også er snedker og psykoanaytiker, opfordrede til, at vi frem for at lytte til det, vi lærer i skolen, i stedet hver især “laver vores egne eksperimenter og for eksempel måler, hvor langt man kan se over vand”. Ulla Essendrop rundede indslaget af med en bemærkning om, at jordens form er et emne, “der findes rigtig mange forskellige svar og teorier omkring”.

Indslaget var et ekstremt eksempel på det, jeg i Den der råber lyver – vores nye minibog her fra Zetland – kalder fifty-fifty-journalistikken: Den journalistiske genre, der i objektivitetens tjeneste fremstiller en sag, som om der er tale om en konflikt mellem to ligeværdige og lige vægtige parter. Også selv om “sagen” ikke er en sag, men en kendsgerning – at jorden er rund, eksempelvis. Indslaget var således en opvisning i falsk objektivitet – et misforstået forsøg på at beskrive en sag neutralt og sandfærdigt ved at lytte til alle “parter”, selv om den mest neutrale og sandfærdige udlægning af sagen retteligt havde været: Jorden er rund. Og nu skal I høre de sandrulige beviser på, at teorien om, at den skulle være flad, ikke passer. Objektivt set.

Efter mit visit i Presselogen slog det mig, at det besynderlige ved pressens behændige “hvad nu hvis” i sagen om HPV-vaccinen, er, at spørgsmålet om “hvad nu hvis” fremstiller dem, der holder fast i fornuften som de naive – ikke omvendt. TV 2’s nyhedschef mente, at argumentet om vaccinens troværdighed er naiv, fordi verdenshistorien er fuld af eksempler på teorier, vi har haft, som siden er blevet modbevist. Det var naivt at tro på videnskaben. For videnskaben kan tage fejl.

Og ja, videnskaben har somme tider taget fejl, som forskningschef Keld Thorgård peger på i det interview, vi udkommer med denne fredag, om videnskabens mistillidskrise. Men det er alligevel bekymrede, at vi er ved at skabe en kultur, hvor det tilsyneladende er mere naivt at tro på videnskaben, end ikke at tro på den. Det er bekymrende, at vi er kommet dertil, hvor det af mange betragtes som naivt at sætte sin lid til, at videnskaben har mere styr på eksempelvis effekten af en vaccine eller formen på Jorden, end lægmand har – og at det modsat ikke er naivt at tro, at man selv har større chance for at regne den ud, end autoriteterne på området.

Folkene bag facebook-gruppen “Jorden er FLAD. Jorden er ikke en globe” skal selvfølgelig have lov og mulighed for at synes og mene og sige og vurdere præcis, hvad de har lyst til. Det skal stå dem frit for. Med nettets monopolbrud på informationsstrømmen har de endda nem og billig mulighed for at engagere andre i deres sag. Det kan uden tvil også være af journalistisk interesse at beskrive netop den mistillid, som videnskaben i dag mødes med af mange. Men hvorfor et tv-program på DR skal fremstille spørgsmålet om jordens form som led i en debat, hvortil “der findes rigtig mange forskellige svar”, det forstår jeg ikke. I bedste fald er det spild af vores tid. I værste fald er det komplet fordummende.

I øvrigt. Indslaget i Aftenshowet åbnede som nævnt med en henvisning til basket ball-stjernen Shaquille O’neals kommentar om jordens fladhed for at dokumentere udbredelsen af teorien. Shaquille O’neals bemærkning var imidlertid en vittighed. “I’m joking, you idiots,” har sportstjernen efterfølgende sagt i en podcast. Formålet med joken var angiveligt at illustrere, at i havet af information, vi møder hver dag, er det for let at få folk til at hoppe med på hvad som helst. Og ingen opdager, hvad der er op og ned i de enkelte udsagn, inden vi er videre til næste historie, næste vilde påstand …

I denne uge har Kirstine Dons igen skrevet om HPV-vaccinen, denne gang i en note. Nyt fra redaktionen i øvrigt? Vi arbejder på at fintune vores oplæsninger, inden vores lydapp går i luften inden længe (Jakob Jessens Ølgod-dialekt kan anbefales til en morgencykeltur) og har også blikket rettet mod de artikler, vi bringer hen over sommeren under den samlede overskrift “Dem, der rykker verden”. I den forbindelse har jeg lige sagt hej til Thomas Hebsgaard, der netop er vendt hjem fra Bruxelles efter at have fulgt i hælene på Margrethe Vestager den dag, hun udskrev en historisk bøde til Google. Dén historie glæder jeg mig til at læse.