Hvis du tager tobakken ud af snus, er der kun nikotin tilbage. Til gengæld må du sælge det til folk under 18 år

SNUSOp under læben med dén. Foto: David Leth Williams, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

I Danmark må du ikke reklamere for tobaksprodukter. Du må ikke lokke kunder til butikken, fordi en smøg med vennerne er “hyggeligt”, eller fordi æblesmag i vandpibe smager “lækkert”. Men tager du tobakken ud, er der kun det afhængighedsdannende nikotin tilbage – og dét marked er helt uden lovgivning. Det udnytter tobaksindustrien til at promovere ‘nikotinposer’ som en erstatning for cigaretter og snus. Tag med til tobakkens vilde vesten.

I min hånd ligger en lille hvid pose. Den er lidt over en centimeter, blød at holde på, og den ligner en pose med svensk snus. Ligesom snus skal den op under læben, så nikotinen kan sprede sig til blodbanerne og give mig et nikotinrush. Forskellen fra den traditionelle snus er, at tobakken er erstattet med et fyldemiddel, smagsstoffer, vand og salt. I modsætning til snus gør det posen i min hånd lovlig i Danmark. Fordi der ikke er tobak i posen, betyder det også, at der ikke er nogen dansk lovgivning, der favner eller regulerer markedet for nikotinposen. Som det er nu, gælder loven nemlig kun produkter, der faktisk indeholder tobak.

På nogle nikotinposepakker står der, at producenten anbefaler, at produktet ikke sælges til mindreårige, men der er ikke nogen lovgivning, der forhindrer kioskejeren i at sælge pakken til teenagere – i princippet heller ikke børn.

Vi ved ikke endnu, hvor sundhedsskadelige nikotinposerne er, men vi ved, at det er et voldsomt afhængighedsdannende stof. Derfor kan det virke mærkeligt, at nikotinposerne i modsætning til tobak slet ikke er reguleret eller omfattet af dansk lovgivning. Det betyder for eksempel, at mens man ikke må reklamere eller uddele gratis prøver på cigaretter, må man begge dele, hvis man har taget tobakken ud af snus-posen. Også selv om snus har været ulovligt i alle andre EU-lande end Sverige siden 1992.

Jeg besluttede mig for at tage en tur rundt i et ureguleret marked for nikotinposerne, hvor flykunder kan blive tilbudt gratis prøveposer, hvor det ikke er ulovligt at give mængderabat, og hvor man gerne må lave Facebook- og Instagram-reklamer for at få nye kunder i butikken. Her er resultatet af den tur.

I januar måtte et dansk firma betale en historisk stor bøde på 200.000 kroner for at have reklameret for tobakspastiller. Firmaet havde fristet kunder med budskabet om, at pastiller er bedre end cigaretter. Sidste år blev en anden virksomhed – dem, der hedder SMOKE-IT – politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at bryde tobaksreklameloven. Forbrugerombudsmanden vurderede, at SMOKE-IT brød loven, da de reklamerede med nedsat pris ved mersalg, og fordi de havde et navn, hvis ordlyd opfordrer til rygning”, som det hed i pressemeddelelsen.

Lige så enkelt er det ikke med firmaer, der sælger nikotinposer uden tobak. Med den nuværende lovgivning skal Forbrugerombudsmanden vurdere i hvert enkelt tilfælde, om man kan sige, at virksomheden reklamerer for et tobaksprodukt. Eller som det lyder på jurasprog: om der er tale om en aktivitet, der har til hensigt at fremme afsætningen af tobaksvarer”.

Det kan være svært at regne ud, hvad det egentlig indebærer. Derfor kontaktede en virksomhedsejer i 2015 selv Forbrugerombudsmanden for at bede om en forhåndsgodkendelse til at have et domænenavn, visitkort og Facebook-side, hvor et tobaksprodukt indgik. Det fik virksomheden afslag på. Forbrugerombudsmanden skrev, at det var deres opfattelse, at brugen af generiske betegnelser for tobaksvarer (for eksempel cigaretter, snus og lignende)” anses som reklame og derfor er i strid med tobaksreklameloven. Det vender vi tilbage til. Men lad os først lige tage et kig på, hvor udbredt den røgfri tobak egentlig er – især blandt unge.

I undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet skelner forskerne ikke mellem det ulovlige snus, det lovlige tyggetobak og nikotinposer. I en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen svarer hver tiende unge dreng i alderen 15-24 år, at de bruger røgfri tobak dagligt. Af dem svarer 85 procent, at de bruger snus. Men som Sundhedsstyrelsen også gør opmærksom på i rapporten, er snus jo ulovligt for danske butikker at sælge, og derfor er forklaringen ifølge Sundhedsstyrelsen, at de unge enten køber produktet ulovligt eller ikke kender forskel på produkterne.

