Bitcoin skulle besejre finansgiganterne. Nu elsker folk på Wall Street det våben, de skulle bekæmpes med

Bitcoin er steget til historiske højder. Er det kryptovalutaens sejr over det etablerede system – eller det modsatte?

Illustration: Lorenzo Matteucci for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Niklas Nikolajsen kan huske, da banken sparkede ham ud. Det var tilbage i 2014, før Bentleyen, før privatflyet, før bitcoin-eksplosionen, der ændrede alt. Dengang var den danske softwarearkitekt helt nede og skrabe bunden. Han havde sagt sit job op i Danmark og var fløjet til Schweiz på en enkeltbillet. Planen var simpel: Han ville opbygge en virksomhed, der hjalp folk med at investere i kryptovalutaen bitcoin.

Men drømmen havde det svært. Bitcoin-kursen raslede ned hele 2014. Niklas Nikolajsen og fem ansatte sov i lag i en lillebitte lejlighed i byen Zug. Jeg kan stadig huske, hvordan de kolleger lugter,” siger han. Nogle gange måtte de snige sig ned til supermarkederne og snuppe den mad, der blev smidt ud.

Og så var der problemet med bankerne. Overalt sagde folk, jeg var en idiot,” siger han. Bitcoin, mente stort set hele den etablerede bankverden, var dybt åndssvagt, hvis ikke direkte farligt. Så da Niklas Nikolajsen en dag gik ned i en lokal bank for at tale med dem om sin bitcoin-virksomhed, var afvisningen total.

Men de var glade for, jeg fortalte, at det var det, jeg arbejdede med. For hermed er du også opsagt som kunde,’ sagde de.” Niklas Nikolajsen havde nu hverken en bank til sit firma eller sig selv. Og den næste tid måtte han betale huslejen – og alt andet – med kontanter.

I dag er hans firma, Bitcoin Suisse, en milliardvirksomhed med cirka 200 ansatte. Finanspiraten’ – som 46-årige Niklas Nikolajsen bliver kaldt på grund af sin hestehale, vest og markante, spidse sorte overskæg – er for fjerde år i træk på listen over Schweiz’ 100 mest indflydelsesrige bankfolk. Han er mangemillionær, og hans Bentley har fået ændret B’et, så det ligner et bitcoin-logo. Hans svulmende formue skyldes ikke mindst, at bitcoins værdi er strøget mod himlen.

Det gør mig vanvittigt glad,” siger han. Ikke fordi jeg kan købe dyre middage eller tage private jet til Danmark, men fordi folk stemmer frihed med fødderne.”

Niklas Nikolajsens fortælling peger på en ny, vigtig og ofte overset historie om bitcoins vilde udvikling – særligt det seneste år. I 2020 er bitcoin steget med ufattelige 300 procent. Det er langt mere end aktiemarkedet, som har haft et overraskende godt år. Bitcoins raketkurs flyver – trods et mindre fald for nylig – også fra de store enkeltvirksomheder, der har klaret sig bedst i coronatiden, som for eksempel Netflix og Amazon. Udviklingen er helt absurd,” siger Teis Knuthsen, investeringsdirektør hos Kirk Kapital.

Bitcoins priseksplosion er vigtig af flere grunde. For det første kan man se bitcoins himmelflugt som et symbol på en generel tendens i tiden: Den almindelige økonomi har været gennem en voldsom krise i 2020 med recession, faldende BNP og eksploderet ledighed. Men samtidig er finansmarkederne, boligmarkedet og, ja, bitcoin buldret derudad. Intet viser den dobbeltudvikling – mellem den almindelige økonomi og det, man kan investere i – tydeligere end bitcoin.

For det andet handler historien om selve idéen bag bitcoin – filosofien om decentrale, frie penge, uafhængige fra finansgiganterne og det etablerede system. Det er håbet om penge som en disruption machine”, som forskeren Finn Brunton formulerer det i bogen Digital Cash: bitcoin som tidsmaskine, der kan føre til en fri fremtid uden for private banker, centralbanker og dominerende stater. Men lige nu – hvor bitcoin og idéen om kryptovaluta i stigende grad vinder indpas i det etablerede system, også på Wall Street – står de idéer deres store prøve. Ser vi for øjeblikket bitcoins ultimative sejr – eller nederlag?