Vi skal huske det forbehold, men alligevel er det opsigtsvækkende, at forbruget af røgfri tobak, ifølge nogle forskere på Syddansk Universitet, er eksploderet på få år. Forskerne har regnet sig frem til, at det i 2014 kun var 1,9 procent af drengene i gymnasiet, der brugte snus dagligt. I dag er det 11,3 procent. For pigerne er andelen en del lavere, men er dog steget fra 0,2 til 1,6 procent siden 2014.

Noget tyder altså på, at de hvide nikotinposer er på vej frem blandt især danske drenge.

Det bekymrer politikerne. I efteråret besluttede regeringen sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale, De Konservative, Venstre og Alternativet at lave en ny tobaksaftale som en del af en national handlingsplan, der skal sikre, at færre unge begynder at ryge. Den aftale er blevet udmøntet i et lovforslag, der efter en høringsrunde bliver fremsat for Folketinget i april.

En del af det lovforslag siger, at nikotinprodukter fremover skal være reguleret på samme måde som tobaksprodukter. Mens vi lige har fået at vide af Forbrugerombudsmanden, at man ikke må bruge tobaksprodukter i sit domænenavn, er der i dag ikke nogen lovgivning, der gælder nikotinprodukter.

Det er det, som politikerne kalder tobakssurrogater”. Det er produkter, der erstatter et tobaksprodukt, men som stadig indeholder nikotin. Det gælder for eksempel nikotinposerne. Spørger du de selvudnævnte eksperter hos hjemmesiden Snusguiden, er det dog lidt af en synd at påstå, det er samme produkt.

De kalder nikotinposerne for snusens svar på cola light, et gateway drug, højst en icebreaker til første fest i 8. klasse”.

Selv om folkene hos Snusguiden ikke giver meget for nikotinposerne, så er argumentet om, at det er et gateway drug faktisk også brugt af de professionelle. Sundhedseksperter er nemlig bekymrede for, om nikotinposerne er en nem måde for unge at blive afhængige af nikotin.

Nikotinposerne kan fås i forskellig styrke, men indeholder typisk mellem 2 og 11 milligram per pose. Det stærkeste mærke hedder Siberia og indeholder omkring 43 milligram per gram. Det kan virke skørt, når man for eksempel skal være 18 år for at købe nikotintyggegummi med 2 milligram i hvert stykke. Forklaringen på det er, at nikotintyggegummi er et rygestopmiddel, som derfor er underlagt regler om lægemidler. Det er nikotinposerne ikke, og derfor er produktet ikke underlagt nogen dansk lov. Det betyder, at der ikke er noget i loven, der bremser firmaer fra at reklamere eller uddele gratis prøver.

Der er med andre ord stadig rimelig frit slag for markedsføringen af de hvide nikotinposer. Et eksempel kommer fra en af de største producenter af nikotinposer, nemlig det svenske firma Lyft. Indtil jeg i sidste uge, først i februar, kontaktede flyselskabet easyJet, kunne man ved køb af en flybillet få en gratis prøve på nikotinposer. I bunden af flybilletten var der en reklame for Lyft og en opfordring til at gå ind på deres hjemmeside, hvor man helt gratis kunne bestille en smagsprøve.

Da jeg skrev til easyJet og spurgte til samarbejdet med Lyft, gik der under et døgn, før reklamen var fjernet fra forsiden af deres hjemmeside og angiveligt også fra købte flybilletter. EasyJet svarer mig, at der ikke er tale om et samarbejde, men at et eksternt PR-bureau står for reklamerne på flybilletterne.

Det er tydeligt, at den reklame ikke stemmer overens med easyJets værdier, og derfor ser vi nu på vores retningslinjer med vores udgiver med henblik på ikke fremover at reklamere for produkter af den natur på vores boardingkort,” skriver easyJet i en mail til mig og tilføjer, at de ikke var opmærksomme på henvisningen til dem på Lyfts hjemmeside, og at henvisningen nu er blevet fjernet.

Jeg ville gerne have talt med Lyft selv om samarbejdet, men når jeg ringer, bliver jeg parkeret ved omstillingen, og de vender aldrig tilbage. Derfor ved vi ikke, om danske kunder kun fik reklamen på deres billet, eller om de også kunne bestille en gratis prøvepakke.

Det ved vi til gengæld om et andet firma, der også har tilbudt gratis prøver på nikotinposer. Hvis vi tager en tur til Svendborg, finder vi virksomheden Ministry of Snus, der har fabrik, butik og hovedkvarter i den fynske by. Ministry of Snus producerer snus til svenske og norske kunder, mens der i butikken bliver solgt tyggetobak og nikotinposer. I oktober 2019 reklamerer de på Facebook og Instagram med gratis prøver på nikotinposer fra mærket Ace Superwhite.

De opfordrer til at tagge en ven, der har brug for gratis snus”. Da der på et tidspunkt bliver lukket for bestillinger til Danmark, opfordrer firmaet i stedet en Instagram-bruger til at købe produktet fra hjemmesiden eller i butikker landet over”. Men reklamer for nikotinprodukter er ikke i strid med den nuværende lovgivning, og det pointerer Ministry of Snus da også, da jeg ringer og spørger dem til reklamen. Walid El Saad, der præsenterer sig som Head of Business Unit” skriver i en mail til mig, at Ace-produktet er 100 procent tobaksfrit”, og derfor falder det ikke ind under den nuværende tobaksreklamelov. Indtil lovforslaget, der skal ændre på det, måske træder i kraft i foråret, har Walid El Saad helt ret i, at firmaet gerne må reklamere for nikotinposerne.

Men så er der navnet på firmaets hjemmeside. Som sagt er alene det at kalde sit firmas hjemmeside et eller andet, der lyder som en indirekte reklame for tobak, faktisk ulovligt. Da jeg spørger Walid El Saad fra Ministry of Snus, om hjemmesidenavnet ikke meget vel kan stride mod Forbrugerombudsmandens tolkning af tobaksreklameloven, får jeg intet svar tilbage.

Ministry of Snus er imidlertid langtfra det eneste firma i Danmark, der har en hjemmeside, hvor tobaksprodukter indgår i navnet. Faktisk kan jeg finde mere end hundrede virksomheder, når jeg søger i det danske virksomhedsregister. Det virker mærkeligt, at alle de virksomheder gerne må kalde sig alle mulige varianter over ordet tobak’, når en virksomhed fik afslag på at have en hjemmeside med et tobaksrelateret navn tilbage i 2015.

Derfor ringer jeg til Forbrugerombudsmanden. Det viser sig, at de undrer sig lige så meget, som jeg gør.

Vores afgørelse fra 2015 gælder for alle virksomheder. Hvis man bruger betegnelser for tobaksvarer i domænenavne eller på Facebook-sider, vil det være ulovligt, hvis formålet er at sælge tobaksvarer,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

I Danmark er det firmaet DK Hostmaster, der står for alle hjemmesider, som ender på .dk. De fortæller mig, at mere end 200 danske hjemmesider har et navn, hvor tobaksprodukter indgår. Det er ikke alle hjemmesider, der er aktive, og nogle fører videre til andre hjemmesider, som ikke har tobaksproduktnavne. Men 17 af hjemmesiderne fører direkte til en butik, der sælger tobaksprodukter. Det ligner alt fra større kæder til en vindblæst provinskiosk.

Jeg ringede til et udvalg af dem, og ikke en eneste vidste, at deres hjemmesidenavn kunne være i strid med loven. Som en indehaver af en lille købmandsforretning forbløffet siger: Jeg har ikke noget kæmpesalg, så for mig vil det være rigtig ærgerligt, at jeg ikke har set det. Jeg ved godt, at man ikke må lave reklame og annoncere i bladene, men jeg vidste ikke, at man ikke måtte have en hjemmeside,” siger hun.

Det har Forbrugerombudsmanden to forklaringer på. For det første baserer de i vidt omfang” deres tilsyn på klager fra borgere. Andre gange går de selv ind i sagen, og det sker for eksempel, når sager bliver omtalt i medierne. Det betyder, at det ofte først er, når nogen gør dem opmærksom på det, at de undersøger, om en virksomhed bryder loven.

Den anden årsag er, at branchen formentlig ikke er opmærksom på, hvor altomfavnende reklameforbuddet er,” siger Christina Toftegaard Nielsen.

Men man skal ikke forstå det sådan, at det er bedre at bede om tilgivelse end tilladelse, skynder forbrugerombudsmanden sig at sige. Det er nemlig ikke mindre et lovbrud, fordi man ikke er blevet opdaget.

De virksomheder, der ikke beder om en forhåndsgodkendelse, løber en risiko,” siger hun og tilføjer: Den risiko er at blive politianmeldt.”

Der er to lejre i nikotinposedebatten. På den ene side står virksomhederne. De siger, at nikotinposer er et sundere alternativ til cigaretter og kan være med til at skabe en røgfri ungdom. På den anden side står et flertal af Folketinget og sundhedseksperter. De er bekymrede for, at nikotinposer vil få flere unge til at blive afhængige af tobaksprodukter.