For at besvare det spørgsmål, skal vi forstå, hvad bitcoin kommer fra.

FINANSPIRATNiklas Nikolajsen har tjent en formue på bitcoins. Foto: Emil Hougaard, Ritzau Scanpix

Oprøret mod den etablerede finansverden var fra begyndelsen skrevet ind i bitcoins kode. Den 31. oktober 2008, på halloween, delte det mystiske dæknavn Satoshi Nakamoto første gang sine idéer om bitcoin på en krypto-mailingliste. Det var midt i finanskrisen.

Få måneder efter lavede Nakamoto de første 50 bitcoins – skabelses-blokken. Her havde han og eller hun (vi ved stadig ikke, hvem Nakamoto er) indlejret en overskrift i dataene: Finansminister tæt på anden bailout til banker’. Overskriften stammede fra en artikel om den engelske regering, der overvejede mere hjælp til pressede banker, og den står nu permanent i bitcoins data.

Med andre ord: Bitcoin var et kampråb imod fejlslagen politik og for afviklingen af en verden druknet i gæld”. En decentral kryptovaluta, der kunne fungere uden for centralbankerne, Wall Street og staterne. Bitcoin var katastrofepenge til ekstraordinære tider”, skriver Finn Brunton.

Bitcoin er vokset ud af tidligere forsøg på at skabe en ny type digitale penge som middel til en friere fremtid. Flere af folkene omkring udviklingen af den tidlige bitcoin havde været en del af extropia-bevægelsen, der blandt andet drømte om at leve evigt. Man arbejdede med teknikker til at fryse kroppen ned, så man kunne vågne i en fjern og bedre fremtid. Men hvordan kunne man vågne igen om 300 år og ikke være verdens fattigste menneske? Guld gravet ned i ørkenen kunne let forsvinde. Men hvad med kryptovaluta, som ikke tabte værdi? Det var langsigtet investering taget til et helt nyt niveau.

Bevægelsen var typisk båret af en libertariansk – eller liberalistisk – drøm om fremtiden inspireret af den østrigske økonom Friedrich Hayek. Det var en verden båret af ultimativ frihed og privat ejendomsret, uden en dominerende stat, centralbanker eller etableret finanssystem. Decentrale, private penge var et middel til at komme til den fremtid. Den slags idéer afspejlede sig i tankerne omkring de tidlige bitcoins, der med Finn Bruntons ord kan ses som en utopisk, spekulativ valuta vævet sammen med libertarianske drømme”.

Da Niklas Nikolajsen første gang læste Nakamotos whitepaper tilbage i 2010, føltes det som et lynnedslag. Rummet omkring mig forsvandt,” husker han. Alt andet end skærmen foran mig blev mørkt. Det var et genialt system, og jeg forstod, det kunne lede til verdens forløsning.”

Niklas Nikolajsen har aldrig været autoritetstro, og efter at have boet i Afrika har han set, hvor stor skade en stærk, men korrupt stat kan gøre. – “Hitler var aldrig blevet et problem, hvis ikke han havde overtaget et meget stærkt system,” siger han. Selv de vestlige demokratier er præget af tunge stater, der kvæler frihed og kreativitet, og finanssystemer domineret af nogle få gigantvirksomheder, siger han.

Tænk, hvis vi kunne sætte pengesystemerne fri, så de ikke blev styret af nogle få mennesker, men efter decentrale computerprotokoller. Det ville være det største, vi kunne gøre for hele menneskeheden. Der er meget lille forskel på freedom of speech og freedom of money,” siger han.

Decentrale, frie digitale penge kunne give folk, der lever under autoritære regimer, frihed. Det kunne fjerne den dyre finansielle mellemmand. Det kunne skabe en fremtid fri for en topstyret stat.

Det var det løfte, han så skrevet i Satoshi Nakamotos ord om bitcoin. Her så Niklas Nikolajsen konturerne til en ny digital revolution”, siger han, hvor friheden fik en chance, startende med penge og derefter spredt ud til mange, mange andre ting”.

Kort efter sagde han jobbet op i Danmark og tog flyet til Schweiz.

Fra begyndelsen har bitcoin spillet en hovedrolle i konkrete utopiske eksperimenter – og dybt kontroversielle skandaler. Til tider har de to lappet ind over hinanden.

Utopierne først. Der var Liberland, en ø i Donau-floden mellem Serbien og Kroatien, som liberalistiske unge (også danskere) ville gøre til et libertariansk minisamfund med bitcoin som møntfod. Vi skrev om eksperimentet for nogle år siden.

Der var også forsøget for få år siden i Puerto Rico, den fattige ø i Caribien, hvor bitcoin-millionærer ville opbygge et krypto-idealsamfund uden skat eller stærk stat. Efter en orkan havde raseret øen, rykkede de ind i 2018 og købte bygninger og landområder. Det er først, når alt er blevet skubbet væk, at du kan begynde at bygge en ny verden fra grunden,” som en af krypto-rigmændene sagde til The New York Times. Det var et ekko af en af grundtankerne, der har floreret omkring kryptovaluta: Først efter sammenbruddet og krisen – måske endda en krise skabt af kryptovalutaen – kan noget nyt spire frem.

Mere kontroversielt var forsøget på at opbygge bitcoins første reelle digitale handelsplatform, Silk Road. Det havde ideologiske overbygninger – hver transaktion blev kaldt en sejr for individet, der svækker staten”, men reelt var det primært stoffer og andre lyssky affærer, der blev handlet med, indtil platformen kollapsede.

I det hele taget har et af bitcoins største problemer været den anonyme valutas appel til kriminelle. Der er ingen tvivl om, at bitcoin har spillet en væsentlig rolle for narkohandel gennem tiden. For få dage siden efterspurgte præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, global regulering af bitcoin, fordi valutaen blev brugt til hvidvaskning af penge fra kriminalitet.

Det er her, du skal møde Toke Lorenzen. Han er 44 år, kommer fra Brønshøj, har svulmende overarme og investerede tidligt i bitcoin. Og så har han solgt hash i en årrække indtil for nogle år siden.

Da Toke Lorenzen første gang forstod, hvad bitcoin handlede om, var han ikke i tvivl: Om det så krævede, at jeg skulle røvpules i Ørstedsparken for at have råd til bitcoins – jeg skulle med på vognen,” siger han.

For Toke Lorenzen var bitcoin en vej til at slippe fri fra systemet”, men også et middel til at få systemet til at falde fra hinanden. Toke Lorenzen – der med egne ord interesserer sig for flyvning, historie, og at islam skal ud af Danmark – drømmer om, at staten skal ned med nakken”. Staten er, i hans øjne, alle offentligt ansatte, politiet, politikerne, juristerne, bureaukraterne. Med bitcoin kan arbejderen for første gang i verdenshistorien beholde alle sine penge uden at betale til adelen,” siger han. Det er skat, han taler om, Når Systemet ikke kan fodre sig selv på andres regning, falder det fra hinanden. Og så kan vi komme efter dem.”

Toke Lorenzen taler ind i en del af bitcoin, der var tydelig i de tidlige dage: forventningen om en nært forestående nødsituation”, som Finn Brunton formulerer det; den ivrige venten på krisen”. Tidlige fællesskaber om bitcoin inkluderede 3D-printede geværer, overlevelsesudstyr, T-shirts om truslen ved våbenkontrol eller om den næste finanskrise (med påskriften Bitcoin-bruger bliver ikke påvirket”).

Det er hemmeligt, hvor meget Toke Lorenzen har tjent på sine bitcoins. Men det har været en fin investering”, siger han. Han er på overførselsindkomst og har før haft et almindeligt job som ejendomsudvikler – men han kører i en BMW M Sport til en halv million kroner.

Toke Lorenzen illustrerer en af de mange fortællinger om typer, der normalt ikke bliver rige på investering, men som er blevet det af bitcoin. Men han er også udtryk for noget andet – ærgelsen over en tabt gevinst. Han husker tilbage til den gang, da han købte en 100 gram guldbarre for 30 bitcoins. De ville have været 7 millioner kroner værd i dag. Det irriterer mig stadig,” siger han. Jeg har overvejet at opsøge en psykolog, for jeg er nødt til at glæde mig over de penge, jeg har – ikke spekulere over det andet, jeg kunne have fået.”

Den historie om bitcoin – den tabte kæmpegevinst – er poppet op igen og igen. For få dage siden fortalte en programmør i San Francisco, at han har glemt adgangskoden til sine bitcoins – 220 millioner dollars. Man har ti forsøg, og så er der lukket. For evigt. Han har brugt de otte.

Det peger på et problem ved bitcoin ifølge nogle økonomer. For selv om bitcoin-tilhængere taler om, at kryptovalutaen netop udmærker sig ved at sikre værdi længe – når du vågner af fryseren om 300 år – så viser den slags historier, at bitcoin også kan gøre det modsatte: Paradoksalt nok er der gået mange bitcoins tabt, hvis du mister passwordet eller taber din telefon ned i swimmingpoolen,” siger Teis Knuthsen fra Kirk Kapital. Jeg har det svært med idéen om bitcoin som værdiopbevaringen.”

Et andet og større problem, som en del økonomer fremhæver ved bitcoin, er de store kursudsving. Bitcoin fluktuerer meget, præget af usikkerhed og spekulation, lyder kritikken. Det gik særdeles godt tilbage i 2017, og så faldt kursen med et brag. Dengang sagde jeg, at det lignede en boble,” siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS. En del økonomer mener, at bitcoin-kursen også nu er i en spekulationsboble. Jeg er helt sikker på, jeg ikke selv ville investere i det.”

Med andre ord: Der har gennem årene ikke manglet kritik af bitcoin, hverken fra etablerede økonomer, myndigheder, centralbanker eller finansverdenen. Stort set alle økonomer syntes for få år siden, at det var det mest åndssvage,” siger bitcoin-ekspert Sebastian Barfort, ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og tidligere forsker ved London School of Economics.

Men nu er der sket noget nyt.

STOPKroatisk politi har flere gange grebet ind mod det liberalistiske utopia, Liberland. Foto: Liberland

I 2020 er bitcoin steget på en måde, vi ikke har set før. Stigningen fortsatte ind i det nye år, hvor en bitcoin passerede rekordhøje 40.000 dollars (det er faldet lidt siden). Den voldsomme stigning er vigtig, og den skyldes flere ting. (Eller: Vi ved reelt ikke, hvad stigningen skyldes. Vi mennesker elsker altid at få simple forklaringer på komplekse udviklinger,” siger Sebastian Barfort, der er lejlighedsvis skribent her på Zetland. Men sandheden er, at vi ikke ved, hvad stigningen skyldes. Det er det kedelige svar.”)

Det mere spændende svar peger på en række sandsynlige årsager til den markante stigning. For det første flyder det med investeringsparate penge for tiden, fordi centralbankerne – og i mindre grad regeringerne – har pumpet kapital ud for at sætte gang i hjulene under coronakrisen. Da renten samtidig er meget lav, kan det derfor ikke betale sig at spare op. Derfor skal pengene investeres, påpeger Jan Damsgaard, professor i digitalisering på CBS. De bliver investeret i aktier, boliger og meget andet, som så stiger i pris. Men efterhånden er mange ting så dyre, at man søger efter nye investeringsmuligheder: Her kommer bitcoin ind i billedet.

Samtidig er bitcoin kendetegnet ved et begrænset udbud. Der kan højst findes 21 millioner bitcoins – vi er oppe på over 18 millioner nu, og mange af dem bliver ikke handlet. Det vil sige, at likviditeten i markedet er lille, som Sebastian Barfort siger det. Hvis der kun findes 18 appelsiner i verden, og alle vil købe – og der ikke kan laves nye appelsiner – så bliver de 18 appelsiner meget dyre. Der skal ikke særlig store efterspørgselsændringer til, før prisen bevæger sig meget,” siger han.

Desuden flugter bitcoin-stigningen med en generelt stigende mistillid til det etablerede – finansverdenen, politikerne, Systemet. Flere og flere mennesker stoler ikke på regeringer og etablerede systemer. Det gælder ikke bare for Ungarn og Trump, men som en generel skepsis over for, om det gamle system stadig virker. Vi kan se, at gælden tårner sig op for mange lande, og den skal betales tilbage en dag,” siger Roman Beck, professor på IT-Universitetet i København og leder af European Blockchain Center. Den udvikling flugter med det anarkiske element i bitcoin.”

Oveni er tilliden til bitcoin og teknologien bag – blockchain – steget. Teknologien bliver i stigende grad brugt mange forskellige steder; den er blevet mere moden. Jan Damsgaard fra CBS taler om Gartners hype-kurve, en teori over teknologiers udvikling. Kurven begynder med et stejlt bjerg – her er folk ovenud og urealistisk begejstrede for en ny teknologi. Så viser teknologien sig at skuffe – og nu ryger vi ned i de bristede forventningers dal. Men til sidst kommer vi op på en mindre stejl, men mere bæredygtig bakketop; nu har teknologien fundet et nyt, mere stabilt og realistisk leje. Måske har bitcoin fundet det leje nu.

Roman Beck pointerer, at vi i dag taler mere om bitcoin som økonomi end som teknologi. Det tyder netop på en øget tillid til teknologien. Vi er kommet ud over det punkt i en ny teknologis faser, hvor vi føler, vi behøver at forstå den for at stole på den,” siger han. Ligesom når vi sætter os ind i en bil eller et fly: Vi har tillid til, at det virker, uden at vi behøver at forstå teknologien bag i detaljer.”

Kryptovaluta er blevet legitimt,” siger han. I Kina har centralbanken i flere år arbejdet på at skabe en officiel kryptovaluta. For nylig nedsatte Den Europæiske Centralbank en arbejdsgruppe for at skabe en ny form for digital valuta. De store etablerede betalingsfirmaer Paypal og Visa er netop begyndt at nærme sig betaling med bitcoin. Og samtidig er der for længe siden kommet nye kryptovalutaer til ud over bitcoin, ligesom Facebook har søgt at udvikle sin egen virtuelle møntfod.

Den øgede legitimitet finder vi også i finansverdenen – og det fører os til en sidste forklaring på bitcoins stigning. Hvor mainstream-investeringsbanker før var dybt skeptiske over for bitcoin, er de nu begyndt at investere heftigt i kryptovalutaen. En måling fra Bank of America viser, at over 200 globale investorer forventer, at bitcoin er blandt de aktiver, der vil gøre det bedst i 2021. Wall Street har fået øjnene op for bitcoin,” siger Roman Beck.

Bitcoin bliver set som en slags værn mod inflation. Når centralbanker pumper penge ud, kan det få pengenes værdi til at falde – der bliver mange flere appelsiner. Altså en stigende inflation. Investorer på Wall Street ser bitcoin som et tilflugtssted, fordi der er en grænse for antallet af bitcoins (husk de hypotetiske appelsiner). Det minder på flere punkter om guld. Guld er også en begrænset ressource. Den har ikke nogen meget vigtig anvendelse (smykker og lidt til noget produktion). Den store værdi kommer, fordi vi er blevet enige om, at … guld har værdi. Guld bliver derfor købt for at sikre værdi, når folk er bange for inflation. Man kan godt argumentere for, at bitcoin er en slags guld på steroider,” siger Sebastian Barfort.

Det illustrerer, hvordan fortællingen om bitcoin er skiftet på få år. For ikke længe siden talte man meget om bitcoins potentiale som det nye betalingsmiddel. Det var kryptovalutaens vigtigste værdi. I dag fylder den fortælling mindre. I stedet, påpeger Jan Damsgaard fra CBS, taler mange om bitcoin som investeringsobjekt – som en slags digitalt guld, der ligesom almindeligt guld har en funktion i investeringsverdenen. Andre kryptovalutaer fungerer bedre som betalingsmiddel eller kræver ikke så meget energi at fremstille som bitcoin. Men ingen slår bitcoin som investeringsobjekt.

Med andre ord: Bitcoin er i stigende grad blevet et interessant investeringsobjekt for den etablerede del af finansverdenen.

MAGTTech-giganterne har for meget magt, men Bitcoins decentrale model kunne være en løsning, mener Twitters direktør, Jack Dorsey.
 Foto: Justin Tallis / AFP / Ritzau Scanpix

Det fører os til det helt store spørgsmål. Har bitcoin – eller idéen bag bitcoin – vundet eller tabt? Bitcoin blev skabt som et alternativ til den etablerede finansverden og pengesystemet under finanskrisen. Men 2020 blev året, hvor Wall Street for alvor omfavnede bitcoin. Finansverdenen, som bitcoin skulle besejre, er begyndt at elske det våben, den skulle bekæmpes med.

Der er enormt meget diskussion i bitcoin-miljøet nu om alle de Wall Street-mennesker, der køber,” siger Sebastian Barfort. Jeg tror, mange i miljøet er meget ambivalente. På den ene side bliver nogle af dem meget rige. På den anden side koster det på nogle af alle de idealer, som oprindeligt appellerede til dem.” Det er fortællingen om storfinansen, der er umulig at undslippe, også for en idealistisk kryptovaluta, der ville bekæmpe den.

Vi ser til dels den samme historie med de centralbanker, bitcoin også er et opgør mod. Jeg har svært ved at skrive en lykkelig slutning på historien om bitcoin,” siger Teis Knuthsen fra Kirk Kapital. Han peger på, at det netop er centralbankers rolle at styre pengemængden i et land. Jeg kan ikke tro på, centralbankerne for alvor vil slippe deres pengemonopol. Så jeg forventer, de største af dem vil introducere tilsvarende centralbankstyrede kryptovalutaer. Og at de vil regulere bitcoin, så det ikke er praktisk tilgængeligt.” Det er fortællingen om statens, og centralbankernes, forsøg på at indoptage og overvinde en rebelsk ny valuta.

De udlægninger, siger Sebastian Barfort, er de kyniske fortællinger om, hvor bitcoin er i dag. Men der er også en anden, mere triumferende fortælling. Den handler om, hvordan bitcoins succes netop er tegn på, at man er ved at ændre verden.

Jan Damsgaard fra CBS peger på, hvordan kryptovalutaer presser de private banker til ikke at være alt for dyre. For så bliver det gratis alternativ – kryptovaluta – for attraktivt. Det er bitcoin som værn mod gebyrer,” siger han, og det er med til at skubbe til finansverdenen, hvor blockchain-baserede løsninger og nye fintech-start-ups i øvrigt er myldret frem.

Roman Beck fra IT-Universitetet i København tilføjer, at teknologien bag bitcoin går sin sejrsgang på mange felter. Selv om bitcoin primært bliver et investeringsobjekt, kan teknologien bag ændre verden på mange andre måder.

Triumf-fortællingen handler også om, at dem udenfor er kommet indenfor i varmen. De rige på Wall Street ligner tit hinanden, med samme uddannelser og jakkesæt; de rige bitcoin-investorer ser anderledes ud. Det er finanspiraten, der rejste til Schweiz og blev smidt ud af bank efter bank. Eller eks-hashsælgeren på understøttelse med de trænede overarme, der håber på det store kollaps. Det er outsidernes triumf.

Helt overordnet har bitcoin udmærket sig ved sin evne til at genopfinde fortællingen om sig selv, påpeger Sebastian Barfort. Guld har en mange tusind år lang historie, hvor folk har været enige om, at det er værdifuldt. Men så kommer bitcoin pludselig med sine egne ritualer, hellige skrifter og communities – sin egen fortælling. Og nu konkurrerer de to fortællinger, bitcoin og guld, ikke om noget objektivt, men om at fortrylle folk.” Om at fortælle en overbevisende fortælling, som vi alle i fællesskab beslutter at tro på, og sige: Det er værdifuldt’”.

Nobelpristager i økonomi Robert Shiller taler ofte om, at økonomien er drevet af fortællinger. Og bitcoin, siger Sebastian Barfort, har skabt den mest interessante fortælling længe. For nogle år siden besluttede han at investere en del af sin datters børneopsparing i bitcoin (det har han skrevet en fantastisk Zetland-artikel om). Det var ikke, fordi han tænkte, det var den sikreste investering . Det var snarere, fordi bitcoin rummede den mest interessante historie. Jeg tænkte: Hvordan kan jeg fortælle hende en fed historie om 20 år?” siger han. Og der er ikke en historie, der er lige så spændende som bitcoin.”

Toke Lorenzen – den tidligere hashhandler og selverklærede bitcoin-anarkokapitalist – ser ingen problemer i Wall Streets bitcoin-investeringer. Tværtimod. Det er superfedt, at systemet kan hjælpe til med at underminere sig selv,” siger han. Det er evolutionært utænkeligt, at bitcoin eller en anden kryptovaluta ikke vinder til sidst.”

I Schweiz skålede Niklas Nikolajsen i champagne den 16. december, hvor bitcoin-kursen ramte et højdepunkt. I år er han igen blevet kåret som en af landets mest indflydelsesrige bankfolk. Regnskabet viser imponerende overskud og omsætning. Og bitcoin-virksomheden har ansat stærke kræfter fra den etablerede bankverden på nøgleposter.

Er det bitcoin-idealistens ultimative triumf? Eller har han selv skabt en af de investeringsbanker, bitcoin skulle overflødiggøre – er han blevet en del af Systemet? Niklas Nikolajsen mener, ikke overraskende, det første: Hans virksomhed hjælper til, at bitcoin vinder frem. Det var vigtigt at lave den slags hurtige skridt – lave krypto-finansielle servicer og få andre med ombord. Det er bitcoins ultimative sejr, at flere i den finansielle sektor nu omfavner bitcoin. Der er nu en billion – tusind milliarder – i markedsværdi for kryptovalutaer. Det var aldrig sket uden den slags skridt – uden dem havde det aldrig været andet end en lille joke,” siger han.

Så nej, Niklas Nikolajsen mener ikke, han selv er blevet en af de dyre mellemmænd, bitcoin skulle overflødiggøre. Han siger tværtimod, at hvis hans virksomhed, Bitcoin Suisse, gør alting rigtigt, kan de blive delvist undværlige i fremtiden. Vores job har altid været at få den decentrale fremtid til at ske hurtigere, end den ellers ville ske, ved at sørge for, at penge kunne flyde ind og ud af krypto. Hvis vi gør det rigtigt, vil mange af de servicer, vi leverer i dag, ikke være nødvendige i fremtiden.” Det er på en måde succesens paradoks. Jeg plejer at sige, at sidste mand lukker og slukker,” siger han.

Og så er det, at finanspiraten alligevel tager et vigtigt forbehold.

For der vil altid være brug for gode rådgivere og hjælpere, pointerer han. Også når det gælder kryptovaluta. Det står dig frit for at sy dit eget tøj og sko. Men de fleste af os udliciterer det til eksperter,” siger han. Sådan vil det sandsynligvis også være med bitcoin – trods den decentrale revolution, han håber på.

Der vil nok altid være brug for nogen, der kigger på de her decentrale servicer og hjælper kunderne med dem. Der vil nok altid være en rolle for banker og formueprofessionelle,” siger han.

Men den vil ikke være, som den er i dag.”