Det argument køber virksomhederne ikke. De siger, at deres produkt ikke er tiltænkt unge under 18 år. Derfor har flere også frivilligt valgt at sætte aldersmærkninger på pakkerne.

Nikotin er indiskutabelt afhængighedsskabende, og derfor bør det også kun være voksne personer, der har mulighed for at købe tobaks- og nikotinprodukter,” skriver Walid El Saad for eksempel til mig.

Hvis vi oplever, at nogen under 18 år bruger det, er det forkert og problematisk. Der står også på produktet, at det er vanedannende. Det skal man være meget klar på,” siger Rune Siglev, der er public affairs direktør i firmaet Swedish Match, som er en af de største producenter af dansk tyggetobak, og som står bag nikotinposerne Zyn.

Han tilføjer, at det er helt sikkert bedre at bruge et tobaksfrit røgfrit produkt, end det er at ryge cigaretter”, og derfor synes han afgjort, det er positivt, hvis vi kan få folk til at lade være med at ryge”.

Det er en del af kerneargumentet fra de firmaer, der producerer nikotinposer. De vil gerne fortælle os, at vi som samfund skal være glade for, at nikotinposerne er kommet på markedet. Det fornemmer jeg især, da jeg ringer til Bo Hanquist, som er direktør og ejer af firmaet Snushanen og hjemmesiden Snuscorp.

Det starter rigtig dårligt. Han vil ikke interviewes, før jeg fortæller ham, om mine forældre har røget, om der er blevet røget i mit barndomshjem, og hvad mit forhold egentlig er til rygning. Til sidst forklarer han mig, at han spørger, fordi han selv er vokset op i et rygerhjem.

Jeg har været udsat for passiv rygning. Havde nikotinposer fandtes, da jeg var barn, ville jeg ønske, at mine forældre havde taget det,” siger han. Kræftens Bekæmpelse, politikere og alle dem, der har kørt kampagner imod passiv rygning, de glemmer, at det her er en del af den udvikling, hvor man kan undgå at udsætte andre for skadelig påvirkning.”

Hans hjemmeside hedder Snuscorp og firmaet hedder Snushanen, men han sælger faktisk ikke snus. Han bruger snus i sit firmanavn, fordi det er det, nikotinposerne minder mest om. Det er det første, han siger, da jeg fortæller ham, at Forbrugerombudsmanden ikke mener, at man må have en hjemmeside, hvor et tobaksprodukt indgår i navnet. Bagefter siger han, at det har de ikke været særligt gode til at formidle”, og at han ikke vidste, at reglerne blev tolket sådan.

Nikotinposerne bliver altså af firmaerne, der lever af at sælge dem, forsvaret med at være et sundere alternativ til en cigaret. De er et skridt til en røgfri ungdom. Men den salgstale køber Charlotta Pisinger ikke. Hun er Danmarks første professor i tobaksforebyggelse og nok den, der i Danmark ved allermest om, hvad tobaksprodukter gør ved os.

Når hun bliver interviewet i danske medier, svarer hun altid, at nikotinen ikke alene er afhængighedsskabende, men potentielt også skadelig for unges umodne hjerner. Og ikke nok med, at nikotin kan øge risikoen for opmærksomhedsforstyrrelser og angst, så er der også en risiko for det, hun kalder akutte skader”.

Nogle brugere kommer til at overdosere og opleve stigende blodtryk, opkast eller en decideret nikotinforgiftning. Det påvirker også hjernen og gør formentlig irreversibel skade‚” som hun har sagt til Information.

Og spørger man sundhedsminister Magnus Heunicke (S), har han heller ikke meget ros tilovers for de unges vækst i forbrug af snus. Faktisk har han kaldt det dybt alvorligt”.

Men hvor farligt snus og nikotinposer er, ved vi faktisk ikke med sikkerhed endnu. Det er blevet bevist, at snus giver en øget risiko for udvikling af type 2-diabetes, og at det kan forårsage skader på tænder og tandkød, som aldrig kan udbedres. Hvis du er gravid, er det også en dårlig idé at bruge snus, for så kan det medføre skader på fosteret. Sundhedsstyrelsen har også vurderet, at der er kræftfremkaldende stoffer i snus, men det er ikke blevet endeligt påvist, at snus eller nikotinposer er kræftfremkaldende.

Konflikten handler altså om, hvorvidt nikotinposerne er et godt alternativ til tobaksprodukter, og om de burde være underlagt de samme regler. Det skal Folketinget beslutte, når de til foråret skal stemme om det nye lovforslag.
Indtil da er der ikke noget, der forhindrer skoleelever i at stikke i kiosken efter en pakke nikotinposer.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: